Gå til indhold

Vietnam – For rig til bistand

TEMA
FREMTIDENS BISTAND

Efter årtier med dansk udviklingsstøtte er Vietnam blevet for velstående til traditionel bistand. Bistandskroner finder dog fortsat vej til landet: To vækstrådgivere og et vækstråd skal bidrage til, at Vietnam fortsat udvikler sig, og samtidig bane vejen for dansk eksport.

AF THEIS LYKKEGAARD

FOTO: THEIS LYKKEGAARD

Hele Vietnams historie ligger i den blodrøde fane med den gule stjerne i midten. Den røde farve symboliserer revolutionen og det blod, som vietnameserne blødte i frihedskampen i midten af 1900-tallet. Den femtakkede gule stjerne er kommunismens vartegn og symboliserer fællesskabet mellem de fem klasser: arbejderen, soldaten, bonden, den intellektuelle, forretningsmanden og soldaten.

Fra vinduerne på den danske ambassade i Hanoi ud over byens tage aner man overalt det bølgende røde stykke stof. Fra byens store pladser til de små butikkers facader – den røde fane findes overalt. Men trods vietnamesernes kærlighed til deres flag har de for længst forladt fortidens revolution og modstand til Vesten. I dag flyder både varer og værdier til Vietnam fra resten af verden.

“Vietnameserne er et folk, man ikke skal undervurdere,” siger John Nielsen, Danmarks ambassadør i Vietnam gennem fem år.

“Man finder et stærkt entreprenørskab og en energi hos befolkningen, som kun kigger fremad og ikke tilbage. Det kan man også se ved, at de på 30 år har etableret et stærkt samarbejde med USA, på trods af de genvordigheder der var under krigen,” siger John Nielsen.

Vietnam er et af en håndfuld lande, som er i gang med at blive udfaset som Danmarks prioritetslande. Efter 2015 er det slut. Årsagen er, at Vietnam er blevet et mellemindkomstland, hvorfor udviklingsbistanden kan afløses af et fokus på at styrke væksten og dansk eksport. Dermed vil de udviklingsprogrammer, som Danmark er involveret i, blive udfaset i løbet af i år.

Danmark ydede første gang udviklingsbistand til Vietnam i årene umiddelbart efter Vietnamkrigens afslutning i 1975. Men da Vietnam invaderede og væltede Pol Pots regime i Cambodja, valgte Folketinget i 1979 at tilbageholde alle planlagte bevillinger til udviklingsprojekter i Vietnam. Først i 1993 genoptog Danmark bistanden til Vietnam og igangsatte udviklingsprogrammer, der siden har haft fokus på Vietnams politiske og handelsmæssige udvikling.

Den danske ambassadør er tilfreds med Danmarks indsats og mener godt, at vi kan være stolte over det danske udviklingsarbejde.

“Alt i alt tror jeg, at der er et rigtig positivt billede af, hvad Danmark har gjort i Vietnam, og meget af det er nu ført videre i et kommercielt samarbejde. Jeg ser meget positivt på Vietnams fremtid,” siger John Nielsen.

HANOIS GADER DRUKNER I SCOOTERE OG SMÅBILER. HER RESPEKTERES HVERKEN RØDT ELLER GRØNT LYS, MAN MASER SIG SIMPELTHEN UD FRA SIDEGADERNE.
FOTO: THEIS LYKKEGAARD

Fokus på fisk

Tallene taler da også deres tydelige sprog: Da Danmark i 1993 for alvor satte gang i udviklingssamarbejdet med Vietnam, havde landet en årlig eksport svarende til 39 milliarder danske kroner. I 2013 var dette steget til 760 milliarder. 58 procent af den vietnamesiske befolkning levede i 1993 under fattigdomsgrænsen, i dag er andelen under 20 procent.

Specielt fiskerisektoren har været et flagskib for den danske bistand.

“Danmark har været med til at opbygge stort set hele Vietnams fiskerisektor. Vi har støttet deres fiskerflåde, givet træning til fiskere, etableret brancheorganisationer og skabt kontakt mellem danske og vietnamesiske virksomheder inden for området,” fortæller John Nielsen.

Den vietnamesiske fiskerieksport var således på knap tre milliarder danske kroner i 1995, mens den rundede 40 milliarder kroner i 2013. Landet er i dag verdens nummer fire, foran USA, når det gælder eksport af fisk og skaldyr. Derudover har fiskeriindsatsen i de 20 år, Danmark har været inde over, skabt tre millioner nye jobs. Alt dette bidrager til, at Vietnam i dag kan betragtes som et land, der er for rigt til bistand. Det betyder dog ikke, at Danmark trækker sig helt ud af landet. Det dansk-vietnamesiske samarbejde fortsætter, men i en form, der i højere grad bygger på handel og vækst.

Det er afgørende for samarbejdet, at de vietnamesiske myndigheder får ejerskab til processen, og at de danske løsninger bliver tilpasset Vietnams udfordringer, og ikke omvendt.

