MOBILTEKNOLOGI

AFRIKA HAR RUNDET 300 MILLIONER MOBILBRUGERE, OG DET KAN SKABE UDVIKLING. AF ANDERS PEDERSEN

TAG MED MOBILEN:

I BANKEN

Kunderne strømmer til nye ’mobilbanker’, som skyder op over hele Afrika.

I Somaliland åbnede Zad Service i juni den første mobilbank for kunder, der vil undgå dyre gebyrer og store afstande til nærmeste filial. Zad Service gør det muligt at betale regninger og sende penge til venner og bekendte via en almindelig mobiltelefon.

Inspirationen kommer fra Kenya, hvor under 20 procent af befolkningen har en bankkonto, mens mere end 70 procent har en mobiltelefon. Her har mobilselskabet Safari-com siden 2007 forsøgt at mindske gabet ved at tilbyde den mobile bankservice Mpesa, som nu har flere end seks millioner kunder.

Mikrokredit-gruppen Consultative Group to Assist the Poor forventer, at mobilbanker som Zad Service og Mpesa på verdensplan vil nå over halvanden milliard kunder inden for tre år.

Erfaringerne fra Kenya og Somaliland viser, at mobiltelefoner kan skabe udvikling selv i svage stater, hvor staten knap eksisterer, mener entreprenøren Nii Simmonds.

– Mobiloperatører i Somaliland behøver ikke bekymre sig om at købe en licens for at få lov til at drive forretning. Der er nemlig ikke nogen regering, siger han.

TIL LÆGEN

Med mobiltelefoner kan Afrikas få og travle læger nå ud til flere patienter.

I Malawi gør sms-konsultationer det muligt for personale på lokale sundhedsklinikker at modtage råd fra uddannede læger på større hospitaler om alt fra dosering af medicin til diagnosticering af sygdomme. På den måde kan patienter i landområder spare gåturen på 50 kilometer til det nærmeste hospital.

Projektet ’FrontlineSMS’ har udstyret 25 lokale sundhedsklinikker med mobiltelefoner og givet dem den fornødne træning i brug af telefonen.

Siden januar har lægekonsultationer via sms nedbragt sundhedspersonalets tidsforbrug og transportudgifter. En enkelt klinik kan spare op til 25.000 kroner om året på benzinregningen, og det koster kun omkring 2.500 kroner for en sundhedsklinik at drive sms-tjenesten.

Rygraden for projektet er en bærbar computer, der modtager og videresender smsbeskederne via en mobilforbindelse. Det betyder, at projektet fungerer uafhængigt af internetdækning, som i Afrika stadig er både dyr og dårlig.

’FrontlineSMS’ er baseret på en sms-tjeneste, som iværksætteren Ken Banks har skabt. Tjenesten kan anvendes gratis af NGO’er over hele verden og udvikler sig, efterhånden som nye ideer kommer til. Når bønder i Bangladesh bruger tjenesten til at advare hinanden om dårligt vejr, kan de samtidig foreslå forbedringer i teknikken, som i sidste evne gavner klinikker i Malawi.

Inden årets udgang vil ’FrontlineSMS’ etablere et samarbejde mellem de 25 sundhedsklinikker i Afrika og topuniversiteter som Stanford University og Massachusetts Institute of Technology. Samarbejdet skal øge kvaliteten i sms-rådgivningen.

PÅ JOBJAGT

Outsourcing sker ikke kun til Indiens call-centre, men nu også via sms til Afrika.

Ved hjælp af mobiltelefoner kan afrikanere overtage arbejdet med eksempelvis at taste journaler for hospitaler, og på den måde kan Afrikas millioner af mobilbrugere tage de første skridt mod det globale arbejdsmarked.

Det er mobiltjenesten ’Txteagle’, der giver mobilbrugere mulighed for at løse konkrete serviceopgaver via sms til gengæld for taletid eller små honorarer, der kan udbetales via den kenyanske mobilbank Mpesa.

Projektet er udviklet i samarbejde mellem afrikanske it-studerende og Nathan Eagle, en forsker ved Massachusetts Institute of Technology, som for nyligt flyttede sit kontor til en landsby i Kenya.

Står det til Nathan Eagle, skal afrikanerne ud og konkurrere på det globale marked for mobile serviceydelser, som i dag domineres af Indien og Fillipinerne. Eagle hævder, at opgaver kan løses 40 procent billigere med ’Txt-eagle’, fordi arbejdet ikke kræver investeringer i store call-centre.

Txteagle har allerede tusindvis af afrikanske mobilbrugere, og ifølge Nathan Eagle er den eneste barriere derfor vestlige firmaers manglende forståelse af Afrikas mobiltrans-formation.

