Gå til indhold

Tema | Latinamerika

Ny alliance ved Stillehavet

Fire fremgangsrige latinamerikanske lande har skabt en af verdens største frihandelszoner – Stillehavsalliancen. Her har danske virksomheder chancen på et marked større end Brasiliens, og særligt frister et stort land, der i årtier var hærget af borgerkrig.

Under sin rejse til Sydamerika i oktober faldt handels- og udviklingsminister Mogens Jensen i snak med tre ældre herrer i Colombias næststørste by, Medellin. De tre mænd har oplevet den enorme forandring, byen har gennemgået fra narkobule til i dag at være centrum for forretning og innovation.
Foto: Lise Josefsen Hermann

Af Ebbe Fischer

“Risikoen er, at du ikke vil hjem.”

Charmeoffensiven er nået ud i alle kroge af Latinamerika via en TVreklame. Det skal være slut med at frygte Colombia. En voldspræget historie med oprørsbevægelsen FARC som statens største modstander har givet colombianerne et blakket ry. Men det er nye tider i det bjergrige land, og en banebrydende frihandelsaftale med Mexico, Chile og Peru er et led i den udvikling.

“Jeg mærker en kæmpestor optimisme om den nye aftale,” siger ambassadør Lars Steen Nielsen.

Hans ambassade er netop åbnet i Bogotá, hvor der er store muligheder for dansk erhvervsliv. Det vender vi tilbage til.

Vejen fra lufthavnen til centrum i hovedstaden Bogotá er fyldt med kontraster. Vi passerer interimistisk opbyggede slumkvarterer i storbyens randområder, men også nye, moderne højhuse. Bilerne er nye. Vejene gode. Folket smiler.

“I Bogotá er du 2.600 meter nærmer stjernerne,” siger de lokale. Med andre ord: Vi er landet på et gigantisk plateau i den nordlige del af Andesbjergene. Her bor otte millioner colombianere, og de er bevidste om den fremgang, der skyller ind over landet. Colombia bidrager til en vækst på anslået fem procent i år, og det gør landet til Latinamerikas tredjestørste økonomi efter Brasilien og Mexico. Det vækstniveau har Colombia ligget på i årevis.

Danmarks nye ambassade i Colombia – din erhvervspartner

  • Åbnede i oktober 2014.
  • Ambassaden kan kontaktes per mail på bogamb@um.dk og på telefon +57 (1) 746 8016.
  • Dansk eksport til Colombia er hastigt stigende, og 27 danske virksomheder er p.t. etablerede i Colombia.

Guerillaen trængt tilbage

FARC findes endnu, men guerillaen er trængt tilbage, og en række andre guerillaer er helt pacificerede. Nu udgør de kun en trussel i visse jungleområder, mens en historisk fredsaftale er på vej. Fredsforhandlingerne blev indledt i 2012, og en række delaftaler er klare. De implementeres dog først, når den endelige aftale foreligger. Ved præsidentvalget i juni 2014 stemte colombianeren på præsident Juan Manuel Santos, fordi han kæmper for fredsaftalen, og FARC samarbejder. Sikkerheden er allerede forbedret radikalt, fastslår Lars Steen Nielsen.

“Konflikten påvirker ikke forretningsgangen, siden den i dag er isoleret til yderområderne – for eksempel i Amazonas og ved grænsen til Venezuela,” siger ambassadøren.

“Minesektoren og oliesektoren i nogle områder kan dog blive berørt. Det, jeg hører, er imidlertid, at fredsprocessen er irreversibel. Begge parter vil freden, selvom regeringen nok har mere travlt end oprørsbevægelsen.”

Kort over Latinamerika

Ny selvtillid skyder frem

I Bogotá by er vi nået til den berømte svævebane, der skal fragte os op i højderne, op til Cerro de Montserrat, Jesus-statuen og kirken, der illustrerer et ældgammelt kulturelt fællesskab med Europa.

