BLIVER DANMARK ET SMØRHUL?

Foto: KRAFTIGE SKYBRUD GIVER ALLEREDE NU PROBLEMER FOR BL.A. TOGTRAFIKKEN I DANMARK. HER VED GRÅSTEN I 2007.

KRAFTIGE SKYBRUD GIVER ALLEREDE NU PROBLEMER FOR BL.A. TOGTRAFIKKEN I DANMARK. HER VED GRÅSTEN I 2007.

Meget mildt vejr, palmer og masser af sol. Det lyder som noget, vi kun kan glæde os til, men vi vil også opleve negative konsekvenser af klodens ændrede klima. Kraftigere storme, nye sygdomme, hedebølger og oversvømmelser følger med det varmere vejr.

Om aftenen 20. august 2007 oplevede Gråsten i Sønderjylland Danmarks hidtil værste skybrud. På halvanden time faldt der 142 mm regn – det ville svare til, at der bankede cirka 450 liter ned i sekundet på en fodboldbane. De vandmængder fik Gråstens lille vandløb Fiskbækken til at svulme op til 8-9 meters højde og komme buldrende ned mod en jernbanedæmning med 80 km i timen.

Dæmningen kunne ikke holde til denne højtryksspuler. Så da det første morgentog til Sønderborg kom trillende dagen efter kl. 04.30, styrtede jorden sammen, og toget kørte over på skinner, der hang fritsvævende i luften. Ifølge eksperterne var det meget heldigt, at de holdt.

Længere nede pressede Fiskbækken en stenkiste ud af landevejens fundament. Det skabte en ti meter bred flod, og dermed var også vejtrafikken mellem Gråsten og Sønderborg stoppet.

Ifølge eksperterne vil der komme flere af denne slags ekstreme skybrud. Banedanmark er derfor bl.a. i gang med at tjekke jernbanedæmninger, og Vejdirektoratet er i gang med at tjekke motorvejsbroer, hvor regnvand æder sig ind i bropiller.

Voldsomme skybrud er blot et eksempel på, hvordan klimaændringerne allerede har konsekevenser for Danmark – og formentlig vil ramme endnu hårdere i fremtiden.

Alligevel fremhæver klimaeksperter, at Danmark ligger i noget, der ligner et smørhul – hvor vi i første omgang slipper temmelig nådigt fra den globale opvarmning.

VEJRET I DANMARK – FØR, NU OG FREMOVER

Danmark oplevede op gennem 1900-tallet – og især i århundredets sidste knap 20 år – en stigning i lufttemperaturen på 1,5 grader. Primært som følge af klimaændringerne, men også fordi store dele af Danmark er gået fra at være land til at være by.

I samme periode er den årlige nedbør steget fra cirka 650 til 750 millimeter – med størst stigning i Vestjylland. Der er også kommet flere orkaner og orkanagtige storme: næsten 50 % flere i de seneste 40 år end i de foregående 60 år.

De tendenser vil fortsætte – og blive forstærket. Mod slutningen af århundredet vil gennemsnitstemperaturen være godt 11 grader mod 7,7 i slutningen af 1900-tallet. Mindre hvis alverdens politikere meget hurtigt bliver meget ambitiøse med at skrue ned for CO2-udledningen. Mere hvis der går flere årtier, før CO2-kurven knækkes. Især august og september bliver klart varmere og tørrere, end vi har været vant til.

Årets længste hedebølge bliver både længere og varmere. Sommernætterne vil blive langt lunere, i omkring 30 tilfælde årligt vil temperaturen i store dele af landet ikke krybe ned under 18 grader.

Den samlede mængde nedbør vil vokse med knap en tiendedel, men det vil være skævt fordelt. Om sommeren vil det regne mindre, men når det endelig regner, vil der være flere tropelignende skybrud.

Om vinteren vil det ofte sile ned. Antallet af døgn med frost vil blive mere end halveret, og vi vil formentlig kun opleve sne cirka hvert syvende år og hvid jul hvert 28. år.

Der bliver næppe flere storme, men de kraftigste bliver kraftigere, og vi får et stormmønster, der minder om Hebriderne nord for Skotland. Den øgede stormstyrke betyder sammen med stigningen i havniveauet, at den maksimale vandstand ved stormflod ved Vestkysten stiger med mellem 45-105 cm. Og endnu mere, hvis FN’s Klimapanel har undervurderet stigningen i verdenshavene, hvad stadig flere forskere mener.

