PRESSE(T)

ZIMBABWES JOURNALISTER KÆMPER MOD MUNDKURVE OG MONOPOLER

Journalister demonstrerer for pressefrihed i Zimbabwes hovedstad Harare i begyndelsen af maj i år. Foto: AP/Tsvangirayi Mukwazhi/Polfoto.

Harare, Zimbabwe

Artiklens forfatter arbejder for en international NGO i Zimbabwe og er anonym af hensyn til sin sikkerhed.

Da Morgan Tsvangirai i juni gæstede Danmark, lovede den zimbabwiske premierminister, at en nyetableret mediekommission vil udstede licenser til nye lokale aviser og radioer i landet allerede fra denne sommer.

Danske journalister fik også en uventet opfordring af premierministeren:

– Jeg vil gerne invitere jer til Zimbabwe, sagde Morgan Tsvangirai på et pressemøde i København og forklarede, at mediekommissionen fremover også vil gøre det lovligt og problemfrit for udenlandske journalister at arbejde i Zimbabwe.

Indtil for nylig har en ekstremt undertrykkende medielovgivning gennemtrumfet af præsident Robert Mugabes parti ZANU-PF ellers medført, at utallige kritiske lokale og udenlandske journalister er blevet tvunget til at arbejde i skjul, eksil eller under dæknavn. De er alle i potentiel fare for at blive retsforfulgt, fængslet eller i værste fald bortført af landets efterretningstjeneste.

I 2004 lukkede Zimbabwes mest kontroversielle og regeringskritiske avis, The Daily News, efter at deres kontorer var blevet bombet og avisens journalister intimideret af Mugabes håndlangere i månedsvis.

Det endelige dødsstød mod The Daily News kom, da landets højesteret pålagde avisens redaktører at registrere avisen, som den netop indførte medielov krævede. Der hersker i dag ikke megen tvivl om, at højesteretsdommeren handlede på ordrer fra Mugabes parti, der så avisen som en trussel.

– Og det var så enden på den avis, for hvem tror du udsteder registreringspapirerne? siger undercover-journalisten Mthabisi Moyo. Han mener, at de, der udsteder registreringspapirerne, har været underlagt anvisninger fra Mugabes parti, og derfor efterfølgende bevidst har nægtet at lade avisen registrere.

Staten har monopol

Med sådanne tiltag har staten sikret sig noget nær et nyhedsmonopol i Zimbabwe.

Velrespekterede selskaber som CNN, BBC og sydafrikanske E-TV har også fået mundkurv på og blevet nægtet tilladelse til at rapportere fra det kriseramte land. Alt sammen i takt med at korruption, politisk motiveret vold og svindel med ressourcer har nået nye højder i landet.

Monopolet tæller en række aviser og landets eneste ’lovlige’ nyhedsradio og tv-kanal, begge under det statsejede Zimbabwe Broadcasting Corporation (ZBC). Fælles for de statsejede medier er, at de gennem årene er blevet mere og mere styret af præsident Robert Mugabes parti. Det har fået de fleste zimbabwere til at droppe de statslige medier som informationskilde.

Kontrollen med mediesektoren har ligeledes fået utallige dygtige journalister til at forlade de statsejede medier i protest. Mthabisi er en af dem. I kraft af sin profession er han selv en ivrig radiolytter, men:

– Ingen gider lytte til de statsejede medier mere. Det er nok ti år siden, jeg selv holdt op med at læse eller lytte til deres vrøvl, siger han.

Overvåget døgnet rundt

Den lokale medieorganisation Media Monitoring Project of Zimbabwe (MMPZ) overvåger alle medier døgnet rundt. De udgiver ugentlige statusrapporter over, hvilke trykte og elektroniske medier der dækker hvilke emner og politiske partiers aktiviteter.

Selvom det nu er knap ti måneder siden, at de stridende politiske partier underskrev den aftale, der skal få Zimbabwe ud af dets politiske, økonomiske og humanitære krise, bekræfter de seneste statusrapporter fra MMPZ, at de statslige medier stadig stærkt favoriserer præsident Mugabes parti.

MMPZ forholder sig ligeledes kritisk over for den nye mediekommission, som Morgan Tsvangirai omtalte under sit besøg i Danmark. Så længe freelancejournalister holdes fængslet og fortsat bliver intimideret, virker hele processen omkring mediekommissionen noget paradoksal, mener organisationen.

Udviklingen tyder ikke godt for gennemførelsen af en ny aftale, som skal skabe politisk, social og økonomisk udvikling på tværs af partierne.

I takt med at Zimbabwes medielovgivning er blevet strammet, er utallige zimbabwiske online-nyhedsmedier og radiokanaler åbnet uden for Zimbabwe. Formålet er at fylde de informationshuller, som lovgivningen har skabt. Blandt de alternative nyhedskilder er Voice of America – Studio 7, Voice of the People og SW Radio Africa, som alle sender på kortbølgeradio via sendere uden for landets grænser.

Behov for alternative nyheder

Staten anklager disse radiokanaler for alt fra terrorisme og neokolonialisme til statsundergravende virksomhed, og derfor arbejder de alternative mediers journalister ofte i skjul. Gloria Tshuma er freelancejournalist for Voice of the People (VOP). Hun forklarer, hvordan det går for sig:

– Når jeg skal lave en radiohistorie, indsamler jeg først mit materiale og laver et manuskript. Herefter bliver jeg ringet op af vores newsroom i udlandet og læser min historie op. Så redigerer de mit indslag, inden de sender det videre til et andet land, som har adgang til den kortbølgefrekvens, vi sender over.

Et af flere problemer ved denne løsning er, at Gloria Tshuma ikke kan få kildernes stemmer med i historierne. Derfor er troværdigheden aldrig i top. Men det er ikke den eneste udfordring, fortæller Gloria:

– Det er meget frustrerende at arbejde på den her måde. Fx kan jeg ikke kontakte folk i regeringen for at få bekræftet mine tips, da de straks vil spørge, hvem jeg arbejder for, og om jeg er akkrediteret, siger hun.

Lokalradio til folket

En ny alternativ lokalradio Zimbabwe Community Radio så dagens lys den 1. marts og sender nu via kortbølge fra Saudi Arabien for at omgå landets skarpe lovgivning. Siden medielovgivningen blev strammet, har ingen uafhængige nyhedsradio- eller tv-stationer fået licens til at sende inden for landets grænser.

Koordinator Edwin Gumbo fra Community Radio Zimbabwe forklarer, at formålet med den nye radiostation er at presse den nye koalitionsregering til at anerkende behovet for en ægte liberalisering af mediemarkedet i Zimbabwe. Der er behov for alternativer til statens propaganda, mener han:

– I en aftale mellem partierne står der faktisk, at alle medier skal registreres eller omregistreres. Men ét er, at det står i aftalen – noget andet er, om det virkelig kommer til at ske. Hvis det er tilfældet, så ansøger vi selvfølgelig og kommer ’hjem’ til Zimbabwe og sender herfra, siger han med et glimt i øjet.

Zimbabwe Community Radio sender ganske vist fra Saudi Arabien, men de fleste af programmerne optages og redigeres på hemmelige steder i Zimbabwe, inden de sendes over en avanceret internetforbindelse til en server i Saudi Arabien, hvorfra de bliver finpudset og sendt lovligt.

– Hvis myndighederne fandt ud af, at vi redigerer og sender vores programmer herfra, ville vi straks få vores kontorer ransaget. Derfor fortæller jeg heller ikke, hvor vores studie ligger, siger Edwin Gumbo med et smil.

Navne på kilder er ændret for at beskytte deres identitet.