Gå til indhold

FN's nye verdensmål 2015-30 – 17 pejlemærker - også for dansk bistand

TEMA
FORENEDE NATIONER FYLDER 70

Nogen større kursændring bliver der næppe tale om, når FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling fremover skal danne rammen om Danmarks udviklingspolitik. Men bistand gør det ikke alene – skal de ambitiøse FN-mål nås, skal verdens fattige lande blive meget bedre til at inddrive skat.

AF RASMUS RAUN WESTH

Kursen for den globale udviklingspolitik de næste 15 år er lagt med vedtagelsen af FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals, SDG). Et tiltrængt skridt, mener eksperter. For selvom 2015 Målene, bæredygtighedsmålenes forgænger, tacklede blandt andet hiv, børnedødelighed og sult, tog de ikke fat på strukturelle årsager til fattigdom og ulighed.

“De nye mål cementerer simpelthen, at ansvaret er globalt, og at landene blandt andet i kraft af den øgede globalisering hænger uløseligt sammen. Det har vi jo længe vidst på miljø- og klimasiden, men de nye mål sætter fokus på, at vi også hænger sammen socialt og økonomisk,” siger Helle Munk Ravnborg, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke.

Og hvor 2015 Målene blev kritiseret for at være snævre målsætninger, som fattige lande skulle nå med penge fra de rige, stiller de nye mål krav til både i- og u-lande.

“Udvikling er blevet et langt bredere begreb, der omfatter langt flere emner, end 2015 Målene gjorde. Bæredygtighed er centralt, hele verden er involveret, og så er ulighed kommet med ind som noget væsentligt,” siger Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved DIIS.

Økonomen Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet er mere skeptisk over for de nye mål, som han mener er tandløse sammenlignet med 2015 Målene:

“Det har udviklet sig i en langt mere ideologisk retning, så det i højere grad er et tag selv-bord af alt muligt, vi godt kan lide. Ulighed har fået en større rolle, og det er en tydelig ideologisk udvikling. Problemet er, at SDG’erne ikke på samme måde giver pejlemærker for, hvad man skal og ikke skal. Det er ikke længere så kvantitativt, så det bliver langt sværere at holde nogen ansvarlig end med MDG’erne (Millienium Development Goals, altså 2015 Målene, red.),” siger han.

I tråd med dansk bistand

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) har understreget, at FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling skal danne rammen om Danmarks udviklingsarbejde fremover.

Men de nye mål vil næppe kræve en dansk bistandspolitisk kursændring, mener Lars Engberg-Pedersen og Helle Munk Ravnborg. Hun ser ingen modsætning mellem FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling og Retten til et bedre liv, Danmarks nuværende udviklingsstrategi.

“De nye verdensmål går langt mere ind i de strukturelle forhold, der betinger fattigdom, ulighed, ubæredygtig økonomisk vækst samt mangel på ytringsfrihed og demokrati, men som sådan supplerer de to dokumenter hinanden rigtigt godt,” siger Helle Munk Ravnborg, der derfor håber, at Kristian Jensen vil stå ved sin hensigtserklæring om, at målene skal være centrale for dansk udviklingsbistand.

Kristian Jensen erklærer sig “enig i, at dansk udviklingssamarbejde allerede er klædt godt på til at følge op på målene, der udstikker en overordnet ramme for fremtidens udviklingssamarbejde,” men tilføjer:

“Samtidig er det helt klart, at vi må prioritere den danske indsats skarpt på områder, hvor Danmark kan gøre en forskel, og hvor vi får mest ud af vores investering i udvikling. Først og fremmest er der behov for at bidrage til udviklingslandenes egne initiativer til at løfte folk ud af fattigdom, sikre vækst og bæredygtig udvikling.”

Fokus på skatteinddrivelse

Men i og med at de rige landes bistandskasser skrumper ind, skal pengene til at nå målene for bæredygtig udvikling skrabes ind ved at finde de penge, der ellers forsvinder ud af udviklingslandene, pointerer Lars Engberg-Pedersen.

“De rige lande vil ikke betale udviklingsbistand, i det omfang det er nødvendigt. Derfor må man mobilisere lokalt, og derfor er der enormt fokus på at inddrive skat i fattige lande,” siger han.

Og der vil være penge at hente, hvis projektet lykkes: Skatteunddragelse koster ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) udviklingslandene op mod 1.400 milliarder hvert år.

Kristian Jensen er ikke i tvivl om, at “vi har brug for mange andre finansieringskilder end udviklingsbistand, hvis vi skal i mål med SDG’erne.” Derfor støtter Danmark “udviklingslandenes egen indsats for at opbygge stærkere og mere robuste skattesystemer, bekæmpe skattesvindel og illegale kapitalstrømme og har blandt andet bevilget 10 millioner ekstra til initiativer, der skal give udviklingslandene medbestemmelse på internationale skattespørgsmål,” siger ministeren.

Lars Engberg-Pedersen påpeger, at manglen på velfungerende skattesystemer skaber ulighed både mellem lande og mellem deres borgere.

“Vi har et finansielt system, der gør det muligt at skjule penge for skattevæsenet, og det bidrager til at fastholde en ulighed mellem Afrika og resten af verden. Samtidig kommer de illegale kapitaloverførsler de velbeslåede til gode. Det skaber ulighed, i den forstand at de mistede skattepenge sandsynligvis ville være blevet omfordelt til sundheds- eller uddannelsesydelser,” siger Lars Engberg-Pedersen, der for bare få år siden aldrig ville have gættet på, at ulighed ville få så stort et fokus, som det har fået i de nye Verdensmål for bæredygtig udvikling.

“Det skift kommer lidt bag på mig. Men skal jo nok ses i forlængelse af finanskrisen og den mistro, der et eller andet sted er til kapitalmarkederne,” siger han.

FN'S VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

  • FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling bygger videre på de otte Millenium-mål, der udløber i slutningen af 2015. Verdensmålene (Sustainable Development Goals (SDG)) er mere ambitiøse og omfattende end deres forgænger: Det er hele verden, der skal udvikles, ikke bare u-landene. Ulighed og fattigdom skal altså også bekæmpes i de rige lande.
     
  • Som noget nyt stiller bæredygtighedsmålene krav om omstilling til en mere bæredygtig økonomi og produktion, om at sikre retfærdig rettergang for alle og om at “beskytte vores økosystemer for alle samfunds og vores børns skyld”.
     
  • Efter vedtagelsen af de nye bæredygtighedsmål skal økonomer og statistikere – under politisk styring – blive enige om, hvilke indikatorer der frem mod 2030 skal bruges til at måle, om der sker fremskridt. Mange indikatorer fra 2015 Målene kan genbruges, men hvis der skal føres omfattende statistik på bæredygtighedsmålene, vil det med FN’s ord kræve intet mindre end en “datarevolution”. Et af de centrale stridspunkter bliver kampen mod ulighed, herunder både hvordan den skal måles, og om der i det hele taget skal være en indikator for ulighed.

www.globalgoals.org

 

Top

Denne side er artikel 12 af 25 til publikationen "Udvikling nr. 4 · 2015 · Oktober".
Version nr. 1.0 af 30-09-2015
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/udvikling_0415/index.html