Mogens Jensen,
handels- og udviklingsminister

Fra u-land til vækstland

I hovedstaden Hanoi er vejene stoppet til med biler og scootere. Bygningsfacaderne er dækket af store reklameskilte, hvor alt fra hudplejeprodukter til computere venter på at blive købt. Ud fra bygningerne vælter et utal af små butikker, som indtager det meste af fortovet, sirligt opdelt efter profession. På Hang Gai, som betyder silkevejen, er der næsten udelukkende butikker, som sælger tørklæder, kjoler, slips og alt andet, der kan laves af silke. På en anden af de små snoede veje findes der udelukkende VVS-butikker, og på en tredje vej ligger alle de butikker, som i efteråret sælger julepynt.

Jo, det er en metropol og et land i rivende udvikling. Derfor har Danmark igangsat et helt nyt samarbejdskoncept kaldet “myndighedssamarbejde”, som skal hjælpe Vietnam og andre lande, der er blevet for rige til bistand, med nogle af de udfordringer, de som vækstøkonomier står overfor.

Ordningen bygger på et tæt samarbejde mellem danske fagministerier og deres vietnamesiske partnerministerier foruden ansættelse af danske vækstrådgivere, som udstationeres til de danske ambassader i landene. De skal fungere som bindeled mellem danske interesser og vietnamesiske behov. Det vil sige, at de skal hjælpe Vietnam med at identificere behov, der kan hjælpe landets udvikling, og samtidig formidle, hvordan danske kompetencer, varer og services kan opfylde disse behov.

“Seks danske fagministerier går nu ind i Vietnam og tilbyder at bidrage med deres ekspertise og erfaringer til udviklingen i Vietnam. Vækstrådgiverne skal facilitere dette samarbejde og samtidig sikre, at døren bliver åbnet for danske virksomheder,” fortæller handels- og udviklingsminister Mogens Jensen.

De to nye vækstrådgivere i Vietnam vil have hvert sit fokusområde. Den ene skal arbejde med grøn vækst og udvikle landets fødevaresektor, mens den anden skal bidrage til at opbygge et bedre uddannelses- og sundhedssystem. Vækstrådgiverne skal også opbygge relationer til de vietnamesiske myndigheder, så der er goodwill, hvis der skulle opstå problemer for de danske virksomheder. Vækstrådgiverne er således også isbrydere for dansk eksport.

ET DANIDA-PROJEKT I DEN NORDVIETNAMESISKE THANH HOA-PROVINS SKAL SKABE NY MANGROVESKOV, SOM KAN BESKYTTE LANDBRUGSJORD MOD TYFONER. DEM BLIVER DER FLERE AF I FREMTIDEN.
FOTO: KLAUS HOLSTING/DANIDA

Udvikling gennem handel

Myndighedssamarbejdet er betalt af udviklingsbistanden, så selv om fokus ligger på at understøtte dansk eksport, er det afgørende for initiativet, at det samtidig skaber udviklingsresultater. Men de to ting hænger også godt sammen, mener Mogens Jensen.

“Konkrete udviklingsresultater fra myndighedssamarbejdet kan blive opkvalificering af arbejdsstyrken, flere og bedre jobs, sundere fødevarer og mindre forurening. Og det er jo alt sammen noget, som også kommer de fattige til gode,” siger han.

Selv om andelen af fattige i Vietnam er skrumpet markant, skal der fortsat fokuseres på, hvordan de eksisterende cirka 17 millioner vietnamesere, som lever under fattigdomsgrænsen, kan blive hjulpet.

“Danske fagministerier, de vietnamesiske myndigheder og vækstrådgiverne skal i fællesskab skabe resultater for de fattige i landet. Undervejs vil vi monitorere fremdriften og siden gennemføre en evaluering,” forklarer Mogens Jensen. Udviklingsresultaterne skal altså dokumenteres. Det er afgørende for samarbejdet, at de vietnamesiske myndigheder får ejerskab til processen, og at de danske løsninger bliver tilpasset Vietnams udfordringer, og ikke omvendt.

Miljøet har fået det bedre, de lokale bønder tjener flere penge, og vi tjener flere penge.

Le Hoang The,
Deputy Director General, Son Thuy Group

BJERGE AF TRÆFLIS OG FINTHAKKET TRÆ TÅRNER SIG OP HOS SON THUY JOINT STOCK COMPANY. TRÆET BLIVER PULVERISERET OG KOMPRIMERET TIL OPTÆNDINGSBRIKETTER, SOM EKSPORTERES.
FOTO: THEIS LYKKEGAARD

Fra bark til briketter

Omkring 2.000 kilometer syd fra Hanoi ved udløbet af den store Mekong-flod ligger byen Can Tho. Kontrasten mellem landets hovedstad og den sydlige region er skarp. Det primære transportmiddel er ikke længere scooteren, for vejene er hullede og støvede og til tider ufremkommelige. Her fungerer den store Mekongflod som hovedvej, og de mange små bifloder vrimler med større og mindre træbåde. Nogle steder fredsommeligt padlende, andre steder fyldes luften af benzinos og larmende motorer.