Kilder: DMI, FN’s Klimapanel m.fl.

Foto: DER KOMMER LÆNGERE TØRKEPERIODER OM SOMMEREN. DET KAN GÅ UD OVER HØSTEN, MEN GENERELT FÅR LANDBRUGET GAVN AF DET NYE KLIMA.

DER KOMMER LÆNGERE TØRKEPERIODER OM SOMMEREN. DET KAN GÅ UD OVER HØSTEN, MEN GENERELT FÅR LANDBRUGET GAVN AF DET NYE KLIMA.

SOM BLOMMEN I ET ÆG?

»I Danmark får vi det som blommen i et æg«. Vurderingen kommer fra forskningsprofessor og agronom Jørgen E. Olesen, fremtrædende medlem af FN’s Videnskabelige Klimapanel. Og han er langt fra alene med den.

Professor i biologi på Aarhus Universitet Jens-Christian Svenning kan faktisk ikke komme i tanke om noget andet sted på kloden, der isoleret set får så mange fordele i forhold til ulemper. I hvert fald ved de første to-fire graders stigning i temperaturen, det vil formentlig sige i tiden frem mod 2080-2100.

Samtidig fremhæver eksperterne dog, at man ikke kan se isoleret på Danmark, når det brænder på udenfor. Og selvom vi slipper relativt let fra de første årtiers klimaædringer, vil vi også se forandringer, vi helst er foruden.

STIGENDE HAV

Men hvad er det så for et Danmark, vi vil opleve i de kommende årtier?

Havet omkring Danmark vil stige. Og i takt med at det stiger, skaber det både mere erosion og flere oversvømmelser. Jo større stigning, jo flere ødelæggelser.

Erosionen vil især være et problem på de danske kyster, der er domineret af klinter, det vil sige Nordsjælland og den nordlige del af den jyske vestkyst.

Det vil være svært for sommerhusejere at blive enige om at sikre kysterne, for groft sagt vil det være en fordel for 2. række, hvis klinterne undermineres så meget af havet, at 1. række styrter ned.

Det viste et konkret kystsikringsprojekt i Liseleje-Hyllingebjerg omkring årtusindeskiftet. Her var grundejerne så uenige om fordelingen af udgifter, at det daværende Frederiksborg Amt blev nødt til at finansiere langt hovedparten af de bølgebrydere og den sandfodring, der skulle sikre kysterne.

Det kan samfundsøkonomisk betale sig i Nordsjælland, hvor hus- og grundpriserne er ret høje. Andre steder bliver man ifølge Kystdirektoratet nødt til at opgive sommerhuse, fordi udgifterne til at sikre kysten ikke står mål med de værdier, der beskyttes.

Det gælder blandt andet dele af sommerhusområdet syd for Lønstrup i Nordjylland. Her har kraftigere storme og nedbør forstærket den naturlige erosion. Vi får dog næppe tilstande som i Storbritannien, hvor myndighederne de næste par år vil flytte hele småsamfund.

HØJERE DIGER KOSTER

Oversvømmelser vil ramme langt flere steder end erosion. Digerne skal bygges højere, og det er kun på en del af den jyske vestkyst, at staten som følge af historisk meget voldsomme stormfloder har påtaget sig den økonomiske forpligtelse.

Andre steder må husejerne klare sig selv. Det bliver hverken billigt eller let. Ifølge Kystdirektoratet vil det fx koste omkring 60-70 mio. kr. at forhøje det 18 km lange dige foran sommerhusene i Marielyst-området på Falster med en meter.

Også her er en forhøjelse af diget til gavn for nogles stuegulve, men til skade for andres udsigt. Så hvem skal nu betale?

BOLIGOMRÅDE OPGIVES

De steder, der ligger mest uheldigt, kan blive ramt af oversvømmelser både fra siden og fra oven. Den store vandgang i københavnerforstaden Greve i sommeren 2007 skyldtes netop sådan en cocktail.

Tre uger med mere end 300 mm regn kulminerede den 6. juli med kloak- og regnvand til navlen i det lavtliggende kvarter Godsparken. Beboere og medier sammenlignede stedet med Venedig og Bangladesh. Oversvømmelserne blev forværret af, at vandstanden ude i Køge Bugt var 40 cm over normalen.

