AKTUELT

KVART MILLION TAMILER BAG PIGTRÅD

Hæren holder fortsat hundredtusinder indespærret under miserable forhold i den nordlige del af Sri Lanka. Men østaten har fået nye venner, og det svækker Vestens kritiske røst.

Af Simon Ankjærgaard

Sejrherrer. Soldater ved parade i hovedstaden Colombo fejrer i oktober i år den srilankanske hærs 60-års jubilæum – og sejren over De Tamilske Tigre tidligere på året.
Foto: Reuters/Scanpix.

Antallet af internt fordrevne i det nordlige Sri Lanka skal stadig tælles i hundredtusindvis, selvom det efterhånden er et halvt år siden, at srilankanske regeringsstyrker knuste den sidste rest af modstand hos oprørsgruppen De Tamilske Tigre (LTTE).

Omkring 260.000 af de internt fordrevne, heriblandt 50.000 børn, holdes indespærret i store lejre langs det nordlige Vavuniya-distrikts strande. Lejrene drives af det srilankanske militær og holdes hermetisk lukket for omverdenen. Her er tusindvis af tamiler stuvet sammen med ringe adgang til medicinske faciliteter, rent vand og sanitet.

– Siden krigens afslutning har den srilankanske regering fængslet – uden sigtelser – over en kvart million fordrevne tamiler. Staten har indespærret dem i interneringslejre. Lejrene er omsluttet af pigtråd, og den srilankanske hær skyder på enhver, som forsøger at flygte.

Sådanne begrænsninger af friheden og fraværet af retfærdig rettergang er en krænkelse af både national og international lov, lyder kritikken fra Andrew Stroehlin, kommunikationschef i NGO’en International Crisis Group.

Også Amnesty International konkluderer, at der i praksis er tale om fangelejre for civile.

– Hjælpearbejdere har kun begrænset adgang til områderne, og uden uafhængige observatører til at holde øje med forholdene er der særlig risiko for overtrædelser af menneskerettighederne, såsom forsvindinger, kidnapninger, tilfældige arrestationer og seksuelle overgreb, hedder det i en rapport fra august.

Løfter kan ikke indfries
Sri Lankas regering har lovet at frigive 70-80 pct. af de internerede inden årsskiftet, men i internationale kredse er der bred enighed om, at det ikke er realistisk. Fra srilankansk side lyder forklaringen, at det er nødvendigt at screene alle de internerede for at sikre, at man får fat i eventuelle LTTE-kombattanter.

Men der er kritik af både tempo og fremgangsmåde.

– Det går simpelthen for langsomt. Der er et akut behov for, at de fordrevne får deres bevægelsesfrihed tilbage. De skal have lov til at vende hjem eller – hvis det ikke er muligt – at flytte sammen med familiemedlemmer eller til åbne lejre, siger Walter Kaelin, FN’s særlige repræsentant for internt fordrevnes menneskerettigheder. Han påpeger, at der er mangel på gennemsigtighed og international kontrol i processen, og at de internerede ikke bliver informeret om, hvorfor de fortsat holdes fanget. Han tøver ikke med at kalde det, der foregår i lejrene, for krænkelser af den internationale humanitære lov.

Kimen til endnu en konflikt
Den aggressive fremfærd over for de internerede tamiler er imidlertid ikke kun et sikkerhedshensyn. En anden og lige så central forklaring er indenrigspolitisk. Med den knusende sejr i maj over LTTE har præsident Mahinda Rajapakse skabt sig en unik position understøttet af en udtalt sejrseufori hos det singalesiske flertal. Med et parlaments- og præsidentvalg, som skal være gennemført inden april, er der stemmer i en uforsonlig politik mod det tamilske mindretal. Bl.a. derfor er de nød- og anti-terrorlove, der blev vedtaget under krigen, endnu ikke blevet afviklet. Med dem har det været muligt for Rajapakses singalesiske magtelite at sætte basale juridiske rettigheder ud af kraft og dermed bane vejen for den brutale politik.

Tamilerne på deres side opfatter udviklingen som et forsøg på at gennemføre en ’singalisering’ af Sri Lanka, hvilket skaber bitterhed og utilfredshed. Det har fået FN-generalsekretær Ban Ki-Moon til at advare om, at i den aggressive politik ligger kimen til endnu en voldelig konflikt.

