Gå til indhold

Tema | Sydøstasien

Asiens ‘syge mand’ er blevet rask

I årtier sad Filippinernes økonomi fast i kviksand, men landet har nu trukket sig op ved håret. Eksperter spår, at det sydøstasiatiske ørige bliver verdens 16. største økonomi inden 2050. Danmark har nu genåbnet sin ambassade for at hjælpe danske virksomheder med at få del i væksten.

Manilas gamle busser snor sig rundt i trafikken, der især i myldretiden er tung og tæt i hovedstaden.
Foto: Colourbox

Af Nina Trige Andersen

I udkanten af Makati City – Filippinernes finanscentrum i Metro Manila – er et gammelt militærområde ved at blive bygget om til et fashionabelt kvarter med dyre butikker og restauranter, tjekkede kontorlokaler og penthouselejligheder. Det er her, i Bonifacio Global City, at Danmarks nye ambassade skal åbne.

“Lige nu er der kun rå cementgulve og intet færdigt loft. Alt skal laves fra grunden. Vi bliver nogle af de første, der flytter ind i den helt nye bygning,” fortæller Jan Top Christensen, der er Danmarks nyudnævnte ambassadør i Manila.

Overalt er kraner i gang med at bygge nye skyskrabere, og alligevel er kun to procent af Metro Manilas nye kontorplads ledig. De mange virksomheder, der i disse år valfarter til byen, kappes om kvadratmeterne.

For 25 år siden var Jan Top Christensen leder af en flygtningelejr i Filippinerne, et land der dengang var “totalt kaotisk og med trusler om militærkup hver anden dag.” Nu forekommer både hovedstaden og det politiske liv at være “mere organiseret”, mener den nye ambassadør, der har store forventninger til det økonomiske potentiale for danske virksomheder.

“Og jeg har allerede konstateret, at interessen er meget stor. Kort efter min officielle udnævnelse i marts modtog jeg adskillige henvendelser fra små og store virksomheder i Danmark, der overvejer mulighederne her i landet,” siger Jan Top Christensen, der vil bruge en stor del af sin tid på det, Udenrigsministeriet kalder økonomisk diplomati, og som går ud på at koble Udenrigstjenesten tættere til erhvervslivet for at understøtte virksomhedernes internationalisering.

“At der åbner en ambassade, er jo i sig selv et positivt signal at sende til dansk erhvervsliv, og det er faktisk også erhvervslivet, der har været en drivende kraft i at pege på Filippinerne som et oplagt sted at opprioritere dansk tilstedeværelse,” siger ambassadøren.

Med over 7.000 øer på landkortet er Filippinerne en søstærk nation, og de mange havne spiller en central rolle for landets handel. Her lastes sække i havnebyen Manila.
Foto: Scanpix

Let's go malling

Bevæger man sig uden for Makati City og de bevogtede velhaverboligområder er den filippinske hovedstad stadig larmende urban på en landlig baggrund af skrålende haner og fritgående høns. Men inden for de sidste par år er stadig større dele af byen blevet strømlinet og forvandlet til legeplads for investeringslystne. Der er skudt showrooms op med designmøbler rettet mod en voksende middelklasse, der sælges løs af modellejligheder i futuristiske boligkomplekser, og byens skyline plastres til med høje reklamesøjler.

Metro Manila er også hjemsted for nogle af Asiens største indkøbscentre, og på den lokale variant af engelsk er ordet ‘mall’ blevet kreativt bøjet i udtrykket ‘Let's go malling’.

For 12 år siden lukkede Danmark sin ambassade i en tid, hvor Filippinerne stadig blev opfattet som Asiens syge mand. Få år senere vendte vækstkurverne, og i 2012 blev landet opgraderet til ‘hastig vækst-kategorien’ af forskningsafdelingen i den internationale bank HSBC. Landet spås således inden 35 år at være verdens 16. største økonomi.

At der åbner en ambassade, er jo i sig selv et positivt signal at sende til dansk erhvervsliv.

