MØDRE KAN REDDES

Kronprinsesse Mary, fødselslæge Grace Kodingo og udviklingsminister Ulla Tørnæs. Foto: Hanne Juul/All Over Press Danmark.
Hvert minut dør en kvinde i forbindelse med graviditet eller fødsel, og mødredødelighed er det af FN’s 2015 Mål, hvor der er sket færrest fremskridt. Men dødsfaldene kunne sagtens undgås.
– Vi ved præcis, hvad der skal til. Det handler blandt andet om at prioritere transport, medicin og andre ressourcer til gravide kvinder – og give dem adgang til prævention, sagde udviklingsminister Ulla Tørnæs ved arrangementet ’Kunsten at redde en mor’ på Statens Museum for Kunst i begyndelsen af maj.
Ministeren og kronprinsesse Mary så på, mens arrangørerne – FN, Udenrigsministeriet og Sex & Samfund – viste dokumentarfilmen ’Dead Mums Don’t Cry’. Filmen følger den afrikanske fødselslæge Grace Kodingo, som er fra Tchad, hvor mødredødelighed er et udbredt problem.
Grace Kodingo deltog i arrangementet, og udviklingsministeren overrakte hende en af de 100 MDG3-fakler, som bæres rundt i verden for at sætte fokus på FN’s 2015 Mål nummer 3, kvinders rettigheder.
mm/
Denne side er kapitel 17 af 17 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1.0 af 02-06-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/9334/index.htm
|