KULTUR
TERROR TRUER ØRKEN-FESTIVAL I MALI
10.000 turister, nomader og delegerede trodser risiko for terrorangreb, når de i januar deltager i den 10. udgave af Festival au Desert i Sahara.
Af Lise Blom
 Festival au Desert 2008. Foto: Phil Hostak.
Det lignede en naiv drøm, da nomadefolk i Mali grundlagde en kulturfestival i 2000 – blot fem år efter, at en fredsaftale havde afsluttet et blodigt oprør i området.
Men det gav mening, for Festival au Desert er netop en fest for fred, forsoning og nomadekultur. Ud over koncerter med internationalt anerkendte musikere byder festivalen på alt fra ørkenblues og kamelvæddeløb til jamsessions og debatmøder.
Festivalen, der i januar fejrer 10-års jubilæum, har haft publikumsmæssig, kulturel og politisk succes. Men nu frygter vestlige regeringer, at terrorbevægelsen al-Qaeda vil kidnappe gæster på festivalen for at lægge pres på regeringerne. Bevægelsen har tidligere kidnappet vesterlændinge i Tunesien, Niger og Mali.
Før seneste udgave af Festival au Desert opsnappede USA’s efterretningstjeneste CIA, at al-Qaeda planlagde en aktion mod festivalen. Vestlige ambassader frarådede deltagelse i festivalen, og 60 pct. af de bestilte billetter blev annulleret. Samtidig kidnappede al-Qaeda fire vestlige turister under en mindre festival i Sahara, og et mandligt gidsel blev halshugget.
Trusler skræmmer sponsorer
Terrortruslerne gør det også sværere at skaffe finansiering til Festival au Desert, der skal foregå i oasebyen Essakane. På grund af sikkerheden og udsigten til færre besøgende tøver mange sponsorer, fortæller festivalens leder Manny Ansar:
– Vi har overvejet at flytte festivalen tættere på Timbuktu på grund af sikkerheden, men så ville vi miste mange nomader, og der ville være en større andel af turister. Derfor bliver festivalen i Essakane, hvor nomaderne har lettere ved at komme, siger han.
I 2001 deltog Manny Ansar som manager for et malisk band på Roskilde Festival. Her etablerede han kontakt med festivalens koordinator for verdensmusik, som efterfølgende deltog i Festival au Desert. Siden har Roskilde Festival haft trainees fra Mali, senest i år, og Roskildefonden har tidligere doneret 100.000 kroner til projekter under Festival au Desert.
Festival au Desert finder sted i Essakane i det nordlige Mali 7.-9. januar 2010.
Læs mere på http://www.festival-au-desert.org.
Lise Blom er freelancejournalist og har to gange deltaget i Festival au Desert.
JALLA, MISTER DJ!
To af de hotteste navne på den danske DJ-scene – Den Sorte Skole og Ladybox – rejste i starten af november til Beirut for at lave en svedig workshop for unge palæstinensiske flygtninge.
Af Camilla Wass, Beirut
 Martin Højland fra DJ-kollektivet Den Sorte Skole underviser 11-årige Ayad i mix på pladespillerne. Foto: Camilla Wass.
Seks pladespillere står på scenen og væver hver deres bid af det brogede lydtæppe, der fylder Sunflower Theatre i Beirut i Libanon. Ærefrygten lyser ud af de unge purke, som står samlet omkring pladespillerne, og øjnene følger opmærksomt med, mens lyden af franske hiphop beats flettes sammen med indiske vokaler og skotske sækkepiber.
– Nu skal I bare kigge efter, hvordan vi gør. Vi har taget den musik, vi godt kan lide fra forskellige steder i verden, og så mixer vi den sammen og skaber vores egen musik. I kan gøre det samme med den musik, I allerbedst kan lide, fortæller Martin Fernando Jakobsen.
Han udgør en tredjedel af det danske DJ-kollektiv Den Sorte Skole og har taget initiativ til projektet Turntables in the Camps. Sammen med DJ-duoen Ladybox står han på scenen i Sunflower Theatre i Beirut, der er omdannet til DJ-workshop for palæstinensiske unge.
– Sidste gang, vi stod på en scene, var der 13.000 tilskuere, griner Martin Fernando Jakobsen.
Nu står han foran 30 toptunede drenge og piger, som er blevet kørt ind til teatret i busser fra flygtningelejrene Mar Elias, Sabra, Shatila og Burj el Barajneh. Alle fire lejre ligger tæt på Beirut og er isoleret fra resten af det libanesiske samfund.
 Dyb koncentration over mixerpulten. Hvordan mixer man Michael Jacksons Beat It med med en arabisk habibi-sang? Foto: Andreas Johnsen.
Flair for rytmen
– De unge palæstinensere lever i en håbløs situation. De er både ekskluderet fra deres eget samfund og fra globaliseringens positive effekter. Vi vil gerne vise de unge, at de kan blive en del af den globale DJ-kultur, og at man med relativt få midler kan etablere sig som DJ, siger Martin Fernando Jakobsen.
Ayad er 12 år og har taget sin fineste trøje på. For et par timer siden løb han rundt i Mar Elias-lejren i Beirut og spillede fodbold i de smalle gyder. Nu er han DJ-aspirant og står sammen med de andre drenge bøjet over pladespillerne.
– Nogle af de her fyre har super meget rytme. Du har virkelig flair for det, siger Simon Dokkedal fra Den Sorte Skole og nikker anerkendende til Ayad.
Mens drengene tryller med vinylpladerne, går pigerne op på første sal sammen med Ladybox for at prøve kræfter med cd’er og mixerpult.
