PRAKTISKE OPLYSNINGER

Foto: Scooter foran neon oplyst hus

SÅ MEGET SKAL VI REDUCERE

Verden skal i gang med det måske største økonomiske og praktiske projekt nogensinde: At reducere vores CO2-forurening massivt inden for få årtier.

Målet er at halvere udslippet i år 2050 – i forhold til, hvad vi udledte i år 1990. Formålet er at holde den globale opvarmning på under to grader – et niveau, hvor skaderne stadig er store og omfattende, men hvor mange forskere regner med, at de store klimakatastrofer kan undgås.

Men hvor stammer målet om 50 % i 2050 egentlig fra? For at forstå det, skal man vide, at naturen hver dag gør os en meget stor tjeneste på CO2-fronten. Verdens have, jorde og skove optager nemlig lidt over halvdelen af al den CO2, vi udleder til atmosfæren fra vores huse, fabrikker, biler og fra landbruget.

I alt optager naturen omkring fem mia. ton CO2 af de i dag ni mia. ton CO2 vi udleder hvert år. Meget forsimplet kan man sige, at hvis vi halverer vores udledninger i forhold til nu, kommer vi ned omkring det niveau, naturen kan opsuge. Dermed vil CO2-niveauet i atmosfæren igen blive stabilt frem for at stige konstant.

Helt så nemt er det dog ikke: Naturens evne til at optage ekstra CO2 ser nemlig ud til at blive mindre og mindre med tiden for til sidst stort set at forsvinde.

Og når naturen ikke kan blive ved med at optage vores ekstra CO2, skal vores CO2-udledning faktisk falde til omkring nul i slutningen af århundredet.

EN OPVASKEMASKINE = TRE ETIOPIERE

En gennemsnitlig opvaskemaskine i Europa udleder på et år lige så meget CO2 som tre mennesker fra Etiopien. Et gennemsnitligt airconditionanlæg i et hus i Florida, USA, udleder mere CO2 på ét år, end en person fra Afghanistan eller Cambodja udleder gennem hele sit liv (Kilde: UNDP Human Development Report 2007/2008).


1,6 MILLIARDER UDEN EL

Man kalder det ’den globale energikløft’: Mens vi i Danmark køber elektriske apparater som aldrig før, lever 1,6 milliarder mennesker ifølge Det Internationale Energiagentur helt uden adgang til elektricitet. De fleste i Afrika syd for Sahara og i Sydasien.

Alene i Indien har 500 millioner mennesker – det samme som hele EU – ikke så meget som en elektrisk pære i deres huse. Her bruger man træ eller tørret dyreafføring som brændsel til at opvarme madgryderne.

Adgang til elektricitet er et vigtig element, når et land som Indien skal bringe sig selv ud af fattigdom. Men det er også et stort CO2-problem, når 500 millioner mennesker skal have strøm til bare én elpære hver: Det kræver ligeså meget strøm som det dobbelte af hele Danmarks elforsyning.

Diagram: Mennesker uden adgang til elektricitet (millioner, 2004)

DEN FORKERTE RETNING

Skal vi holde temperaturstigningen under to grader, skal verden derfor ifølge videnskaben begynde at reducere CO2-udledningen mellem 2015-2020, og derefter reducere meget hurtigt mod 2050. Venter vi, kan vi ikke nå målet.

Problemet er, at vi er på vej i en helt anden retning. I øjeblikket øger vi vores udledninger med over 3 % om året, og med dette tempo vil vi have mere end fordoblet vores årlige udledninger i 2050.

Det skyldes, at milliarder af mennesker verden over er ved at blive rigere og mere forurenende. Hundrede millioner hjem får deres første elpære, deres første scooter, deres første tv-apparat og stereoanlæg. Til det skal der bruges mange tusind nye kulkraftværker og dieselgeneratorer og benzintanke. Samtidig bliver vi flere mennesker – omkring 9 milliarder mennesker i 2050 mod 6,4 milliarder mennesker i dag. Udfordringen er derfor ekstrem stor.

DE RIGE SKAL HOLDE FOR

En reduktion på 50 % er baseret på ren klimafysik. Men ikke alle skal reducere lige meget. Danmark og andre rige lande skal ifølge FN reducere med hele 80-95 % i år 2050, mens udviklingslandene i første omgang ’kun’ skal begrænse stigningen i deres udledninger.

Fordelingen er baseret på fairness, evner og ansvar. Den skal også tage højde for udviklingslandenes ret til fortsat at have økonomisk udvikling.

FN’s klimapanel er kommet frem til den præcise fordeling ved bl.a. at beregne, hvilke lande der har den største økonomiske kapacitet og det største ansvar for de udledninger, der allerede er sket. Men også delvis ud fra den moralske antagelse, at vi i fremtiden alle skal have ret til at udlede den samme mængde CO2, uanset om vi er danskere, amerikanere eller indere.

Hvor mange ton må hver verdensborger så udlede i 2050? Lidt over to ton – en femtedel af hvad en dansker udleder i dag.

For to ton på et år kan du tage en rejse til Thailand. Eller du kan opvarme dit hus. Eller køre dagligt i din bil. Eller spise kød og drikke rødvin ofte. Men du kan kun gøre én af tingene – medmindre vi laver grundlæggende om på den måde, vi producerer energi og varer på.

SÅDAN BEGRÆNSER VI PROBLEMET

Der findes ingen enkel løsning, når vi skal finde ren energi nok til ni milliarder mennesker. Men der findes mange gode muligheder. Her er de bedste, ifølge eksperterne.

DOBBELT UDFORDRING

Vi skal skaffe strøm, varme og transportbrændstof nok til en verden med stadig flere mennesker – der ønsker stadig større velstand. Og vi skal gøre energien så ren, at klimaet ikke tager ubodelig skade.

Politikere, forskere og organisationer er ikke i tvivl om, at udfordringen er kolossal, og vi skal i gang allerede nu: Verdens energibehov vokser eksplosivt. Og bygger vi et kulkraftværk i dag frem for fx vindmøller, står det kulkraftværk og udleder CO2 de næste 50-60 år.