Megabyens tage bliver hastigt mindre og mindre under os. Nede til venstre kan vi se det hyggelige koloniale kvarter, La Candelaria, og til højre businesskvarteret, Chapinero, med de blankpolerede skyskrabere. Fortid, nutid og fremtid. Fra spansk koloni til selvstændigt land med ny selvtillid.

På toppen, tæt ved kirken, møder Eksportfokus en pige i starten af tyverne, som står med sin midaldrende mor og dvæler ved udsigten. De vil gerne snakke og smiler imødekommende til den nysgerrige ‘gringo’ på besøg. Europa og særligt Skandinavien er cool i Colombia. Og i Latinamerika. Den unge kvinde læser til ingeniør, viser det sig, mens moren er skolelærer.

“Min datter har gode muligheder i Colombia,” siger moren.

“Da jeg var ung, sagde mine venner altid: ‘Jeg kan ikke blive til noget stort i Colombia’. De ville væk – til USA eller Europa. I dag hører jeg de unge sige: ‘Jeg bliver til noget, fordi jeg er fra Colombia.’ Det er en helt ny tankegang, og mange af dem, der tog af sted, er nu kommet hjem igen, fordi mulighederne er gode,” forklarer hun, mens hendes datter nikker og skuer udover byen.

Foto af Lars Steen Nielsen

Aftalen er lavet med EU’s indre marked som forbillede.

Lars Steen Nielsen,
ambassadør i Colombia

Frihandelsvenlig kyst

Colombias kurs har længe været frihandelsvenlig og står i skarp kontrast til nabolandet Venezuela, der med Hugo Chávez i spidsen lukkede sig om sig selv i 00’erne. Landene langs Stillehavet gik imidlertid i en helt anden retning.

Den sydlige nabo, Peru, har ligeledes omfavnet markedet, og ved det seneste præsidentvalg – i 2001 – var Hugo Chávez skræmmebilledet. Den vej ville man i hvert tilfælde ikke gå i Peru. Den samme tendens ser man i Chile, der har udviklet sig til verdens mest åbne økonomi med privilegeret adgang til over 90 procent af verdensmarkedet. Og i nord indgik Mexico som bekendt allerede i 1994 NAFTA-aftalen med USA og Canada.

Nu har de fire store latinske Stillehavslande slået sig sammen. ‘Stillehavsalliancen’, kaldes frihandelsaftalen, på spansk; Alianza del Pacífico. Sprogfælleskabet (spansk) giver det nye marked en umiddelbar fordel, som ikke engang den europæiske union har.

“Jeg tror, de fire lande har set helt rigtigt med den nye alliance. Den har ikke en overordnet politisk målsætning i modsætning til mange andre latinske organisationer, men et mere konkret sigte. Aftalen er lavet med EU’s indre marked som forbillede – fri bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser. Den er kommercielt orienteret,” forklarer Lars Steen Nielsen og tilføjer, at aftalen utvivlsomt vil give danske virksomheder endnu større muligheder i Colombia.

Befolkningen i Colombia er sammensat af mange forskellige folkeslag. De har ét til fælles: De søger mod byerne, som her Bogotá, hvor manden med sin lama er én blandt cirka 7.000.000 indbyggere.
Foto: Colourbox

Alliancens kæmpe

Latinamerikas næststørste spiller er Mexico. Et land, der efter Brasilien repræsenterer regionens suverænt største marked, og et land, der ligesom Colombia har problemer med narkokriminalitet. Stoffer som kokain og marihuana strømmer igennem fra syd, og det har givet grobund for en alvorlig konflikt, der efterhånden er velkendt. Narkokartellerne er brutale. Imidlertid kan man sagtens gøre gode forretninger og bo i Mexico, ligesom i Colombia. Konflikterne i Latinamerika er alvorlige, men de er sjældent et stort problem i forhold til at lave forretninger og operere på markederne i regionen.