Jan Top Christensen, ambassadør i Filippinerne

Positivt overrasket

I dag er 35 danske datterselskaber registreret i Filippinerne – heriblandt Mærsk, Lindberg og Sonion – men der findes også en række danskejede filippinske virksomheder og danske entreprenører, som endnu ikke er registreret. Novo Nordisk åbnede sit filippinske datterselskab i 1999, og nu er tiden inde til at intensivere fokus og investeringer. I foråret blev JeppeTheisen sendt ud som General Manager for Novo Nordisk Pharmaceuticals (Phils) Inc. for at få gearet datterselskabet til at få den maksimale bid af kagen, når stadig flere filippinere får råd til ordentlig diabetesbehandling.

“Europa er gået i stå, men markedet her vokser eksplosivt,” fortæller Jeppe Theisen, da Eksportfokus møder ham en lørdag formiddagi Makati City.

Han regner med at kunne fordoble NovoNordisks resultater i Filippinerne inden for de næste par år.

“Man regner med, at markedet for diabetesmedicin i Filippinerne vokser med 20 procent årligt,” siger Jeppe Theisen og begynder at tegne kolonner på journalistens blok.

Det voksende diabetesmarked skyldes ikke kun, at flere får råd til behandling. Amerikaniserede kostvaner kombineret med et højt forbrug af ris i ringe kvalitet skaber grobund for alt for mange diabetikere i landet. Så Novo Nordisk skal ikke kun sælge medicin, men også knowhow til forebyggelse.

Egentlig burde langt flere store danske virksomheder for længst have kunnet profitere på den sydøstasiatiske vækst, mener Jeppe Theisen, men fokus har ikke været der, og problemer med korruption og ineffektivitet har været en barriere.

“Men jeg må sige, at jeg er blevet positivt overrasket. Den nuværende præsident har fået ryddet gevaldigt op i de øverste lag af embedsværket. FDA (Food and Drug Administration, red.) er for eksempel benhårde, og det er fremragende. De er i fuld gang med at implementere klare etiske retningslinjer for samarbejdet mellem læger og industri – hvad vi altid har kæmpet for i Novo Nordisk – og FDA håndhæver også reglerne overfor de største udenlandske farmavirksomheder i landet. Det synes jeg faktisk er lidt imponerende,” siger Jeppe Theisen.

Europa er gået i stå, men markedet her vokser eksplosivt.

Jeppe Theisen, Novo Nordisk i Manila

En ny generation

En anden dansker der har bemærket oprydningen, er Per Stangegaard, direktør for Philippine and Scandinavian Design, FILTRA INC. FILTRA har blandt andet eksporteret træ fra Filippinerne, men kort efter sin tiltrædelse proklamerede landets præsident Benigno Aquino et midlertidigt stop for al fældning af‘ oprindelige’ træsorter og naturlige skove for at bekæmpe illegal skovhugst.

“Det var faktisk et helt fornuftigt tiltag,” siger Per Stangegaard og fortsætter:

“for det kommer til at tage år at komme problemerne til livs. Og i mellemtiden kan det ikke nytte noget, at der bare bliver fældet løs.” På femte sal i et modernistisk højhus i Makati City har den skandinavisk-filippinske virksomhed både udstillingsrum, administration,salg og produktudvikling. Det er primært filippinere, der arbejder for Per Stangegaard, men også enkelte danskere, heriblandt en trainee. Per Stangegaard har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling i Filippinerne.

“I de år, jeg har været her, har jeg virkelig kunnet mærke, hvordan de nye generationer begynder at få en selvtillid, der matcher deres kvalifikationer. Det er dygtige folk, men desværre er de dygtigste jo i mange år rejst ud af landet. Nu er der begyndt at opstå en følelse af, at de kan noget selv her i Filippinerne.”

Per Stangegaard forventer en positiv udvikling i virksomheden inden for de næste par år, nu gennem salg af bæredygtigt og certificeret træ importeret fra hele verden, blandt andet trægulve fra Danmark til Filippinerne:

“Vi repræsenterer Junckers her i landet, og deres højkvalitetstræ bliver blandt andet brugt til trægulve på basketballbaner – basketball er vældig populært her, og nu er der begyndt at komme økonomi til at lave ordentlige haller – og inden for underholdnings- og hotelindustrien er der også stigende efterspørgsel på kvalitetsgulve, der ser ud af noget.”

