YUNUS PÅ ORANGE SCENE

Muhammed Yunus, nobelprismodtager og stifter af mikrokredit-banken Grameen Bank, talte på Orange Scene under Roskilde Festival i starten af juli. Foto: Ditte Valente/Scanpix.

Af Anna Mogensen

Kun de allerstørste stjerner har format til at brage igennem over for 50.000 mennesker fra Orange Scene på Roskilde Festival.

Og kun de allerfærreste superstjerner tager en runde på festivalpladsen, inden de går på, giver hjertelige krammere til halvfulde punkere, kys på kinden til eskalterede tøser med sløjfer i håret og to minutter til klimaaktivister med dreadlocks, der vil diskutere verdens globale udfordringer.

Men professor Muhammed Yunus, nobel-prismodtager og mikrolånenes Founding Father, hører til i ligaen af de store og de få.

Roskilde Festivalen har satset på ham som den første taler nogensinde, der om søndagen skal runde festivalen af fra Orange Scene. Budskabet er, at fattigdom kan udryddes, og at en ny social kapitalisme med et menneskeligt ansigt er ved at vinde frem.

Festivalgæsterne virker vilde med tiltaget. Formentlig fordi Yunus ikke er endnu en excentrisk celebrity-aktivist med et flot statement men derimod en karismatiske professor, der stilfærdigt bevæger sig rundt blandt masserne med en Magnum-is i hånden og knus til dem, der genkender ham.

– Hey, det er ham med mikrolånene, lyder det, når folk får øje på Yunus.

Små lån og store forandringer

Siden 1970’erne har Yunus’ Grameen Bank ydet mikrolån på helt ned til 20 kroner til Bangladesh’ fattige kvinder. Succesen hviler blandt andet på tillid mellem banken og kunden som sikkerhed for at yde lånet. Jo mindre man ejer, jo lavere er renten. Lånerne indgår i grupper, der støtter hinanden i at investere rigtigt og betale lånet tilbage. Af den lille milliard mikrolån Yunus’ Grameen Bank yder om året, betales 98 procent af lånene tilbage, og netop kvinderne, der ellers ikke kan låne penge i almindelige banker i Bangladesh, er langt bedre til at investere de lånte penge fornuftigt end mænd. Samtidig er det gennem kvinderne, de samfundsmæssige ændringer sker.

– At ændre de sociale forhold gennem kvinderne har en fantastisk gavnlig effekt på samfundet. Noget af det væsentlige for vores principper omkring mikrolån er at sikre, at kvinderne får adgang til teknologi, fortæller Yunus i haven i festivalens medieby. Han fortsætter:

– Mobiltelefonen er et symbol på autoritet og magt; kvinden kan kommunikere direkte med hvem hun vil, om det så er premierministeren eller redaktøren af landets største avis. I begyndelsen indser hun ikke, at hun har magten til at argumentere, protestere og muligheden for at skabe sit eget netværk. Men hun er ikke længere afhængig af nogen, og udfordringen fremover ligger i at gøre uafhængigheden endnu mere synlig, siger Yunus.

Mikrolån 2.0

En del af løsningen ligger i at udvide det finansielle fokus og satse på en ny type virksomhed, den sociale virksomhed. Den har som mål at afhjælpe et samfundsmæssigt problem frem for at maksimere sit afkast – dog uden at gå på kompromis med profitten.

– Den sociale virksomhed vil for eksempel fokusere på kvindernes muligheder frem for deres ydelse. Der er et stort behov for at opfylde følelsesmæssige og socialt menneskelige behov, der også generer velstand. Kapitalismen er en del af løsningen, men som vi kender den i dag, er den endimensionel og kun halvt udviklet, siger Yunus.

Som finansiel institution er mikrolånsvirksomheden en af den slags succeser, der har vokset sig alt for stor, mener Yunus. Derfor har han sammen med Chuck Waterfield, professor ved Columbia University i New York og grundlægger af virksomheden Microfinance Transparency, udviklet visionerne for fremtidens sociale virksomhed.

– I dag er det blevet nødvendigt at beskytte mikrofinansieringsindustrien fra alt for meget succes, og vi vil gerne bevæge os fra den finansielle del til at drive social virksomhed, siger Chuck Waterfield. Han tilføjer:

– Lige nu er det helt uigennemskueligt, hvor høj en rente der sættes på lånene. I nogle lande som for eksempel Peru tjener mikrolånsvirksomhederne meget mere end almindelige banker. Vi ønsker gennemskuelige rentesatser og argumenterer for sociale virksomheder, hvor overskuddet reinvesteres i virksomheden frem for at blive udbetalt som afkast til investorer.

Win-win-win

Både Muhammed Yunus og Chuck Waterfield peger på, at den sociale virksomhed bør tænkes ind i den fremtidige udviklingsbistand.

– For det første bygger udviklingsbistanden i dag stadig på en model fra 1970’erne, hvor pengene gives til modtagerlandets regering, der fordeler dem til de fattige. Men civilsamfundene i dag er meget stærkere end for 20-30 år siden, så hvorfor ikke lade udviklingsbistanden gå direkte til civilsamfundet? spørger Yunus.

– For det andet behøver bistand ikke altid være en donation. Man kunne eksempelvis tænke sig, at pengene går til en social fond, hvor det er muligt at låne penge til at etablere virksomheder, der hjælper fattige og børn. Pengene kommer ganske vist ikke tilbage til donorlandet, men de vil give afkast i modtagerlandet i en social virksomhed med bæredygtig vækst, påpeger Yunus.

Chuck Waterfield supplerer:

– Mikrofinansiering er gået fra at være lån til at være investering. Der er stort potentiale i at udvikle sociale virksomheder, fordi de allerfleste vil være glade for at modtage penge på forretningsmæssige vilkår for så at låne ud eller investere i bistandsprojekter, der hjælper de fattige. En win-win-win situation, fastslår han.

Handling er super-fantastisk

I løbet af Roskilde Festivalens fire dage har iværksættervirksomheden og folkene bag Yunus’ besøg ’WeCollaborate’ arrangeret ’battles’, hvor deltagerne har konkurreret om at præsentere den bedste innovative idé til en social virksomhed. Søndag eftermiddag er der finale, og duellen står mellem Javier, der har ét minut til at præsentere en idé om et Facebook-netværk for NGO’er og donorer – og Celeste, der har designet et program, som engagerer børn i klimadebatten.

Den bedste idé afgøres af publikums bifald. Yunus er ellers blevet tilbudt at kåre vinderen, men i tråd med sin filosofi om, at det er borgerne selv, der ved bedst, afslår han med et venligt smil.

Da Javier vinder på et bifald og piften, der varer et par sekunder længere end Celestes, træder Yunus op på et mini-podium, der er tømret sammen af spånplader for at lykønske vinderen.

– Idéer er fantastiske, men handling er super-fantastisk. Vi er alle sammen i gang med en proces, hvor vi lærer af hinanden, siger nobelprisvinderen og høster dagens højeste bifald fra de 30 tilhørere. Et budskab der gentages lidt senere fra Orange Scene – nu for 50.000 tilhørere.

Anna Mogensen er freelancejournalist.