Svækket vestlige stemme
Den internationale kritik synes umiddelbart at prelle af på den srilankanske regering. Det skyldes dels den enorme selvtillid, som den optræder med efter sin militære sejr, og dels, at Sri Lanka ikke længere er dybt afhængig af bistand fra de vestlige donorer, der notorisk holder menneskerettighedsfanen højt. Landet har nemlig fået nye venner, bl.a. Kina, Iran, Pakistan, Sydkorea og Japan, som stiller med penge uden at stille kritiske spørgsmål.

EU har imidlertid et håndtag at gribe i over for Sri Lanka, nemlig forhandlingerne om fornyelsen af GSP+-handelsaftalen, der tillader srilankanske virksomheder toldfrit at eksportere 7.200 forskellige produkter til EU. Aftalen er afhængig af, hvordan Sri Lanka klarer sig i forhold til 27 internationale konventioner, bl.a. på menneskerettighedsområdet, og en foreløbig rapport bestilt af EU-kommissionen dokumenterer en ringe fremgang på området. I EU-kredse vurderes det, at aftalen ikke forlænges.

– Der er ingen tvivl om, at det vil være et hårdt slag for Sri Lanka, hvis aftalen ikke forlænges. Det vil primært gå ud over tekstilarbejderne, som i forvejen er blandt de allerfattigste, men regeringen vil formentlig have held til at fremstille EU som den store skurk og dermed flytte fokus fra de systematiske krænkelser af menneskerettighederne, lyder vurderingen fra den srilankanske menneskerettighedsadvokat Kishali Pinto-Jayawardena.

Simon Ankjærgaard er journalist tilknyttet Rehabiliteringscenteret for Torturofre (RCT).

SRI LANKA – RETSSTAT I FRIT FALD

Basale rettigheder sat ud af kraft, vurderer srilankansk menneskerettighedsadvokat i ny rapport.

Af Simon Ankjærgaard

Fundamentet under den srilankanske retsstat er så gennemtæret, at retssikkerheden er i frit fald. Det er hovedkonklusionen i rapporten ’The Rule of Law in Decline in Sri Lanka’, der er skrevet af den srilankanske menneskerettighedsadvokat Kishali Pinto-Jayawardena.

Hun dokumenterer, hvordan basale juridiske rettigheder er sat ud af kraft, bl.a. som en konsekvens af de nød- og antiterrorlove, som endnu ikke er blevet afviklet, selvom krigen mod De Tamilske Tigre sluttede i maj. Retssikkerheden udhules yderligere af en magtelite omkring præsident Mahinda Rajapakse, der åbenlyst påvirker juridiske beslutninger. Resultatet er et klima af frygt, hvor antallet af overfald og drab på regimekritikere er stærkt stigende, og hvor tortur finder sted som en naturlig del af politiets daglige opklaringsarbejde.

Rapporten er blevet til med støtte fra det danske Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre.

Læs om rapporten og et interview med advokat Kishali Pinto-Jayawardena på http://www.udvikling.dk.

400.000 SMÅBØNDER FIK ET LÅN

Fra nær-bankerot til rigtig flot! Med dansk støtte har landbobanken CRDB nået målet om at give mikrokredit til Tanzanias småbønder, viser ny evaluering.

Af Jesper Heldgaard

En kvinde vander sin mark i Utosi, en landsby i Tanzania. 400.000 tanzanianske småbønder har indtil nu fået mikrolån fra CRDB Bank, som blev reddet fra konkurs af Danmark.
Foto: Mikkel Østergaard/Danida.

Tanzanias kooperative landbobank, CRDB Bank, er historien om banken, som skulle gå så grueligt meget igennem, før den de seneste år har foldet sig ud som et af Tanzanias største, mest moderne og vidt forgrenede pengeinstitutter. Og Danmark har været med hele vejen.

En ny evaluering af dansk støtte til finansielle serviceydelser i Tanzania dækker perioden 2003-08 og fortæller, at den danske støtte til CRDB Bank blev indledt i 1994. Men den danske støtte går i realiteten helt tilbage til 1971, hvor Danmark som et led i et stort fællesnordisk andelsprojekt var med til at puste nyt liv i den dengang statskontrollerede, kooperative landbobank. Det gik – kort fortalt – ikke ret godt, og omkring 1990 var banken nærmest bankerot.

