AKTUELT

NYT FRA STYRELSEN

’EN RISIKOPRÆGET INDSATS’

Af Stefan Katic

Zimbabwes egen valuta er afgået ved inflationsdøden og er nu afløst af amerikanske dollars og sydafrikanske rand. På landets hospitaler og klinikker er medicinskabene tomme, og personalet har ikke fået løn i månedsvis.

At blive ved morgen efter morgen at møde på en arbejdsplads, der ingen løn giver, kræver selvsagt en ualmindelig høj motivation. Intet under at mindst 16.000 sygeplejersker indtil nu har valgt at forlade Zimbabwe, hvor hyperinflation har tvunget den offentlige sektor helt i knæ.

Danidas styrelse godkendte på sit møde i juni en hjælpepakke – et såkaldt overgangs -program – til Zimbabwe på 60 mio. kr. Bevillingen falder godt i tråd med dansk politik om at prioritere indsatser i særligt svage stater, og det er et præcis, hvad Zimbabwe – er øremærket dels til lønninger af personalet inden for sundhedssektoren, dels til materialer til eleverne (lærerne har heller ikke fået deres løn, men så langt rækker det danske bidrag ikke).

Det kan måske virke usædvanligt, at bistandskroner skal bruges til almindelige lønninger af offentligt ansatte. Men Zimbabwes situation er også usædvanlig.

Hertil kommer så tilsagn om yderligere 20 mio. kr. til støtte af kvinder og piger, som udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) gav, da landets oppositionsleder Morgan Tsvangirai i juni besøgte Danmark.

Sideløbende giver Danmark også støtte til fødevaresikkerhed (såsæd, kunstgødning og kapacitetsopbygning) og (via nationale NGO’er) til demokrati og menneskerettigheder i Zimbabwe.

Støt Zimbabwe – ikke Mugabe

Forhistorien er lang tids politisk og økonomisk krise, som har ført Zimbabwe – herunder sundheds- og uddannelsessektoren – tæt på et totalt kollaps. I februar i år blev der dannet en samlingsregering, som deler magten mellem landets præsident, den 85-årige Robert Mugabe (ZANU-PF) og oppositionslederen, premierminister Morgan Tsvangirai (Movement for Democratic Change, MDC).

Allerede måneden efter gik udviklingsminister Ulla Tørnæs mod strømmen og besøgte som en af de første vestlige statsledere Zimbabwe for at vurdere, om tiden var inde til en dansk indsats.

Det var den. Og nu yder Danmark en blanding mellem humanitær bistand og støtte til en skrøbelig stat – selvom landets præsident fortsat hedder Robert Mugabe.

Udfordringen er nu at sikre, at de 60 mio. kr. kommer til at sikre fundamentet under den ny koalitionsregering – og ikke at forlænge Mugabes politiske liv.

Det gøres dels ved som nævnt at øremærke pengene, dels ved igen at placere en fast dansk repræsentant i hovedstaden Harare, som skal være tovholder på overgangsprogrammet og følge den politiske udvikling tæt.

Det har Danmark ikke haft siden 2002, hvor Zimbabwe ophørte med at være dansk programsamarbejdsland. Det skete – som det i oplægget til styrelsen konstateres med en tør underdrivelse – på grund af ’den negative politiske udvikling’ i landet.

Det danske bidrag kanaliseres, sammen med en række andre donorers, via den britiske parallel til Danida, bistandsorganisationen DFID, der som den største bilaterale donor i Zimbabwe har strukturer og netværk på plads i landet.

Flere medlemmer af styrelsen var dog noget bekymrede over valget af netop DFID. For uviljen mod den tidligere kolonimagt England er stor i Zimbabwe.

’En risikopræget indsats’

Pengene kommer som antydet på et tidspunkt, hvor Zimbabwe langtfra opfylder de krav, vi normalt stiller til lande, der skal modtage dansk bistand:

Dele af overgangsregeringen og det offentlige apparat gør fortsat, hvad de kan, for at intimidere pressen.