Landeinfo

  • Dansk eksport til Filippinerne
    Vareeksporten fra Danmark til Filippinerne er steget med cirka 208 procent i det første halvår af 2014. En stor engangsordre inden for vindmøllebranchen er blandt andet med til at trække eksporten op. Fra 2012-2013 steg vareeksporten med cirka ni procent. I alt eksporterer Danmark både varer og tjenester til Filippinerne for 904 millioner kroner årligt.
     
  • Vækst i BNP
    6-7 procent de sidste par år.
     
  • Valuta
    Filippinske peso. Inflationsraten har siden 2011 ligget på mellem 3-4,5 procent.
     
  • Befolkning
    Cirka 106 millioner med en årlig befolkningstilvækst på cirka 1,8 procent (i 2013). Dertil flere end ti millioner filippinere der bor og arbejder i udlandet
     
  • Geografi
    Filippinerne består af over 7.000 øer spredt over et stort geografisk område med store variationer i kulturelle skikke samt lokale sprog og dialekter. De tre hovedøer/øgrupper er Luzon i nord – hvor Metro Manila ligger – Visayas i midten og Mindanao i syd.
     
  • Sprog
    De fleste i byområderne taler engelsk som andet eller endda første sprog. Det nationale fællessprog er filippinsk, som bygger på dialekten tagalog.
     
  • Hovedstaden
    Manila hører til i superligaen af asiatiske megabyer med anslået 15-20 millioner indbyggere.

Det kan betale sig

Filippinernes vækst ses ikke blot i økonomien, også befolkningstilvæksten forventes inden for de næste årtier at være en af de største i Asien. Samtidig har den økonomiske vækst hidtil været stort set jobløs, og fattigdomsprocenten på mere end 25 er næsten uforandret. Det betyder, at der målt i antal, er kommet flere fattige. Den officielle arbejdsløshedsprocent ligger ifølge International Labour Organization på 7,3 procent (2013), men en meget stor del af arbejdsstyrken har arbejde i den uformelle sektor, hvor regler og beskyttelse er fraværende. Nu er flere danske virksomheder begyndt at åbne fremstillingsproduktion, som skaber arbejdspladser. FILTRA har en fabrik i San Mateo, brillefirmaet Lindberg har netop opført en fabrik uden for Manila på 600 mand og høreaggregatfirmaet Sonion, der netop er blevet opkøbt af Novo A/S, er i gang med at opføre en fabrik på 2.000 mand.

Fra både danskerne i landet og de internationale undersøgelser lyder samme besked: Det kan betale sig at lave forretning i Filippinerne.

“Det er svært at pege på en enkelt branche – der er muligheder overalt i et land, hvor vækstprocenten sidste år var på 7,3 procent,” siger ambassadør Jan Top Christensen og tilføjer:

“Der skal selvfølgelig prioriteres, og greentech og sundhedssektoren er oplagte steder at ekspandere dansk eksport, men man skal ikke blive for enøjet, for der kan spilles bolde på alle områder.”

Metro Manila er hjemsted for nogle af Asiens største indkøbscentre. Her poserer nogle drenge i ‘Mall of Asia’. Filippinerne kalder det at ‘go malling’.
Foto: Polfoto

I de år, jeg har været her, har jeg virkelig kunnet mærke, hvordan de nye generationer begynder at få selvtillid.

Per Stangegaard, direktør i FILTRA inc. Manila

Uopdaget land

Erik Møller Nielsen har været honorær konsul i 10 af de 12 år, Danmark har været uden en ambassade i Filippinerne. Han har længe undret sig over, at danske virksomheder ikke er mere modige i dette hjørne af verden, men glæder sig dog over, at der i dag er mindst ti flere danske datterselskaber i Filippinerne end for fire år siden.

“Det største problem er de uopdagede muligheder; at markedet her nærmest er en hemmelighed,” siger Erik Møller Nielsen, der også er næstformand i European Chamber of Commerce of the Philippines.

“I Danmark bliver Filippinerne næsten aldrig omtalt i medierne, og når det gør, er det oftest negative historier. Men de, der kommer herud, tjener gode penge og er glade for at være her.