Men i stedet for helt at lukke banken, som Verdensbanken anbefalede, valgte Danmark at støtte en rekonstruktion i 1994 under det nye navn CRDB Bank. Danmark indskød 20 mio. kr. i aktiekapital og ydede de følgende mange år massiv teknisk bistand til banken, som stadig – her 15 år efter – har en dansker, Jens Ole Pedersen, på posten som viceadministrerende direktør

At operationen er lykkedes, dokumenterer evalueringen til overflod. Underskud er vendt til overskud, og banken er i dag blandt de største selskabsskatteydere i landet. Men nok så vigtigt: Banken har langt om længe nået målet om at støtte landbruget med kreditgivning til småbønder. Med lån og rådgivning til omkring 400 lokale andelskasser står CRDB Bank bag mikrokreditter til ca. 400.000 småbønder.

Lån på 250 mio. kr. til landbruget
Den danske støtte til banken er de seneste år suppleret med anden støtte til den finansielle sektor, der også får meget positive ord med på vejen i evalueringen. I 2000 blev privat landbrugssektorstøtte (PASS) sat i gang som et pilotprojekt under det daværende danske landbrugssektorprogram, og det er videreført i den nuværende støtte til Tanzanias erhvervssektor.

Tanzanias banker er traditionelt yderst skeptiske over for at låne penge ud til bønder, men projektet fungerer som et bindeled mellem landbruget og den finansielle sektor og yder lånegarantier og hjælp til forretningsplaner. Projektet har medvirket til, at der er ydet lån for i alt ca. 250 mio. kr., hvilket omkring 20.000 bønder har nydt godt af. Idéen er siden overført til andre lande i Afrika.

Som det tredje ben har Danmark siden 2005 sammen med en række andre donorer støttet en selvejende institution, FSDT, der yder teknisk rådgivning og økonomisk støtte til den finansielle sektor, og som har de talrige nye mikrofinansinstitutioner i Tanzania som sin primære målgruppe.

Også denne støtte får ros af evalueringen, der også fremhæver det positive samspil mellem de dansk-støttede aktører.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs glæder sig over, at evalueringen viser, at det kan lade sig gøre effektivt at støtte den private sektor i Afrika. Hun varsler, at konklusioner og anbefalinger vil indgå i udformningen af den fremtidige udviklingsbistand.

Påvirker fremtidig bistand
En anden, der har læst evalueringen med stor fornøjelse, er Anders Serup Rasmussen. Som chef for Danidas bistandsfaglige tjeneste op gennem 1990’erne var han dybt involveret i Danmarks støtte til rekonstruktionen og privatiseringen af CRDB Bank:

– Det er meget opløftende, at det kan lade sig gøre at støtte den private sektor og ikke mindst landbruget i Afrika via støtte til den finansielle sektor, og at det kan lade sig gøre at yde vellykket støtte til mikrokreditter på kommerciel basis. Men det hører med til historien, at flere særlige forhold i Tanzania har været afgørende for succesen, bl.a. den mangeårige – og i starten massive – tilstedeværelse af erfarne danske bankfolk og det faktum, at CRDB Bank blev rekonstrueret på et tidspunkt, hvor Tanzania liberaliserede sin økonomi og siden oplevede en mere stabil økonomisk vækst.

Evalueringen er lavet af det britiske konsulentfirma Oxford Policy Management og kan hentes på http://www.evaluering.dk.

Jesper Heldgaard er freelancejournalist med speciale i udvikling.

RÅB OM HJÆLP GAV ECHO

En tyfon, en tsunami og et jordskælv. EU’s lokalkontor for humanitær bistand i Bangkok koordinerede i de sidste dage af september katastrofebevillinger på over 53 mio. kr.

Af Kalika Bro-Jørgensen, Bruxelles

Tyfonen Ketsana forvoldte skade for over en halv mia. kr. Her Marikina City, Filippinerne. Foto: Maria Olsen/ECHO.

Den sidste weekend i september, mens lavtrykket over havet øst for Filippinerne samlede styrke til storm, var der kun én udsendt ekspert tilbage på EU’s lokalkontor for humanitær bistand i Bangkok.

