SOMALIA

NY DANSK SOMALIA-SATSNING: RISIKOFYLDT, MEN NØDVENDIG

Danmark skruer op for hjælpen til det uroplagede Somalia, men er klar over, at det bliver hundesvært. Det fremgår af et nyt politikpapir, der tegner linjerne for den fremtidige indsats. Eksperter kritiserer valget af samarbejdspartnere og ønsker større inddragelse af somaliere i Danmark.

Af Jan Kjær

Vi har brug for dialog og fred, ikke krig og destruktion, siger den somaliske krigsherre Mohamed Farrah Aidid i denne taleboble på en mur i Mogadishu. Aidid, der døde af skudsår i 1996, var selv med til at kaste Somalia ud i kaos og ødelæggelse. Foto: Patrick Chauvel/Sygma/Corbis/Polfoto.

Pirater i speedbåde ud for Somalias kyst. Skydeklare klanmilitser bag maskingeværer på ladet af pickups. Millioner af internt fordrevne og flygtninge i nabolandene. 15 regeringer siden 1991 og stadig ingen effektiv central regering. Somalia er en fejlslagen stat!

Danmark vil gerne gøre sit til at få det kaotiske land på fode igen og skruer op for hjælpen til landet. Målet er at bidrage til en fredelig, stabil, moderat og bæredygtig udvikling i landet, der med et bruttonationalprodukt pr. indbygger på blot 226 dollars pr. år hører til blandt verdens fattigste. Bistanden skal medvirke til, at Somalia ikke bliver et fristed for terrorister og pirater.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) forventer, at støtten over en fireårig periode vil lande på 500 mio. kr., afhængigt af niveauet for den humanitære bistand. En stigning på omkring 25-30 pct. fra niveauet i 2008.

Samlet dansk indsats

Det nye ’Politikpapir for Danmarks engagement i Somalia’ er unikt. Det fokuserer ikke kun på langsigtet bistand og humanitære indsatser, men er helhedsorienteret. Mette Knudsen, chef for Afrikakontoret i Udenrigsministeriet, er stolt over resultatet.

– Vi har helt bevidst afdækket alle de instrumenter, vi har i vores udenrigspolitiske arsenal: Diplomati, bilateral bistand, humanitære indsatser, nærområdeindsatser, forsvarsindsatser og borgerservice. Det afspejler den integrerede måde, vi i dag ser udenrigspolitikken på, og som også indgår i overvejelserne om den nye generelle strategi for dansk udviklingspolitik, siger hun.

– Uden at bruge så forfærdelig mange flere ressourcer kan vi få bedre udbytte af vores investeringer, når vi ser dem som del af en samlet politik.

Udenrigsministeriet er helt klar over, at det bliver svært. Det fremgår mange steder i politikpapiret, at risikoen for fejlsatsninger, forsinkelser og tilbageslag er stor. Noget kunne endda i værste fald hjælpe terroristernes sag. Men alternativet – ikke at give støtte – er endnu værre.

Vanskelige samarbejdspartnere

– Det var den rigtige hjælp for fem år siden, men støtten til den politiske proces er desværre ikke længere relevant.

Så kort lyder dommen fra Anders Knudsen, programkoordinator i Dansk Flygtningehjælp, den NGO i Danmark, der har det største engagement i Somalia. Han mener, den forøgede indsats kommer fem år for sent. Overgangsregeringen har fået støtte og opbakning fra det internationale samfund igennem de sidste fem år, uden nogen fremskridt, mener han.

– Det er at smide gode penge efter dårlige. Situationen i Somalia er ligeså slem som i begyndelsen af 1990’erne, da landet faldt fra hinanden. Befolkningen bliver jaget på flugt, og der er nu ca. tre gange så mange flygtninge og internt fordrevne, som da overgangsregeringen kom til magten for fire år siden, forklarer Anders Knudsen.

Han mener, at den samlingsregering, som Danmark i høj grad sætter sin lid til, hverken har ret meget magt eller legitimitet. Den har ikke rod i Somalia, men ses som udenlandsk indblanding, og frem for alt som årsag til den drastisk forværrede situation i landet.

– Der er stor modstand mod den. Den er støttet af etiopierne, som gik ind med militær fra 2007-09. Etiopierne gjorde regeringen en bjørnetjeneste, for de opførte sig ikke ordentligt og udførte mange overgreb mod civilbefolkningen.

