Gå til indhold

Skatteopkrævning som bistand – Nu går den vilde skattejagt

TEMA
FREMTIDENS BISTAND

Tanzanierne bliver rigere, men det kniber med at få skat ud af dem. Nu skal dansk knowhow hjælpe med at hive penge til øget velfærd i statskassen i et samfund, hvor skat stadig er et ukendt begreb for mange, og hvor meget af skatteopkrævningen foregår fysisk.

AF KARITTE LIND BEJER, ARUSHA

Ready for the Urban Jungle”. Det kæmpemæssige billboard tårner sig op i den fugtige luft langs en af Dar es Salaams store indfaldsveje. Det er Renaults nye firehjulstrækker – “the Duster” – der melder sig klar til storbyjunglen. Prisen starter ved 20.300 dollar på bilen, der ser ud, som de fleste tanzaniere mener, at en ny bil skal se ud: stor, skinnende og imposant.

På den hede asfalt snegler Dar es Salaams berygtede myldretidstrafik sig af sted. Tempoet efterlader bilisterne rigelig tid til at læse avis, småhandle med unge mænd, der falbyder peanuts og fodbolde ind ad de nedrullede vinduer – og ikke mindst tid til at studere de store bilreklamer og måske lade sig friste til at skifte den gamle model ud.

Tanzania har i dag en af verdens 20 hurtigst voksende økonomier, bruttonationalproduktet er steget støt de seneste 15 år. Tilsvarende købekraften, der er vokset med 370 amerikanske dollar per person siden 2003. Og væksten ventes at fortsætte, ikke mindst fordi det østafrikanske land rummer store forekomster af ædelsten, gas og olie. Så det er alt sammen godt nyt. Der er bare et problem: Kun få af pengene ender i statskassen, hvor de kan blive brugt på at øge velfærden for den brede befolkning.

Derfor har Tanzanias skattemyndigheder (TRA) indledt et samarbejde med de danske skattemyndigheder, som går ud på at dele knowhow om effektiv skatteadministration og skatteopkrævning.

“I dag har TRA meget svært ved at finde ud af, hvem der befinder sig fysisk hvor, hvad de arbejder med, om arbejdet skal beskattes, og hvor hårdt det i så fald skal beskattes,” siger TRA’s direktør for planlægning, Mary Maganga.

TRA ønsker at implementere et brugervenligt og teknisk velfungerende digitalt skatteadministrationssystem, der i langt højere grad gør dem i stand til at registrere skatteyderne centralt og danne sig et overblik over den enkeltes samlede skatteforhold. En praksis, danske Skat har optimeret igennem mange år.

Skatteindtægterne i Tanzania er dog allerede øget voldsomt. I perioden fra 1999 til 2013 voksede de med eksplosive 1.000 procent. Alligevel er der rigeligt at tage fat på ifølge Mary Maganga.

“Husk på, at vi helt bogstaveligt startede fra et nulpunkt. Så da TRA blev etableret i 1995, og vi året efter begyndte at opkræve skat, kunne det kun gå markant frem. I dag står vi over for to hovedudfordringer: at få identificeret skatteborgerne og at få antallet af skatte- og momsfritagelser bragt ned,” siger hun.

Når TRA har svært ved at få oplyst, hvordan en stor del af indbyggerne tjener deres penge, skyldes det ifølge Verdensbanken, at Tanzanias økonomi rummer en af de tre største uformelle sektorer i Afrika. Økonomer og politikere er rørende enige om, at der er store beløb at hente hjem her. Udfordringen er hvordan.

Tanzania har nemlig ikke noget centralt personregister, og meget langtfra alle tanzaniere bliver registreret ved fødslen. Kun 16 procent af børnene registreres ifølge tal fra 2011. Desuden mangler der vejnavne og postadresser i størstedelen af landet, og det nationale id-kort med foto, fødselsdato, hjemsted og fuldt navn, som mange tanzaniere har i dag, er heller ikke særlig brugbart i skattesammenhæng. Selv hvis det var, forklarer Mary Maganga, er kortindehaverne stadig ikke elektronisk registreret på en måde, der giver skattemyndighederne mulighed for at indhente og sammenholde oplysninger om den enkelte.

Derfor står en fyldestgørende og elektronisk personregistrering højt på de tanzaniske skattemyndigheders ønskeliste. Sammen med ønsket om digitale systemer, der kan samle og håndtere skatte- og momsoplysninger om borgerne. Det er her, danske Skat kommer ind i billedet.

