Gå til indhold

Pressefrihed – Vestlige medier frygter overvågning, vi i Afrika er bekymrede for liv og død

Det er blevet sværere at være kritisk journalist. Danmark ligger ganske vist i top på verdensplan, når det gælder ytringsfrihed, men der er ingen grund til at læne sig tilbage. Den i København nyligt afholdte Global Media Freedom Conference 2015 understregede, at indskrænkning i ytringsfrihed er et globalt problem, som vedrører os alle.

AF PERNILLE BÆRENDTSEN

HOVEDTALER ERIC CHINJE FRA AFRICAN MEDIA INITIATIVE FORTALTE, AT DER I HANS FØRSTE JOB SOM JOURNALIST VAR EN LISTE I REDAKTIONSLOKALET OVER BANDLYSTE NYHEDSEMNER.
FOTO: SARA GANGSTED/SCANPIX

Da Zaffer Abbas, redaktør for Pakistans ældste engelsksprogede avis, Dawn, steg ned fra scenen efter at have deltaget i en paneldebat om fremtidens medier, startede han en samtale om et mere fredsommeligt emne ved et bord bagerst i salen. Nysgerrigt spurgte han til, hvordan det nu er, vi kommer på arbejde i København: Passer det virkelig, at danskerne kører på cykel overalt?

Der gik lige et øjeblik, hvor danskerne omkring bordet stillede sig ind på “København versus Karachi” og gav sig til at fortælle om alle fordelene ved at cykle i byen. Abbas fortalte så, at når han skal på arbejde, foregår det i en armeret bil. Hver dag skal hans chauffør skifte afhentningstidspunkt og rute, så de, der måtte have udset sig Abbas som mål, vil få sværere ved at ramme ham.

Det siger sig selv, at et sådant arrangement indebærer enorme omkostninger. Ikke kun for Abbas og hans familie. For mange af de øvrige fremmødte konferencedeltagere udgør deres arbejde som journalist en risiko, der ikke kan adskilles fra deres private tilværelse. Det er et liv, hvor der konstant skal træffes svære valg.

Serbien rangerer meget bedre i fodbold end pressefrihed.

Slobodan Georgiev,
serbisk journalist

Cykel eller panserbil

Billedet af Abbas i den armerede bil satte tanker i gang. Kontrasten fra Karachi til København var så indlysende absurd, at der blev grinet på begge sider af bordet. Hvor langt ville vi selv gå? Hvad er så meget værd, at vi lærer at leve med, at der er folk, som vil pløkke os eller vores familie ned på grund af det, vi skriver? Og skal mediefolk som Abbas leve på den måde resten af livet?

Konferencen stillede skarpt på verdens aktuelle udfordringer for uafhængige medier og journalistik. Hovedtalere og tre paneler gav bud på, hvad der skal til for at løse problemer som disse. Mest spændende var det dog, at der blev sat ansigter og personlige beretninger på. Journalister, debattører og redaktører fra lande som Egypten, Hviderusland, Myanmar, Saudi-Arabien – i alt over 100 mediefolk fra hele verden. Hvor ofte befinder man sig blandt så mange mennesker, hvor de fleste dagligt skal tage praktisk stilling til deres frihed?

For mange af konferencedeltagerne er angreb på deres journalistiske frihed og integritet en daglig realitet.

Da kenyanske Macharia Gaitho i Nairobi gik om bord på flyet mod København, skrev han følgende på Twitter: “Ironisk, at jeg bliver indkaldt af kenyansk politi, ligesom jeg er ved at tage af sted til global mediekonference #mediafreedom2015. Copenhagen.” Redaktøren fra Kenyas største avis, Daily Nation, refererede her myndighedernes reaktion på en nylig artikel, hvor han havde skrevet kritisk om pres mod vidnerne i den verserende retssag ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol (ICC) i Haag.

Den gale vej

Global Media Freedom Conference 2015 lå placeret lige mellem publiceringen af tænketanken Freedom House’ årlige rapport om global pressefrihed, der den 29. april advarede om trangere kår for pressen over det meste af verden, og så Press Freedom Day den 3. maj. Der var da blandt de fremmødte heller ingen tvivl om, at situationen set i et globalt perspektiv er udfordrende.