– Når jeg tager en taxa til lufthavnen i Nairobi, betaler jeg med min mobiltelefon, men det kan jeg ikke, når jeg skal fra San Franciscos lufthavn til Silicon Valley. Afrika tænker allerede mobilens muligheder langt mere innovativt end de rige lande, siger Nathan Eagle.

En kunde i Nairobi, Kenya, udfører en banktransaktion via den mobile bankservice Mpesa, som i dag har flere end seks millioner kunder. Foto: Noor Khamis/Reuters/Scanpix.

HVOR FN IKKE ER …

Af Anders Pedersen

Under konflikter er NGO’er og FN at finde i felten, hvor de dokumenterer overgreb. Men med udbredelsen af mobiltelefoner kan borgerne selv sende rapporter fra steder, FN ikke når.

For mere end ti år siden begyndte organisationer som Witness at udstyre filippinske landmænd med videoudstyr for at hjælpe dem til at forsvare sig mod korrupte godsejere og beskytte deres jordrettigheder. Witness trænede videoaktivisterne i at få adgang til egne nationale medier og øjnede dermed som nogen af de første teknologiens muligheder som dokumentationsværktøj.

Men det var en gruppe af fire afrikanere og amerikanere, der identificerede mobiltelefonen som det essentielle værktøj, da valget i Kenya i 2007 udviklede sig til voldelige uroligheder. På bare en uge installerede de en hjemmeside og server, der kunne indsamle sms’er. Hjemmesiden fik navnet Ushahidi, der betyder ’vidnesbyrd’ på swahili, og med et netværk af kenyanske bloggere fik projektet en succesfuld start med hundredvis af rapporter fra hele landet.

Borgerne rapporterer

Med Ushahidi kan rapporter registreres og distribueres fra dag til dag via mobiltelefoner og internet gennem en proces, der teknologisk defineres som ’crowdsourcing’. Patrick Meier er forsker Harvard Humanitarian Initiative og ser som rådgiver for FN store muligheder forbundet med at ’crowdsource’ borgerrapporter under konflikter.

– FN kan ikke være til stede overalt i samtlige landsbyer, og netop derfor kan borgerrapporter redde liv, hvis de kan give os hurtig information, inden en konflikt breder sig, siger han.

Projektet har foruden Kenya allerede været anvendt i Madagaskar og DR Congo samt ved valgene i Libanon og Indien. I Indien etablerede Ushahidi sammen med et lokalt hold af programmører i april Vote Report India, der muliggjorde rapportering af uregelmæssigheder under den månedlange valghandling, men med blot et par hundrede modtagne sms’er i kæmpelandet har kritikere allerede sat spørgsmålstegn ved potentialet ved ’crowdsourcing’.

Supplement til FN

Juliana Rotich fra Ushahidi minder om, at projektet stadig er nyt, og at erfaringerne fra Indien bekræfter, at kendskabet til Ushahidi skal skabes gennem aviser, radio og møder.

– Ved urolighederne i Kenya var omtalen i aviser, radio og ved fredsdemonstrationer afgørende for at tiltrække brugere. Så selvom Ushahidi fungerer via mobil og internet, er vi dybt afhængige af at udbrede kendskabet offline, siger hun.

Under urolighederne efter valget i Kenya i 2007 brugte hjemmesiden Ushahidi sms-beskeder til at samle dokumentation om voldelige overgreb. Flammerne på kortet markerer steder med overgreb. Ushahidi betyder ’vidnesbyrd’ på swahili. Ill.: Ushahidi.

Ushahidi har også fået kritik for at sløre forskellen mellem professionel humanitær konfliktmonitorering og borgerjournalistik med kilder, der ikke kan verificeres. Meier genkender ikke den modstilling.

– Der er jo ingen, der beder FN om at afvikle det professionelle rapporteringsnetværk, men borgerne supplerer altså informationsstrømmen fra områder, hvor FN sjældent selv er til stede, siger han.

Meier understreger, at Ushahidi verificerer ’crowdsourcede’ rapporter gennem krydscheck med andre borgerrapporter.

NGO’er holder på viden

Ushahidi praktiserer fuld åbenhed for information og giver andre NGO’er gratis adgang til deres software, for ifølge Rotich var åbenhed en grundlæggende årsag til, at Ushahidi blev etableret.

– Da volden brød ud i Kenya, kunne vi ikke få noget af vide fra NGO’erne i området før lang tid efter konflikten kulminerede, siger han.

Som rådgiver for FN i Sudan genkender Meier kun alt for godt til manglende informationsdeling mellem FN og NGO’erne.

– Kriser er komplekse, og derfor er det problematisk, når FN’s seks agenturer og NGO’erne i Sudan undlader at dele informationer med hinanden, siger han.

Både FN og NGO’erne lider af ’data hugging disorder’. Crowdsourcing’ kunne blive en måde for dem at åbne sig for omverdenen.

