INGEN VEJ HJEM
Krigen i Abkhasien mellem georgiske regeringsstyrker og lokale separatister i begyndelsen af 1990’erne kostede ikke blot tusindvis af mennesker livet. Den drev også omkring 240.000 mennesker, hovedsagelig etniske georgiere, på flugt.
På grund af den politiske hårdknude mellem Georgien og Abkhasien kan de internt fordrevne ikke vende tilbage til deres hjem. Og krigen i Sydossetien i august 2008 har gjort udsigterne endnu mørkere.
I dag befinder de internt fordrevne sig i et juridisk tomrum og må bo i offentlige bygninger, ofte uden adgang til vand og sanitet. Mange er kvinder, børn og gamle, og de fleste er afskåret fra jobs og lægehjælp.
Fotojournalist Carsten Snejbjergs reportage viser internt fordrevne i byen Tskhaltubo, som ligger nær hovedbyen Kutaisi i den vestlige del af Georgien, på grænsen til Abkhasien. Billederne er taget i 2007 og har ikke været trykt tidligere.
MIKROKREDITTER OG JURIDISK BISTAND
Udenrigsministeriet har de seneste to år støttet internt fordrevne i Georgien med fem mio. kr., fx til mikrokreditter og juridisk hjælp til at afklare ejendoms- og brugsretten til de bygninger, de bor i. Desuden går pengene til at øge ekspertisen i Georgiens flygtningeministerium.
Projektet udføres af Dansk Flygtningehjælp i samarbejde med Georgiens regering og distriktsadministrationen i Samegrelo-regionen i den vestlige del af landet, som har den største koncentration af internt fordrevne.
For nyligt har Udenrigsministeriet bevilget yderligere 1,5 mio. kr., der går til tilbagevendte etniske georgiere i Gali-provinsen i det sydlige Abkhasien. Dansk Flygtningehjælp udfører projektet, som løber frem til 2011. /mm
Kopaliani-familien, som her spiser kartoffelsuppe, får ofte kun ét måltid mad om dagen.
De fleste internt fordrevne i Georgien har ingen adgang til jobs og lægehjælp.
På en sjælden festdag slagtes et svin, og kødet nydes med hjemmebrygget vin og vodka.
Størstedelen af indbyggerne i Tskhaltubo lever af socialhjælp og må hente vand udenfor.