Antallet af voldelige konflikter er steget markant på verdensplan, hvilket påvirker journalister og medier på flere måder.

Visse lande oplever fremgang, men samlet set er det en kendsgerning, at pressefriheden globalt er blevet mindre i løbet af 2014. Den har faktisk aldrig været lavere i de sidste ti år. Ifølge Freedom House bor kun et ud af syv mennesker på kloden i et land, hvor der eksisterer solid politisk nyhedsdækning, garanti for journalisters sikkerhed, et minimum af statsindblanding i medierne, og hvor pressen ikke er udsat for juridisk eller økonomisk pres.

20 MILLIONER KRONER:

  • Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) annoncerede ved konferencen støtte til medier og journalister fra Danmark på 20 millioner kroner.
     
  • Konferencen havde et dobbelt formål: at udveksle erfaringer på tværs af lande og at uddele støttemidler til trængte journalister og medier, hvor ytringsfriheden er under pres.
     
  • Pengene er målrettet 60 lande, især udviklingslande og skrøbelige stater har fokus.
     
  • Støtten skal formidles gennem World Association of Newspapers and News Publishers (WAN-IFRA) og International Media Support (IMS).
DEN VENEZUELANSKE AVIS EL NACIONAL EFTER AT MYNDIGHEDERNE HAR FORBUDT BRUG AF ”VOLDELIGE, BLODIGE OG GROTESKE BILLEDER” I PRINTMEDIERNE. LANDET ER NUMMER 116 UD AF 180 PÅ JOURNALISTER UDEN GRÆNSERS “WORLD PRESS FREEDOM INDEX 2014”.
FOTO: JUAN BARRETO/SCANPIX
DEN MAROKKANSKE MENNESKERETSAKTIVIST MAATI MONJIB HOLDER ET BILLEDE AF EN FÆNGSLET MAROKKANSK JOURNALIST UNDER KONFERENCEN.
FOTO: SARA GANGSTED/SCANPIX
HANDELS- OG UDVIKLINGSMINISTER MOGENS JENSEN (S) LAGDE VÆGT PÅ, AT VI OGSÅ I VESTEN SKAL STÅ VAGT OM VORES UAFHÆNGIGE NYHEDSMEDIER.
FOTO: SARA GANGSTED/SCANPIX

Dagens forbudte emner

Da den første hovedtaler, Eric Chinje, der er direktør for African Media Initiative (AMI), gik på talerstolen, delte han en af sine første personlige oplevelser om at være journalist: “I mit første job som journalist i Cameroun var der hver dag en liste i redaktionslokalet over bandlyste nyhedstemaer.” Undervejs tegnede der sig hurtigt et mønster af, at der ikke bare findes ét svar til hvert spørgsmål. Selv om mediefolk deler erfaringer på tværs, skal mulige løsninger diagnosticeres særskilt og “on the ground” lokalt.

De rigtige løsninger på de situationer, som medier og journalister befinder sig i, ligger ikke altid ligefor. Løsningerne findes løbende, og både journalister og medier skal kunne omstille sig til situationer, som er i konstant forandring.

Eric Chinje illustrerede således også en pointe om, at vores forståelse af medier og frihed oftest vil være præget af vores egen historie, erfaringer og kontekst. Vores opfattelse af, hvor godt det går, eller hvor dårligt det går, afhænger af, hvad vi spejler vores egen situation i. Som Chinje bemærkede, kan mediesituationen i Afrika anskues på to måder: “Medierne i Afrika gør lige præcis det, som de kan gøre – og skal gøre – taget de givne udfordringer i betragtning”. Eller: “Medierne i Afrika kunne gøre det meget bedre”. Begge anskuelser har noget på sig.

Den pointe blev understøttet med tweets fra blandt andre serbiske Slobodan Georgiev, som også havde blik for forskellene: “Serbien rangerer meget bedre i fodbold end pressefrihed #mediafreedom²015.” Og dagen efter konkluderede han: “I sammenligning med Pakistan eller Yemen er situationen, hvad angår pressefrihed, rigtig god i Serbien.”

