Gå til indhold

Cambodja – Til kamp mod illegal skovhugst med mobil-app

Udstyret med smartphones og en særlig udviklet app forsøger indbyggere i Cambodjas Prey Langskov at stikke en kæp i hjulet på den illegale skovhugst. Også i lande andre bruges smartphones i kampen for at beskytte naturens ressourcer.

AF NINA TRIGE ANDERSEN

AFSVEDNE OG STADIG ULMENDE TRÆSTUBBE. DET VAR, HVAD DENNE LOKALE SKOVAKTIVIST FANDT UNDER EN PATRULJE MED PREY LANG DATA COLLECTION APP
FOTO: TOVE LIND IVERSEN/DANMISSION

Prey Lang hedder Cambodjas største stedsegrønne skovområde, der breder sig over et areal på 3.600 kvadratkilometer. Så længe det varer.

”Afskovningen startede i midten af 1990’erne,” fortæller 39-årige Hoeun Sopheap, der bor i Prey Lang og tilhører kuy-folket. Han var i midten af 2000’erne med til at etablere Prey Lang Community Network (PLCN), en frivillig organisation af skovens indbyggere, som arbejder for at bremse skovhugsten.

”Først var det et virvar af enkeltpersoner og små grupper, der begyndte at fælde løs. Siden kom de store virksomheder, cambodjanske og udenlandske, med tilladelser fra staten, og så begyndte afskovningen at gå stærkt,” siger Hoeun Sopheap, hvis familie har boet i Prey Lang, så langt tilbage nogen kan huske.

PLCN fik i december overrakt FN’s Equator Prize – blandt andet for deres succesrige brug af teknologi til at overvåge skoven – og Udvikling mødte Hoeun Sopheap og medaktivisten Phon Sopheak, da de efterfølgende kom forbi København.

Selvom FN i pristildelingen fremhævede PLCN’s evne til at bringe civilsamfund, forskere og myndigheder sammen i kampen for ”miljøretfærdighed”, minder aktivisternes dagligdag snarere om Davids kamp mod Goliat: De er under pres fra virksomheder, myndigheder og sågar deres egne naboer, hvoraf mange har ladet sig rekruttere til både legal og illegal skovhugst. Men på det seneste har PLCN taget et lille, men meget effektivt våben i brug: en mobil applikation.

Lokalbefolkningen kan ret nøjagtigt beskrive de forandringsprocesser, der følger med afskovning og nedbrydning af skoven og med forsøg på genbeplantning. Med mobil-apps kan de dokumentere, præcis hvor disse forandringer sker, hvor omfattende de er, hvornår de foregår, og hvad årsagerne er.

Arun Kumar Pratihast,
forsker

ILLUSTRATION: EHRHORN-HUMMERSTON

På patrulje

I et projekt støttet af Danmission, Alexander Soros Foundation og Københavns Universitet er PLCN’s aktivister blevet trænet i at bruge en særlig udviklet app til at overvåge skovens tilstand. Udstyret med smartphones tager de på patruljer i skoven og tager fotos og indtaler beskrivelser af, hvad de har set og hvor. Det kan være ulovligheder eller fund af sjældne plante- eller dyrearter. Til førstnævnte kategori hører for eksempel skovhugst uden for de områder, virksomhederne har tilladelse til, transport af ulovligt hugget træ eller et ubehageligt møde mellem aktivister og myndighederne.

PLCN har på mindre end et år dokumenteret hundredvis af ulovligheder i skoven. Det kan kun foregå i så stort et omfang, fordi myndighederne enten ser gennem fingre med det eller direkte medvirker til afskovningen.

Hoeun Sopheaps familie har levet af at indsamle honning, harpiks og urter fra skoven, men i midten af 2000’erne var det livsgrundlag stort set forsvundet på grund af afskovningen. Derfor blev han involveret i PLCN.

25-årige Phon Sopheak, som blev aktiv i PLCN’s ungdomsnetværk sidste år, fortæller en lignende historie om, hvordan hendes familie fik stadig vanskeligere ved at finde noget at leve af. Nu tager hun på patrulje med de ældre aktivister i et forsøg på at stoppe – eller i det mindste forsinke – ødelæggelserne.

”Mange af de andre unge bliver rekrutteret af de virksomheder, der fælder træerne,” fortæller hun. ”Folk føler ikke, de har noget valg. Men jeg vil ikke være med til det, og jeg vil heller ikke migrere til byerne eller udlandet for at finde arbejde. Jeg vil blive og passe på skoven.”

LOKAL NATUROVERVÅGNING

  • Prey Lang Community Network (PLCN) har siden februar 2015 indsamlet data om illegal skovhugst via en mobil-applikation.
     