Der er fortsat nye farme, som bliver besat. Og en række bundkorrupte personer – herunder landets nationalbankdirektør – som det internationale samfund har krævet sat uden for indflydelse, sidder fortsat på deres poster.

På denne baggrund blev beslutningen om at gå ind i Zimbabwe på mødet kaldt ’en risikopræget indsats.’ Alligevel var der stor enighed i styrelsen om, at den danske støtte falder på det rette tidspunkt. Der er ikke råd til at vente, for det er nu samlingsregeringen – og med den chancen for en fredelig overgang til demokrati – skal stå sin prøve.

Stefan Katic er redaktør for Udvikling. Læs også artiklen side 11.

BØSSER OG LESBISKE INDTAGER KØBENHAVN

Af Mads Mariegaard

Flere end 5.500 homo-, bi- og transseksuelle (LGBT-personer) fra hele verden kommer i slutningen af denne måned til København for at deltage i ’World Outgames’. Begivenheden byder på sportskonkurrencer, et kulturprogram og en konference om menneskerettigheder. Blandt deltagerne er 150 repræsentanter fra u-lande.

– For os er det helt afgørende, at ’The Big South’ er repræsenteret, for det er i de lande, at LGBT-personers rettigheder er under størst pres. De risikerer mord, tortur og lange fængselsstraffe på grund af deres seksualitet, siger Outgames-direktør Uffe Elbæk.

Outgames består af et sportsprogram, hvor deltagerne konkurrerer inden for 34 idrætsgrene, et kulturprogram på byens torve med internationale optrædende og en konfe rence med fokus på LGBT-personers rettigheder. Outgames afsluttes med den traditionsrige Copenhagen Pride-parade fra Frederiksberg rådhus til Rådhuspladsen i København.

Et af målene med Outgames er, at repræsentanterne fra Syd opbygger faglig selvtillid, personligt netværk og større viden, som de kan bruge i kampen for bedre rettigheder. Blandt tiltagene er et inspirationskatalog, som offentliggøres på konferencen.

– Mange LGBT-personer kender ikke deres egne rettigheder. Derfor vil vi gerne give dem viden og redskaber, som de kan bruge i deres hjemlande, siger Mandana Zarrehparvar, ansvarlig for kataloget og afdelingsleder for ligebehandling og mangfoldighed på Dansk Institut for Menneskerettigheder.

Fængsel på livstid

I kataloget optræder en case-historie fra Uganda, hvor homoseksualitet kan straffes med fængsel på livstid. I 2005 ransagede myndighederne en lesbisk transseksuel menneskerettighedsaktivists hjem uden dommerkendelse. Kvinden lagde sag an mod landets myndigheder – som den første homoseksuelle i Uganda nogensinde – og vandt.

Langt hovedparten af verdens donorlande har ingen selvstændige strategier på LGBT-området, og der findes kun få eksempler på donorfinansierede projekter for homoseksuelle. Dog satte det svenske bistandsdepartment Sida for tre år siden emnet på dagsordenen og udarbejdede en særlig strategi for seksuelle minoriteter.

KLIMAET SENDER FLERE PÅ FLUGT

Indbyggere i delstaten Bihar i det nordøstlige Bangladesh, hvor mange har mistet deres jord på grund af klimaforandringer. Foto: Sumit Dayal.

Af Marta Gramstrup Rasmussen

200 millioner. Så mange mennesker vil i 2050 være tvunget til forlade deres hjem på grund af klimaforandringerne, viser en ny rapport fra Care International, FN og Columbia University.

Rapporten beskriver, hvordan klimaforandringerne vil få Sahel-ørkenen i Vestafrika til at sprede sig. Dermed bliver jorden mindre produktiv, og det får store konsekvenser for Vestafrikas befolkning, hvoraf knap halvdelen lever af landbrug.