Der er forskelle på, hvad man opfatter som mest problematisk, når det gælder journalisters sikkerhed. Den pakistanske journalist Azaz Syed var ankommet et par dage forud for konferencen for at besøge sin bror, der bor i Danmark. Azaz Syed havde tænkt over forskellene og forklarede, at hvis man arbejder i et land, der allerede har gennemgået en proces, hvor befolkning og medier har tilkæmpet sig en høj grad af ytringsfrihed, er man optaget af en anden form for sikkerhed, end man er i de lande, hvor denne proces stadig er i gang.

En vigtig pointe. Rachel Oldroyd fra The Bureau of Investigative Journalism talte således om indsamling af data og overvågning af befolkninger som tidens største problem. Mens Robert Kabushenga, direktør for avisen New Vision i Uganda, i et tweet fastslog: “Vestlige medier frygter overvågning af deres arbejde, vi i Afrika er bekymrede for liv og død. Det er en usammenhængende debat #mediafreedom²015.”

Gælder også os selv

Som både handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) og adskillige af de øvrige deltagere slog fast, er udfordringerne for presse- og ytringsfriheden langt fra kun spørgsmål, der vedrører udviklingslande. De er i høj grad også relevante hos os i Vesten.

“Mange spørgsmål, der vedrører medierne, er nøjagtig de samme, uanset om vi er i Danmark eller i Den Centralafrikanske Republik: Hvordan engagerer vi folk i den offentlige debat? Hvordan skal vi forholde os til tidens enorme teknologiske forandringer? Hvordan kan medierne opretholde en høj etisk standard i en tid med dårlig økonomi hos medierne?” spurgte Mogens Jensen i sin åbningstale på konferencen.

Han tilføjede, at kritiske spørgsmål og krav om ansvarlighed fra offentligheden på daglig basis tvinger offentlige institutioner til at åbne sig op for borgerne og i stedet sætte dem i fokus. “En sprudlende offentlig debat er også en forudsætning for social og politisk sammenhængskraft. Dette er tilfældet i skrøbelige stater og udviklingslande, men bestemt også i Danmark,” sagde Mogens Jensen.


FAKTA OM KONFERENCEN :

  • Mere end 100 internationale og danske mediefolk deltog.
     
  • Konferencen var arrangeret af Udenrigsministeriet i samarbejde med den internationale dagbladsorganisation WAN-IFRA.
     
  • Hovedtalerne var Erik Chinje, direktør for African Media Initiative, og Shirazuddin Siddiqi, der er landechef for BBC Media i Afghanistan.

Daglig kamp

Det ville ikke have skadet med flere kvindelige deltagere. Og det ville heller ikke have gjort noget med mere tid til at tale sammen. Konferencen leverede nemlig flere spørgsmål end egentlige svar. Vigtige spørgsmål stillet af mennesker, hvoraf de fleste nu er tilbage på arbejde ude ved frontlinjerne.

Det er svært at være journalist i 2015, men det er også spændende. Og den pointe er værd at have med. For den positive drivkraft er i familie med solidariteten, som flere spurgte til. For eksempel Jodie Ginsberg, direktør for organisationen Index on Censorship: “Solidaritet er et ord, der bliver ved at dukke op på #mediafreedom²015 som noget vitalt for at opretholde uafhængige medier. Hvordan ser det ud i praksis?”

Soe Myint, grundlægger af Mizzima Media i Myanmar, fastslog, at friheden ikke kommer af sig selv. Der skal kæmpes hver dag: “Vi har begrænset pressefrihed. Når vi taler om at udvide rammerne, kan vi ikke gøre det alene, kun med samarbejdspartnere. Det er ikke let, men det er spændende.”

Reklame: Ranum Efterskole College (www.ranumefterskole.dk)
Top

Denne side er artikel 23 af 27 til publikationen "Udvikling nr. 2 · 2015 · Maj".
Version nr. 1.0 af 12-05-2015
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/udvikling_0215/index.html