I den del af økonomien, jeg er gået ind i, har der været rivende gang i forretningen i årevis,” siger Erik Møller Nielsen, der er beskæftiget inden for Business Process Outsourcing.

Med høj vækst i både befolkning og økonomi er filippinerne blevet et købekraftigt marked.
Foto: Scanpix

Blød landing

Jeppe Theisen har ikke tidligere været udstationeret i Asien, men kalder mødet med Filippinerne ‘en blød landing’.

“Faktisk er det, der skal til for at begå sig og lave forretning her, common sense. Folk taler engelsk og er utrolig venlige og samarbejdsvillige,” siger Jeppe Theisen og tilføjer:

“Der kan være en tendens til, at alt gøres meget kompliceret, men først og fremmest er det et land, hvor man finder ud af tingene.”

Den danske ambassade i Filippinerne åbnede 1. august i år i et midlertidigt kontor i Makati City, Metro Manila. Ambassadens nye faciliteter forventes klar til brug i december 2014.

Yderligere information
Ambassadens website:
www.filippinerne.um.dk
Facebook: Embassy of Denmark in the Philippines
Twitter: jantopDK
E-mail: janchr@um.dk

Nordic Business Council Philippines:
www.nbcp.com.ph
Tlf.: +63 2 759 2246
E-mail: info@nbcp.com.ph

Investeringer – derfor:

Den filippinske økonom Bernardo Villegas oplister 11 grunde til, at Filippinerne er et fornuftigt sted at gøre forretning i disse år. Landet har:

  • Stabilt demokrati
  • Forbedret regeringsførelse
  • Stærke makroøkonomiske grundstrukturer
  • Ro på arbejdsmarkedet
  • Uddannet, ung og engelsktalende arbejdskraft
  • Strategisk geografisk placering i ASEAN-området
  • Genopblomstring inden for fremstillingsproduktion
  • Høj kapitalbeholdning på grund af hjemsendte penge fra migrantarbejdere
  • Lav afhængighed af olie
  • Et af de bedst fungerende aktiemarkeder i verden
  • En solid placering på listen over emerging markets

Det vidste du ikke om Filippinerne

  1. Internet. Filippinerne er det land i verden, der har den største vækst i antallet af internetbrugere. I følge Philippine Inquirer Business er næsten alle internetbrugere på Facebook.
     
  2. Markedsføring. De reklamer, der virker bedst på filippinske forbrugere, er dem, der bliver produceret af lokale reklamebureauer, ifølge ny undersøgelse fra det filippinske creative business-magasin Adobo.
     
  3. Korruption. Traditionelt er Filippinerne kendt for at have en relativ høj grad af korruption. Aktuelt er en lomme i statskassen – den såkaldte Priority Assistance Fund – systematisk blevet brugt til at tappe milliarder af pesos til fiktive ngo’er. Præsident Aquinos kamp mod korruptionskulturen har dog givet resultater. Således ligger landet i dag nummer 94 på Transparency Internationals korruptionsliste mod nummer 134 i 2010.
     
  4. Netværk. Integrity Initiative er et samarbejde mellem Makati Business Club og Det Europæiske Handelskammer. Samarbejdet har til formål at bekæmpe korruption og
     
  5. arbejde for etisk forretningsførelse. Tjek initiativet her: www.integrityinitiative.com Humor. Filippinere har en særlig evne til at joke med alt, herunder også naturkatastrofer. Humor er et vigtigt element i hverdagen, mange skilte har et humoristisk twist, for eksempel ‘We shoot you while you wait’ uden for fotobutikken eller navnet på en bager: ‘Bread Pit’. En aktuel undersøgelse viser, at 90 procent af filippinerne lader humor gå frem for udseende, når de vælger partner. Kun 1 ud af ti vælger den kønne partner uden humor, fortæller en artikel i The Straits Times.
     
  6. Forskelsbehandling. Klasseprivilegier i det offentlige rum er udbredt i Filippinerne, men noget tyder på, at der er nye tider på vej. Blandt andet har regeringen indført såkaldte ‘no wang wang-zones’ – wang wang er et filippinsk udtryk, der betyder noget i stil med VIP. I den internationale lufthavn (NAIA) i Manila hænger et skilt med teksten: ‘NAIA is a no wang wang-zone. Please fall in line to avoid embarrassment.’
     