Skal vi satse på vind, sol og jordvarme? Eller måske på renere kul og atomkraft? Formentlig det hele på én gang, ifølge Det Internationale Energiagentur. For at skaffe nok ren energi billigst muligt, samtidig med at vi reducerer vores udledninger til det halve i 2050, skal verden på én og samme tid og hvert eneste år opføre:

  • 3750 havvindmøller
  • 14.000 landvindmøller
  • 32 atomkraftværker
  • 20 naturgaskraftværker med undergrundslagring af CO2
  • 35 kulfyrede kraftværker med undergrundslagring af CO2
  • 215 mio. m² solceller
  • 80 solkraftværker
  • 100 biomasse-kraftværker
  • 130 jordvarmeanlæg
  • Et antal vandkraftværker, der svarer til 20 % af Canadas samlede vandenergi.

Dette skal vi gøre hvert eneste år frem til 2050. Derudover skal vi energieffektivisere, skifte til elbiler eller biler med brændselsceller, få vores bygningsvarme fra solvarmeanlæg og meget andet.

Andre eksperter har en anden fordeling af energityperne. Men hvis man fjerner en eller flere af dem, skal der tilføjes mere af andre. Og der er fx grænser for, hvor meget kapacitet der er i verden til fx at bygge vindmøller og hvor mange atomingeniører, der er til at installere kernekraft. Derfor skal langt de fleste af teknologierne bringes i spil på én gang, hvis målet skal nås.

AT SPARE PÅ ENERGIEN – DEN MEST EFFEKTIVE

’Energieffektivitet’ lyder kedeligt – det er sådan noget med elsparepærer, isolering af de utætte lofter med rockwool og at slukke tv’et på kontakten.

Men at spare på energien er uden sammenligning den mest effektive af alle klimaløsninger. I mange beregninger fra internationale organisationer leverer energieffektivitet og energibesparelser 30-40 % af løsningen på klimakrisen. Samtidig tjener borgere og virksomheder ofte penge på besparelsen i løbet af få år.

Tag elsparepærer. Hvis alle danske husstande udskiftede syv gammeldags glødepærer med de nye a-pærer, ville vi ifølge Elsparefonden spare 250.000 ton CO2 om året. Altså hvad der svarer til den samlede CO2-udledning fra næsten 25.000 danskere.

I dag går 10 % af en husstands elforbrug til standby – altså at hjemmets apparater står tændt og venter på input uden at foretage sig noget fornuftigt. Og det ser endnu værre ud i det offentlige: Ifølge Energistyrelsen udgør tændt lys m.m. uden for normal arbejdstid 40 % af mange offentlige institutioners samlede elforbrug.

Der er også et enormt potentiale i noget så gammeldags som isolering af lofter og vægge. Hvorfor gør vi det så ikke bare? En grund er, at der ofte skal investeres store beløb, også selv om pengene tjenes ind igen. Ikke alle har pengene ved hånden, og det er langt fra altid, at vi tænker langsigtet.

Andre barrierer handler om lovgivning: Fx uhensigtsmæssige skatter og afgifter som den straftold på import af kinesiske elsparepærer, der har holdt prisen kunstig høj i EU. Eller at det er danske udlejere, der bestemmer, om en lejebolig skal isoleres bedre. Udlejeren siger nemlig ofte nej, fordi det i givet fald vil være ham, der skal betale, men lejeren, der får glæde af isoleringen i kraft af en lavere varmeregning.

Energieffektivitet handler med andre ord også om at skabe gode regler, der får folk til at handle hensigtsmæssigt.

Foto: Elsparepære

VINDKRAFT – DEN HURTIGST VOKSENDE

Danmark er ikke alene fødestedet for moderne vindenergi, vi fremstiller også mere end en tredjedel af verdens vindturbiner. Selv amerikanske General Electric, en af verdens allerstørste produktionsvirksomheder, må finde sig i at være lillebror i forhold til Vestas fra Randers.

På verdensplan er Danmark også førende ved, at vi får 19 % af vores elektricitet fra vindkraft. USA er førende, målt på mængden af vindenergi i alt. Det er den klart hurtigst voksende energiform i USA og Europa: Der sættes fx væsentligt flere megawatt vindmøller end naturgaskraftværker eller kulkraftværker op i EU-landene.

Ifølge Det Internationale Energiagentur er vindkraft en af de vigtigste kilder til ny CO2-fri energi sammen med vandkraft og atomkraft.

Vindkraft placeret på gode steder (med megen blæst) er i dag økonomisk konkurrencedygtig med gammeldags fossilenergi som olie, kul og gas ifølge Energiagenturet.

I de fleste tilfælde er kul og gas dog billigere; men vind har ligesom anden vedvarende energi en stor fordel: Når en mølle først er bygget, har vinden den samme pris i al fremtid, nemlig gratis (der skal kun indregnes små udgifter til vedligehold). Naturgas, olie og kul risikerer derimod at stige meget i pris i fremtiden - især fordi, der bliver mindre af det.

Der er dog også problemer med vindkraft. En vindmøllepark leverer kun elektricitet, når vinden blæser, og kræver derfor, at der er et konventionelt kraftværk, der kan levere al elektricitet, når det er vindstille.

Og når det blæser meget, kan der være overskud af elektricitet, som endnu ikke kan lagres, og som vi i Danmark derfor er nødt til at eksportere gratis til nabolandene.

Løsningen på det problem kan være også at bruge vindenergi til opvarmning ved hjælp af fjernvarme eller varmepumper i private hjem. Eller til opladning af el-biler om natten. På globalt plan er der dog så få vindmøller, at problemet med overskuds-el først vil opstå om mange år.

SOLEN – DET STØRSTE POTENTIALE?

I Marstal på sydhavsøen Ærø ligger verdens største solfangeranlæg til fjernvarme: 18.365 m² sorte paneler – svarende til tre fodboldbaner – der står lænet i 30-40 graders hældning for at få mest mulig sol.