Det er her, langt størstedelen af Vietnams fattige lever, langt væk fra de store byer som Hanoi og Ho Chi Minh. Og her, Danidas midler tidligere er strømmet ud.

Langs Mekongflodens bred i den sydlige udkant af Can Tho ligger Son Thuy Joint Stock Company, der lever af at opkøbe træer af lokale bønder. Virksomheden fik i 2011 midler fra det såkaldte Global Competitiveness Facility (GCF), der støtter små og mellemstore virksomheder, som bidrager til at udvikle lokalsamfundet, og er et af de programmer, som skal afsluttes i 2015. Programmet støtter tiltag, som kan øge virksomhedernes konkurrenceevne på det internationale marked og dermed støtte Vietnams eksport, samtidig med at der skabes jobs og udvikling i lokalområdet, hvor virksomheden har base.

Når virksomheden har modtaget træet, behandler de det og sælger det videre til brænde eller møbelproduktion. Med midlerne fra GCF-programmet fik virksomheden mulighed for at indkøbe en maskine, som kan afbarke træerne mange gange hurtigere, end de lokale før gjorde med hammer og mejsel. Herudover har programmet betalt for uddannelse i at genbruge barken til optændingsbriketter, som virksomheden kan eksportere, frem for tidligere, hvor barken blev smidt i floden og bidrog til forurening.

“Miljøet har fået det bedre, de lokale bønder tjener flere penge, og vi tjener flere penge. Det er en win-win-win situation,” siger Le Hoang The, som er Deputy Director General i Son Thuy Group, mens han viser de maskiner frem, som har effektiviseret arbejdet betydeligt.

Han er selvfølgelig ærgerlig over, at støtten fra Danmark stopper, men forklarer samtidig, at støtten har betydet, at de nu kan fortsætte på egen hånd.

“Danidastøtten har givet os mod på at springe ud i nogle investeringer, som er gået godt. Nu skal vi vise andre, at det er værd at investere i teknologien,” forklarer Le Hoang The.

RÅDGIVERE I VÆKST

17 danske vækstrådgivere er i disse måneder på vej til 12 forskellige udviklingslande. Her skal de være bølgebrydere for såkaldt myndighedssamarbejde mellem danske fagministerier – f.eks. Sundheds-, Miljø- og Fødevareministeriet – og de tilsvarende myndigheder i modtagerlandet. Vækstrådgiverne finansieres af udviklingsbistanden, fordi udviklingslandene efterspørger danske kompetencer. Men man lægger ikke skjul på, at de også kan åbne døre og hjælpe danske virksomheder ind på de nye markeder.

VÆKSTRÅD I FEM LANDE

Vækstrådet er et dansk-vietnamesisk samarbejde, der skal fungere som erfaringsforum og i tæt samarbejde med de to vækstrådgivere bidrage til, at Vietnam får løst sine udfordringer, og samtidig sikre, at dansk erhvervsliv får adgang til det vietnamesiske marked.

Det er det første af i alt fem vækstråd, der planlægges i en første pilotfase. De næste kommer i USA, Sydafrika, Brasilien og Frankrig, men bliver en smule anderledes end dét i Vietnam, fordi de som udgangspunkt ikke får deltagelse af lokale samarbejdspartnere, men sammensættes af repræsentanter fra danske datterselskaber, udvalgte offentlige danske myndigheder og evt. andre danske erhvervsaktører med interesse i det enkelte land.

Vækstrådene finansieres ikke af udviklingsbistanden.

VÆKSTRÅDGIVERNE UDSENDES FOR TRE ÅR TIL DISSE LANDE:

  • 1 til Bangladesh (arbejdsmiljø)
  • 2 til Brasilien (sundhed og offentlig digitalisering)
  • 1 til Colombia (fødevarer)
  • 1 til Ghana (søfart/maritim sektor)
  • 1 til Indonesien (klima og energi)
  • 2 til Kenya (miljø samt fødevarer, landbrug og fiskeri)
  • 3 til Kina (fødevarer, miljø og søfart/ maritim sektor)
  • 1 til Mexico (sundhed)
  • 1 til Myanmar (arbejdsmarkedsforhold)
  • 1 til Sydafrika (miljø, grøn vækst og forskning/innovation)
  • 1 til Tyrkiet (miljø, energi og urbanisering)
  • 2 til Vietnam (uddannelse, viden og sundhed samt grøn vækst, miljø og fødevarer).

FAKTA OM VIETNAM

  • Ca. 90 millioner indbyggere.
  • 30 procent bor i byer, 70 procent på landet.
  • 331.210 kvadratkilometer
    (otte gange Danmarks størrelse).

 

Top

Denne side er artikel 11 af 27 til publikationen "Udvikling nr. 2 · 2015 · Maj".
Version nr. 1.0 af 12-05-2015
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/udvikling_0215/index.html