Gå til indhold

Udvikling nr. 1 · 2016 · Februar

Resumé

Hvad betyder det for mennesker og miljø, at der nu bliver gravet en kanal tværs gennem Nicaragua? Hvorfor kan man aldrig, uanset hvor hårdt man anstrenger sig, blive rig af at dyrke landbrug i Mozambique? Og hvordan skal den hjælp til flygtninge i nærområderne, som alle besynger, udmøntes i praksis?

Det er nogle af de emner, du kan blive klogere på i magasinet Udvikling, som er på gaden den 10. februar.

Det er et nummer spækket med facts, forundring - og fede fotos: Vær eksempelvis med, når fotograf Klaus Holsting i førerhuset suser med den spritnye, kinesisk-byggede letbane gennem den etiopiske hovedstad Addis Abeba – den første af sin art i Afrika syd for Sahara.

Hvert år rejser tusinder af solhungrende feriegæster sydpå til sol, palmer og én på opleveren. Flere og flere rejser til ferielande, som også er udviklingslande. Thailand topper listen, Egypten er nummer to, men hvem er de otte øvrige? Udvikling har undersøgt sagen på søgemaskiner og hos rejsebureauer, og præsenterer nu en top-10 over danskernes foretrukne u-lands-rejsemål.

Dyk også ned i vores spændende mini-tema om by og bolig i Latinamerika. Udvikling har besøgt Alphaville uden for São Paulo, der ned sine 50.000 indbyggere er verdens største lukkede rigmandsghetto. I Buenos Aires i nabolandet Argentina ligger en ganske anden slags bebyggelse: slumbyen Villa 31, hvor beboerne – ud over fattigdommen - dagligt må finde sig i dårlig offentlig infrastruktur. Nu forsøger lederne i Villa 31 at få den store bebyggelse registreret og dermed også anderkendt af byens myndigheder.

Læs også om en ny app, som er blevet et vigtigt våben i kampen mod illegal tømmerhugst i Cambodja, om den næste generation unge politikere i Zumas kriseramte Sydafrika og om den robuste congolesiske træcykel, chukudu’en.

Indhold

Udvikling

Politik

Tema: Nærområdebistand

Erhverv

Tema: Sådan bor Latinamerika

Kultur

Faste sider

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2,
DK-1448 København K
Telefon: +45 33 92 00 00
Telefax: +45 35 44 62 01
um@um.dk
www.um.dk

Top

Denne side er forsiden til publikationen "Udvikling nr. 1 · 2016 · Februar".
Version nr. 1.0 af 10-02-2016
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/udvikling_0116/index.html