Allerede i det tidlige forår kan Marstal Fjernvarme slukke helt for oliekedlerne og lade solfangeranlægget tage over. Derefter leverer anlægget al varme og varmt vand til sine 1450 husstande, ofte helt til oktober.

Eksemplet viser, at selv i det kølige nord kan solvarme gøre en forskel. Og under varmere himmelstrøg ligner solvarme en regulær vinder.

I ørkenområder med konstant solskin som Andalusien i Spanien eller uden for Los Angeles i USA opfører ingeniører nu enorme såkaldte koncentrerede solkraftanlæg. Her opvarmer store parabolspejle vand eller smeltet salt til mange hundrede grader, og bruger energien til at drive en turbine og skabe strøm.

Anlægget oplagrer solenergien som varme, og kan levere strøm i seks-syv timer efter mørkets frembrud. Dermed kan et solkraftanlæg faktisk levere stabil energi på linje med et kulkraftværk langt det meste af døgnet.

Koncentreret solkraft er også en teknologi, der er meget velegnet for det fattige Afrika. De varmeste områder af Saharaørkenen modtager så meget solenergi, at et område på størrelse med blot to tredjedele af Jylland i teorien kunne levere elektricitet til samtlige 500 millioner EU-borgere.

Vi kan endnu ikke udnytte al energien. Og det vil være endog meget dyrt at bygge solkraftanlæg i Sahara og transportere strømmen via kæmpe jævnstrømsledninger til Europa. Alligevel mener flere forskere, at det på lang sigt vil kunne betale sig at gøre fattige Sahara til en af verdens største leverandører af ren energi.

En anden teknologi kender de fleste: nemlig solceller, der direkte omdanner solenergi til elektricitet. Problemet ved solceller er, at de stadig er langt dyrere end vind, solkraft eller gammeldags fossilenergi. Men priserne falder konstant, og solcellerne bliver stadig mere effektive.

Del denne historie med dine venner, eller deltag i debatten på: http://www.devarmelande.um.dk

COMEBACK TIL ATOMKRAFT

Foto: Køletårne fra kraftværk

»Sig nej, sig nej på dine egne og på dine børn og børnebørns vegne«, sang rockgruppen Gnags tilbage i 1977. Men det var, før den globale opvarmning kom på den politiske agenda, og atomkraft har fået en genkomst som en kerneklimaløsning. Atomkraft leverer 17 % af verdens elektricitet i dag.

Nyere atomkraftanlæg er langt sikrere end den type, der nedsmeltede i Tjernobyl i det tidligere Sovjetunionen i 1986. Og den næste generation kan blive endnu sikrere: Ingeniørerne har planer om atomkraftværker med ’passiv sikkerhed’, der er konstrueret til at lukke ned af sig selv ved uheld.

Andre fremtidige anlæg kan bruge langt mere af uranen og skaber dermed minimale mængder radioaktivt affald. Men teknologierne forventes tidligst på markedet i 2030. Indtil da er problemerne med atomaffald uløste.

Fortalerne mener dog, at CO2-truslen er langt større og vigtigere end atomkraftens eventuelle sikkerhedsproblemer, der også inkluderer, at atommateriale kan anvendes af usikre regimer og terrorister til at fremstille a-bomber.

Et mere praktisk problem er, at det er svært nok at nå bare at bygge erstatninger for de aldrende atomreaktorer, verden allerede har. Mangel på atomkraftingeniører (mange af dem også aldrende) og flaskehalse på enkeltdele er blandt problemerne.

Fx findes der kun én fabrik i verden, Japan Steel Works, der er i stand til at lave en atomreaktors 600 ton tunge kerne i ét stykke. Og fabrikken kan kun lave fire om året.

Den største barriere i øjeblikket er dog nok prisen: Flere nyere undersøgelser tyder på, at fremtidig atomkraftenergi kan blive meget dyr for forbrugerne – i omegnen af to-tre gange dyrere end kul, gas og vind.

JORDVARME – MERE END VARM LUFT

Finanskrisen afslørede som bekendt i 2008, at der var rigtig meget varm luft i Island. Man skal faktisk ned under jorden for at finde en af de få ting, der ikke var blæst kunstigt op i værdi. Og det er paradoksalt nok netop varm luft – i form af damp.

Den atlantiske ø er førende i verden på jordvarme – eller geotermisk varme, som det hedder i fagsproget, når man henter den dybt nede. Energikilden leverer mere end 90 % af opvarmningen i de islandske hjem og mere end 30 % af elektriciteten. Og nordboerne kan blive centrale i forsøget på at få teknologien udbredt.

Ifølge eksperterne (også dem uden for Island) er der rigtig store potentiale: Geotermiske hot-spots er spredt ud over hele kloden og ligger stort set, hvor der også er markant jordskælvsaktivitet. Altså i Sydeuropa, Østafrika, Øst- og Sydøstasien, samt på vestkysten af Nord- og Sydamerika.

Hovedårsagen til at geotermi/jordvarme ikke er mere udbredt, er dels uvidenhed, dels at start-omkostningerne er relativt høje. Men er der først hul igennem til dampen, der typisk hentes et par kilometer nede, kan driften koste næsten lige så lidt per kilowatttime som kulkraft – og mindre end for eksempel vind.

Det betyder, at det ofte også kan betale sig at hente jordvarme uden for hot spots’ene, især den lidt mere primitive slags, hvor man bare skal få meter ned.

I Sverige er der sket en tidobling i de seneste år, og herhjemme er man også så småt ved at komme med. Stadig flere almindelige danske parcelhusejere får lagt jordvarmerør i haven. Og energikoncernen DONG Energy vurderer, at der bl.a. er store mængder geotermisk varme i den københavnske undergrund.

