HELLIGE KØER

Når man først har fat i et øre eller et horn, så gælder det om at holde fast. De fleste af Delhis ko-fangere kan fremvise ar og berette om slåskampe og brækkede knogler. Nogle gange skyldes det køerne. Andre gange kommer de i karambolage med sure trafikanter eller ejerne fra byens lyssky mejerier. Foto: Zack Canepari.

KØERNE UD AF BYEN!

Af Line Wolf Nielsen

Chowdary Singh har hverken bredskygget hat eller seksløber i bæltet. Alligevel kan han med rette kalde sig cowboy – en ægte urban en af slagen. Chowdary Singh tilbringer sin arbejdsdag med at indfange kvæg på gaden i New Delhi. Udstyret med lasso og reb udgør han og byens øvrige 170 ’kofangere’ fronten i den indiske hovedstads kamp mod løse køer.

Der findes måske ikke noget mere stereotypt billede af Indien end snapshot’et af den upåvirkede ko, der står midt på vejen, mens bilerne dytter og haster udenom.

For hinduer er koen et helligt dyr, og det er forbudt at slagte dem over det meste af Indien. Køerne går, hvor de vil, selv i byerne. Indernes attitude er dog ofte, som mange i Danmark ser på de grå duer: en ikke altid værdsat, men dog integreret del af bymidtens liv. Men i New Delhi er tålmodigheden med de i tusindvis af herreløse køer sluppet op.

En gruppe borgere rejste i 2002 sagen ved domstolene, og bystyret fik et påbud om at fjerne køerne fra kørebanen. Syv år senere står køerne dog stadig midt i det hele og tygger drøv.

Bystyret er meget interesseret i at løse problemet, inden New Delhi skal være vært ved det store sportsstævne The Commonwealth Games i 2010. Et udbygget metrosystem og nymalede monumenter skal ikke skæmmes af kokasser og kvæg i midterrabatten.

Du må ikke tøve

Hver morgen samles Chowdary Singh med sit arbejdshold af kofangere i Old Delhi, byens gamle hjerte. Når chaufføren er kommet med lastbilen og koppen med den varmende søde te er drukket, starter dagens dont: at finde køer.

Arbejdet er ikke ufarligt. Det er kun ved særlige lejligheder, at kofangerne har en dyrlæge med og derfor har mulighed for at bruge bedøvende pile eller elstave. For det meste må de klare sig med lasso og råstyrke for at få indfanget det omstrejfende kvæg.

Denne dag sparker en fuldvoksen sort ko voldsomt med bagbenene og kaster sig ud i trafikken i et forsøg på at undslippe. Der sker heldigvis ikke noget med hverken dyr, mandskab eller trafikanter – og koen får lov at gå.

Holdet koncentrerer sig i stedet om at samle to halvstore kalve op. Det går nemmere. Efter en kort kamp mellem mænd og muh’ende køer har begge kalve et reb om halsen.

Dagens første fangst bliver skubbet op på bagsmækken og hejst op på ladet af den grønne lastvogn bemalet Delhi Veterinary Service Department.

– Hemmeligheden er ikke at tøve. Når man først har fået fat i et øre eller et horn, så gælder det om at holde fast, så man kan få snoren rundt, siger Chowdary Singh.

Han og de andre kofangere har alle sammen beretninger om skader og ulykker på jobbet, og kan fremvise ar og tale om brækkede knogler. Én har endda mistet et øje.

Illegale mejerier

Der er også andre farlige elementer i en Delhi-cowboys hverdag. Ko-fangerne har været oppe at slås med hidsige bilister, der er frustrerede over, at trafikken blokeres, mens køerne indfanges. Ortodokse hinduer har en sjælden gang kastet med sten.

Endnu mere bekymrende er de flere tusinde illegale mejerier, som findes over hele byen. Myndighederne klassificerer godt nok alle køer, der går rundt på gaden som løse, men i virkeligheden er mange af dyrene tilknyttet disse mejerier, der arbejder helt uden godkendelser.

Mejeriernes ejere – og ofte også de fattige slumbeboere, der køber deres billige mælkeprodukter, reagerer ofte aggressivt, når kodriverne kommer med deres reb og lassoer for at trække af med deres indtægtskilde.

Chowdary Singh måtte sys med seks sting sidste år, efter at ejeren af et lille mejeri havde slået ham oven i hovedet med en kæp.

Ugen før dette besøg blev en mand skåret i hånden med en saks. To blev senere arresteret.

Denne dag sker der ikke noget, men dagen før var tre teams udkommanderet til et tidligt morgen-raid i Mangalpur, en af Delhis forstæder. Det gik ikke stille af, sig og Chowdary Singh fortæller, at de fik mange vrede tilråb.

– Vi måtte tilkalde politiet, da der var nogle som prøvede at blokere vejen for os og ville slås, så de kunne købe sig tid til at få deres køer gemt væk.

Et særligt grovhændet sammenstød mellem ejere og kofangere endte med en politianmeldelse.

– Det er især i de fattige forstæder, hvor der stadig er åbne arealer, at der er mange køer, og hvor vi har flest problemer, forklarer han.

Delhis kofanger-teams prøver at holde lav profil og bliver nødigt ret længe hvert sted. Hellere komme tilbage igen i morgen end at udsætte sig selv for vrede og give køernes ejere tid til at samle støtte til en konfrontation.

Som tak for at løbe den daglige risiko på jobbet får Delhis 89 fastansatte kvægdrivere 12.000 rupees om måneden – hvad der svarer til cirka 1.400 kr. Men de fleste er godt tilfredse med at være offentligt ansatte cowboys. Det er fast arbejde, og der følger en god sygeforsikring med. Så heldige er de 80 kontraktansatte dog ikke. De må klare sig uden forsikring og for en månedsløn på 3.500 rupees – godt 415 kr.

Delhis mælke-mafia

Efter seks timer i trafikken er dagens fangst forbi. Otte køer skal nu køres til mærkning. Voksent kvæg får skudt en mikrochip ind foran på halsen. Mindre kalve får én i øret. Klokken bliver ofte over syv om aftenen, inden arbejdet er forbi, for efter mærkningen skal køerne afleveres på en af de fem godkendte farme, der alle ligger i udkanten af byen.

Farmene drives af hinduistiske velgørenhedsorganisationer, der får tilskud fra bystyret.

I teorien skulle mikrochippen sikre, at køerne ikke blev sluppet løs igen eller solgt tilbage til de illegale mejerier. Men ifølge folkene på dette team, er det sket, at de fanger den samme ko to gange.

– Måske er der nogle, der kan betale sig til at trække i de rigtige tråde og får deres egne dyr fri, spekuleres der i bilen.

Vijender Kumar Gupta er formand for det udvalg, der har ansvar for at få samlet Delhis løsgående køer ind. Han mener, Delhis mælke-mafia bærer hovedansvaret for, at byen ikke kan overholde rettens påbud.

Selv om man de seneste to år har samlet flere end 20.000 køer op fra gaden, er der fortsat mellem 5.000 og 12.000 køer på fire frie klove.

Virpal Singh og hans team tror ikke, Delhi nogensinde bliver helt fri for køer. Det er nok også udmærket – for så ville de miste arbejdet.

Line Wolf Nielsen er freelancejournalist bosat i New Delhi.