  • Rapporter fra arbejdet kan findes på: preylang.net/readings
     
  • Flere andre steder i verden uddanner ngo’er og forskere lokale indbyggere i at bruge apps til naturovervågning. Se mere på www.forestcompass.org
ENGANG VAR HER SAMMENHÆNGENDE, TÆT SKOV. SKOVRYDNINGEN KAN STUDERES PÅ WWW.OPENDEVELOPMENTCAMBODIA.NET
FOTO: ALLAN MICHAUD/DANMISSION

Forandringer i realtid

PLCN er ikke de eneste, der bruger mobil-apps til at dokumentere for eksempel illegal skovhugst. Arun Kumar Pratihast er ph.d. og forsker ved Laboratory of Geoinformation Science and Remote Sensing ved det hollandske Wageningen University, og han udvikler og tester lokalbefolkningers brug af mobil-apps i blandt andet Vietnam, Etiopien og Peru. Teknologien er ifølge Arun Kumar Pratihast velegnet til præcis og omfattende dataindsamling til en billig penge.

”Lokalbefolkningen kan ret nøjagtigt beskrive de forandringsprocesser, der følger med afskovning og nedbrydning af skoven og med forsøg på genbeplantning,” siger Arun Kumar Pratihast. ”Med mobil-apps kan de dokumentere, præcis hvor disse forandringer sker, hvor omfattende de er, hvornår de foregår, og hvad årsagerne er. Disse lokalt indsamlede data kan sættes sammen med satellitdata, så man næsten i realtid kan overvåge skovens tilstand.”

Der er flere eksempler på, at dataindsamling via mobil-apps har haft konkret betydning for skovbeskyttelse, siger Arun Kumar Pratihast og nævner et område i det sydvestlige Etiopien, som UNESCO har udpeget som bevaringsværdig biosfære. I en del af biosfæren kaldet Kafa Zone, der dækker mere end 700.000 hektar, har lokale skovriddere brugt mobil-apps til at overvåge naturen siden 2012.

”Deres data giver de relevante aktører mulighed for at handle hurtigt,” siger Arun Kumar Pratihast. ”Dermed kan ulovlige aktiviteter forebygges eller minimeres, og der bliver større gennemsigtighed omkring, hvad skovens ressourcer bliver brugt til og hvordan.”

SKILTE ER IKKE LÆNGERE AKTIVISTERNE ENESTE REDSKAB I KAMPEN MOD DEN ILLEGALE SKOVHUGST: MOBIL-APPS HEDDER DET NYE VÅBEN.
FOTO: ALLAN MICHAUD/DANMISSION
HVIS AFSKOVNINGEN BLIVER VED, GÅR DET IKKE KUN UD OVER OS, DER BOR I SKOVEN. PREY LANG ER VIGTIG FOR ALLE MENNESKER, SIGER AKTIVISTEN HOEUN SOPHEAP.
FOTO: TOVE LIND IVERSEN/DANMISSION

Uniformer og jakkesæt

I Prey Lang er udfordringen, at myndighederne tilsyneladende ikke reelt ønsker at bruge PLCN’s data til at beskytte naturen. Appens opbygning giver et praj om hvorfor. Flere af de lokale kan ikke læse, så app-funktionerne er angivet med visuelle ikoner, for eksempel: en mand i uniform, der truer en mand i civil. Eller en mand i uniform, der tager imod penge fra en mand i jakkesæt. Det første halve års erfaringer med app-overvågningsprojektet i Prey Lang er beskrevet i en rapport udarbejdet af blandt andre Søren Brofeldt, forsker ved Københavns Universitet. En af hovedkonklusionerne er, at lokale myndigheder ikke støtter de lokale indbyggere i Prey Lang, og at politiet direkte hjælper dem, der udfører den illegale skovhugst, samt at bestikkelse er udbredt. Selv Cambodjas premierminister, Hun Sen, har offentligt erkendt, at der foregår påfaldende meget illegal aktivitet i landets skove: ”Hvis det var stoffer, vi talte om, kunne man forstå, at det er vanskeligt at finde de ansvarlige. Stoffer kan man gemme i sine lommer, men træstammer bliver transporteret på lastvogne. Hvor er jeres øjne blevet af?” sagde Hun Sen ifølge The Cambodia Daily til provinsguvernører og lokale embedsmænd sidste år. Udvikling har forgæves forsøgt at få en kommentar til kritikken fra Cambodjas ministerium for landbrug, skov og fiskeri. Hun Sen har i januar nedsat en task force mod ulovlig skovhugst med fokus på smugling til Vietnam.

PLCN har til gode at finde ud af, hvilken betydning FN-prisen får for deres arbejde. Om opmærksomheden vil gøre deres arbejde lettere eller vanskeligere. Uanset hvad vil Hoeun Sopheap og Phon Sopheak fortsætte deres patruljer.

”Vi har loven på vores side,” siger Hoeun Sopheap. ”Og hvis udryddelsen bliver ved, går det ikke kun ud over os, der bor i skoven. Prey Lang er vigtig for alle mennesker.”

Skovområdet bliver også kaldt Cambodjas Amazonas, blandt andet på grund af bevoksningens særligt gode evner til at binde kulstof og dermed mindske klimabelastningen.

Phon Sopheak kunne vælge som mange fra sin generation at opgive livet i skoven. ”Men hvis vi også rejser væk, kan virksomhederne bare gøre, hvad der passer dem,” siger hun. ”Jeg vil ikke gøre det nemt for dem.”

 

Top

Denne side er kapitel 12 af 31 til publikationen "Udvikling nr. 1 · 2016 · Februar".
Version nr. 1.0 af 10-02-2016
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/udvikling_0116/index.html