Gå til indhold

Kronik – Stadig plads til klicheer

Danske nyhedsmedier indfanger “det nye Afrika”, men bistands journalistikken og korrespondenterne er væk. Og så er Brasilien stadig bare fodbold og samba, skriver forfatterne til ny rapport.

AF LARS KABEL, LEKTOR, CAND.PHIL. OG JOURNALIST,
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE


ILLUSTRATION: LOUISE THRANE JENSEN

ET verdenssamfund, som – med et politisk og økonomisk svækket USA – er på vej fra det unipolære til det mere multipolære (flere magtcentre, red.).

Styrkede globale aktører som Kina og Indien og lande som Mexico og Indonesien i rivende vækst. Det er blot nogle af de nye brudflader i verden.

Men hvordan dækker de danske nyhedsmedier den nye verdensorden? Hvor er der markante nye ting at spore i mediernes udenrigsjournalistik?

En forskergruppe fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – undertegnede inklusive – har i 2015 og 2016 undersøgt dækningen af verdens tiendestørste vækstlande/tærskellande i de dominerende danske dagblade og nyhedssites på nettet. Resultaterne er netop offentliggjort i forskningsrapporten Mediernes (nye) verdensbilleder, som med tal og henvisninger til artikler, video og fotos underbygger de efterfølgende pointer. Målet med forskningen er at afdække forandringer i nyhedsmediernes udenrigsjournalistik og de medieskabte billeder af verden i kontekst af den nye digitale, mobile og sociale “medieøkologi”.

”Tærskellandene” (lande, der står på tærsklen til noget nyt, red.) Brasilien, Mexico, Nigeria, Kenya, Sydafrika, Indien, Vietnam, Indonesien, Kina og Rusland er blevet kortlagt. Det sker ud fra en tese om, at i dækningen af disse ti lande – der nu markant forandrer verdenssamfundet – kan nye journalistiske metoder, diskurser og mediebilleder bedst identificeres og diskuteres.

DEN TIDLIGERE SÅ UDBREDTE BISTANDSJOURNALISTIK FRA AFRIKA ER PÅ VEJ UD AF MEDIERNES DÆKNING.
FOTO: THORSTEN OVERGAARD/DANIDA

Konflikt og optimisme

For eksempel Nigeria og Kenya. Nigeria er dækket repræsentativt for en række af tærskellandene: sporadisk, med vægten lagt på væbnet opgør (her mod Boko Haram) og elitens korruption knyttet til olieudvindingen. Konflikt er et meget brugt nyhedskriterium, men der er også enkelte eksempler på mediedækning, der viser, hvordan nye kræfter i Nigeria forsøgte at stille de tidligere magthavere til ansvar for deres grådige korruption. Korruptionens karakter blev for eksempel beskrevet ved, at en Afrika-ekspert brugte alternative afrikanske internetkilder.

Anderledes er mediebillederne om Kenya. I en del af den (begrænsede) dækning blev Kenya og kenyanerne fremstillet som moderne, bemyndigede mennesker, der kan tage vare om deres egen tilværelse, ofte med en mobiltelefon i hånden. Uden fokus på terror og svindel. Journalistikken er meget mere om kommercielle investeringer end om bistand. Mobilkulturen og mobilepaysystemet M-pesa er centrale elementer i mediebilledet af Kenya, som dog også i betydeligt omfang eksponerer vedvarende energikilder som vind, sol og termisk energi.

Den tidligere så udbredte bistandsjournalistik fra Afrika er på vej ud af mediernes dækning. Faktisk fandt vi ikke et eneste eksempel, i de perioder vi undersøgte i 2015, på journalistik i de dominerende danske nyhedsmedier, som er opstået ved, at danske mediefolk er taget med ngo’er ud til udviklingsprojekter i Afrika støttet af for eksempel Danida. Væk er den implicitte mediefortælling på papir og web om bistandens lyksaligheder knyttet til den aktive hvide, hjælpen og de apatiske og uformående afrikanere.

