Gå til indhold

Udvikling nr. 2 · 2016 · April

Resumé

”Alle vinder, når man investerer i kvinder”. Sådan siger den danske CEO for organisationen Women Deliver, Katja Iversen. Fra 16.-19. maj afholder Women Deliver konference i København, og magasinet Udvikling udkommer i den anledning i en temudgave om kvinders rettigheder og ligestilling.

Vi afprøver, om påstanden holder vand – kan det dokumenteres, at det entydigt er en god idé at gøre kvinder til investeringsobjekter i udviklingsøjemed? Vi ser på, hvordan kvindesagen blev en del af Danmarks udviklingssamarbejde, og Danidas nuværende indsats for kvinders rettigheder og ligestilling anskueliggør vi i en tegneserie!

Forfatteren Pia Fris Laneth fortæller historien om, hvordan de såkaldte ”hattedamer” spillede en central rolle i udformningen af velfærdsstaten herhjemme. Vidste du for eksempel, at børnedødeligheden i 1930’ernes Danmark var som børnedødeligheden er i det vestafrikanske land Togo i dag?

Mød også de syriske kvinder, som efter mændene er flygtet må påtage sig nye roller – blandt andet som forsørgere, mød de ugandiske søstre Diana og Helen, som drømmer om at bokse sig ud af Kampalas slum og komme til OL i Rio, besøg kvindekollektivet Nashira – et lille øko-femi-freds-utopia i Colombia – og læs den tanzaniske blogger Elsie Eyakuzes essay om at erklære sig feminist.

Alt det og meget mere i magasinet Udviklings temanummer om kvinder og ligestilling.

Indhold

Udvikling

Politik

Erhverv

Kultur

Faste sider

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2,
DK-1448 København K
Telefon: +45 33 92 00 00
Telefax: +45 35 44 62 01
um@um.dk
www.um.dk

Top

Denne side er forsiden til publikationen "Udvikling nr. 2 · 2016 · April".
Version nr. 1.0 af 21-04-2014
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/udvikling_0216/index.html