Lars Volck Madsen leder handelsafdelingen på Danmarks ambassade i Mexico By. Han påpeger, at Mexico i forvejen har bilaterale frihandelsaftaler med en række lande, og at Stillehavsalliancen er med til at cementere den markedsvenlige udvikling.

“Stillehavsalliancen skaber en fælles forståelse. Det handler ikke kun om told, men også om perspektiverne, fordi det er en stor latinamerikansk aftale. Når jeg taler med mexicanske virksomheder, ser de mere aftalen som et nyt fællesmarked,” siger han.

“Det er et spørgsmål om mentalitet. Tænker man – ‘nu går jeg ind i et nyt marked’? Eller tænker man – ‘vi har et fællesmarked her’? Jeg oplever, at virksomhederne i højere grad interesserer sig for alliancen ud fra perspektivet, at det kan blive en slags EU . Altså, som et indre marked, der kan skabe en fælles forretningskultur, selvom landene ikke hænger sammen geografisk.”

Lars Volck Madsen understreger, at man roligt kan regne med, at frihandelszonen kommer til at fungere.

“Der er ingen tvivl om, at man kan stole på aftalerne. Chile og Mexico er drivkræfterne bag det her. De ser frihandelsaftaler som en hjørnesten i deres økonomier, og de giver aftalerne meget høj prioritet,” fastslår han og tilføjer, at det er vigtigt at være fysisk til stede på et af de fire markeder.

“Først og fremmest skal man etablere sig i et af landene, som er relativt velfungerende lavtlønslande med en solid produktion. Som forbrugermarked har du et stort og homogent område. Hvis du leverer til det globale marked, er det fra attraktive produktionslande. Og i forhold til at eksportere til EU er man godt stillet på grund af allerede indgåede frihandelsaftaler med Chile og Mexico,” forklarer Lars Volck Madsen.

Juledekorationer i indkøbscentret Alto las Condes i Santiago, Chile.
Foto: Scanpix/Mike Kollöffel

Syden – Peru og Chile

Chile er Latinamerikas duks og har været det i årevis. Anders Adamsen leder handelsafdelingen på Danmarks ambassade i Santiago. En ambassade, der også er ansvarlig for Perus vækstmarked. Chile har imidlertid regionens allermest gunstige erhvervsklima og er Latinamerikas rigeste land målt per indbygger.

“I modsætning til Brasilien, hvor jeg har været før, har Chile en meget åben økonomi, og de har de rigtige frihandelsaftaler, blandt andet med verdens tre største økonomier, EU, USA og Kina,” påpeger Anders Adamsen.

Danske virksomheder er rigt repræsenterede i Chile, og ambassaden har gode forbindelser til det politiske liv. I oktober var ambassadør Jesper Fersløv Andersen til akkreditivoverrækkelse hos præsident Michelle Bachelet, og på det følgende møde blev en række sektorer drøftet, herunder det grønne område.

“Der blev blandt andet talt om bæredygtig energiforsyning og energieffektivisering, siden Chile er begunstiget af gode vilkår fra naturens side, mens vi i Danmark har erfaring med at afkoble energiforbruget fra ønsket om vækst. Danmark holder simpelthen nogenlunde samme energiforbrug i årtier på trods af væksten. Det interesserer chilenerne,” siger diplomaten.

Trods Chiles mange frihandelsaftaler vil Stillehavsalliancen alligevel gøre en mærkbar forskel for landet, mener Anders Adamsen.

“Alliancen betyder for eksempel visa-frihed mellem landene. Man vil signalere, at man hellere vil frihandel end protektionisme. Men også, at man gerne vil orientere sig mod Asien,” siger han og fortsætter:

“Vi skal holde godt øje med den her udvikling.”

Foto af Anders Adamsen

Vi skal holde godt øje med den her udvikling.

Anders Adamsen,
handelschef i Chile

Ministerbesøg gav dansk omtale

Tilbage i Colombia glæder de sig til at komme i gang med samarbejdet for alvor. Også med Danmark. Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen var i oktober i Bogotá for at åbne ambassaden, og han blev mødt med venlighed og interesse. Landets største avis, den seriøse El Tiempo, bragte eksempelvis et stort interview med den danske minister.