Også Vietnam mærker konsekvenserne af klimaforandringerne. I Mekong-deltaet truer stigende vandstande befolkningen.

– Konsekvenserne af klimaforandringerne er, at store befolkningsgrupper bliver nødt til at migrere for at overleve, fortalte Care Danmarks klimakoordinator, Poul Erik Lauridsen, på et møde midt i juni.

Hvor mange der kan migrere til andre dele af deres region frem for at rejse til et andet kontinent, fremgår dog ikke af rapporten.

Årsagerne til, at folk migrerer, er ofte komplekse. Kjeld Rasmussen, lektor på institut for geografi og geologi på Københavns Universitet, stiller derfor også spørgsmålstegn ved, hvordan man skelner mellem ’almindelige’ flygtninge og ’klimaflygtninge’. Og om det overhovedet er nødvendigt at skelne.

– Når migration finder sted, er der en tendens til at finde én enkelt forklaring på fænomenet, men oftest er der flere forskellige faktorer. Derfor er det ofte svært at afgøre, om migration skyldes klimaforandringer eller generel fattigdom, sagde Kjeld Rasmussen på mødet.

Samtidig påpegede han, at man som flygtning har en vis status, og at det også af den grund er nødvendigt at bruge begrebet varsomt.

– Jeg vil ikke afvise, at der findes klimaflygtninge, og at det kan blive et større problem i fremtiden. Men kalder vi nogen for flygtning, følger der rettigheder med, og derfor skal vi bruge begrebet med omtanke, påpegede Kjeld Rasmussen.

ARKITEKTER SER MOD SYD

Af Signe Kierkegaard Cain

I en landsby tæt på Ghanas hovedstad Accra går danske arkitekter snart i gang med at uddanne lokale unge i at presse lerjord om til mursten. Landsbyens unge bliver håndværkere, der på længere sigt kan starte virksomheder og sætte bæredygtigt byggeri i gang i området.

På grund af finanskrisen står hele 600 danske arkitekter i dag uden job. Ifølge Arkitektforbundet steg ledigheden blandt danske arkitekter fra 3,5 procent sidste år til 8,8 procent i år.

En nyetableret dansk organisation, Arkitekter Uden Grænser, forsøger at gøre de fyrede opmærksom på, at de kan lave frivilligt udviklingsarbejde, mens de venter på næste lønnede job.

Arbejde med mening

– Vores medlemstal stiger hele tiden, og mange arbejdsløse arkitekter henvender sig. De vil gerne bruge tiden på at lave noget med mening i, fortæller Sofie Wäborg, arkitekt og formand for Arkitekter Uden Grænser.

Organisationen er ingen gigant blandt danske NGO’er. Lige nu er der omkring 60 medlemmer, men det tal er steget fra blot 15 medlemmer ved årsskiftet.

Arkitekter Uden Grænser planlægger netop nu at sende arkitekter til Sierra Leone, Indien og Ghana, hvor de blandt andet skal arbejde med boliger til hospitalspersonale og mobile skoler til migrantbørn.

I Indien samarbejder Arkitekter Uden Grænser med en dansk arkitekt, der har tegnet både en rullende og en flydende skole, som kan følge med børnene, når deres forældre tager et nyt sted hen for at arbejde. Skolerne er enkelt designet, og arkitekterne har arbejdet med, at skolerne skal indgå naturligt i lokalmiljøet og udføres i lokale materialer.

– Interessen for Arkitekter Uden Grænser har været overraskende stor, og jeg er ret imponeret over den organisation, de har bygget op på kort tid, siger Jørgen Eskemose, arkitekt og lektor ved Department of Human Settlements på Arkitektskolen i København.