Også mange større provinsbyer er presset af både hav og åer, der i tilfælde af kraftig nedbør ikke kan komme af med vandet: 1. november 2006 var vandstanden 2,04 m over daglig vande i Odense Fjord, og samtidig var Odense Å fyldt op.

Det betød, at man kunne soppe på havnekajen, og beboerne i de eksklusive boliger bagved kunne både se og lugte afføringen fra kloakkernes overløb. Og det illustrerer behovet for, at de danske kloakkers kapacitet udvides i takt med klimaændringerne.

Odense er også byen, hvor klimaændringer for første gang har tvunget danske myndigheder til at flytte et helt lille boligområde.

Syv husejere på den meget lavtliggende Ejersmindevej er købt ud – med deres egen velsignelse – fordi husene alt for ofte blev oversvømmet. Nu har man revet dem ned og i stedet gravet et kæmpe hul i jorden, så vandet løber derned i stedet for ind i huse. Ifølge eksperterne bliver det langt fra sidste gang, at boligkvarterer opgives.

Foto: “VELKOMMEN TIL BANGLADESH”, RÅBTE NOGLE BEBOERE TIL PRESSEFOLK, DA DE NÅEDE UD TIL OVERSVØMMELSERNE I GODSPARKEN I GREVE I JULI 2007.

“VELKOMMEN TIL BANGLADESH”, RÅBTE NOGLE BEBOERE TIL PRESSEFOLK, DA DE NÅEDE UD TIL OVERSVØMMELSERNE I GODSPARKEN I GREVE I JULI 2007.

PALMER OG LIANER

Hvad vil de højere temperaturer så betyde for naturen? Ifølge eksperterne er der fortrinsvist godt nyt. I hvert fald set med almindelige menneskers øjne. Floraen vil generelt blive mere eksotisk og frodig, især i Jylland, fordi der her er mere nedbør.

Flere haveplanter vil springe ud i skovkanten eller parkerne. Det gælder bl.a. sommerfuglebusken, der blomstrer med store klaser af lilla eller hvide blomster. I nogle skove vil kinesiske hørpalmer stå sammen med laurbær og den gammeldanske kristtjørn.

Hørpalmer er ret modstandsdygtige over for vinterfrost, og klarer sig allerede nu fint i danske haver. De hører ikke til de højeste palmer, men kan blive 10-12 meter.

Der vil ikke blot være mange flere forskellige plantearter, men også mange flere forskellige størrelser og aldre. Folketinget har allerede bestemt, at døde træer sjældnere skal fjernes, fordi de skal være grobund for nyt liv. En hel del danske skove vil således efterhånden få et urskovslignende præg – også fordi mange af træerne vil være behængt med kraftige lianer.

SÅRBARE BLOMSTER VIL DØ

Hvis ikke somrene bliver meget tørre, vil her stadig være masser af bøgetræer. Og vi vil også stadig kunne forsyne os selv med juletræer, men det vil primært være nordmannsgran og ædelgran, vi tager med ind i stuerne. Ikke den klassiske rødgran, som får det for varmt, og som man derfor vil skulle et godt stykke op i Sverige for at finde.

Mange sårbare blomster vil forsvinde. Især dem, der gror på enge og andre små naturområder i nærheden af fjorde, søer eller åer.

Havstigningerne vil indsnævre strandenge og andre naturarealer mellem vandet og landbrug eller bebyggelse. Og en kombination af øget CO2 og påvirkning med kvælstof vil betyde, at lyngen måske helt forsvinder fra det danske landskab.

FLERE GNAVERE

Også dyrelivet står over for ret store forandringer. Pattedyrene har ikke let ved at krydse veje, byer og landbrugsområder, men vi vil dog få nogle nye mus og andre gnavere.

En af de mest markante er den 30 cm lange havesyvsover, der med sin hvide bug, sorte halvmasketegning og buskede sort-hvide halespids ligner en nuttet blanding af mus og egern. Den ses allerede jævnligt i det sydlige Jylland.

Knap så charmerende er sumpbæveren, hvis lange hårløse hale får den til at minde mere om en kæmperotte end om en bæver.

Omvendt vil vi nok miste birkemusen og måske enkelte andre arter. Ikke kun på grund af klimaet, men også fordi vi mennesker fylder så meget i Danmark.

