KULTUR

TURIST I HELVEDE

Scenekunst: For ti år siden blev otte vestlige turister henrettet i Uganda. Nu har tragedien inspireret instruktøren Stuart Lynch til en forestilling om forskellene på dansk og afrikansk kultur.

Af Mads Mariegaard

Andrea Vagn Jensen spiller hovedrollen i forestillingen Look Homeward Angel, som er inspireret af hutu-militsers henrettelse af otte vestlige turister i Uganda i 1999. Foto: Per Morten Abrahamsen.

Et tilbagevendende mareridt blandt vestlige rejsende i den tredje verden blev til virkelighed, da otte turister fra USA, Storbritannien og Australien i 1999 blev taget som gidsler og henrettet af hutu-militser i Uganda.

Begivenheden er afsættet for forestillingen Look Homeward Angel, som gennem dans, teater og musik sætter fokus på forskellene mellem vestlig og afrikansk kultur. Forestillingen, der kan ses på Dansescenen i København fra 12. til 28. november, er instrueret af britisk-australske Stuart Lynch, som er ugandisk gift og har boet i Danmark i ti år. Udvikling har mødt ham.

– Hvorfor har du valgt at bruge gidseltagningen i Uganda i din forestilling?

– Gidseltagningen har inspireret stykket, men jeg bruger mest begivenheden til at sætte handlingen i gang, og stykket er ikke politisk som sådan. For mig handler forestillingen om den sårbarhed, der opstår, når man forlader den vestlige verden og dermed mister den beskyttelse, vi normalt tager for givet. Derfor kunne handlingen også have udspillet sig i fx Afghanistan, Irak eller Burma.

”
Der er stor mangel på forståelse mellem Vesten og Afrika, både politisk og menneskeligt.

Instruktør og koreograf Stuart Lynch.

– I forestillingen lader du antropologen Mette Jensen (spillet af Andrea Vagn Jensen) overleve gidseltagningen – hvad er hendes rolle?

– Jeg bruger hende til at vise, hvordan psyken påvirkes i sådan en situation. Kvinden bryder sammen og bliver psykotisk, men på grund af sin antropologiske baggrund får oplevelsen hende til at trænge ind i en række kulturbærende afrikanske og nordiske myter og fortællinger. Hun undersøger, om fortællingerne kan bruges til at skabe mere empati mellem Vesten og Afrika.

– Hvorfor er empati efter din mening afgørende?

– Empati er en nøgle til forståelse. Selvom der er meget tætte forbindelser mellem Vesten og Afrika, er der også stor mangel på forståelse mellem kontinenterne, både politisk og menneskeligt. Det er den forståelse, antropologen i min forestilling søger. Der er brug for mere empati og forståelse, hvis vi skal forbedre dialogen med u-landene. Kun på den måde kan vi udvikle os sammen, så u-landene kan blive mindre afhængige af vestlig bistand.

– Tror du, at overlevende fra gidseltagningen i 1999 vil føle sig provokeret af forestillingen?

– Jeg tror, det vil kræve et meget indgående kendskab til dans at reagere sådan, for stykket har en meget abstrakt form, og derfor bliver selve gidselstagningen ikke skåret ud i pap. Havde stykket været mere dokumentarisk, havde situationen været en anden. Dog er der en meget stærk scene i stykket, som jeg tror vil påvirke alle, der har prøvet af blive truet med en kniv eller en pistol.