DE GRØNNE DANSKE TEKNOLOGIER

Danmark er en af verdens førernationer, hvad angår klimateknologier – også kaldet clean tech:

  • Vind: Vestas, Siemens Windpower (tysk, men med hovedkvarter i Danmark), LM Glasfiber (verdens største producent af møllevinger).
  • CO2-lagring: Nordjyllandsværket håber på i 2013 at kunne lagre 90-95 % af CO2’en fra skorstenen to kilometer under den nordjyske muld.
  • 2. generation biobrændstof: Novozymes, Danisco, Biogasol.
  • Fjernvarme: Mange selskaber, dansk specialitet. Fjernvarme, typisk distribution af opvarmet vand fra kraftværker, dækker 60 % af det danske varmebehov. Såkaldt kraftvarme – samproduktion af el og fjernvarme, bl.a. lavet på affald, har stort potentiale, også eksportmæssigt.
  • Lavenergi-huse: Rockwool (isolering) og Velux (energirigtige vinduer)
  • Solvarmeanlæg: VKR Holding (en af Europas største)
  • Termostater: Danfoss.
  • Energibesparelser i maskiner: Grundfos.

CO2-NEUTRAL KULKRAFT – EN REEL LØSNING?

Samtidig med, at verden har fået øjnene op for global opvarmning, har den også skruet op for den mest klimaskadelige energiform: Kulkraft.

Energi fra kul sender dobbelt så meget CO2 ud i atmosfæren som fx naturgas pr. produceret enhed. Men kul er billigt, og der er meget store mængder af det i alle verdensdele. I Kina bygger man nu et kulfyret kraftværk om ugen.

Også i Europa er vi begyndt at opføre flere kulkraftværker. Mere end halvdelen af de rige OECD-landes kulkraftværker er i dag over 30 år gamle, og de skal snart skiftes ud.

Mange steder i verden forskes derfor intensivt i kulkraft med CO2-lagring, hvor kraftværkets røg renses for CO2, der pumpes gennem store rørsystemer ned i gruber i undergrunden. Det eksperimenterer bl.a. Vattenfall med på Nordjyllandsværket i Aalborg.

Vi kender endnu ikke CO2-lagrings potentiale, men én ting står klart: Det bliver dyrere end almindelig kulkraft. Især fordi det koster 20-30 % ekstra energi bare at udskille CO2’en og pumpe den ned i undergrunden.

RENERE BILER – EL, BRINT ELLER GRØNNERE BENZIN?

Transport står alene for 13 % af klodens CO2-udledning, og i takt med at flere og flere mennesker kører motorcykler og biler, stiger problemet.

Elbiler ser ud til at blive en af kerneteknologierne til at gøre verdens transport grønnere, for de er langt mere CO2-venlige end benzin- og dieselbiler. Og de er blevet langt fiksere end dengang, motorjournalister døbte dem »badekar vendt på hovedet«. Men der går nok mindst fem år, før elbilerne står forrest i butikkerne.

Endnu længere ude i fremtiden finder vi brintbilen. Ja, en del eksperter mener faktisk, at brintbrændstof er så dyrt og energikrævende at producere, at teknologien måske aldrig nogensinde vil blive økonomisk og miljømæssigt fordelagtig.

Indtil videre må vi altså primært nøjes med oliedrevne køretøjer – hvor der dog er mulighed for at erstatte olien med biobrændstof.

Men biobrændstoffer er kontroversielle: Hovedårsagen til fødevarekrisen 2007-08 var ifølge bl.a. Verdensbanken netop den eksplosive efterspørgsel på biobrændstof. Afgrøder fra verdens marker bliver i stigende grad lavet om til benzin og diesel, fordi landmændene kan få mere for dem på den måde end ved at producere mad til de fattige.

Resultatet er, at priserne på fødevarer ryger i vejret. Og at der fældes regnskov i bl.a. Malaysia og Indonesien for at plante endnu flere bioafgrøder.

Hertil kommer, at langt hovedparten af dette 1. generations biobrændstof er så energikrævende at producere, at CO2-regnskabet er dårligere end med traditionel benzin og diesel.

Der er derimod stort potentiale i 2. generations biobrændstof, som ikke skaber fødevaremangel: På Bornholm får firmaet Biogasol fx særlige bakterier til at tygge halm og trærester og spytte benzin – eller rettere alkohol – ud i den anden ende.

En anden type er Novozymes’ enzymer, der gør det lettere at trække brændstof ud af restprodukter fra landbruget.

En tredje mulighed er biobrændstof lavet af alger og søsalat, hurtigvoksende havplanter, som bruger CO2 som gødning, og som man derfor kan dyrke i store vandtanke tæt på kulkraftværker. Men endnu er heller ikke disse teknologier effektive og rentable nok.

Foto: Skovafbrænding

BEVAR SKOVENE – OGSÅ FOR KLIMAETS SKYLD

Rovdrift på verdens skove går ikke kun ud over dyr og planter, den udløser også store mængder CO2 til atmosfæren. Træer opsuger CO2, faktisk udløses hele 20 % af klodens årlige CO2-udledning, når bønder i især den fattige del af verden brænder skov af for at skaffe jord til afgrøder.

Skovafbrændingen forværrer også effekterne af global opvarmning ved at ændre på fugtigheden lokalt og skabe vandmangel. Ikke mindst i verdens største regnskov, Amazonas, som forskerne frygter, vil blive delvist omdannet til savanne.

Får man folk til at lade være med at hugge skoven ned, vil det således have både en stor umiddelbar og langsigtet effekt på verdens CO2-udledning. Men hvordan får man dem til det? Skovfældning giver trods alt mange penge til landmænd i de fattige lande, dels som tømmer, dels som ny jord til at dyrke afgrøder på.

Derfor forsøger de internationale klimaforhandlere at lave et system, der belønner lande for at bevare deres skov, og hvor det kan kontrolleres, at skoven ikke fældes alligevel.

LAVTEKNOLOGI – ALLE HAR RET TIL EN FED OVN

Det lyder nok som lavteknologi for folk, der kommer fra et land med reklameslogans som »Alle har ret til et fedt køkken«. For ovnen i Kileleshwa Primary School i Kenyas hovedstad Nairobi står under et halvtag, ser primitiv ud og skal fodres med brænde.