  7. Nye tider. Opgøret med wang wang er en del af den nuværende præsident Benigno Aquinos strategi til korruptionsbekæmpelse, se blogindlægget ‘No more wang wang in the Philippines?’ på www.whynationsfail.com.
     
  8. Transport. Logistik er et kapitel for sig på de filippinske øer, der er lige så spredte, som befolkningen er tæt. Transport via fly er dog nem og kan foretages for forholdsvis få penge, men færger bør undgås, især i tyfonsæsonen, der varer halvdelen af året. I hovedstaden har de, der har råd, privatchauffør, nogle færdes endda i helikopter, da byens infrastruktur ikke er fulgt med befolkningstilvæksten. Adskillige infrastrukturelle projekter er undervejs.
     
  9. Stå tæt. De færreste ex-pats benytter offentlig transport, men det kan kraftigt anbefales at kaste sig ud i det. I højbanetogene MRT og LRT står man i myldretiden så tæt, at det ikke er nødvendigt at holde fast, men til gengæld svæver man let over byen med udsigt til de dyttende og tomgangsosende biler på hovedfærdselsåren EDSA.
     
  10. Økonomi. Filippinerne har ifølge den filippinske økonom Bernardo Villegas et af de bedst fungerende aktiemarkeder i verden.
Kort over Filippinerne
Annonce: Eksportfokus på iPad. Download app på Apple App Store

Det besværlige, uundværlige Sydøstasien

En ny købekraftig middelklasse, stabil økonomisk vækst og en ideel placering mellem Kina og Indien gør det attraktivt ikke bare at eksportere til Filippinerne, men at løfte blikket og se mod hele Sydøstasien.

Hindutempel i Singapore.
Foto : Colourbox

Af Anya Palm

Infrastrukturen er mange steder temmelig mangelfuld. Logistikken er en udfordring. Og det kan give månedlange forsinkelser ikke at følge de omfattende, bureaukratiske regler til mindste komma. Men det er alligevel fornuftigt for danske virksomheder at være med i Sydøstasien, for fordelene overstiger langt ulemperne. Sådan lyder den overordnede karakteristik af regionen fra Ole Sørensen, handelschef på ambassaden i Singapore, som arbejder tæt sammen med de øvrige ambassader i regionen.

“Lige nu går det sådan, at der er stagnation i Kina, der er stagnation i Brasilien, Europa har ikke ret meget vækst, og Rusland er konfliktramt, så det vækstområde, der er i øjeblikket – det er Sydøstasien. Og der skal man selvfølgelig være med,” forklarer han.

De ti lande, der udgør regionen, har i gennemsnit haft en vækst på omkring fem procent årligt i mange år. Det er selvstændige markeder, men de hører samlet under Sammenslutningen for Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), regionens pendant til EU . Og det samarbejde er nøglen til Sydøstasien, for markederne enkeltvis er meget forskellige. Men under ASEAN er det muligt at navigere rundt mellem landene.

Vækstspringere – top 10

  1. Laos 8,3 procent
  2. Filippinerne 7,2 procent
  3. Cambodia 7 procent
  4. Indonesien 5,8 procent
  5. Myanmar 5,5 procent
  6. Vietnam 5,4 procent
  7. Malaysia 4,7 procent
  8. Singapore 4 procent
  9. Thailand 2,9 procent
  10. Brunei -1,8 procent

Tallene viser vækst i real BNP 2013 fordelt på de 10 lande i ASEAN. Kilde: EIU

USA involverer sig for at lande økonomiske samarbejdsaftaler. Min undren er: Hvor er Europa?

Fukunari Kimura, professor, Keio University

Et nyt, indre marked

ASEAN selv har allerede øjnet chancen for udenlandsk investering og lancerer i december 2015 ASEANs Økonomiske Fællesskab (AEC). Det bliver et indre marked med blandt andet friere bevægelighed for uddannet arbejdskraft, mere frit flydende kapital mellem lande og ensrettede toldregler for at lette samhandlen internt på markedet. Arbejdet med at strømline told-, skatte- og visaregler samt opgradere infrastrukturen er allerede i gang. Og det betyder, at det bliver lettere for firmaer at arbejde henover landegrænserne internt i regionen.