Afrika-dækningen er på en ny måde spændt op mellem “det gamle Afrika” og “det nye Afrika” – som virkeligheden også er det. Den klassiske elendighedsfortælling om afrikanske lande eksisterer side om side med en optimistisk vækstfortælling. Og det er en journalistisk forandring i forhold til tidligere undersøgt tredje verdensdækning.

Der hvor rapporteringen er båret af de internationale nyhedsbureauer – og dermed præget af distance – er mediebillederne og udenrigsjournalistikken mere overfladisk og stereotyp

Nedprioriteret dækning

Mellem- og Latinamerika repræsenteret ved Mexico og Brasilien fik en særlig type af dækning i både danske og nabolandes udlandsjournalistik – som Afrika-dækningen dog også begrænset i omfang.

Udenrigsredaktører fra Norge, Holland og Tyskland, som vi interviewede, beskrev sammenfaldende, at de så tendenser til, at udlandsredaktionerne tyede til at bruge stereotyper, når lige netop Latinamerika skulle beskrives. De så stereotyperne opstå som en følge af hurtige, rutineprægede redaktionelle valg. På samme måde i Danmark. Vi identificerede en form for latinomytologi i tekster på såvel papir som web om både Mexico og Brasilien: erotik, fodbold, beachbums, kvindernes store “bums”, voodoo-kultur, korruption, narko og narkorelateret vold. Den sejlivede latinomytologi udfoldede sig især indirekte i billedsproget, eksemplerne og teksternes anslag. Læsernes opmærksomhed skulle skærpes, men stereotyperne virkede ofte modsat, i hvert fald når de blev fortærskede. Ikke én gang mere om fodbold, samba og smukke piger på stranden i Rio!

Et godt bud på, hvorfor netop Mellem- og Latinamerika-dækningen er mere præget af stereotyper end dækningen af de andre kontinenter, er den markante nedprioritering, som nyhedsmedierne og også Ritzau har tildelt Latinamerika i de senere år. Det giver plads for en dominans af nogle rutineprægede sprog- og mediebilleder, der virker forældede. Det er helt tydeligt, at der, hvor der er udstationerede korrespondenter eller lokalt forankrede eksperter som for eksempel i Kina, er udenrigsjournalistikken mere autentisk, distinkt og kommer tættere på den “virkelige virkelighed”. Der hvor rapporteringen er båret af de internationale nyhedsbureauer – og dermed præget af distance – er mediebillederne og udenrigsjournalistikken mere overfladisk og stereotyp.

KENYANERNE FREMSTILLET SOM MODERNE, BEMYNDIGEDE MENNESKER, DER KAN TAGE VARE OM DERES EGEN TILVÆRELSE, OFTE MED EN MOBILTELEFON I HÅNDEN.
FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD/DANIDA

Kina i sin egen ret

I 2015 var Kina-dækningen omfattende og mangefacetteret, 14 procent af ”tærskellandedækningen” er om Kina. Og på den måde er Kina-stoffet anderledes på en helt tredje måde.

Et bredt spektrum af det enorme kinesiske samfund bliver dækket med talrige kortere nyheds- og baggrundsartikler, hvor der er lagt vægt på civilsamfundet. I journalistikken bliver der i betydeligt omfang gjort brug af såkaldt almindelige mennesker og universitetseksperter som kilder. De kinesiske myndighedskilder er ikke åbne og tilgængelige, og det præger journalistikken i folkelig retning.

Kina-journalistikken er i 2015 ikke indholdsmæssigt biased eller kritisk vinklet. Den lægger for eksempel kun i meget begrænset omfang vægt på kritisable samfundsforhold som demokratisk underskud, fravær af basale menneskerettigheder, korruption og censur. Mediedækningen er ikke Kinaxenofobisk i sin direkte eller indirekte beskrivelse af landet, som tidligere udenlands forskning ellers har vist, at megen Kina-dækning har været.