Foto: COSTA KALUNDBORG? NEJ, DET ER FREDERIKSHAVN, DER HAR TAGET FORSKUD PÅ FREMTIDENS DANSKE KLIMA. PALMERNE ER DOG GRAVET NED I SANDET.

COSTA KALUNDBORG? NEJ, DET ER FREDERIKSHAVN, DER HAR TAGET FORSKUD PÅ FREMTIDENS DANSKE KLIMA. PALMERNE ER DOG GRAVET NED I SANDET.

Foto: DEN SOLSKINSGULE ENGBLOMME ER BLANDT DE DANSKE PLANTER, DER FORMENTLIG VIL FORSVINDE I FREMTIDEN.

DEN SOLSKINSGULE ENGBLOMME ER BLANDT DE DANSKE PLANTER, DER FORMENTLIG VIL FORSVINDE I FREMTIDEN.

PAPEGØJER OG KRYB

KLIMAET TÆT PÅ ÅR 2100

Hvis man vil opleve det klima, vi danskere får i slutningen af det 21. århundrede, er det en god idé at tage til Nantes.

Hvor København har dagsgennemsnit på 2, 10, 20 og 12 grader i henholdsvis januar, april, juli og oktober, har Nantes 8, 15, 24 og 17.

I Danmark kommer vi næppe så højt op om vinteren og foråret i dette århundrede. Men varmegraderne for sommer og efterår er realistiske nok, understreger forskningsleder Jens Hesselbjerg fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Det er DMI, der har puttet prognoserne for Danmarks fremtidige klima ind i nutidens vejrstatistikker og beregnet, hvilket område af Europa, der i dag klimamæssigt mest ligner det, vi kan vente os.

I 2040-50 vil klimaet være som i Holland eller Midttyskland, og i 2080-2100 altså som Nantes.

Om vinteren kan Nantes være endog meget våd og i perioder minde lidt om de dystre digte om evig november, som mørkedeprimerede danskere har skrevet.

Andre gange kan vejret skifte hurtigt, og også om vinteren kan man være heldig at opleve blå himmel. Frost er relativ sjælden, sne endnu sjældnere, og i fremtiden vil de fleste danskere nå at blive voksne, før de oplever hvid jul. Faktisk kan de sidste dage af december blive så milde, at husejere må ud med plæneklipperen.

I hele sommerhalvåret kan beboere og turister i Nantes sidde ude på fortovscafeerne uden gasbrændere og tæpper. Det vil vi også kunne.

Badesæsonen vil blive markant udvidet. Og selv om sommeren også vil byde på ulidelige hedebølger og tørke, der får mange græsplæner til at blive vissengule, vil de fleste danskere nok være glade for denne del af klimaændringen.

Cirka en femtedel af de danske fuglearter vil forsvinde, men vi vil få et tilsvarende antal i stedet. Fugle kan i sagens natur nemmere flytte sig efter klimaet.

Vi vil bl.a. kunne se visse typer papegøjer i parkerne. De vil ikke komme naturligt herop, men vil være efterkommere af udsatte kæledyr.

Man vil efter alt at dømme især kunne opleve Alexander-parakitter. De er i familie med undulaten, men langt større, ofte over 40 cm, og har kraftige næb med sorte og rosa halsbånd hos hannerne. Og de flyver allerede rundt i hollandske og britiske parker.

Også blandt krybdyrene vil der være flere tidligere udsatte kæledyr, fx den europæiske sumpskildpadde. Den formerer sig i dag i naturen i Polen og Nordtyskland, og i løbet af få årtier vil også Danmark have høje nok sommertemperaturer til, at skildpaddens æg kan klækkes.

Europas største slange, den spættede æskulapsnog, vil smyge sig frem i lysåbne skove med frodig undervegetation, ofte med en længde på mere end to meter. Æskulapsnogen er dog ikke farlig for mennesker, og et andet nyt bekendtskab vil nok få danskerne til at gyse mere: Den europæiske ferskvandsmalle.

Den olivengrønne og rødtonede art er verdens største; den kan blive 60 år, 4,5 meter og veje op til 300 kg, og den kan krybe mindre strækninger over fugtigt land.

Mallen lever normalt af fisk, krebsdyr, ællinger, ænder og sågar mosegrise, men har også smag for små udgaver af menneskets bedste ven, især gravhunde. Maller på over to meter har de seneste årtier opskræmt de lokale i bl.a. Midttyskland og Holland.

