Gå til indhold

Apropos – Kan alger redde verden?

19 procent af al elektricitet bruges på belysning. Selvlysende alger kan erstatte nogle af vores konventionelle lamper. Der er både fremtid og kunst i algerne, forklarer to biotek-studerende fra DTU.

AF GUSTAV LINDVED OG KRISTIAN EJLSTED

FOTO: JANNE LOUISE ANDERSEN

Egentlig er vi to bioteknologistuderende ved navn Gustav og Kristian – men kald os bare Algedrengene – det gør alle andre efterhånden på Danmarks Tekniske Universitet.

For vi har kastet vores kærlighed på de grønne, slimede organismer.

Inden for vores fag leder vi i naturen efter løsninger på samfundets problemer, især inden for bæredygtighed, sundhed og fødevaremangel.

Da havet er enormt og rummer en utrolig biodiversitet, findes her et stort potentiale af nye spændende organismer. Alger er i øjeblikket et buzzword inden for den verden, og vi tror også på at ”Den Grønne Revolution” er på vej. Det er også overskriften på Kristians foredrag, når han tager ud til landets folkeskoler og gymnasier og fortæller eleverne om, hvordan alger kan redde verden.

FOTO: MIKAL SCHLOSSER

En biologisk solcelle

Og hvordan kan man så det? Vores projekt handler om at finde et alternativ til elektrisk belysning. Og den brasilianske alge Pyrocystis fusiformis er faktisk en biologisk solcelle. Den lille mikroalge, som normalt gror ved omkring 80 meters dybde, lyser op i en smuk turkis farve, når den bliver sat i bevægelse. Den energi, der udsendes om natten som lys, høstes om dagen fra solens stråler.

På dette års Roskilde Festival viste vi gæsterne dette smukke fænomen kaldet bioluminescens. Vi havde 55 liter alger med, som vi i flere måneder havde dyrket selv. Hældt på flasker og i pipetter med vand blev de til lamper og glowsticks, som gav en smuk belysning i Arena teltet.

Men vi tror på, at algerne kan mere end blot at være bio-art. Alger kan leve i en lukket beholder i op til seks måneder, udelukkende af sollys og den kuldioxid, som findes i atmosfæren, og er derudover relativt hårdføre med hensyn til lys og temperatur.

19 procent af al elektricitet bruges på belysning, og det er derfor interessant at kigge på, om selvlysende alger kunne erstatte blot nogle af vores konventionelle lamper, evt. steder hvor kraftigt lys ikke er nødvendigt om natten, som for eksempel butiksvinduer, husfacader og offentlige områder som park og vej. Algelamperne kunne også bruges i landlige og fattige egne af verden, hvor der ikke er eller kun findes sporadisk elektricitet.

Alger som biobrændsel

FOTO: MIKAL SCHLOSSER

Men alger har flere fordele. Da algerne optager CO2 fra luften og ”fanger” dette i cellerne, er det muligt at omdanne de overskydende algeceller til biobrændsel. De kunne derfor være med til at gøre bygninger mere bæredygtige på mere end en måde. Det gør man i højhuet BIQ i Hamborg, som fungerer på biobrændsel lavet af alger, der gror på bygningen og høstes fra tid til anden.

Der er dog et stykke vej til, at vi når til at udnytte algernes belysningspotentiale. Lige nu er algelamperne blot en påmindelse om, at naturen sommetider kan gøre fantastiske ting.

Men vores fremskridt indenfor genmodifikation og mikrobiologi har været så store de sidste ti år, at tiden måske er inde til at se om ny teknologi kan få naturen tilbage i vores hverdag – blandt andet i form af selvlysende alger.

Selvom alger måske lyder både ulækkert, nørdet og måske endda lidt farligt, er der både kunst og fremtid i dem – og måske endda piger. ’Vil du med hjem og se min algesamling’, har i hvert fald vist sig at være en god scorereplik.

 

Top

Denne side er artikel 25 af 26 til publikationen "Udvikling nr. 3 · 2017 · September".
Version nr. 1.0 af 14-09-2017
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/udvikling_0317/index.html