– Vi har besluttet at dele de unge op efter køn, så pigerne kan få et rum til at udfolde sig frit, siger Rita Biza fra Ladybox. Og det bliver ikke noget problem: Svingende slør og vrikkende hofter fylder lokalet allerede efter få minutter. Der bliver skrålet og scratchet, og pigerne hiver løs i mixerpultens knapper, så det hviner i ørerne. En af de mindste piger får en ordentlig albue i siden, så de største kan komme til.
– Pigerne er virkelig åbne, og man kan mærke en stærk sult efter at lære nyt, siger Rita Biza, mens hendes stemme drukner i en blanding af Michael Jackson og arabisk habibi-musik.
Pigerne er virkelig åbne, og man kan mærke en stærk sult efter at lære nyt.
DJ Rita Biza, Ladybox.
Intet at lave i lejrene
I teatrets forhal sidder Abu Mohammed i en grumset fleecetrøje og drikker arabisk kaffe. Han har to døtre med på workshoppen, og hele familien bor i Mar Elias-flygtningelejren, der ligger midt i Beirut. Mar Elias er den mindste og mest velfungerende af de palæstinensiske flygtningelejre med omkring 1.500 indbyggere.
– Vi har ikke et godt liv, og det er vigtigere for os at få mad end at spille musik. Men jeg kæmper meget for, at mine børn skal få en uddannelse og bruge deres kreativitet, siger Abu Mohammed, som er begejstret for DJ-projektet.
– Det er noget fuldstændig nyt for os. Børnene har ikke musiktimer i skolen, og de er ikke vant til at have det så sjovt. I lejrene er der ingenting, de kan lave, når de kommer hjem fra skole. Drengene ligger og slås, og pigerne strejfer rundt fra hus til hus, fortæller han.
Der er ca. 500.000 palæstinensere i Libanon, og de er låst fast i en permanent flygtningesituation. De har ikke ret til at stemme, de må ikke eje fast ejendom, og oven i det er der omkring 70 forskellige jobs, som palæstinensere ikke må bestride.
 11-årige Salam fra Mar Elias-flygtningelejren prøver kræfter med DJ-pulten, godt hjulpet på vej af Lei Foo fra duoen Ladybox. Foto: Andreas Johnsen.
Starter fra scratch
– Selvfølgelig kan man spørge sig selv, om det ville være bedre at smække noget ordentlig kloakering ned i flygtningelejrene. Men jeg tror simpelthen ikke, at man kan lirke den håbløshed, palæstinenserne går rundt med, op med genopbygning. De unge har brug for glæde og musik i livet, siger Martin Fernando Jakobsen.
Interessen for projektet er – for nu at blive i DJ-terminologien – opstået fra scratch.
– I lejrene har de aldrig oplevet noget lignende, og der er masser af interesse at bygge på. Jeg er imponeret over den sult, de unge har efter musik. Det kribler i fingrene på dem for at komme i gang, men man kan også godt mærke, at de har svært ved at koncentrere sig i længere tid. Så det er vigtigt, at vi kommer tilbage igen, siger Martin Fernando Jakobsen, da workshoppens første dag er vel overstået.
Da 11-årige Salam efter workshoppens første dag kommer tilbage til sit hjem i Mar Elias-flygtningelejren, er hun stadig iklædt en ny T-shirt, hvor der med arabisk lydskrift står ’I am a DJ’. Hun står på terrassen, hvor ledningerne hænger i en rodet guirlande og gulvet er ved at brase sammen. Men hun har julelys i øjnene:
– Jeg er så glad, siger hun og smiler. – Det er det sjoveste, jeg nogensinde har prøvet!
Camilla Wass er redaktør af Nyhedsbrevet for Det Arabiske Initiativ.
DEN SORTE SKOLE OG LADYBOX
Den Sorte Skole er et københavnsk DJ-kollektiv, der siden 2002 har huseret på diverse klubber og spillesteder. Den Sorte Skole består af Martin Fernando Jakobsen, Martin Højland og Simon Dokkedal, og kollektivet fik tildelt prisen som årets danske DJ’s ved Dansk HipHop Pris 2006.
Ladybox består af Rita Biza og Lei Miriam Foo og er kendt for sine energiske optrædener, både i Danmark og i udlandet. Ladybox spiller både alene og sammen med andre DJ’s og deres musikalske repertoire spænder fra hårdtpumpende techno til sensuelle basrytmer, krydret med live-vokaler. Ladybox har optrådt i bl.a. Tyskland, Tyrkiet, Kina, USA og Brasilien.
TURNTABLES IN THE CAMPS
Projektet er et samarbejde mellem Den Sorte Skole, den lokale libanesiske NGO Social Support Society og FN-organisationen UNRWA.
Workshoppen varede i fire dage: To dage for unge palæstinensere i flygtningelejrene omkring Beirut, og to dage for unge i Nahr el Bared-lejren ved Tripoli, der i 2007 blev jævnet med jorden af artilleri i forbindelse med kampe mellem den libanesiske hær og en religiøs oprørsgruppe. Begge steder var der desuden koncert for de unge palæstinensere. Næste skridt i projektet bliver at etablere permanente DJ-skoler i de palæstinensiske flygtningelejre. Planen er desuden, at Den Sorte Skole skal til Beirut igen i foråret 2010 for at lave en opfølgende workshop.
Projektet er støttet af Center for Kultur og Udvikling (CKU) som en del af kulturprogrammet under Det Arabiske Initiativ.
Denne side er kapitel 7 af 14 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1.0 af 07-12-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/9552/index.htm
|