Selv om de tanzaniske skattemyndigheder var dobbelt så gode, ville landet stadig ikke have penge nok.

Johnny Flentø,
Danmarks ambassadør i Tanzania

HVIS EN BUTIK I TANZANIA OMSÆTTER FOR UNDER 14.700 KRONER OM ÅRET, SLIPPER DEN FOR AT BETALE SKAT. HER LANGES DER VARER OVER DISKEN I KØBMANDSBUTIKKEN NEW FASHION I LANDSBYEN MAFINDI I DET SYDLIGE HØJLAND.
FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD/DANIDA

 

SKAT PÅ TANZANISK

  • 450 store skatteydere (firmaer) står for 70 procent af Tanzanias skatteindtægter.
  • TRA opkræver i dag 13 procent af det samlede BNP. Ambitionen er at nå op på 20 procent.
  • Tanzania ligger lavere end gennemsnittet i Afrika syd for Sahara, der ligger på 18-19 procent af BNP i skatteindtægter.
  • Indkomstskatten er en progressiv skat på mellem 12 og 30 procent.
  • Den nedre grænse for, hvornår en tanzanier skal betale indkomstskat, er 100 dollar om måneden.
  • Hovedbarriererne for mere skat er skattefritagelser (3 procent af BNP), skatteunddragelse samt manglende kortlægning af den uformelle sektor og overblik over nuværende og potentielle skatteydere.
FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD/DANIDA

Skat på gefühl

Da den 34-årige it-manager hos TRA Saphina Mchome sidste år besøgte Skat i Danmark, kom det bag på hende, hvor mange it-medarbejdere Skat har, og hvor meget systemerne håndterer.

“De har over 300 medarbejdere, mens vi kun har 75 til it. De danske datasystemer inddrager over 200 forskellige indikatorer, men er alligevel nemme at bruge. Vores systemer magter måske 40 indikatorer, og for at bruge dem skal vi logge af og på forskellige systemer hele tiden og ofte fysisk ringe til vores kollegaer og bede dem om at logge på deres system, for at vi overhovedet kan sammenligne oplysninger. I Danmark logger I på én gang og har så adgang til alle informationerne,” fortæller hun.

Skatte- og momsopkrævningen i Tanzanias uformelle sektor foregår i vid udstrækning stadig fysisk. TRA har kontorer i samtlige af landets 23 regioner og i hvert af de underordnede distrikter, forklarer Mary Maganga. TRA-medarbejderne får tildelt et bestemt geografisk område, nogle bestemte gader, inklusive alle de forretninger, der er i gaderne, og indehaverne. Dernæst går øvelsen ud på at holde godt øje med forretningslivet, og det gælder i princippet alle fra de frugtsælgende kvinder, der sidder på fortovene, til it-forretningen, der langer flunkende nye smartphones og laptops over disken.

“Vores medarbejdere går hen til de forretningsdrivende i deres tildelte kvarter og snakker med dem. De mindre forretningsdrivende fører som regel ikke et skriftligt regnskab med indtjeningen, så vi taler med dem og laver et overslag,” forklarer Mary Maganga. Hvis TRA anslår, at den årlige omsætning i forretningen er mindre end 14.700 kroner om året, skal der ikke betales skat.

Mary Maganga taler næsten udelukkende om skatteopkrævning fra forretningsdrivende. Forklaringen er, at det er her, der er penge at hente hjem i et land, hvor mere end tre fjerdedele af befolkningen stadig lever for under 12 kroner om dagen, og mindstelønnen er lav. Indkomstskat kommer først på tale, når en tanzanisk lønmodtager tjener mere, end hvad der svarer til 8.000 danske kroner om året (100 dollar per måned) og er i så fald en progressiv skat på mellem 13 og 30 procent, der som i Danmark indbetales af arbejdsgiveren.

En anden af TRA’s store udfordringer består i omfattende skatte- og momsfritagelser, som, kombineret med det manglende overblik, efterlader rig mulighed for misbrug. Mary Maganga giver et par eksempler:

En ngo søger og får eksempelvis momsfritagelse til import af fire ambulancer. Når TRA så kommer på besøg, viser det sig, at der er blevet importeret fire firehjulstrækkere. Eller en firmaejer, der får tilladelse til at importere 50 biler momsfrit, men senere opdager TRA, at firmaejeren har importeret 200 biler og har en blomstrende forretning med bilsalg, og at toldmyndighederne har “glemt” at føre regnskab med, hvor mange biler der er blevet importeret på baggrund af momsfritagelsen.

