Gå til indhold

Vindkraft – Dansk vind i menneskehedens vugge

TEMA
FREMTIDENS BISTAND

Efter otte års forarbejde med masser af modvind er der nu fuld gang i etableringen af Afrikas største vindmøllepark i det nordlige Kenya. Vestas leverer parkens 365 møller, og den danske Klimainvesteringsfond skyder millioner i.

AF JESPER HELDGAARD

FOTO: ALBERTO BISCARO/SCANPIX

Det blæser ikke bare en halv, men adskillige hele pelikaner i det øde og tørre Turkana – et område i det allernordligste Kenya, der også går under betegnelsen “menneskehedens vugge”, fordi man her har fundet de ældste spor af menneskets forfædre. Det tørre ørkenlandskab med flade sletter, høje bjerge og den store jadefarvede Turkana-sø betyder, at vinden blæser enerverende konstant. Året rundt. Døgnet rundt.

“Det her må være det ideelle sted for en vindmøllepark,” tænkte Willem Dolleman tilbage i 2006. Han er oprindeligt fra Holland, men slog sig for mange år siden ned i Kenya som landmand og iværksætter.

Så han gav sig til at kontakte venner med forstand på vindenergi. De fik lavet målinger, der viste, at området ganske rigtigt er et af de allerbedste i hele Afrika til vindmøller. Vinden blæser stort set altid fra samme retning og med en gennemsnitshastighed på 11 meter i sekundet – mod til sammenligning syv meter per sekund i Danmark.

Og Kenya har hårdt brug for energi: Kun hver femte kenyaner har i dag adgang til elektricitet. Samtidig oplever landet hastig økonomisk vækst, der gør, at efterspørgslen på el stiger med otte procent hvert år. Kenya skriger med andre ord på investeringer i elproduktion.

Potentialet for grøn energi i Kenya er overvældende: både vind- og vandkraft, solenergi, biomasse og geotermisk energi. Hvad angår sidstnævnte, henter Kenya allerede 13 procent af sin energi fra undergrunden, hvilket man er i fuld gang med at udbygge. Men det kræver enorme investeringer og solidt forarbejde at udnytte det grønne energipotentiale, hvilket også forløbet omkring vindmølleparken i Turkana illustrerer til fulde.

Formidable vindforhold

Selv om vindforholdene i Turkana er ideelle til vindenergi, og selv om området er så øde, at de 365 møller, der skal fordeles ud på hele 165 kvadratkilometer, ikke kommer til at genere ret mange mennesker, gør netop den fjerne placering projektet til en kæmpe logistisk udfordring.

Der skal anlægges 300 kilometer nye transport- og serviceveje, som kan klare transporten af de tunge møller. En kraftig eltransmissionsledning på 482 kilometer skal etableres for at sikre, at strømmen fra møllerne når det nationale elnet. Og elnettet skal i øvrigt udbygges, så det kan klare de nye, store mængder strøm fra vindkraften. Og ja, så skulle der også lige rejses godt fem milliarder kroner i risikovillig kapital, før folkene bag projektet kort før jul – efter otte års forberedelse – endelig kunne annoncere, at alle aftaler var hjemme, og gravemaskinerne kunne gå i jorden.

“Folkene bag projektet, Vestas, Investeringsfonden for Udviklingslande og mange andre, fortjener al mulig ros for at have holdt ved og troet på ideen trods modgang og problemer,” siger Danmarks ambassadør i Kenya, Geert Aagaard-Andersen, som har fulgt projektet fra start og støttet op om det undervejs.

“Først og fremmest er det jo en kæmpeinvestering i ren og grøn energi og dermed helt i tråd med de klima- og energipolitiske mål, som både Kenya og Danmark har. Hertil kommer, at projektet vil skabe udvikling i en meget fattig region af Kenya. Der vil være mange arbejdspladser i den lange anlægsperiode, og selv om de ansatte kommer udefra, vil det smitte af lokalt. Endelig vil Kenya opnå en masse erfaring ved at håndtere et så komplekst projekt, når 365 møller skal ind over havnen i Mombasa og fragtes til et afsidesliggende område, og der skal anlægges broer og veje og så videre,” siger Geert Aagaard-Andersen.

Mange kokke

Listen over involverede i Turkana-projektet er nærmest endeløs: Adskillige kenyanske myndigheder, internationale, private banker og investorer, danske EKF, Vestas, Den Afrikanske Udviklingsbank, Den Europæiske Investeringsbank, investeringsfonde fra Norge og Finland, Klimainvesteringsfonden fra Danmark og mange andre.

Nogle investorer har ovenikøbet trukket sig undervejs. Det hårdeste slag kom, da Verdensbanken i 2012 trak sig fra projektet med henvisning til usikkerhed i økonomien. Men folkene bag holdt fast, og andre investorer kom til. Derfor måtte projektet udsættes et par gange, hvilket skabte fornyet usikkerhed. Så meget desto større var lettelsen, da de sidste aftaler endelig kom på plads i december sidste år.

Også hos Vestas, selv om Vestas’ ansvarlige for projektet, Phylip Leferink, understreger, at han hele vejen igennem har været 100 procent sikker på, at parken blev til noget:

“Dette projekt er så ekstremt kompliceret – teknisk, økonomisk, logistisk – og der er så utrolig mange parter involveret, at der har været en million små og store udfordringer. Men folkene bag har været så kvalificerede og så fast besluttede på at nå i mål, at jeg har troet på det. Desuden har vi også hos de kenyanske myndigheder og politikere oplevet en stærk vilje til at satse yderligere på den grønne energi,” siger Phylip Leferink, vicepræsident i Vestas og ansvarlig for salg i det sydlige Afrika.

Han fremhæver, at projektet demonstrerer, at grøn energi i Afrika er kommercielt bæredygtigt.

“Vel er der bistandspenge i projektet, men det er under to procent af den samlede finansiering. Bistanden har været vigtig i startfasen, men har ikke været altafgørende. Og vel har investorerne vist stor risikovillighed, men de investerer alle sammen i forventning om et afkast.”

VINDMØLLEPARKEN I TAL:

  • 365 Vestas-møller, model V52-850kW.
  • Samlet investering: +5 milliarder kroner.
  • I drift: De første møller ventes taget i brug i starten af 2016, resten i 2017.
  • Samlet årlig produktion: 1,4 GWh., svarende til ca. 15 procent af Kenyas samlede el-produktion.

HVAD FÅR KENYA UD AF PARKEN?

  • Grøn strøm til en pris, der forventes at blive det halve af strøm fra oliefyrede kraftværker.
  • Sparet import af olie til en værdi af 900 millioner kroner om året.
  • 3.000 nye jobs i anlægsperioden og 200, når møllerne snurrer.

DANSKE FINGERAFTRYK:

  • Vestas skal levere møllerne.
  • Klimainvesteringsfonden med tre danske pensionskasser investerer 87 millioner kroner.
  • Eksportkreditfonden stiller en garanti på én milliard kroner.
  • Den Afrikanske Udviklingsbank, som Danmark er aktionær i, har ydet lån og garantier til projektet for knap 500 millioner euro.

 

Top

Denne side er artikel 12 af 27 til publikationen "Udvikling nr. 2 · 2015 · Maj".
Version nr. 1.0 af 12-05-2015
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/udvikling_0215/index.html