Foto: DE EUROPÆISKE FERSKVANDSMALLER, SOM DANMARK FÅR I FREMTIDEN, KAN BLIVE MEGET STORE. DENNE KRABAT BLEV FANGET NÆR BARCELONA I JULI 2005.

DE EUROPÆISKE FERSKVANDSMALLER, SOM DANMARK FÅR I FREMTIDEN, KAN BLIVE MEGET STORE. DENNE KRABAT BLEV FANGET NÆR BARCELONA I JULI 2005.

OPDRÆT I STEDET FOR FISKERI

Nede i vandet vil de varmere temperaturer betyde et farvel til mange af de laksefisk, Danmark ellers har brugt mange millioner på at give bedre vilkår i de senere år.

En amerikansk analyse fra St. Anthony Falls-laboratoriet på University of Minnesota viser, at en temperaturstigning på 2-4 grader i Nordamerika vil betyde en tilbagegang på 15 % blandt koldtvandsfisk som laks.

Omvendt vil karpefisk og andre varmtvandsarter gå frem med godt 30 %. Samme billede tegner sig i Nordeuropa.

Livet i havet vil forandre sig endnu mere. Her møder fiskene jo ikke hindringer, når de søger køligere vand nordpå.

Vi vil få flere fisk – og også flere eksotiske af slagsen. Forskernes analyse af danske køkkenmøddinger fra dengang, temperaturen sidst var godt to grader højere end i dag – for cirka 7000-8000 år siden – viser, at vi har haft både sværdfisk, rokker og mindre hajer.

Disse fisk kommer igen. Nogle af dem er allerede jævnligt på visit, fx fik en Lillebæltsfisker en sværdfisk i nettet i Båring Vig i september 2006.

Til gengæld må vi nok sige farvel til torskene – i hvert fald dem, der lever i Østersøen. Her betyder stigende temperaturer og større udvaskning af forurenende stoffer som kvælstof fra især landbruget, at der bliver mindre ilt. Faktisk forudser forskere fra bl.a. Danmarks Miljøundersøgelser, at alvorlige iltsvind – med døde bunddyr og fisk til følge – vil blive et langt større og hyppigere problem.

I forvejen er Østersøen verdens mest døde hav efter Det Døde Hav. Ifølge data fra World Resources Institute er i alt 42.000 km² – svarende til næsten hele Danmarks landareal – »permanent dødt«.

Det betyder ikke, at der slet ikke er noget liv, men at alger og gopler dominerer på bekostning af søgræs, dyre-plankton og fisk – ikke mindst torsk.

Der er ikke rigtig nogen arter, der kan afløse torsken, rent kommercielt set. Også rødspætter og andre fladfisk vil formentlig gå tilbage. Derfor regner stadig flere eksperter med, at fiskeriet i Danmark gradvist vil blive erstattet af fiskeopdræt i havbrug.

SUNDERE, MEN FARLIGERE

I takt med at vejret bliver mere ekstremt, stiger også risikoen for at blive ramt af farlige sygdomme, som hidtil stort set kun har huseret under sydligere himmelstrøg. Blandt andet havkolera, Vest Nil Virus og variationer af dengue feber, der kryber stadig længere nordpå i Europa. Havkolera har allerede krævet et dansk offer – en fritidsfisker fra Amager i juli 2006.

Danmarks farligste dyr, skovflåten, vil blive endnu farligere. Den vil ikke kun være bærer af borrelia, der kan give lammelser, men også af den potentielt dødelige TBE, Tick-Borne Encephalitis. Der er TBE-flåter på Bornholm og i Skåne.

Varmen vil udvide pollensæsonen og forøge risikoen for svamp og andre problemer med indeklimaet. Begge dele kan forøge antallet af allergikere yderligere.

Der vil også være langt større risiko for hedebølger, der er så alvorlige, at man kan dø af dem. Til gengæld vil befolkningens generelle sundhedstilstand stige, ifølge Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Forudsat at børn og voksne bruger de varmere temperaturers muligheder for et mere aktivt udeliv.

Desuden vil Danmark også på sundhedsområdet som hovedregel have penge og andre ressourcer til at modvirke langt de fleste negative følger af klimaændringerne.