Det er særligt gode nyheder for udenlandsk erhvervsliv, mener Fukunari Kimura, professor i økonomi ved det japanske Keio University og forfatter til rapporten ‘Hvad er mulighederne og udfordringerne for ASEAN?’.

“Vi har indtil midtfirserne haft en opdeling i Sydøstasien, hvor enkelte lande tog sig af enkelte områder – Thailand producerede bildele og teknologi, Indien var gode til it og så videre. Det har gjort sammenhængskraften i regionen som helhed lidt hullet. Men i dag er produktionskæden sådan, at man kan lægge for eksempel de manuelle dele i lande, hvor arbejdskraften er billig, administrationen i lande, der har højt uddannelsesniveau og så fremdeles. Man kan bruge hele regionen som kæde,” forklarer professoren.

Han understreger, at Sydøstasien – med sin belejlige geografiske placering mellem de to stærke økonomier Kina og Indien – kun bliver stærkere med et nyt, samlet marked.

“Vi – altså Japan – har haft skarpt fokus på Sydøstasien i mange år. Kina har så sandelig været aktiv i regionen, og selv USA involverer sig for at lande økonomiske samarbejdsaftaler. Min undren er: Hvor er Europa?,” siger han, og uddyber:

“Det kan være, det kommer nu, hvor ASEAN får et økonomisk fællesskab. Men det er et hastigt voksende marked med fantastiske handelsmuligheder, så det er besynderligt, at der ikke er mere initiativ for at komme herud fra de europæiske lande. De udnytter ikke kapaciteten herude,” siger Kimura.

ASEAN

Kort over ASEAN landene

Singapore er duks

Der er særligt to markeder, som danske virksomheder kan kigge på i Sydøstasien, beskriver handelschef Ole Sørensen: Filippinerne og Indonesien. Landene har haft en kontinuerlig vækst op gennem nullerne og har i dag sikret en voksende middelklasse med god købekraft. Der bor 340 millioner mennesker i de to lande alene.

“Filippinerne er et relativt transparent marked, hvor de taler engelsk og er veluddannede og nemme at arbejde sammen med. Indonesien er lidt sværere, særligt fordi infrastrukturen er vanvittig hullet. Men her er en enorm middelklasse med god økonomi,” siger han.

Med en base i Singapore er det nemmere at udvide inden for ASEAN-området, lyder rådet.

“Singapore er relativt nemt at komme ind på, så det er et godt sted at have en base,” tilføjer han.

Resten af regionen kigger ofte på, hvordan Singapore agerer, og derfor er det et godt pejlemærke for Sydøstasien. Eksempelvis har landet allerede en frihandelsaftale medEU , og den bliver der skævet til, når de andre lande skal forhandle deres aftaler.

“Hvis noget er godkendt i Singapore, så kan samme standard bruges i hele regionen,” forklarer Ole Sørensen.

Han forklarer, at der faktisk er potentiale i adskillige sektorer i regionen i dag: Den mangelfulde infrastruktur rummer muligheder for projekter og eksport af materialer eller knowhow. Lande som Vietnam, Thailand eller Cambodja er gode steder at producere varer til eksport – det benytter virksomheder som ECCO og Royal Copenhagen sig af allerede i dag. Og den nye middelklasse byder på muligheder inden for fødevaresektoren, mener Ole Sørensen:

“Et land som Filippinerne er meget vestligt orienteret, og du skal ikke til at lære dem om det enkelte produkt. De har drukket Coca- Cola i mange år,” forklarer han.

Hvis man vil gøre forretning i ASEAN, er det singaporeanske marked en oplagt start. Singapore har en frihandelsaftale med EU og er et forholdsvist nemt marked at komme ind på.
Udenrigsministeriet

 

ASEAN logo

 

  • ASEANs medlemslande er: Thailand, Vietnam, Cambodja, Singapore, Malaysia, Brunei, Laos, Myanmar, Filippinerne og Indonesien.
  • I 2003, efter seks års forhandlinger, gav de ti lande hånd på at starte et fælles marked, ASEANs Økonomiske Fællesskab (AEC). Markedet lanceres i december 2015.
  • Der er danske ambassader i Thailand, Vietnam, Singapore, Malaysia og Indonesien, samt en nyåbnet ambassade i Filippinerne og Myanmar.
  • Der bor 600 millioner mennesker i Sydøstasien, lige omkring 100 millioner mindre end Europa.