TRA har ikke ressourcer til at følge fysisk op på alle skatte- og momsfritagelser og mangler det elektroniske overblik, som kunne gøre en opfølgning nemmere. Men også her er der store penge at hente, for Mary Maganga anslår, at TRA årligt går glip af et beløb svarende til tre procent af Tanzanias bruttonationalprodukt.

DER TÆLLES PENGESEDLER EFTER LUKKETID I DEN DANIDA-STØTTEDE CRDB BANK I DAR ES SALAAM, SOM HAR FOKUS PÅ MIKROLÅN.
FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD/DANIDA

 

KLASSISK MODTAGERLAND

  • Tanzania var det første afrikanske land, Danmark indgik et udviklingssamarbejde med i 1963.
  • Landet har rekord i modtagelse af dansk bistand og har gennem årene modtaget over 14 milliarder kroner.
  • BNP (2011): 23,8 mia. dollar.
  • BNI per person (2011): 520 dollar.
  • Udviklingsbistand (alt inkl.) som procentdel af BNI per person: 5-10 procent.

Kilder: Udenrigsministeriet og TRA.

For meget papir

Skats udsendte chefkonsulent, Lars Wilkens Henriksen, har taget turen fra den skattefinansierede danske velfærdsstat til Tanzania. Han befinder sig halvvejs gennem en række møder med de tanzaniske skattemyndigheder, da Udvikling møder ham. Lars Wilkens Henriksen fortæller, at Tanzanias udfordringer i forhold til skatteopkrævningen meget godt svarer til de erfaringer, han har gjort sig i et andet afrikansk land, Zimbabwe.

“På nuværende tidspunkt mangler TRA det konsoliderede kundeoverblik, som for eksempel gør Skat i Danmark i stand til at inddrive en persons samlede gæld. De tanzaniske myndigheder arbejder silo-orienteret. De kan ikke kommunikere indbyrdes, og mens vi har sparet mange arbejdsgange og meget papir med indførelsen af NemID, er her fortsat utroligt mange arbejdsgange og meget papirarbejde,” siger han.

Lars Wilkens Henriksen kalder sig selv for “metodemanden” i processen. I første omgang handler det om at danne sig et overblik over flaskehalsene i skattemyndighedernes arbejdsprocesser og at få gjort klart, hvad Skat kan hjælpe med.

“Nu skal medarbejderne vide, at det her er vigtigt, samt hvad der kan opnås ved forandringen,” siger han.

De tanzaniske skattemyndigheder samarbejder også med skattemyndighederne i andre lande. I Norge lærer TRA om beskatning af mineselskaber, og i USA samler TRA erfaringer om beskatning af store firmaer.

FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD/DANIDA

Rige vil ikke betale

Men selv når skattemyndighedssamarbejdet og et øget politisk fokus forhåbentlig begynder at føre til højere skatteindtægter, er der lang vej igen, før Tanzanias stat vil kunne levere social velfærd nok til at klare sig uden udviklingsbistand, vurderer den danske ambassadør i Tanzania, Johnny Flentø.

“FN og Unicef har regnet på, hvad et velfungerende sundheds- og uddannelsessystem koster per person. Sundhed koster 50-55 amerikanske dollar, og uddannelse koster 70-75 amerikanske dollar. Selv med et skattetryk på 25 procent ville Tanzania kun akkurat kunne finansiere sundhed og uddannelse. Tre fjerdedele af befolkningen tjener under 12 kroner om dagen. Hvor meget skat kan du indhente hos dem? Selv om de tanzaniske skattemyndigheder var dobbelt så gode, ville landet stadig ikke have penge nok,” siger han.

En anden udfordring for at nå målet om øgede skatteindtægter er den sociale kontrakt mellem staten og borgerne, som befinder sig et helt andet sted i Tanzania end i Danmark, forklarer Johnny Flentø.

“Her vil landets fire-fem millioner rigeste ikke betale mere i skat, end de allerede gør, fordi de ikke synes, at skolerne og hospitalerne er gode nok. De relativt velstillede tanzaniere bruger rigtig mange penge på privatskoler her i landet,” siger han.

Men skattesamarbejdet er et skridt i den rigtige retning, understreger Johnny Flentø.

”Også ud fra en selvstændighedstankegang. For Tanzania vil gerne selv sætte dagsordenen i fremtiden,” siger han.

 

Top

Denne side er artikel 10 af 27 til publikationen "Udvikling nr. 2 · 2015 · Maj".
Version nr. 1.0 af 12-05-2015
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/udvikling_0215/index.html