Men lavteknologi skal også være med til at redde verden fra klimakrisen: Brændeforbruget i ovnen er 70 % mindre end i et traditionelt afrikansk åbent ildsted. Der udledes altså 70 % mindre CO2. Samtidig er der næsten ingen af den sundhedsskadelige røg, der ellers er en fast del af madlavningen i Afrika – og som ofte resulterer i luftvejssygdomme.

Hertil kommer, at disse ovne også bidrager til, at der plantes flere CO2-opsugende træer i Kenya. Regeringen tilbagebetaler nemlig momsen på dem, på betingelse af, at pengene bruges til træplantning.

De mange fordele betyder, at FN’s udviklingsorganisation UNDP efterlyser flere projekter som dette – der oven i købet er udviklet af et kenyansk firma: RTE (Rural Technologies Entreprise), og således er lokalt forankret.

Foto: Ovnen i Kileleshwa Primary School i Kenyas hovedstad Nairobi

VI MALER BYEN HVID – ELLER GRØN

Det lyder som en idé fra et Anders Andblad, men den er god nok: Mal tagene og vejene i verdens byer hvide eller lyse, og det vil reducere den globale opvarmning mærkbart. For når tagene er hvide, reflekterer de noget af solens stråler, så den ikke varmer kloden så meget op.

Beregninger viser, at hvis man gjorde det i alle verdens byer, ville det svare til at fjerne alle verdens biler – 600 mio. stk. – fra vejene i 18 år.

Strategien har andre gode effekter. I verdens varme byer vil den reducere behovet for aircondition og dermed dyr elektricitet. Det gør, at det f.eks. i Los Angeles faktisk økonomisk kan betale sig. Det er nu lovpligtigt i Californien, at nye, flade tage skal være hvide og at skrå tage skal være i lysreflekterende ’kølige’ farver.

Andre steder i USA har man ligesom i Europa fokus på grønne tage: relativt flade tage, bevokset med græs, urter og andre planter. Fordelene er mange: tagene holder på varmen om vinteren og reducerer behovet for airconditioning om sommeren. De opsamler også meget regnvand, så kloakkerne ikke så let bliver overbelastede.

14 % af de offentlige, flade tage i Tyskland er grønne, og også lande som Østrig, Schweiz og Sverige er langt fremme her. Beregninger fra bl.a. danske Orbicon har vist, at et grønt tag på et parcelhus kan spare op mod et ton CO2 om året – altså omkring en tiendedel af en gennemsnitsdanskers udledning.

SÅDAN GØR DU SELV EN INDSATS

Der er meget, du selv kan gøre for at mindske din udledning af CO2 – det man også kalder ’dit CO2-fodaftryk’. Men skal vi nogensinde ned på 1-2 ton årligt – som videnskaben anbefaler – så skal der politiske tiltag til.

Det er nemt for den enkelte borger at skrotte de gamle glødepærer, men umuligt at skrotte et kulkraftværk. Det er dog ret let for de fleste danskere at skrabe et ton eller to af det årlige udslip, der i gennemsnit er cirka 10 ton per dansker per år.

Nogle ting batter meget, men kan føles meget hårde – fx at droppe den årlige ferietur sydpå. Andre ting kræver kun små ofre, fx at købe et A++-mærket køleskab i stedet for den billigere, mere strømslugende model.

Enkelte ting, som fx at afsværge plastikposer i supermarkedet, er mere symbolske end egentlig virksomme, i hvert fald hvis du kun tænker på klimaet. Det sparer klimaet for sølle 15 kilo CO2 om året. Men på den anden side kan mange små handlinger løbe op.

DE 4 STORE

Du kan selv gøre en del for at mindske din påvirkning af klimaet. De fire store er: Bedre isolering, færre kilometer i bil, færre flyture og færre røde bøffer.

KØR MINDRE I BIL

Masser af danskere pendler til og fra arbejde i deres bil. Det er nemt og fleksibelt, men det koster CO2.

En bilist i en almindelig benzindreven personbil, der pendler 30 kilometer hver vej, udleder omkring 6 kilo om dagen. Hvis han eller hun kører på arbejde 200 dage om året, så ryger der 2,5 ton CO2 op i luften – mere end dobbelt så meget som en gennemsnitlig inder udleder alt i alt.

Derfor er en af de mest klimavenlige handlinger at sælge bilen, fylde den med flere passagerer, eller bare droppe nogle af bilturene. Udskifter du bilen med fx toget, nedsætter du din CO2-udledning til en tiendedel, når du pendler til og fra arbejde: blot 250 kilo om året ifølge beregninger fra Miljøministeriet. Bilen er særlig slem i bykørsel. På lange strækninger er regnskabet lidt bedre.

Foto: Passagerfly lander i solnedgang

FLYV MINDRE, ELLER BETAL AFLAD

Tag flyveren til Thailand frem og tilbage, og du har allerede ledt 1,9 ton CO2 ud til atmosfæren. Så det er langt mere klimaskånsomt at holde sin ferie i Præstø end i Phuket. Også kortere ture udleder meget CO2. En ferietur til Italien med fly slipper 500 kilo CO2 ud i atmosfæren pr. person.

Mange danskere har gjort det til en livsstil at rejse ikke kun på sommerferie, men også på skiferie eller solskinsferie om vinteren. Og måske en storbytur i foråret eller efteråret. Det betyder, at der er opstået et marked, hvor man kan betale CO2-kompensation for sin flyvetur.

Fx samarbejder selskabet Apollo Rejser med miljøorganisationen Green Seat, som via forskellige projekter sørger for at kompensere for det CO2-udslip, ens flyrejse forårsager.

Der er flere problemer med den type CO2-kompensationer. Det kan først og fremmest være svært at gennemskue, i hvor høj grad projekterne rent faktisk sænker verdens CO2-udledning.

Hjemmesiderne bruger samtidig vidt forskellige metoder til at finde ud af, hvor mange ton CO2 din flyvetur har udledt og dermed hvor meget, du skal kompensere. Et par af de sider, som uvildige eksperter anbefaler, er http://www.climate-friendly.com og http://www.greenseat.com.