I stedet er journalistikken om Kina afbalanceret, informerende og neutral uden floromvundet billedsprog. Jour-

nalistikken er væsentlighedsjournalistisk oplysning, der på mange måder efterlader læserne med et billede af Kina som en potentiel pragmatisk og attraktiv partner, det ambitiøst arbejder internationalt og nationalt med konkrete resultater og øget økonomisk vækst som målsætning.

Kina bliver – som det eneste af de ni undersøgte tærskellande mod syd og øst (minus Rusland) – også dækket i et geopolitisk magtperspektiv. Kina har så megen nyhedsværdi i sig selv, at landet bliver dækket i sin egen ret – uden brug af vestlig perspektivering og danske kilder i særligt stort omfang.

DEN KLASSISKE ELENDIGHEDSFORTÆLLING OM AFRIKANSKE LANDE EKSISTERER SIDE OM SIDE MED EN OPTIMISTISK VÆKSTFORTÆLLING.
FOTO: THOMAS MOKOYA/SCANPIX

Nærmest usynlige Indien

Indien, derimod, er nærmest udgrænset i de danske mediers nyhedsflade i undersøgelsesperioderne i 2015. Kun seks procent af dækningen af tærskellande er om Indien. Og den bestod i et vist omfang af beskrivelser af kriminelle handlinger som voldtægter, der har hærget og vakt harme i Indien, og hvor en dansker var blandt ofrene i 2015.

En af grundene til den begrænsede dækning af Indien er givetvis, at danske journalister i disse år ikke kan få journalistvisum til Indien på grund af våbennedkastnings- og udleveringssagen med Niels Holck og de kritiske danske tv-dokumentarer om eksempelvis børnearbejde i Indiens tekstilindustri. En anden grund er sandsynligvis, at det er vanskeligt at leve og arbejde som vestlig journalist i Indien. Det er kaotisk, varmt og personligt pågående. Og også i Indien er der vanskeligheder med adgang til myndighedskilder. Blandt andet derfor har ingen danske medier udstationerede journalister eller faste danske stringere i det store og mere og mere betydningsfulde land, der nu har en procentvis vækst højere end Kina og snart verdens største befolkning.

Mere egeninteresse

Selvom mediernes nyhedsdækning af tærskellandene i 2015 beskriver, at de tidligere så store forventninger til øget dansk eksport til BRIKS-landene, især Brasilien, Indien og Rusland, af forskellige årsager slet ikke er blevet realiseret, så er der ingen tvivl om, at disse og de andre vækstlande i årene fremover er meget vigtige for verdens multipolære udvikling og dermed for Danmark. Udenrigsredaktionerne bør fremover have en dybere og bredere dækning af disse lande, især Indien.

Den danske udviklings- og udenrigspolitik udvikler sig i disse år i retning af mere fokus på danske interesser i det internationale samarbejde. En hollandsk direktør for et mediecenter beskrev, hvordan han kunne se, at den hollandske udenrigsdækning blev mere og mere til en ”egeninteressejournalistik”.

Vi iagttog nogle af de samme tendenser i den danske udenrigsjournalistik, som på den måde er fint i sync med, hvordan Danmarks udenrigspolitik – sandsynligvis – udvikler sig.

OM RAPPORTEN

Mediernes (nye) verdensbilleder er udarbejdet af Hans-Henrik Holm, Asbjørn Slot Jørgensen, Henrik Berggreen, Kresten Roland Johansen, Roger Buch og Lars Kabel (projektleder) fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Rapporten kan downloades gratis fra hjemmesiden dmjx.dk og købes som indbundet papirudgave hos Forlaget Ajour.

 

Top

Denne side er artikel 9 af 25 til publikationen "Udvikling nr. 4 · 2016 · August/September".
Version nr. 1.0 af 24-08-2016
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/udvikling_0416/index.html