For Anders Knudsen ligger mulighederne for støtte helt lokalt og uden om regeringen, fx som Dansk Flygtningehjælps arbejde med med god regeringsførelse på landsbyniveau, konfliktløsning imellem klaner, styrkelse af lokal sikkerhed med involvering af kvinder, skolebyggeri, styrkelse af indkomstmuligheder osv.

Mette Knudsen, chef for Afrikakontoret, er ikke enig i vurderingen af den somaliske regering.

– Det er nok den bredest sammensatte regering, vi hidtil har set i Somalia. Fx er præsidenten tidligere leder for de islamiske domstole, som var imod den etiopiske indsats i Somalia. Men regeringen har en stor opgave foran sig i at række endnu bredere ud – også til nogle af dem, der i øjeblikket kæmper mod regeringen med våben i hånd, men som er villige til at opgive den væbnede kamp, siger hun.

Danmark vil ikke selv være til stede med en repræsentation ’on the ground’ i Somalia. Bistanden skal føres ud i livet af internationale organisationer og danske og internationale NGO’er med ambassaden i Nairobi som anker.

Mangel på konsekvens

Peter Hansen, forsker i migration på DIIS, mener politikpapiret mangler konsekvens.

– Udenrigsministeriet erkender i politikpapiret, at situationen i Somalia er omskiftelig og kompleks. Det er ok og fornuftigt, men de drager ikke konsekvensen af det.

I hans øjne tager Udenrigsministeriet ikke de rigtige skridt i forhold til den labile situation.

– Nej, man gør det, man altid gør, nemlig at give penge til EU, Den Afrikanske Union, FN og UNDP, siger Peter Hansen.

Både Anders Knudsen fra Dansk Flygtningehjælp og Peter Hansen fra DIIS er skeptiske over for en af de andre store aktører, som Danmark sætter sin lid til. De ser ikke Den Afrikanske Unions fredstyrke AMISOM som en del af løsningen og mener ikke, den kan sikre fred og stabilitet. Hos befolkningen ses den mere som en besættelsesmagt.

Somaliere i Danmark får rolle

Politikpapiret ønsker som noget forholdsvist nyt at inddrage herboende udlændinge. Udenrigsministeriet vil gå i dialog med den somaliske diaspora i Danmark for at informere om det danske engagement og håber til gengæld at få et bredere kendskab til den aktuelle udvikling i Somalia.

Det hilser den herboende somaliske ekspert i konfliktløsning og somaliske forhold, Maxamed Abshir velkommen, men han så gerne, at Udenrigsministeriet gik endnu længere.

– Der er for langt til Nairobi, siger Maxamed Abshir.

Den danske indsats skal koordineres fra ambassaden i hovedstaden i Kenya, men det ville være mere effektivt i højere grad at bruge somaliere i Danmark og Somalia, mener han.

– Andre ser arbejdet i Somalia som en vanskelig opgave. Jeg ser det som en nem opgave, påpeger Maxamed Abshir, der lige er hjemvendt fra Mogadishu.

Peter Hansen fra DIIS er glad for, at Udenrigsministeriet er begyndt at indarbejde diasporaer i politikkerne.

– Det har vi påpeget som en mangel i lang tid, siger Peter Hansen.

Han mener dog, de ikke bare skulle bruges som kommunikationsrør, men som egentlig udviklingsaktør. Det ville skabe langt større resultater, for diasporaen er en af Somalias vigtigste økonomiske ressourcer.

– Udenrigsministeriets analyse mangler helt at tage højde for, at Somalias er gået fra at være en husdyrsøkonomi til at bygge på de remitter, somaliere i diaspora sender tilbage. Analysen undervurderer diasporaens betydning i forhold til økonomi, politik, kultur og samfundsudvikling generelt. Det er en fejl, påpeger Peter Hansen.

Mette Knudsen, chef for Afrikakontoret, er meget villig til at lytte til gode råd på dette område og ser frem til dialogen med somalierne i Danmark.

– Men når det gælder deltagelse i udviklingsarbejdet, er den nemmeste vej at engagere sig med de danske NGO’ere eller at få sine idéer videreudviklet i samarbejde med Projektrådgivningen, siger hun.

Jan Kjær er journalist og konsulent.