TI TON PER HOVED

En gennemsnitsdansker udleder godt ti ton CO2, men det er når man medregner vores fabrikker, kontorer og offentlige bygninger. Vores personlige udledning er i gennemsnit noget mindre: Omkring seks ton CO2 per person for energien i hjemmet, de varer vi køber, og den benzin eller diesel vi bruger til transporten (Hertil kommer så udledning af, hvad der svarer til et par ton årligt af de øvrige drivhusgasser metan, lattergas m.v.).

HELLERE 13.000 KM I SKIB END ÉN KM I BIL

Det virker logisk for mange klimabevidste forbrugere, at det er bedre for klimaet og den globale opvarmning at køre ud til det lokale gårdsalg end at købe supermarkedsvarer, der er transporteret den halve klode rundt.

Men kigger man på tallene, ser virkeligheden anderledes ud. Det er nemlig din korte biltur til gården, der for alvor batter i varernes klimaregnskab.

Tag fx et kilo argentinsk oksekød. Kødet er sejlet omkring 13.000 km til Europa. Men skibstransport er den mindst CO2-udledende transportform. Der udledes kun 10 gram CO2 til atmosfæren, når et skib transporterer et ton varer en kilometer. Så transporten af en argentinsk oksesteg på et kilo giver en udledning på omkring 130 gram CO2 til atmosfæren.

Tager du derimod bilen ti kilometer til et gårdsalg for at købe dansk oksekød, udleder du 1,6 kilo CO2 til atmosfæren – 12 gange mere.

Eksemplet viser, at den klimarigtige handling ikke nødvendigvis er at købe præcis den rigtige vare – den klimarigtige handling er at gå eller cykle ned til butikken frem for at tage bilen.

BETAL AFLAD TIL KLIMAET

Vil du gøre noget for klimaet uden alt besværet med at skifte livsstil, isolere og droppe flyture? Så er løsningen måske at betale sig fra det. Man kalder det at ’neutralisere sit CO2-fodaftryk’. Ideen er, at man på en hjemmeside taster sin destination ind og derefter betaler et beløb, der afhænger af, hvor lang ens rejse er. Beløbet går typisk til træplantning, solfangere eller andre vedvarende energi-projekter i udlandet.

På hjemmesiden http://www.1tonmindre.dk kan du udregne, hvor meget din personlige CO2-udledning er. Fx 6,7 ton. Derefter kan du besøge en af mange hjemmesider på nettet, der tilbyder at neutralisere din udledning ved at støtte vedvarende energiprojekter, der sænker udledningen et andet sted i verden.

Besøg fx amerikanske The Carbon-neutral Company på http://www.carbonneutral.com eller investeringsbanken JP Morgans Climate Care på http://www.jpmorganclimatecare.com.

ISOLER DIT HUS

Af alle klimavenlige løsninger er en velisoleret bolig den bedste og billigste, ifølge bl.a. FN’s klimapanel. Bygninger står i Danmark for 40 % af vores energiforbrug, og som tommelfingerregel går to tredjedele til opvarmning, afkøling og ventilation.

Der er derfor rigtig meget at spare, hvis man isolerer sit hus. Bare ved at isolere loftet kan et almindeligt enfamilieshus gøres markant mere energirigtigt. Ifølge Klimaministeriets hjemmeside http://www.1tonmindre.dk kan du spare klimaet for op mod 1,5 ton CO2 om året – og samtidig spare en god slat penge på det.

Hvis der er tale om et uisoleret hus af ældre dato, kan en gennemisolering af huset ifølge tyske beregninger faktisk spare 11 ton CO2 hvert år og 1.000 kr. på varmeregningen – hver måned. Hvorfor gør folk det så ikke bare, kunne man spørge. Det gør de også, men det er en stor og dyr investering, så derfor isoleres huset typisk først, når fx taget alligevel skal skiftes.

Energirigtige boliger er i det hele taget en kerneløsning på vores CO2-udledning. Hvis alle boliger i Danmark blev udskiftet med nye lavenergiboliger eller blev gennemgribende renoveret på en energirigtig måde, vil vi ifølge DTU kunne reducere energiforbruget til opvarmning med 80 % frem til 2050.

GRØN STRØM ER IKKE ALTID GRØN

Grøn strøm. Naturstrøm. Der findes flere selskaber på det danske elmarked, der tilbyder deres kunder såkaldt grøn elektricitet – altså at strømmen i dit hjem garanteret stammer fra vindmøller, vandkraft og anden energi, der udleder intet eller meget lidt CO2.

Det lyder besnærende, men er blevet kritiseret for i virkeligheden ikke at gøre noget for miljøet og klimaet. Fx kan kunderne blive forledt til at tro, at strømmen i stikkontakten rent faktisk er en anden og renere strøm end naboens. Det er dog ikke rigtigt. Strømmen er den samme blanding af kulkraftholdig strøm, naturgasstrøm og vindkraft som alle andres.

I realiteten betaler du i stedet et ekstrabeløb, der støtter fx svensk vandkraft eller dansk vindenergi. Problemet er bare, at det har en meget begrænset effekt på verdens CO2-udledning, hvis overhovedet nogen.

Du er langt fra garanteret, at din ekstraomkostning går til yderligere vandkraft eller vindkraft og ikke bare mere profit til elselskabet.

Fx er vandkraft i Sverige allerede fuldt udbygget, og dine penge vil derfor ikke give mere grøn energi. Det er derfor vigtigt at læse grundigt om produktet, før du investerer i såkaldt grøn strøm.

Der er også andre typer af el-produkter end grøn strøm. Fx tilbyder nogle selskaber at købe CO2-kvoter og destruere dem. CO2-kvoter er EU’s forureningstilladelser, og hvis du køber en CO2-kvote på et ton CO2, er der en virksomhed i EU, der skal sænke sin CO2-forurening med ét ton.