“Colombia og Danmark har en meget stærk relation. Vi har arbejdet sammen på den internationale scene på mange forskellige områder, særligt i forhold til bæredygtig udvikling og hvordan vi imødegår udfordringerne i forhold til klimaforandringer,” sagde Mogens Jensen til avisens læsere.

Samarbejdet om miljø de to lande imellem gælder naturligvis ikke kun på regeringsniveau, men også i erhvervslivet. Ligesom i Chile er de i Colombia – og i resten af Latinamerika – interesserede i dansk ekspertise indenfor energieffektivisering. Energisektoren er et af de områder, hvor danske virksomheder står stærkt, mens den store landbrugssektor og minesektor også er interessant for en række danske virksomheder. Dertil kommer den hastigt voksende middelklasses stigende ‘vestlige’ behov i bred forstand.

Om Stillehavsalliancen

  • Frihandelsunion grundlagt i 2011 mellem Mexico, Chile, Peru og Colombia. Aftalen dækker fra 2014 over 90 procent af de varer, der bliver handlet mellem de fire lande.
  • Markedet udgøres samlet af 220 millioner mennesker, som, hvis det var et land, ville udgøre verdens 8. største økonomi.
  • Alliancen rækker hånden ud til resten af Latinamerika samt Asien.

Stillehavsalliancen vs. Brasilien

Vækst – 2013-tal:

  • Colombia: 4,3 procent
  • Mexico: 1,1 procent
  • Peru: 2,8 procent
  • Chile: 4,2 procent
  • Brasilien: 2,5 procent

Befolkning – 2014-tal

Brasilien: 202 millioner mennesker – juli 2014

I alt Stillehavsalliancen: 214 millioner mennesker – juli 2014

  • Mexico 120,3 millioner
  • Chile 17,4 millioner
  • Peru 30,2 millioner
  • Colombia 46,3 millioner

Kilder: CIA World Factbook og IMF

Falck rykker ud i Colombia

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen besøgte Falck i Colombias næststørste by, Medellin. Et vigtigt signal for firmaet om udenlandsk kapital og troværdighed.

Af Lise Josefsen Hermann

Falck har succes med at drive ambulance- og vagtlægetjeneste i Sydamerika. Mogens Jensen besøgte Falck i Medellin, Colombia.
Foto: Lise Josefsen Hermann

“Emi, hvad kan jeg hjælpe med?”

Vi befinder os i rummet, hvor der modtages opkald, når der er brug for ambulance eller vagtlæge. Stedet er Medellin, Colombias næststørste by.

“Hvor hurtigt kan I reagere?”, spørger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen interesseret.

Falck købte i 2011 aktiemajoriteten i Grupo EMI, Latinamerikans førende ambulance- og lægeselskab. Med sine 48 millioner indbyggere er Colombia et stort marked.

“Besøget af ministeren er et vigtigt signal for os, fordi på den måde forstår medarbejderne, at vi er vigtige for Danmark. Og udadtil for vores kunder, så de er opmærksomme på den udenlandske kapital, vi har fra Danmark”, udtaler Mauricio Muñoz Panesso, General Manager, EMI Colombia.

Høje standarder i forandret by

Udenfor viser to medarbejdere os en lægebil og en ambulance, der ikke afviger synderligt fra danske forhold. Pludselig er afstanden til Danmark ikke så stor. Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, der i oktober aflagde et længere besøg i Chile, Peru og Colombia, er imponeret over EMI’s arbejde.

“Emi har meget høje standarder. Det kan vi lære af i andre sektorer. Desuden har Colombia et virkelig godt markedspotentiale. Den økonomiske udvikling i landet er imponerende,” siger han til Eksportfokus.

Medellin var tidligere verdens kokain-hovedstad med narkobaronen Pablo Escobar i front og havde en kedelig statitisk som verdens farligste by. I dag er byen et attraktivt forretningscentrum og fremhæves som en grøn by.

