DEBAT

BANANREPUBLIK VED VESTERPORT

Hver morgen, når Sri Lankas præsident skal på kontoret, afspærres halvdelen af hovedstaden Colombo, så han kan komme uhindret frem – og det samme sker selvfølgelig, når han skal hjem igen i aftenmyldretiden. Og ingen afrikanske præsidenter med respekt for sig selv kører gennem byen uden mindst en håndfuld motorcykelbetjente, som selvfølgelig også stopper al anden trafik.

Den slags magtdemonstration og fråseri med offentlige ressourcer har altid givet en meget væmmelig smag i munden, og jeg har været stolt af at komme fra et land, hvor folketingsmedlemmer og ministre kan finde ud af at cykle på arbejde. Ministerbilerne bliver (i princippet) ikke brugt til jagtture og andre private fornøjelser. Og selv vores Dronning kan færdes uden hylende politieskorte.

Men onsdag den 13. maj ved 16-tiden var helvede løs ved Vesterport Station: Der lød hylende sirener over hele byen, og jeg troede, at nu var terrorangrebet så endelig kommet. Motorcykelbetjente kom kørende i fuld fart i venstre side af vejen og spærrede for al trafik, så en kortege af 8-10 sorte Mercedes’er og kassevogne kunne suse gennem byen.

Det viste sig at være Nigerias vicepræsident, dr. Goodluck Jonathan, som åbenbart skulle have det helt store bananrepublik-show. Og nu er det jeg spørger: Er det virkelig sådan, at vi ønsker at vise Danmark frem til fremmede statschefer? Er det sådan vi ønsker at vise, at vi er et fredeligt og demokratisk samfund, der ikke sløser med offentlige midler? Jeg synes det ikke, og jeg fik den der grimme Sri Lanka-smag i munden.

Per Østerlund Kommunikationskonsulent, danicom.

’DANSKER I HELVEDE’ – EN FILM AF (OG OM) JØRN STJERNEKLAR

Foto

Af Janina Graae

Det her er en film, man meget gerne vil overdænge med roser. En dansk dokumentarfilm, der beskæftiger sig med folkemordet i Rwanda, hvor 800.000 mennesker mistede livet på 100 dage under det 20. århundredes mest effektive folkemord. Men filmen er ikke en ubetinget succes.

I filmen beskriver Jørn Stjerneklar, der selv var i Rwanda under folkedrabet, hvad der skete dér og i nabolandene i 1994-1996 i forbindelse med hutuernes folkedrab på tutsierne. Filmen fokuserer også på de flygtningelejre, der opstod i kølvandet på folkedrabet og NGO’ernes rolle i forhold til hutuer og tutsier. Han stiller spørgsmålet:

Hvordan kunne folkedrabet ske? Og hvorfor gjorde den vestlige verden intet for at stoppe mordet på op mod en million mennesker i løbet af kun 100 dage? Et tredje spørgsmål melder sig på trods af titlen: Skulle filmen ikke hellere handle mere om folkemordet i Rwanda end om en Dansker i Helvede – Jørn Stjerneklars personlige oplevelser under folkemordet?

Folkedrabet står stærkest, når de forskellige personer i filmen fortæller om deres oplevelser i april/maj 1994. Rose Burizihiza er tutsi og blev udvalgt af hutu-militsen til at vidne om tortur og overværede bestialske drab på bl.a. sin mor, sin mand og deres to børn – en fortælling, der står knivskarpt. Det samme gør Innocent Rwililizas beretning om, hvordan der endte med kun at være 12 overlevende tilbage ud af oprindeligt 6.000 tutsier, der flygtede fra hutuerne op på et bjerg.

Jørn Stjerneklar har ikke bare talt med ofre for folkemordet. Han besøger også et fængsel fuldt af folkemordere i lyserøde fangedragter, der – udstyret med de samme redskaber som under folkedrabet – nu hugger træer op. I en bizar scene interviewer han en af de regionale ledere af folkedrabet, der kun vil svare på spørgsmål i en bestemt rækkefølge Og i det omfang han svarer, svarer hen i vejret. Men i interviewet med folkemorderen Joseph Bitero kammer brugen af virkemidler over, og der klippes mellem interview og øksehug.

Indvendingerne til trods er det en must-see for alle, der interesserer sig for det 20. århundredes historie. Her er enkeltskæbnerne bag de tørre tal.

Janina Graae er journalist i Udenrigsministeriet.

Filmen varer en lille time.
Mere information kan fås via hjemmesiden http://www.maydaypress.com




Denne side er kapitel 14 af 17 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1.0 af 02-06-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/9334/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet © | www.um.dk