Der findes også produkter, hvor en del af din elregning går til at støtte vedvarende energi i udviklingslandene. I begyndelsen af 2009 lancerede elselskabet Natur-Energi produktet NØDSTRØM, hvor 8 % af din elregning går til Folkekirkens Nødhjælps klimaindsats for verdens fattige.

KVOTESYSTEM SLUGER DINE BESPARELSER

Hjælper det at spare på strømmen? Selvfølgelig hjælper det, vil de fleste nok sige. Men helt så simpelt er det faktisk ikke. Danmark er som medlem af EU nemlig underlagt EU’s kvotesystem for CO2-udledninger.

EU skal reducere sin CO2-udledning med 8 % i 2008-2012 i forhold til 1990-niveau.

Derfor har EU udstedt en begrænset mængde tilladelser for kraftværkerne til at udlede CO2, som de ikke må overskride. Gør de det alligevel, må de købe sig til CO2-kvoter hos firmaer, der ikke har behov for dem.

Systemet sørger for, at EU sparer på CO2’en der, hvor det er billigst. Men det betyder også, at hvis en masse danskere sparer på strømmen, så har fx energiselskabet DONG Energy ikke så meget brug for deres CO2-kvoter. Dem sælger de så videre til fx et spansk energiselskab, der derfor ikke behøver at reducere så meget som ellers. EU’s kvotesystem annullerer altså dine anstrengelser.

Nogle mener dog, at elbesparelser stadig er en moralsk rigtig ide, fordi det i længden gør det nemmere for politikerne at vedtage strammere og strammere krav. Og samtidig sparer det dig penge.

KØB A++-KØLESKABE

Køleskabe og frysere står for 15 % af forbruget af elektricitet i danske hjem ifølge Elsparefonden. Men der er kæmpe forskel på de enkelte modeller, og et køleskab, der er 10-15 år gammelt, kan snildt bruge 50 % mere strøm end et moderne køleskab.

EU indførte for mange år siden en mærkningsordning, der gør det nemt at vælge et energirigtigt køleskab eller fryser. Du kan spare miljøet for 175 kilo CO2 om året ved udskifte dit B-mærkede køleskab med den højeste energistandard på markedet, A++.

SÅDAN SPARER DU CO2 – OG PENGE

Det kan godt lade sig gøre at skrabe et ton eller to af din og din families CO2-udledning. Her er en række måder, du kan spare CO2 og ofte også penge i dit hjem:

Illustration: SÅDAN SPARER DU CO2 – OG PENGE
Se billede i fuld størrelse

I lang tid var det kun de mindre kendte mærker, der overhovedet førte A++, men nu er de mere veletablerede firmaer som Siemens også kommet med på vognen.

Det køleskab, du skifter ud, skal dog ikke være alt for nyt. Det kræver også energi, CO2 og andre ressourcer at producere et køleskab, og det er ikke energirigtigt at udskifte et relativt nyt køleskab, bare for at spare CO2.

Der er også en anden faldgrube. Energimærkningen dækker over, hvor meget strøm køleskabet eller fryserne bruger pr. liter. Derfor kan et køleskab i amerikanerstørrelse godt få den bedste bedømmelse, A++, selv om det bruger langt mere strøm end et lille A-køleskab.

HUSET, DER BRUGER EN TIENDEDEL ENERGI

Kun 700-1000 kroner i varmeudgift om året for en hel villa. Der er store mængder af penge, energi og CO2 at spare, hvis man køber eller får opført et såkaldt passivhus.

Det er et hus, der er designet til at bruge meget lidt energi til opvarmning, fordi huset er velisoleret og ofte designet, så opvarmningen faktisk stort set kommer fra den menneskelige aktivitet i hjemmet og varmen fra det varme vand.

Det næste store skridt er det energineutrale hus. Det går ud på at kombinere jordvarme med solfangere og varmefangere og flere andre teknikker, der sørger for at huset bliver fuldstændigt selvforsynende med energi. Faktisk kan huset ligefrem eksportere energi til elnettet, så din elmåler populært sagt vil køre baglæns.

SKIFT COMPUTEREN

Ifølge Elsparefonden går 12 % af vores elforbrug i gennemsnit til vores computer og dens udstyr – printer, internetmodem, router, og hvad der ellers er.

Hvis du er ejer af en computer af ældre dato med en gammeldags skærm, er computeren og dens udstyr ofte det stykke i teknik i hjemmet, der bruger mest strøm. Mere end køleskabet.

Du kan spare strøm for mere end 600 kr. om året ved at udskifte den gamle computer med en bærbar.

Husk også at slukke for computeren. Du kan købe en elspareskinne og sætte al computerudstyret i samme skinne. Så kan du slukke for det hele på én kontakt.

DEBAT OG KONKURRENCER PÅ NETTET

Gå ind på http://www.devarmelande.um.dk, og deltag i debatten om de klima-udfordringer, som verden står overfor. Her kan du også dele afsnit eller fakta fra Turen Går Til De Varme Lande med dine venner via Facebook. Du kan diskutere med andre interesserede og deltage i konkurrencer om at finde de bedste historier og billeder, der viser klimaforandringerne, og komme med bud på, hvad vi kan gøre ved dem.

SKIFT PÆREN

Du kan få fire gange så meget lys for den samme mængde elektricitet og CO2-udslip ved at vælge en god A-pære i stedet for de gamle pærer med glødetråd i.

Selv om de stadig er dyrere i indkøb, er det hurtigt tjent hjem. Dels ved en lavere elregning, dels fordi de holder mellem 6 og 15 gange længere.

Du kan spare 100 kilo CO2 om året ved blot at udskifte tre 60 watts pærer, der er tændt i fire timer om dagen, med A-pærer.

A-pærer er en mini-version af de kendte, aflange lysstofrør. De er blevet langt bedre med årene, men har stadig nogle problemer. Det tager typisk lidt tid, før de når fuld lysstyrke og så er deres farvegengivelse lidt ringere end gammeldags pærer.

Der fås A-pærer med en farvegengivelse, der er tæt på glødepærens, men ifølge Elsparefonden fås de stort set ikke i Danmark, fordi importørerne ikke mener, at der er et marked for dem. De er ikke helt så energirigtige som de traditionelle A-pærer.

