BOLIVIA

MODER KORN OG ØKO-BØNDERNE

Mange højlandsbønder i Bolivia har nydt godt af stærkt stigende priser på økologisk quinoa. Men det større overskud har også fået bønderne til at bruge maskiner, der ødelægger jorden.

Peter Nordholm Andersen og Hans Christian Jacobsen (foto), La Paz

Romulo Soliz hakker sin primitive skovl ned i jorden, så støvet står op til siderne. Da han når ned, hvor jorden er fugtig, smider han et lille drys røde quinoa-frø (se boks) i hullet. Imens lufter en morgenkold bjergvind i nakken, og solen bider i hans vejrbidte ansigt.

Romulo Soliz er fra en af de mange quinoa-producerende familier i Bolivias barske højland. Heroppe, i ca. 4.000 meters højde, har familierne siden inka-tiden dyrket markerne på samme måde. Vi er i et nøgleområde for quinoa-dyrkning ved saltsøen Salar de Uyuni, ca. 10 timers kørsel fra hovedstaden La Paz.

I 2002 gennemlevede Romulo Soliz’ familielandbrug en revolution. Quinoa-planten, som vokser på de ca. 15 hektar hældende jord på den udslukte Tanupa-vulkan, blev certificeret som økologisk.

I dag når Romulo Soliz’ og 446 andre familiers quinoa-produktion, via eksportvirksomheden Andean Valley, frem til bl.a. Danmark. Her sælges den af virksomheden Aurion som en del af et Business-to-Business-projekt, støttet af Udenrigsministeriet.

Landbrug som forretning
Romulo Soliz stikker sin skovl i jorden og tager en pause i det hårde arbejde.

– Efter certificeringen begyndte vi at tænke vores landbrug mere som en forretning – tidligere lavede vi kun mad til os selv. Vi fik ikke meget ud af at sælge det, og folk fra vores lille samfund blev tvunget til at tage væk og arbejde i byen, siger han.

Romulo Soliz blev oplært i økologiske metoder af en konsulent fra Andean Valley, og han får jævnligt besøg af folk fra certificeringsorganet Bolicert. De tjekker fx, at han ikke bruger sprøjtemidler, og at han sørger for at lægge en mark brak i mindst i et år efter en høst.

Prise på quinoa tredoblet
Romulo Soliz har ligesom mange andre af Bolivias quinoa-dyrkere nydt godt af de stigende priser på korn, og at folk i Vesten har fået øjnene op for økologien og quinoaens ernæringsfordele. På mindre end tre år er prisen på en sæk med 40 kilo øko-quinoa steget fra ca. 40 til 120 dollars.

– Markedet vokser, og vi vokser med det. Tidligere hjalp vi hinanden med høsten her i området, men nu kan jeg betale folk for det, siger Romulo Soliz.

Familien har også fået en bil og har bygget en lille lade til quinoaen, der gør det nemmere for dem at levere den.

”
Vi står over for en potentiel økologisk katastrofe i området. Jeg har mødt flere bønder, der har grædt over, hvor dårligt det går.

Sven-Erik Jacobsen, lektor ved Institut for Jordbrug og Økologi, Københavns Universitet.

Pløjer jorden til ørken
De højere priser har desværre haft negative effekter på mange andre marker i området. Især hos Romulo Soliz’ kollegaer med langstrakte, flade jorder omkring saltsøen.

Mange af dem har fået råd til at købe traktorer, der ganske vist letter arbejdet, men også ødelægger jorden.

Sven-Erik Jacobsen, lektor ved Institut for Jordbrug og Økologi ved Københavns Universitet, har i fem år boet i Andes-regionen, hvor han har arbejdet med økologisk jordbrug. Han understreger, at maskinel pløjning og såning på jomfruelig jord er særlig kritisk, da det frugtbare lag i højlandet ofte kun er få centimeter tykt.

– Vi står over for en potentiel økologisk katastrofe i området. Jeg har mødt flere bønder, der har grædt over, hvor dårligt det går. Den øgede brug af plov og såmaskine ødelægger jordens fugtighed og fertilitet. Det er med til at skabe erosion, og det ellers unikke højland er allerede i gang med at blive til ørken, siger Sven-Erik Jacobsen.