Ole Sørensen er efter denne artikels tilblivelse fratrådt sin stilling på ambassaden.

Yderligere information
Den danske ambassade i Singapore
Chin Ee Chai
Tlf.: +65 6506 0267
E-mail: chicha@um.dk

Stejl læringskurve for Arla i Asien

Arla har været i Sydøstasien i mange år, og er i fuld gang med at udvide – blandt andet med et nyt kontor i Filippinerne.

Af Anya Palm

Det er muligt at købe Arlas produkter i mange sydøstasiatiske supermarkeder. Men faktisk har mejerigiganten indtil for nylig blot haft to kontorer i regionen – i Singapore og Indonesien. Ost, yoghurt og mælkevarer er blevet bragt ud til asiaterne af lokale importører. Nu sker der imidlertid noget på mælkefronten i Sydøstasien:

“Det er markeder, der har en økonomisk vækst, og et kæmpe forbrugerpotentiale. Og kigger man på det i et ASEAN-perspektiv, så har regionen i mange år arbejdet på at få en bedre handel. Så her SKAL man være med,” siger senior vicepræsident for Arla, Steffen Andersen.

Den sydøstasiatiske middelklasse er blevet større, og har i nogen omfang tillagt sig vestlige spisevaner.
Foto: Colourbox

Laktoseproblemet

Firmaet har længe kigget sultent på Sydøstasien. Men der har været en række hensyn at tage, lyder det. For Arla har der været den særlige bekymring, at en betydelig andel af forbrugerskaren i Asien er laktoseintolerante, og derfor slet ikke ville kunne tåle mange af mejeriprodukterne. Men der er sket en heldig udvikling på det område:

“I dag bruger mange mælkeprodukter i kaffeblandinger, og mødre bruger mælkepulver til at give deres skolebørn en bedre ernæring. Så der er nu en helt ny generation på vej, som er blevet vænnet til mejeriprodukter,” forklarer han.

Men det er ikke den eneste heldige ændring. Den sydøstasiatiske middelklasse er blevet større, og har i noget omfang tillagt sig vestlige spisevaner. Det gør markedet lettere for danske virksomheder, at der allerede er en velvillighed overfor vestlige varer.

Bedre infrastruktur hjælper distributionen

Derudover følger Arla ASEANs arbejde med at bygge et indre marked op i regionen. Med et fælles marked bliver Arlas aktuelle planer om større tilstedeværelse i regionen lettere: For eksempel betyder det helt konkret, at infrastrukturen skal opgraderes. Det kommer til at have positive konsekvenser for distributionen:

“Distributionsopgaven er kæmpestor, fordi der er stadig tradition for, at hvis man skal være med, så skal man helt ud til de små butikker. I Indonesien for eksempel er der to millioner butikker, hvor vi skal vurdere, hvor mange af dem, vi er nødt til at være ude i. Det er en udfordring,” siger Steffen Andersen.

Det er planen, at Arla går fra importørbaseret handel i Sydøstasien til selv at være til stede i de fleste lande i regionen indenfor de næste år.

“Der er virkelig interessante markeder i den region. Og vi lærer noget nyt om at drive virksomhed derude hele tiden – vores læringskurve er meget stejl i øjeblikket,” siger Steffen Andersen.

Annonce: K I F Klimainvesteringsfonden, klimainvesteringsfonden.dk Hvis man vil gøre forretning i ASEAN, er det singaporeanske marked en oplagt start. Singapore har en frihandelsaftale med EU og er et forholdsvist nemt marked at komme ind på.
Udenrigsministeriet
Top

Denne side er artikel 2 af 8 til publikationen "Eksportfokus – September, Nr. 3 /2014".
Version nr. 1.0 af 19-09-2014
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/eksportfokus_0314/index.html