Annonce: D P D pakkeservice. Telefon 70 11 12 30

10 gode råd om Latinamerika

  1. Tålmodighed er en dyd. En joke blandt expats i regionen lyder: “Hvis du er utålmodig, bliver du ulykkelig i Latinamerika.” Pointen gælder rent privat, når man venter i banken eller hos lægen, og den gælder professionelt. Bureaukratiet er trægt. Møder begynder sjældent til tiden. Aftaler skal bekræftes igen og igen. Beslutninger bliver truffet langsomt. Og pludselig er man alligevel i mål. En investering skal have tid, tid og så lidt mere tid. Men belønningen kommer i reglen til sidst.
     
  2. Find en samarbejdspartner. Sådan kommer europæiske virksomheder ofte ind i regionen, og det er naturligvis afgørende, at man finder den bedst mulige. Spørg eventuelt ambassaden til råds.
     
  3. Netværk er alt. Sådan er det mange steder, men reglen er særligt udtalt i Latinamerika. Som udgangspunkt stoler man ikke på en fremmed, heller ikke en samarbejdspartner. Man skal først bevise, at man er til at stole på. Her er personlige relationer helt afgørende. Der er mere smalltalk til møder, end vi kender fra Danmark. NB. Det kan være en icebreaker at kende navnet på en lokal fodboldstjerne.
     
  4. Pas på korruption. Det er sjældent et problem for den enkelte virksomhed, men kan forekomme. Det er vigtigt at styre sine lokale medarbejdere. Gode kontrolsystemer er nødvendige.
     
  5. Tilknyt en advokat. Det kan blive guld værd. Det lokale bureaukrati er tungt, og du aner ikke, hvilke udfordringer der venter om hjørnet.
     
  6. Lyt til rådgivning. Og ikke kun på kontoret. Regionen er fuld af andre europæere, både private aktører og officielle delegationer, og de samles ofte til professionelle og sociale netværksarrangementer. Begge steder kan man indhente værdifuld viden.
     
  7. Husk det uformelle. Latinamerikaneren vil gerne lære dig lidt at kende, inden I taler forretning – for eksempel spørge ind til dit favoritfodboldhold, og hvad du synes om maden. En mail, der går direkte til sagen, betragtes som uhøflig. Først skal du spørge: “Jeg håber alt er vel” (ikke nødvendigvis med spørgsmålstegn efter). Dernæst kan du gå til sagen.
     
  8. Undervurder ikke nogen. De lokale er sjældent helt så sofistikerede som franskmændene eller briterne, men de ved, hvad de har med at gøre, og man skal ikke tage fejl. Regionen rummer en lang række avancerede sektorer.
     
  9. Klar til forandring. I Latinamerika skifter politiske forhold hurtigere, end vi er vant til i Europa. Man skal være klar til at tilpasse sig en ny situation uden at gå i panik.
     
  10. Bevar optimismen. Trods et generelt relativt besværligt forretningsklima skal man ikke glemme, at latinamerikanerne har europæiske rødder. De er handelsmænd, og de vil gerne gøre forretning med deres fætre fra el viejo continente (det gamle kontinent). Man vil helt givet opleve bump på vejen. Frustrationer vil opstå. Men historien taler for, at det rigtige produkt får succes med tiden.

“Vi går ind med ambassaden”

Designvirksomheden VITA Living samarbejder med de officielle danske repræsentationer i hele verden, og da regeringen besluttede at åbne en ambassade i Colombia, valgte virksomheden at følge trop. Nu er den til stede i det meste af Sydamerika.

“UM er en trust-builder. De slår bro mellem os og dem. De gør det lettere for os at slå døren ind.”

Jacob Nannestad er administrerende direktør i den voksende danske designvirksomhed, VITA Living, der laver lamper og sælger dem i over 40 lande, herunder Kina, Indien og Rusland. Han er vant til at samarbejde med Udenrigsministeriet og er ikke i tvivl om, at de danske repræsentationer – ambassader og handelskonsulater – giver hans virksomhed troværdighed rundt omkring i verden.