De øvrige seks udsendte var på seminar i Bruxelles, og tilbage var kun de lokalansatte og så rapid response coordinator Maria Olsen, der lørdag den 26. september for en sjælden gangs skyld havde ladet sig friste af en fest.

Som festen skred frem, kunne Maria Olsen via opdateringer på sin mobiltelefon følge, hvordan lavtrykket, som siden onsdag havde brygget over havet øst for Filippinerne, tog til i styrke, blev døbt Ketsana og til sidst ramte land ved Filippinernes hovedstad Manila med vindstød på op til 100 kilometer i timen. Maria Olsen forlod derfor festen og gik hjem og pakkede sin taske.

– Vi overvåger konstant potentielle katastrofer. Tyfoner kan man i det mindste forudse, så man kan forberede indsatsen. De kan ændre styrke og bane, men man ved, de er på vej, siger hun.

Derfor var Maria Olsen parat til at tage det første fly til Filippinerne for at vurdere behovet for hjælp fra hendes arbejdsgiver, EU’s kontor for humanitær bistand (ECHO), og derfor havde myndighederne i Filippinerne forberedt sig på det værste. Alligevel kostede Ketsana 288 mennesker livet og forvoldte skade for over en halv mia. kr.

– Situationen var virkelig slem. Men Røde Kors var allerede ved at organisere lægehjælp og havde fløjet mad, tæpper, vandbeholdere, potter og pander samt myggenet ind fra Kuala Lumpur, siger Maria Olsen, der mandag eftermiddag gav grønt lys for en ECHO-bevilling på 15 mio. kr.

Da Ketsana tog yderligere til i styrke og fortsatte sin hærgen over Vietnam, Cambodja og Laos, var myndighederne her om muligt endnu bedre forberedte. Samtlige lande er del af det såkaldte disaster preparedness-program, som ECHO til dagligt finansierer i lande, der er særligt udsat for naturkatastrofer. Vietnam, Cambodja og Laos fik 15 mio. kr. i løbet af få døgn.

Endnu en katastrofe
Onsdag den 30. september modtog Maria Olsen, som stadig var i Filippinerne, en sms om det, ingen havde forudset i tide: Et rekordkraftigt undersøisk jordskælv i Stillehavet havde sendt en tsunami ind over Samoa, Amerikansk Samoa og Tonga. Det var umuligt at nå frem i tide, så Maria Olsen måtte fra Filippinerne bevilge godt en mio. kr. til Røde Kors på Samoa, uden selv at have fået syn for sagen.

– Det er ofte en ren tillidssag. Vi arbejder meget tæt sammen med vores partnerorganisationer, så vi ved, at de gør et godt job. Derfor kunne Røde Kors på Filippinerne også begynde at dele mad og vand ud, inden de endelige donationer var på plads, fortæller Maria Olsen.

Senere samme dag måtte Bruxelles-kontoret igen i gang med at booke flybilletter, da endnu et kraftigt jordskælv nu rystede det sydlige Sumatra i Indonesien. Mindst 1.100 mennesker omkom, mens tre gange så mange blev såret, og hundredtusindvis af huse blev jævnet med jorden. Denne gang besluttede ECHO at bevilge knap 23 mio. kr.

”
Tyfoner kan man i det mindste forudse, så man kan forberede indsatsen. De kan ændre styrke og bane, men man ved, de er på vej.

Rapid Response Coordinator Maria Olsen, ECHO.

Tilbage til ramte områder
I begyndelsen af oktober tog Maria Olsen og hendes kollegaer tilbage til de ramte områder, denne gang for at vurdere, om katastroferne kaldte på yderligere og større bevillinger.

ECHO arbejder med flere typer bevillinger med hver deres tidsramme, beløb og beslutningsprocedurer. I slutningen af september uddelte ECHO i alt over 53 mio. kr. ved såkaldte fast track-beslutninger, der træffes på relativt lavt niveau inden for de første 72 timer og højest kan beløbe sig til knap 23 mio. kr.