HVIDVIN MED MAJSKOLBER

Foto: Danske vinstokke

I fremtiden vil danske vinavlere ikke skulle skele misundeligt sydpå og nøjes med tvivlsomme druekloner, der kan modstå forårsfrost og vedholdende sommerregn. De vil formentlig uden problemer kunne dyrke Pinot Noir, Chardonnay og Riesling. Især kvaliteten af vores hvidvin vil stige.

De grønne vinmarker med de blå druer vil få selskab af andre farver, vi i dag forbinder med sydlige himmelstrøg: lilla lavendelmarker og gule solsikker. Og efterhånden vil vi også kunne dyrke røde tomater og andre hidtidige drivhusplanter på friland.

Den mest markante ændring i landskabet bliver dog nok majsmarkerne. Majs vil ikke blot blive dyrket til dyrefoder som i dag, men vil også blive til høje, fuldmodne stængler, der bruges til majskolber, popcorn og cornflakes.

Foto: DANMARK FÅR FLERE VOLDSOMME STORME SOM I JANUAR 2005, HVOR TRÆER VÆLTEDE PÅ STRIBE I ROLD SKOV.

DANMARK FÅR FLERE VOLDSOMME STORME SOM I JANUAR 2005, HVOR TRÆER VÆLTEDE PÅ STRIBE I ROLD SKOV.

RABALDER I COSTA KALUNDBORG

Værre ser det ud for landene syd for os, dels fordi de ikke har så mange penge til at imødegå klimaændringerne, dels fordi de vil blive langt hårdere ramt.

Og som eksperterne konstaterer, så er Danmark ikke en ø i verdensrummet. Vi kan ikke undgå at blive påvirket negativt af, at manglen på vand og fødevarer breder sig til stadig større dele af kloden.

Ikke nok med, at vi lige syd for Europa har det forarmede og konfliktramte Afrika – hvor klimaændringerne vil få antallet af flygtninge til at stige kraftigt. Men faktisk vil også noget af Afrikas klima søge til Europa – ørkenen vil brede sig i Sydeuropa.

Den globale opvarmnings betydning for Danmark er ofte blevet illustreret ved at citere popgruppen Shu-bi-duas fremtidsvision ’Costa Kalundborg’ fra 1982:

»Der er sket en forurening af den ydre atmosfære, så meteorologerne har lovet, at vi nu får bedre vejr«.

Men med til billedet hører også mere dystre toner, fx rockgruppen Gasolins ’Rabalder’ fra 1973: »Vi maser frem, naturen bløder. Hvor skal vi hen, og hvad fanden er det, der sker mand? Kloden brænder, er vi strandet?«

DRÆBERSNEGL OG DRÆBERGOPLE

Når vejret bliver varmere, er der større risiko for, at flere såkaldte invasive arter kan få fodfæste i Danmark.Invasive arter er dyr og planter fra fremmede himmelstrøg, som pga. mangel på naturlige fjender breder sig og udkonkurrerer hjemmehørende arter.

Et eksempel er bjørnekloen, der op rindelig stammer fra Kaukasus, og som på vores breddegrader ødelægger hele mini-økosystemer med sin hurtige vækst, sit store bladareal og sin voldsomme spredning af kradsbørstige frø.

Et andet er dræbersneglen (den iberiske skovsnegl), der pga. mindre frost i fremtiden formentlig vil brede sig endnu mere, og i de værste år vil ødelægge en af de store fornøjelser ved den danske sommer: bare tæer på græsplæner.

Mildere vintre har tillige mangedoblet forekomsten af den såkaldte dræbergople – også kaldet ’gelemonstret fra USA’. I Østersøen spiser dræbergoplen både torskeæg og de vandlopper, torskelarverne ellers skulle leve af – og bidrager dermed til det, der kan blive torskens dødskamp.

Dette kapitel bygger på Michael Rothenborgs bog ’Tordenregn – Danmarks fremtid i en varmere verden’ (2009, Lindhardt & Ringhof). Bogen er baseret på interview med mere end 30 klimaeksperter og en lang række analyser af, hvordan klimaændringerne vil påvirke Danmark frem mod år 2100.




Denne side er kapitel 2 af 12 til publikationen "Turen Går Til De Varme Lande".
Version nr. 1.0 af 14-08-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/9398/index.htm

 

 
 
 
  Politikens Forlag A/S, Udenrigsministeriet © | www.um.dk