Gå til indhold

Udvikling nr. 2 · 2017 · Juni

Resumé

Opium – dræber og livredder: På ti år er Myanmar blevet verdens næststørste producent af opium. For de fattige bønder, som dyrker valmuen, er narkoen en måde at overleve på: at få råd til mad og uddannelse til børnene. Men en epidemi har tag om de unge. Udvikling er rejst ind i hjertet af den gyldne trekant.

Flygtninge 2.0: Udvikling fokuserer i et tema på nytænkning og innovation, som rundt om i verden gør flygtninge til en styrke – fremfor en byrde. Der er MasterCard og biometrik, som erstatter klassisk nødhjælp og stimulerer den lokale økonomi. Partnerskaber med IKEA, der skaber bæredygtige saml selv-huse, og Grundfos, som udvikler klodens største soldrevne pumpesystem. Arbejdet med at modtage millioner af mennesker på flugt kører i højeste gear og ofte i samarbejde mellem offentlige og private aktører.

Drømmen om Europa: I de første fire måneder af 2017 kom over 300 migranter til Italien - hver dag – mens EU bruger milliarder på at forhindre det. En deporteret immigrant har i Ghana skabt en organisation, som skal holde de unge i Afrika og skabe bedre muligheder for dem.

Bæredygtig mode: Det er hot at være bevidst forbruger, og flere og flere i design- og tekstilindustrien går over til bæredygtig produktion. Det er godt for verden og rigtig god business. Men kritikere peger på, at bæredygtig forbrugerisme ikke batter nok.

Se desuden en flot fotoserie fra det tørkeramte Malawi af Daniel Rye, bliv inspireret af ideer og opfindelser der forbedrer verden, se syrisk Diasporakunst og få anbefalinger til dit globale Roskilde Festval program.

God læselyst / Redaktionen

Indhold

POLITIK & RETTIGHEDER

SIKKERHED & MIGRATION

ERHVERV, TECH OG INNOVATION

IDEER, KUNST OG KULTUR

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2,
DK-1448 København K
Telefon: +45 33 92 00 00
Telefax: +45 35 44 62 01
um@um.dk
www.um.dk

Top

Denne side er forsiden til publikationen "Udvikling nr. 2 · 2017 · Juni".
Version nr. 1.0 af 12-06-2017
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/udvikling_0217/index.html