TOP JOB

VERDENS VIGTIGSTE DANSKER

Udvikling har bedt tre udviklingseksperter gøre det umulige: Udpege de fem danskere, der har størst indflydelse på bekæmpelsen af global fattigdom. ”Vinderen” er landbrugsforsker Per Pinstrup-Andersen.

Nummer 1: Per Pinstrup-Andersen, landbrugsforsker ved Cornell University i USA, er ifølge Udviklings panel den dansker, der har størst indflydelse på bekæmpelse af global fattigdom. Foto: Cornell University.

1. PER PINSTRUP-ANDERSEN
LANDBRUGSFORSKER

Født 1939 ved Nibe. Professor i fødevareøkonomi ved Cornell University i USA fra 1987 til 1992 og igen siden 2003. Generaldirektør for FN’s forskningsinstitut for fødevarepolitik (IFPRI) fra 1992 til 2002. Ph.d. i landbrugsøkonomi.

Han voksede op på en gård i Nordjylland og arbejdede i en årrække på en gård, inden han uddannede sig til jordbrugsøkonom på Den Kgl. Veterinær- og Landbrugshøjskole og Oklahoma State University, hvor han fik sin ph.d. i 1969. I begyndelsen af 1980’erne ledede han et forskningsprogram på IFPRI i Washington, inden han blev professor i fødevareøkonomi på Cornell University i staten New York.

I 1992 vendte han tilbage til IFPRI som generaldirektør og var med til at gøre instituttet til en af verdens førende tænketanke inden for sult og underernæring. Som IFPRI-chef stod han bag verdens hidtil mest omfattende forskningsprogram om global fødevaresikkerhed, The 2020 Vision Initiative, som gjorde verden opmærksom på den fødevarekrise, u-landene i dag står i. Initiativet har været med til at vende nedgangen i donorstøtte til landbrugsudvikling.

Efter tiden på IFPRI vendte han igen tilbage til Cornell University, hvor han stadig arbejder. I løbet af sin karriere har han forsket i anvendelsen af bioteknologi og gensplejsning til forbedring af landbrugsafgrøder og i økonomisk udvikling med vægt på bekæmpelse af fattigdom, sult og underernæring i ulandene. Hans forskning er bl.a. anerkendt for at have påvist, at politiske prioriteringer er mindst lige så afgørende for global fødevaresikkerhed som teknologiske og videnskabelige fremskridt.

For sit arbejde har han modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt The World Food Prize og DR’s Rosenkjær-pris. I den forbindelse holdt han en række foredrag, som kan høres på dr.dk/p1/rosenkjaer.

”Per Pinstrup-Andersen er den højest profilerede dansker, når det gælder bekæmpelse af global fattigdom. På landbrugsområdet er han en central international profil, som har haft afgørende indflydelse på global fødevarepolitik,” siger panelet.

”
De personer, vi har valgt, har alle haft en reel global indflydelse og ikke blot udfyldt en plads i et system.
Udviklings panel.

2. LISE LOTTE LEICHT MENNESKERETTIGHEDSFORKÆMPER

Født 1962 i Gladsaxe. Direktør for EU-kontoret i den internationale NGO Human Rights Watch, som modtog FN’s menneskerettighedspris i 2008. Tidligere programdirektør for The International Helsinki Federation for Human Rights (IHFHR) i Wien og medarbejder ved Dansk Institut for Menneskerettigheder. Har dokumenteret krænkelser af menneskerettigheder i en række konfliktzoner verden over og skrevet adskillige artikler om emnet for internationale tidsskrifter. Uddannet jurist.

”Lise Lotte Leicht er uhyre kompetent på menneskerettighedsområdet. Hun har styrket civilsamfundets rolle i fattigdomsbekæmpelse og holdt donorlandene fast på, at der skal være sammenhæng mellem udenrigs- og udviklingspolitik. Hun er en ildsjæl, som stædigt har forfulgt sager over det meste af verden,” siger panelet.

3. ELLEN MARGRETHE LØJ FN-DIPLOMAT

Født 1948 i Gedesby på Falster. Siden 2008 leder af FN’s samlede indsats i Liberia og i spidsen for 13.000 FN-tropper. Ansat i Udenrigsministeriet i 1973, hvor hun har været chef for Sydgruppen Danida) og ambassadør i Israel og Tjekkiet. Fra 2001 til 2007 Danmarks ambassadør ved FN i New York, således også i juni 2006 under Danmarks formandskab for FN’s Sikkerhedsråd. Medlem af regeringens Afrika-kommission. Uddannet cand.polit.

”Ellen Margrethe Løj er en exceptionelt dygtig og meget lyttende diplomat, som på forbilledlig vis forvaltede Danmarks formandskab for FN’s Sikkerhedsråd og nu leder FN’s indsats i Liberia med vovemod og stort personligt engagement,” siger panelet i sin begrundelse.

4. PETER HANSEN FN-DIPLOMAT

Født 1941 i Aalborg. Diplomat-In-Residence på Fordham University i staten New York i USA siden 2005. Generalkommissær for FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge UNWRA fra 1996 til 2005. Eksekutivdirektør for FN’s center for transnationale virksomheder UNCTC fra 1985 til 1992. Har desuden været FN’s generalsekretærs særlige udsending for fredsprocessen i Mellemøsten og konsulent for en række internationale organisationer. Uddannet cand.scient.pol.

”Peter Hansen er adskillige gange gået i brechen for at forsvare palæstinensiske flygtninges eksistensgrundlag i konfrontationerne med staten Israel. På samme vis har han kæmpet for at sikre u-landene en bedre position over for multinationale selskabers virke, også når det har været upopulært i Vesten,” siger panelet.