Ny kultur for åbenhed

Meier mener, at ’crowdsourcing’ vil kunne udbredes hurtigt, fordi platforme som Ushahidi er gratis og lette at anvende.

– Tidligere var udveksling af information forbundet med dyre centraliserede it-programmer, som arbejdere i felten ikke havde tid til at bruge, siger han.

Meier oplever derfor stor interesse for ’crowdsourcing’, både fra dele af FN-systemet og fra sudanesiske regeringskontorer, der savner bedre metoder til at indsamle information om udviklingen på sundheds- og fødevareområdet.

Janet Haven fra Open Society Institute, der investerer i udviklingen af ny teknologi inden for menneskerettighedsarbejdet, tror, at øget viden om ’crowdsourcing’ vil føre til større villighed til at anvende de nye metoder.

– Mange NGO’er mangler simpelthen den tekniske viden og kapacitet til at praktisere åbenhed, og derfor bør donorerne aktivt støtte NGO’ers lokale initiativer, siger hun.

Donorer bør bruge ny teknologi

Haven mener imidlertid også, at donorerne må kigge indad.

– Vi må erkende, at det tager tid for store organisationer at forstå de muligheder, som nye teknologier rummer for at dokumentere konflikter, siger hun.

Derfor efterlyser Haven flere diskussioner imellem donorerne om, hvordan ny teknologi kan inddrages på tværs af alle sektorer.

– Selvom ikke alle skal arbejde på samme måde, tror jeg Ushahidi og ’crowdsourcing’ kan lære os meget om de muligheder, mobil-telefonerne giver, siger hun.

Anders Pedersen er freelancejournalist og blogger om teknologi og udvikling på http://www.changeyourtools.wordpress.com

BORGER-BLOGS DOKUMENTERER POLITISK VOLD

Af Anders Pedersen

Madagaskar blev i januar kastet ud i en politisk krise, da hovedstadens borgmester Andry Rajoelina overtog magten fra præsident Marc Ravalomanana ved et kup.

For Rakotomalala, grundlægger af bloggersammenslutningen Foko, udstillede krisen de etablerede mediers inkompetente og partiske dækning.

– Selvom der var rygter fra hele landet om politisk vold, så vi ingen etablerede medier, der dækkede det, for journalisterne blev i hovedstaden, siger han.

Fra blogging til sms

Med rekordlav internetadgang på omkring én procent valgte Foko at ty til mobiltelefoner for at dække krisen på tværs af østaten med hjælp fra Ushahidi, en kenyansk udviklet sms-tjeneste, der samler rapporter fra borgere via sms på internettet.

– Foko var de første til at offentliggøre bekræftede oplysninger om drabet på en journalist fra et af de store medier, fordi vi som de eneste var til stede i området med flere vidner, siger Rakotomalala.

Gennem Ushahidi samlede Foko via sms 84 bekræftede overgreb fra hele østaten.

Juliana Rotich, der er programudvikler hos Ushahidi, fortæller, at de etablerede mediers manglende dækning af urolighederne efter valget i Kenya i 2007 var en væsentlig drivkraft bag projektet.

– Vi hjalp befolkningen til at sprede livsvigtig information om konflikten, længe inden medierne i Nairobi vågnede op, siger hun.

Borgerrapporteringer kan også vise sig som eneste kilde, når journalister nægtes adgang til konfliktzoner. Under krigen i Gaza anvendte tv-kanalen al-Jazeera Ushahidi til at kortlægge bombningerne med sms’er fra palæstinensiske indbyggere.

Rotich oplever somme tider kritik af troværdigheden hos Ushahidi, men siger:

– Jeg foretrækker afgjort ti rapporter fra borgere via sms, når alternativet er at vente på, at en ’rigtig’ journalist skal nå frem.

Bloggere chikaneres

Rakotomalala afviser imidlertid, at internettet og mobilens muligheder alene er løsningen.

– I begyndelsen kendte ingen mennesker til Foko, men efter omtale i aviserne, begyndte folk at sende sms’er, og senere begyndte medierne at bruge enkelte af vores rapporter, så offline og online kan ganske enkelt ikke leve uden hinanden, mener han.

Eksponeringen af Foko har imidlertid medført voksende chikane af bloggerne og frygt for arrestationer. Dermed følger Madagaskar en international tendens, hvor bloggere i stigende omfang bliver mål for repression.

Ifølge Committee to Protect Journalists overgik antallet af fængslede bloggere i 2008 for første gang antallet af fængslede traditionelle journalister.

Rakotomalala ser tegn på, at enkelte bloggere fra Foko frygter for deres sikkerhed.

– Jeg håber, at vi kan undervise Fokos bloggere og dermed gøre dem i stand til at navigere i konflikter på trods af den manglende beskyttelse, for med den fortsatte kamp for demokrati er der mere brug for os nu end nogensinde, siger han.