– Det første, vi bedømmer ved en fast track-beslutning, er, om der overhovedet er overblik og infrastruktur til at bruge blot et beskedent beløb fornuftigt. Det er vigtigt at reagere hurtigt, men indimellem kan man også være for hurtigt ude, siger Simon Horner, kommunikationschef i ECHO’s hovedkvarter i Bruxelles.

ECHO – en ukendt kæmpe
ECHO hører under EU’s udviklingskommissær, men koncentrerer sig udelukkende om humanitær bistand. Med et årligt budget, som nærmer sig 7,5 mia. kr. (svarende til ca. halvdelen af Danmarks samlede udviklingsbistand), og et utal af større og mindre lokalkontorer er ECHO involveret i nødhjælp over hele verden.

ECHO yder udelukkende økonomisk bistand til lokale og internationale organisationer, der herefter udfører de konkrete projekter og sørger for, at hjælpen når frem – særligt FN’s koordinationskontor for humanitær bistand (OCHA) og FN’s fødevareprogram (WFP) samt Den Internationale Røde Kors Komité (IFRC) og en stribe andre NGO’er, herunder danske.

Kalika Bro-Jørgensen er Bruxelles-korrespondent for Udvikling.

STJERNEPARADE I STOCKHOLM

’Biståndsfest!’ skrev en svensk avis om EU’s årlige ’udviklingsdage’ i slutningen af oktober – men den europæiske fest stod i skyggen af globale kriser.

Tekst og fotos: Mads Mariegaard, Stockholm

Under storskærmen. Mohammad Yunus, Nobelprisvinder og direktør for Grameen Bank, taler ved en paneldebat om finanskrisen under EU’s udviklingsdage. Fra venstre – efter Yunus – direktør i Verdensbanken Ngozi Okonjo-Iweala, EU’s udviklingskommissær Karel De Gucht, Den Afrikanske Udviklingsbanks præsident Donald Kaberuka, Den Internationale Valutafonds direktør Dominique Strauss-Kahn, formand for Open Society Institute George Soros og kampagnechef i ActionAid International Otive Igbuzor.

Næstsidste fredag aften i oktober fik Stockholms hippe unge sig noget af en overraskelse. Da de hen under midnat ankom til Nalen – et nöjespalats i byens centrum – havde et bredt udsnit af det globale udviklingsmiljø allerede indtaget den legendariske natklub iført strikkede sweatere eller mørke jakkesæt – med tasker og lommer fulde af dagens høst af bistandsrapporter, reklamekuglepenne og messebolsjer.

Arrangementet på Nalen, der bød gæsterne på jazz og verdensmusik, indgik i et kulturelt program, som ledsagede årets største bistandsbegivenhed – European Development Days – arrangeret af Europa-Kommissionen og i år Sveriges regering, der lige nu varetager EU’s roterende formandskab.

Mens 600 taxachauffører temmelig ubelejligt strejkede mod et nyt køsystem i lufthavnen, landede cirka 5.000 deltagere fra omkring 125 lande i Stockholm for at deltage i en slags udviklingspolitisk Roskilde Festival – med ’optrædender’ af globale superstars som nobelprisvinder Mohammad Yunus, den ungarsk-fødte filantrop George Soros og Liberias første kvindelige præsident Ellen Johnson-Sirleaf.

I tre dage bevægede deltagerne sig rundt i konferencecentret Stockholmsmässans virvar af foredrag, debatter, workshops og udstillingsstande – og måtte undervejs forholde sig til de dilemmaer, som det hurtigt meget krøllede programkatalog bød på: Skal man fx gå i lokale A3 for at høre Perus ombudsmand, når FN’s Kenya-koordinator samtidig taler i K2? Eller søge mod A5, hvor Sierra Leones og Liberias præsidenter diskuterer landbrugsudvikling i Vestafrika?

Fattigdom skabes globalt
Hovedtemaerne for årets udviklingsdage var demokrati, finanskrise og klimaforandringer. Hertil kom en lang række andre emner og en status for det vanskelige, overordnede arbejde med at skabe sammenhæng mellem udviklingspolitikken og EU’s mange andre politikområder – den såkaldte kohærens.