“Vi oplever, at vi virker mere troværdige på potentielle samarbejdspartnere, når det officielle danske logo sidder på en invitation eller et brev. Det giver tillid fra starten. Derfor valgte vi at gå ind i Colombia sammen med ambassaden,” siger han med henvisning til den nye ambassade i Bogotá, der også skal hjælpe VITA Living på andre parametre.

“UM laver desuden markedsanalyser for os, og på den baggrund lægger vi vores strategi. Diplomaterne ringer dernæst til potentielle samarbejdspartnere; finder frem til beslutningstageren og følger op på sagen,” forklarer Jacob Nannestad om de konsulentydelser, som de danske ambassader leverer.

Mangel på tillid

Netop tillid er en svær størrelse i Latinamerika; et kontinent, der siden spaniernes og portugisernes ankomst har været hærget af korruption. I gamle dage var bestikkelse en accepteret del af bureaukratiet; det var helt normalt, at rige familier kunne købe sig til indflydelse i kolonitiden. Det er den kultur, der er svær at slippe af med, selvom korruption ikke længere er velset i regionen.

“Lederne er ofte bange for, at der kan være korruption indblandet ved en handel. Derfor har de en mere relations-baseret måde at lave forretning på, end vi er vant til i Europa, og siden vores virksomhed ikke har økonomi til at åbne et salgskontor i alle lande, kan det være svært at skabe disse helt nødvendige tillidsfulde relationer,” uddyber Jacob Nannestad.

Hans virksomhed vurderede en række parametre, inden den gik ind i Latinamerika. Blandt plusserne var den velvillige indstilling til frihandel og den nye frihandelszone, Stillehavsalliancen. Sidstnævnte gør det lettere for VITA Living at operere på de pågældende markeder, men Jacob Nannestad fastslår, at hans virksomhed var gået ind i Colombia og Chile alligevel.

Der er lidt mañana-kultur over det.

Jacob Nannestad,
VITA Living

Mañana-kultur

“Vi tager det i etaper. Chile er mere vestligt orienteret med færre barrierer, så der gik vi ind først,” siger direktøren.

Imidlertid er ‘lettest’ ikke det samme som ‘let’. Og Sydamerika er aldrig et let marked, fastslår Jacob Nannestad.

“Beslutningsprocessen er meget længere, end vi er vant til i Europa. Det tager for eksempel længere tid at få svar på e-mails, end vi er vant til. Der er lidt mañana-kultur over det. Nogle gange sidder man som dansker og klør sig i håret. Hvad skyldes det manglende mail-svar? Men det skal man ikke altid overfortolke,” mener direktøren.

Annonce: T D C Erhverv (tdc.dk/tem)

Palsgaard giver smag til Mexico

Ingrediensvirksomheden Palsgaard har opereret i Mexico siden 1994 og leveret tocifrede vækstrater til virksomheden i tyve år. Direktøren i Mexico ser Stillehavsalliancen som en gylden chance for mere vækst.

“Vi regner absolut med at drage fordel af Stillehavsalliancen.”

Direktøren for den mexicanske afdeling af ingrediensvirksomheden Palsgaard er ikke i tvivl. Miguel Hidalgo er ansvarlig for hele Latinamerika minus Brasilien, og han ser en chance i den nye, store frihandelsunion.

“Vi eksporterer allerede til Chile, Peru og Colombia. Men kun til de store virksomheder. Nu regner vi med, at vi også kan nå ud til de små og mellemstore virksomheder, som ikke havde råd til vores produkter før. Det blev for dyrt for dem, efter tolden var lagt på,” forklarer Miguel Hidalgo.

Direktøren har oplevet voldsom vækst de seneste tyve år. Palsgaard etablerede sig i Mexico 1994, og fra 1998 til 2012 tidoblede det mexicanske datterselskab sit salg. Og den nye frihandelsalliance giver endnu større muligheder.