5. PETER AABY SUNDHEDSFORSKER

Født 1944 i Sverige. Leder af Statens Serum Instituts forskningsstation i det vestafrikanske land Guinea-Bissau siden 1983. Desuden professor i international sundhed på Københavns Universitet. Har siden 1970’erne arbejdet med sundhedsproblemer i u-lande med særligt fokus på akutte infektioner, herunder mæslinger, polio og skoldkopper. Hans forskning har sået tvivl om WHO’s anbefalinger for sundhedsforebyggelse i u-lande. Uddannet antropolog.

”Peter Aabys forskning er omdiskuteret, men samtidig så banebrydende, at selv hans modstandere må tage ham alvorligt. Han har haft afgørende indflydelse på, hvordan WHO har tacklet hans kerneområder, især mæslinger,” siger panelets tre vismænd.

Reel global indflydelse. Verdens fem vigtigste danskere ifølge Udviklings panel. Fra venstre: Peter Aaby, Ellen Margrethe Løj, Per Pinstrup-Andersen, Lise Lotte Leicht og Peter Hansen. Ill.: Louise Thrane Jensen.

Research: Mads Mariegaard.

KUN FÅ DANSKERE PÅ TOPPOSTER

Danmark halter efter resten af Skandinavien, når det gælder internationale topposter. Problemet er at finde kandidater, der vil søge stillingerne, siger Udenrigsministeriet, som nu øger indsatsen.

Af Mads Mariegaard

FN’s hovedkvarter i New York. Billedet er fra filmen Diplomacy, som i 2006 fulgte Danmarks daværende FN-ambassadør Ellen Margrethe Løj under det danske formandskab for FN’s Sikkerhedsråd. Foto: Adam Philip.

Flere tunge poster i FN, EU, Verdensbanken og andre internationale organisationer skal besættes af danskere. I hvert fald hvis det står til Udenrigsministeriet.

Der findes ingen officielle tal for, hvor mange danskere der besidder stillinger i internationale organisationer, men ifølge tidsskriftet Development Today har Danmark kun tre ud af de i alt 22 internationale toppos ter, som i øjeblikket er besat af folk fra de nordiske lande.

I september nedsatte Udenrigsministeriet et udvalg, som skal holde øje med, hvornår internationale poster bliver ledige, og være med til at sørge for, at egnede danske kandidater søger – og med lidt held – får posterne.

Arbejdet er blevet endnu vigtigere, nu hvor Irlands befolkning netop har godkendt EU’s Lissabon-traktat. Det kan føre til oprettelsen af en fælles udenrigstjeneste, og dermed bliver der et nyt forum, hvor danskere kan gøre sig gældende.

Poster gavner Danmark

I 2006 foretog Udenrigsministeriet en analyse af globaliseringens betydning for udenrigstjenesten. Analysen pegede på, at det er vigtigt at placere danskere på internationale topposter, fordi globaliseringen øger internationale organisationers betydning og evne til at fastlægge internationale normer.

Derfor passede det Danmark godt, da FN’s generalsekretær året efter, i 2007, satte daværende FN-ambassadør Ellen Margrethe Løj i spidsen for verdensorganisationens samlede indsats i Liberia med den 13.000 mand store FN-styrke.

– Ellen Margrethe Løj og andre danskere på internationale poster repræsenterer ikke danske interesser. Alligevel drager Danmark stor nytte af dem, fortæller Birgitte Møller, specialkonsulent i Udenrigsministeriets Center for koncern-HR og -ressourcer med særligt ansvar for fremme af danske ansættelser i internationale stillinger.

– De kan påvirke internationale organisationer med danske værdier, fx ligestilling og gennemsigtighed, og samtidig være med til at styrke organisationernes legitimitet. Vi har også stor gavn af de erfaringer og kontakter, danskere tager med hjem fra internationale stillinger, siger hun.

”
Problemet er at finde danske kandidater, der vil søge posterne. De har det godt herhjemme og er bekymrede over at tage ud.
Birgitte Møller, specialkonsulent i Udenrigsministeriets Center for koncern-HR og -ressourcer.

Ingen modstand fra FN

Udenrigsministeriets satsning på internationale stillinger kommer, efter at Danmark i nogle år har været svagt repræsenteret på internationale topposter. Tidsskriftet Development Today vurderede for to år siden, at danske nedskæringer i bidraget til FN-organisationen UNDP kunne forklare de få poster.

På samme måde kan man i dag spørge, om en planlagt nedskæring på 25 mio. kr. i støtten til Unicef og UNFPA vil svække danske kandidaters chancer. Men det afviser Birgitte Møller. Hverken FN eller andre internationale organisationer gør modstand mod danske kandidater, vurderer hun.

– Problemet er at finde danske kandidater, der vil søge posterne. De har det godt herhjemme og er bekymrede over at tage ud, fordi stillingerne kan indebære lavere prestige, dårligere løn- og ansættelsesvilkår samt problemer med at finde jobs til deres ægtefæller, siger Birgitte Møller.

– Hertil kommer, at international erfaring ikke vægtes særligt højt herhjemme, hverken af offentlige eller private arbejdsgivere, fortsætter hun.

Ifølge Udenrigsministeriets egne oplysninger har 54 medarbejdere lige nu orlov fra ministeriet for at varetage internationale stillinger. Hvor mange danskere, der pt. sidder på internationale topposter vides ikke, da organisationerne ikke fører tal på deres ansattes nationalitet.

Se også http://www.internationalestillinger.um.dk Mads Mariegaard er journalist på Udvikling.