Hvis man er bekymret for kvaliteten af lyset fra pærerne, kan man vælge en glødepære eller halogenpære på steder i hjemmet, hvor farvegengivelse er vigtig, fx over spisebordet og spejlet i badeværelset.

DET KLIMAVENLIGE SPISEBORD

En stor del af danskernes udledning af drivhusgasser skyldes det, vi putter i munden – vores mad, drikke og den energi vi bruger til at tilberede maden med. Men der er store forskelle på, hvor meget de enkelte råvarer belaster klimaet.

Grøntsager og kornsorter hører som hovedregel til i den bedre ende af spektret, mens kød befinder sig i den dårlige ende. Det skyldes, at der skal bruges ganske store mængder af foder til at opfostre fx et svin, og det kræver energi og gødning at producere foder – og dermed udledning af CO2.

Det gør det ikke bedre, at der skal bruges store landområder til at producere dyrefoderet, og ofte skaffes de marker ved at fælde skov. Fx i regnskoven i Brasilien. I teorien kunne vi ifølge en hollandsk rapport fra 2009 løse op mod halvdelen af klimaproblemet frem mod 2050, hvis alle i verden blev vegetarer og lod markerne til foder gro til med buske og skov. Undersøgelser viser dog, at kød er noget af det, som folk er mindst tilbøjelige til at spare på af hensyn til klimaet.

Den værste klimasynder er rødt kød. Det skyldes, at især køer udleder enorme mængder af drivhusgassen metan, når de bøvser og prutter. En dansk malkeko udleder, hvad der svarer til cirka 10 ton CO2 om året i drivhusgasser - det samme som en gennemsnitsdansker.

Vi spiser i gennemsnit 30 kilo okse- og kalvekød om året, svarende til en udledning på 600 kilo CO2. Resten af verden følger godt efter. Verdens kødforbrug vil ifølge FN’s fødevareorganisation FAO fordobles frem mod 2050.

Det er dog heller ikke alle grøntsager, der er grønne. Tomater kan have et ganske højt udslip, hvis de er dyrket i et opvarmet drivhus, sådan som de ofte er i Danmark. Og fordi økologiske grøntsager ofte gror langsommere og ikke bliver nær så store – udbyttet er lavere – kan de faktisk have et større CO2-udslip pr. grøntsag end konventionelt dyrkede grøntsager. Det er også vigtigt, om varerne har været frosne eller er friske. Et kilo frossen fiskefilet er faktisk årsag til en CO2-udledning på næsten otte kilo.

CO2-madpyramide: Jo højere en fødevare er placeret i pyramiden, jo højere klimabelastning har den. Derfor lyder det klimavenlige kostråd: Spis mest fra bunden og mindst fra toppen

CO2-madpyramide: Jo højere en fødevare er placeret i pyramiden, jo højere klimabelastning har den. Derfor lyder det klimavenlige kostråd: Spis mest fra bunden og mindst fra toppen
af pyramiden.

CO2-madpyramiden er udviklet af Philip Giødesen Lund og Lars Krogsgaard Madsen i forbindelse med et projekt i Videnskabsbutikken på DTU i samarbejde med Lyngby-Taarbæk kommune. For yderligere info om pyramiden kontakt: msj@man.dtu.dk

SLUK FOR APPARATERNE

Foto: Grillrist over åben ild

10-15 % af elforbruget i dit hjem går til standbyforbrug, det vil sige apparater, der står og bruger strøm, selv om du ikke bruger det. Man kalder dem for energivampyrer.

Det kan være en god idé at slukke for dit elektroniske udstyr på kontakten. Værst er computeren, dvd-optageren, spilkonsollen (der kan være en rigtig elsluger) og mange strømforsyninger. For eksempel dem, der leverer strøm til halogenlamperne i køkkenet. Man kan mærke på strømforsyninger – transformatorer – om de er varme, selv om de ikke bruges til noget. Så sluger de elektricitet.

Det er dog ikke altid nemt at gennemskue, hvad der bruger meget strøm i hjemmet. Nogle mistænker måske deres tv-apparater, men mange moderne LCD-fladskærme bruger stort set intet strøm i standby, mens den gamle VHS-maskine under tv’et måske suger strøm som en kummefryser.

HOLD DIG FRA STENKUL

Mange sværger især til grillkul af typen stenkul, der markedsføres med navne som Heatbeads. De har nemlig en lang brændtid og høj varme. Men kullene stammer fra kulminer i Australien og Polen og svarer til kul, man bruger i kulkraftværker.

Stenkul er langt mere CO2-skadelige end trækul og træbriketter, fordi kullene er millioner af år gamle fossile brændsler, der helst bør efterlades i jorden. Trækul fra fx Sverige er mere CO2-venlige, da kullene er lavet af fældede træer fra skove, der bliver genplantet.

VASK TØJET I KOLDT VAND

Tøjvask er en af hjemmets helt store energislugere. Det kræver meget strøm at varme vandet til tøjvasken op, og jo højere temperaturer, du vasker tøjet ved, jo mere CO2 koster det. Men vi kan sagtens vaske tøjet ved fx 20 grader og stadig få det helt rent, vurderer Informationscenter for Miljø og Sundhed.

Ifølge Forschungsinstitut Hohenstein – et uafhængigt testlaboratorium i Tyskland – er det nemlig dokumenteret, at 99,7 % af alle bakterier i tøjet bliver slået ihjel uanset vasketemperaturen. Man skal blot huske at bruge vaskepulver, der er beregnet til de lave temperaturer.

Teknologisk institut anbefaler dog stadig, at man vasker fx karklude og andre meget beskidte tekstiler ved høje temperaturer.




Denne side er kapitel 10 af 12 til publikationen "Turen Går Til De Varme Lande".
Version nr. 1.0 af 14-08-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/9398/index.htm

 

 
 
 
  Politikens Forlag A/S, Udenrigsministeriet © | www.um.dk