“Den giver os en række konkurrencemæssige fordele i de tre lande,” fastslår Miguel Hidalgo.

Direktør for Palsgaards datterselskab i Mexico, Miguel Hidalgo (th.), blev sidste år hædret for sin indsats på det mexicanske marked.
Foto: Den danske ambassade i Mexico

Omkostninger vil falde

Han understreger, at frihandelsalliancen mellem de fire latinske lande er så ny, at han endnu ikke kan måle resultaterne i sin eksport. Udover den åbenlyse besparelse på tolden påpeger direktøren imidlertid, at omkostningerne til bureaukrati sandsynligvis vil falde, når han fremover sender sine varer til enten Chile, Peru eller Colombia.

Palsgaards datterselskab i Mexico importerer varer fra det danske moderselskab og tilsætter lokale ingredienser, så produktet er klar til de latinamerikanske markeder.

“Vi importerer emulgatorer fra Danmark. Det er hjørnestenen i vores produkt, og så komplementerer vi med råvarer fra Mexico,” forklarer direktøren.

Emulgatorer er en central ingrediens i meget forarbejdet mad. Det er stoffer, der kan få fedtstof og vand til at hænge sammen, hvilket ikke er muligt uden. Emulgatorer bruges blandt andet i brød, is, margarine, mayonnaise, kager og chokolade.

Palsgaard er i dag blandt markedslederne i Mexico; salget i landet er altid gået godt, og tocifrede årlige vækstrater på det interne mexicanske marked har været normen i de tyve år, virksomheden har været repræsenteret i det næstmest folkerige latinske land. Fokus har imidlertid længe været på hele regionen.

“Vores eksport til de øvrige latinske lande er øget voldsomt år efter år. Og det er jo en fordel, at markedet i Latinamerika er meget stort; det er en region med en vigtig vækst sammenlignet med Europa, og her mener jeg vækst både i befolkningen og i økonomien,” påpeger Miguel Hidalgo.

Vi ved jo godt, at Asiens vækst er vigtigere, men dernæst er Latinamerika vel nok den mest interessante region.

Miquel Hidalgo,
Direktør for Palsgaard i Mexico

Væksten ikke toppet endnu

Hans virksomhed eksporterer yderligere til Guatemala, Costa Rica, Venezuela og Ecuador inden for Latinamerikas grænser, og Palsgaard drager dermed fordel af den vækst, regionen har oplevet det seneste årti. En vækst, der langtfra har toppet ifølge økonomerne. Den kan falde lidt i niveau, men de makroøkonomiske faktorer for langsigtet vækst er til stede.

“Vi ved jo godt, at Asiens vækst er vigtigere, men dernæst er Latinamerika vel nok den mest interessante region. Derfor skal vi være her og servicere markedet fra Latinamerika. Således kan vi udvikle de produkter, markedet efterspørger,” siger Miguel Hidalgo og understreger, at Palsgaard bestræber sig på at være en ansvarlig virksomhed.

Et af målene er at blive CO2-neutral i 2020, og den mexicanske afdeling er en del af den plan. I 2012 installerede Palsgaard således solceller på fabrikkens tag. Celler, der nu dækker 85 procent af virksomhedens energiforbrug. Et andet tiltag er støtte til en fond for børn med Downs syndrom.

Det store arbejde er ikke gået ubemærket hen i moderlandet. Sidste år fik Miguel Hidalgo således Eksportforeningens Diplom og H.K.H. Prins Henriks Æresmedalje i forbindelse med Kronprinsparrets besøg i landet. Medaljen blev givet for en ‘betydningsfuld indsats i handelsforholdet mellem Mexico og Danmark’.

Top

Denne side er artikel 2 af 10 til publikationen "Eksportfokus – December, nr. 4 /2014".
Version nr. 1.0 af 05-12-2014
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/eksportfokus_0414/index.html