På vej til Mozambique

Jørgen Eskemose har 25 års erfaring med krydsfeltet mellem arkitektur, urbanisering og udvikling generelt, og Arkitektskolen har siden 90’erne sendt studerende på ulønnede arbejdsophold i blandt andet Ghana og Tanzania. Lige nu er skolen i gang med at planlægge ophold i Mozambique i starten af 2010. Ligesom hos Arkitekter Uden Grænser er det de allerfattigstes rum, de studerende arbejder med.

– De studerende, der tager til Afrika gennem vores program, bygger ikke fine huse og arkitektur i klassisk forstand. De arbejder med fattige menneskers bosætning, infrastruktur, byudvikling og byplanlægning, fortæller Jørgen Eskemose.

Bidrag til social lighed

Arkitekter kan gøre en forskel inden for netop byudvikling i u-lande, mener arkitekt Jan Gehl. Hans tegnestue Gehl Architects kombinerer arkitektur og udviklingsarbejde i projekter i blandt andet Kina, Mexico og Jordan. Arbejdet er lønnet, men tegnestuen går ofte ned i pris, hvis opgaven er meningsfuld. Jan Gehl foreslår, at dansk udviklingsbistand sætter flere arkitekters ekspertise i spil.

– Udviklingsbistanden bør bruges på flere fortove, cykelstier og busser i byerne, så folk uden bil kan komme på arbejde og hjem til deres familier. På den måde kan arkitekter bidrage til at skabe større social lighed, siger han.

Jan Gehl peger på, at Kina i fremskridtets navn har forbudt cykler flere steder for at satse på biler. Her kan danske arkitekter byde ind med erfaring i, hvordan man udvikler en mere bæredygtig by, mener han.

– Arkitekter ser som regel begrænsninger som en designudfordring, og vi er gode til at tage udgangspunkt i både mennesket og stedet, når vi bygger, siger Sofie Wäborg, formand for Arkitekter Uden Grænser.

Hun håber, Arkitekter Uden Grænser kan påvirke endnu flere unge og etablerede danske arkitekter til at kaste sig over udviklingsarbejdet – også når lykken vender, og finanskrisen er forbi.

Signe Kierkegaard Cain er freelancejournalist.

Arkitekter Uden Grænser er en del af en international non-profit organisation, som arbejder for bæredygtig bebyggelse og udvikling verden over. Her ses tegninger til et uddannelsescenter for børn i Addis Ababa, Etiopien, som den svenske afdeling står bag. Ill.: Kajsa Laring og Jonas Torsvall.

MILLIONER PÅ FLUGT I PAKISTAN

Mellem to og fire millioner mennesker er blevet tvunget på flugt, siden Pakistans militær i starten af maj indledte en offensiv mod Taliban-militsen i den nordlige del af landet. Regeringen og flere humanitære organisationer arbejder på at imødekomme flygtningenes basale behov, men ifølge Care International har 70 procent af de pakistanske flygtninge, især kvinder og børn, store psykologiske traumer og derfor et akut behov for krisehjælp.
– Hvis disse børn ikke får hjælp til at håndtere deres psykiske traumer, risikerer de at blive skadet for livet. Byer og hjem kan genopbygges, men små hjerter heler måske aldrig, siger Hasan Mazumdar, landedirektør for Care International i Pakistan.

Kilde: Care

STOP FOR DANSK STØTTE TIL HONDURAS

Danmark suspenderer støtten til ombudsmanden i Honduras. Det sker efter oplysninger om, at ombudsmanden har udtrykt støtte til kupmagerne i det mellemamerikanske land. Sammen med det internationale samfund tager Danmark afstand fra de udemokratiske metoder, der har været anvendt.

– Ombudsmandsinstitutionerne i Centralamerika spiller en positiv rolle for den demokratiske udvikling i landene. Derfor har Danmark givet finansiel støtte til disse institutioner i Honduras (3 mio. kr. i 2009-2010, red.) og andre lande i regionen, naturligvis under den forudsætning, at de er uafhængige og upartiske, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs.

Kilde: um.dk