Og ganske rigtigt. En times kørsel fra Romulo Soliz’ marker hvirvler en sandsky hen over en dal, hvor markerne er pløjet op. Klitter har samlet sig i kanten af de pløjede marker på den flade jord, og mange steder er markerne overstrøget med en fin, hvid dyne af sand.

Umuligt med håndkraft
Tito Silvestre er en af de største quinoa-bønder i området med ca. 100 hektar jord. Han leverer også quinoa til Andean Valley.

Det meste af Titos jord er pløjet, og der er brugt såmaskine. Han har selv fire traktorer og har også importeret og solgt traktorer til en del andre quinoa-bønder i området, som han er ansat af Andean Valley til at rådgive.

– Det er umuligt for mig at arbejde med håndkraft på så store arealer. Derfor bruger vi traktorerne. Steder med meget vind er ganske rigtigt udsatte for erosion, og det økologiske certificeringsorgan Bolicert synes, at det er et stort problem, siger Tito Silvestre.

Derfor får han snart besøg af et ingeniørfirma, der skal hjælpe ham og de andre bønder med at udvikle mere skånsomme maskiner til at så og behandle jorden.

Kritik fra dansk firma
Jørn Ussing fra Andean Valleys samarbejdspartner i Danmark, Aurion, er også kritisk over for den nye praksis.

– Det med traktorerne, det må vi altså have ændret på, for det er usundt for jorden og imod de økologiske principper.

I november besøger Jørn Ussing nogle af de 447 familielandbrug, der leverer til Andean Valley. Det gør han sammen med to danske konsulenter, som har mange års erfaring med økologisk jordbrug i u-lande. De skal med en dialogbaseret undervisningsform ruste bønderne til at passe bedre på jorden.

ØKOLOGI GIVER MAD PÅ BORDET

Udbyttet fra små tropiske landbrug kan mere end fordobles, hvis bønderne lærer at bruge økologiske metoder. Det kan give mere mad på bordet – og mulighed for at eksportere en del af overskuddet.

Af Peter Nordholm Andersen

De er derude i u-landenes eksotiske baghaver. De små bønder med hver deres grønne frimærke af en jordlod. De, der for alvor mærker, når regnen udebliver og solen brænder livsgrundlaget op.

En god nyhed til småbønderne er, at økologiske metoder kan give større udbytter og jord, der bedre kan modstå klimaforandringer.

Småbønder er ikke økologiske
I fattige lande lige fra Bolivia til Uganda kan man hævde, at småbønderne er økologiske, fordi de ikke har råd til kunstgødning og sprøjtemidler. Den påstand er dog langtfra sand.

Niels Halberg leder ICROFS på landbrugsforskningscenteret Foulum ved Tjele, der koordinerer forskningen i økologiske metoder. Han understreger, at fx afrikanske småbønders vidt udbredte traditionelle jordbrug ikke er det samme som økologi.

– Millioner af bønder driver jordbrug, som ikke udnytter de lokale ressourcer af næringsstoffer godt nok, mens økologiske metoder gør jorden mere frugtbar. En økolog arbejder systematisk med at opbygge indholdet af organisk stof og næringsstoffer i jorden, siger Niels Halberg.

Kunsten at bruge naturen
Bønderne skal lære at bruge de redskaber, som naturen omkring dem ofte er rig på. Fx kompost og husdyrgødning, der skal graves ned i jorden.

Tropiske bønder kan også dække jorden mellem planterne med store blade. Under hvert blad bevares fugtigheden, mens tusindvis af insekter fræser rundt og omsætter små plantedele.

Stor mangfoldighed i valget af afgrøder betyder også, at bønderne lettere kan afværge skadedyr. Mellem afgrøderne kan bønderne sætte planter, der hverken kan spises eller give frugt, men som fikserer kvælstof fra luften og dermed øger væksten i jorden.

”
En god nyhed til småbønderne er, at økologiske metoder kan give større udbytter og jord, der bedre kan modstå klimaforandringer.