Målet med kohærens er at undgå, at udviklingspolitikken modarbejdes af andre politikområder. To af udviklingsdagenes hovedtemaer – finanskrise og klimaforandringer – er i sig selv eksempler på politikområder, der har annulleret fremskridt på den udviklingspolitiske front. Fattigdom i u-landene skabes i høj grad uden for u-landene, og udviklingsmiljøet kæmper en umulig kamp, hvis det kæmper alene.

De nye tider med globale kriser kunne også aflæses i programmet for udviklingsdagene, der omfattede talere uden for det traditionelle bistandsspektrum – blandt dem franske Dominique Strauss-Kahn, direktør i Den Internationale Valutafond (IMF). Han var selv klar over, hvorfor han deltog. ”IMF – dém ringer man til, når der er problemer. For et år eller to siden var jeg nok ikke blevet inviteret,” erkendte han.

Ensemble pour la Paix fra Rom. Vinderen af en sangkonkurrence udskrevet af Europa-Kommissionen, optræder på spillestedet Nalen i Stockholm.

En tolk arbejder under et møde om udviklings- og sikkerhedspolitik i Sierra Leone og Afghanistan, arrangeret af Østrigs udenrigsministerium.

Huguette Labelle, bestyrelsesformand for NGO’en Transparency International, filmes af tv-fotograf under åbningsceremonien.

Bag EU’s hvide buskads
Det tunge, men vigtige spørgsmål om kohærens blev behandlet på alle tænkelige abstraktionsniveauer under de tre udviklingsdage – fra specialiserede møder om, hvordan udviklings- og sikkerhedspolitik tænkes sammen i Sierra Leone, til helikopterperspektivet i en stor rapport, som Europa-Kommissionen delte ud fra deres stand, gemt bag et spøjst, hvidt buskads af noget, der lignede konfetti. I ’2009 EU Report on Policy Coherence for Development’ kan man læse, at det går fremad med kohærensen, særligt inden for forskning, miljø og energi.

Få meter derfra stod den europæiske NGO-sammenslutning Concord imidlertid og viftede med en ’modrapport’ og en noget mere dyster analyse.

På forsiden af deres rapport ’Spotlight on Policy Coherence’ har Concord tegnet en stribe raketter med EU-politikker, som sendes af sted fra Bruxelles med retning mod u-landene – for derefter at støde ind i hinanden eller lande helt forskellige steder. Rapporten hævder, at især EU’s handels- og landbrugspolitikker ophæver resultaterne af udviklingspolitikken. ”EU kan ikke give med den ene hånd og tage med den anden. Det er spild af EU-penge og spild af liv i fattige lande,” mener Concord.

Köttbullar og kohærens
På andendagen var de svenske værter i gang med at stille köttbullar og Ramlösa frem på frokostbordene, da et Reuters-telegram tikkede ind fra Prag med en opsigtsvækkende nyhed: Sveriges EU-formandskab havde indgået en aftale med Tjekkiets præsident Vaclav Klaus, der som konsekvens har opgivet sin modstand mod Lissabon-traktaten.

Dermed ser det ud til, at EU får en præsident, en udenrigsminister og en fælles udenrigstjeneste – blandt kendere omtalt som ’FUT’en’. De fleste er enige om, at FUT’en vil gøre det lettere for EU at skabe kohærens og – som EU’s nye udviklingskommissær Karel de Gucht sagde i sin tale – ”arbejde sammen som én”.

FUT’ens konsekvenser for udviklingspolitikken stod også på dagsordenen, da EU’s udviklingsministre, heriblandt Danmarks Ulla Tørnæs, aftenen før udviklingsdagene mødtes til en uofficiel middag i Stockholm. Efter middagen sagde Ulla Tørnæs til Udvikling, at ambitionen med FUT’en er at skabe bedre kohærens mellem EU’s udviklingspolitik og øvrige politikområder:

– Jeg mener, at det er vigtigt, at vi i EU-regi arbejder endnu mere på at øge samtænkningen og synergi-effekterne på tværs af politik-områder. Det være sig, at de politiske instrumenter, vi bruger inden for fx klima og sikkerhedspolitik, tænkes sammen med den politik, vi fører på udviklingsområdet, så vi kan sætte ind med flerstrengede indsatser, særligt i områder og lande, hvor udviklingsproblemerne er mere komplekse,” sagde udviklingsministeren.

Mads Mariegaard er journalist på Udvikling.