Fra rød til brun jord
I Uganda kan det helt konkret ses, om de økologiske metoder har givet resultat. Så er den ellers rustrøde jord nemlig blevet brunere – et signal om, at der er kommet mere organisk stof i jorden.

Gør en bonde derimod intet for at bevare jordens frugtbarhed, kan den hurtigt blive udpint og fattig på næring.

Det er forklaringen på, at omlægning til økologi meget ofte giver større høst i den tredje verden. I den vestlige verden derimod er udbyttet fra økologiske marker typisk 20-30 pct. lavere end i konventionelle landbrug.

FN opfordrer til økologi
UNEP – FN’s miljøprogram – offentliggjorde sidste år et studie af i alt 1,6 millioner økologiske eller næsten-økologiske småbønder i syv østafrikanske lande: Udbyttet efter skiftet fra traditionelle metoder steg op til 128 procent, og ni ud af ti bønder fik flere penge i husholdningskassen. Den enkelte familie fik altså mere mad på bordet og basis for at eksportere fx bananer og kaffe.

Rapportens konklusion: ’Økologiske landbrugsmetoder og -teknologier er ideelle for fattige, marginaliserede småbønder i Afrika, fordi de ikke kræver sprøjtemidler og kunstgødning samt benytter lokale, tilgængelige og naturlige ressourcer.’

Der stod også, at økologien gør landmanden mere omstillingsklar, når klimaet ændrer sig, fordi en mere frugtbar jord er mere robust under tørke og kraftige regnskyl.

Lignende konklusioner har både FN’s Fødevareorganisation (FAO) og FN’s Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD) kastet ind i udviklingsdebatten.

Usikker økonomi
Det kræver dog en vedholdende indsats at lære de ofte dårligt uddannede småbønder at bruge økologiens grønne værktøjskasse.

Uddannelsen kan fx komme fra eksportvirksomheder som Andean Valley i Bolivia. Andean Valley forærer bønderne certificeringen og dermed adgangen til eksportmarkedet, fordi bønderne ellers ikke ville have råd til certificeringen – og for at forpligte bønderne på samarbejdet.

Men Niels Halberg fra ICROFS påpeger, at det ikke sikrer den lille bondes økonomi.
– Hvad så den dag, eksportfirmaet ikke vil købe mere af ham – hvad gør han så? Har han så lært økologiske metoder og opbygget jordens frugtbarhed, så han er sikker på godt udbytte fra andre afgrøder og kan bespise sin familie? spørger Niels Halberg.

Svenskerne bruger økologi
Det svenske bistandsdepartment Sida har gode erfaringer med at bruge økologisk produktion til at skabe lokal udvikling. Det fremgår af slutrapporten fra det såkaldte Epopa-program, der indtil 2008 arbejdede for at få småbønder i Uganda og Tanzania til at producere økologiske varer – både til eget forbrug og eksport.

80.000 smågårde leverede produkter til eksport, og der blev solgt økologiske varer for ca. 15 millioner dollars om året. Navnlig i Uganda lykkedes det at udvikle et sundt, økologisk eksportmarked, der levede videre, efter at programmet sluttede.

Udviklingsminister er positiv
Også Danmarks udenrigsministerium ser muligheder i økologisk produktion i Afrika.

– Kan økologien give adgang til eksportmarkedet for et land som Uganda, så vil det være fantastisk, sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs tidligere i år til magasinet Økologisk.

Et nyt dansk sektorprogram i Uganda skal arbejde videre med de gode erfaringer fra udviklingsprogrammer med fokus på økologi, fx det svenske Epopa-program.

Pesticider og kunstgødning er dog også på dagsordenen:

– Der er rapporter og nogle konkrete eksempler på, hvad økologien kan bidrage med – men jeg vil ikke afvise, at kunstgødning kan være bedre. Er der fx behov for at fylde kornlagrene hurtigt, så er der brug for en hurtig, konventionel produktion, sagde Ulla Tørnæs.

Peter Nordholm Andersen er journalist og redaktør af Økologisk Landsforenings magasin Økologisk.