EP-VALG 2009
SÅDAN SIGER SPIDSKANDIDATERNE
- Hvilke tre udviklingspolitiske emner mener du er de vigtigste for EU?
- Skal EU koordinere og implementere en større del af dansk udviklingsbistand?
- Bør EU-landenes udviklingsbistand udgøre en fast procentdel af BNP?
Af Mads Mariegaard
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti
- Den bedste måde at hjælpe u-landene på er at skabe bedre rammer for samhandel. Hertil kommer bekæmpelse af korruption og sharialovens udbredelse syd for Sahara.
- Danmark skal selv stå for u-landsbistanden, men kan sagtens koordinere med andre lande. Dog skal de danske myndigheder, ikke EU’s, have den endelige afgørelse og ansvar.
- Nej, BNP-andelen er et finanspolitisk spørgsmål, og EU skal ikke blande sig i landenes finanspolitikker.
Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre
- Bekæmpelse af fattigdom med fokus på 2015 Målene. Klimatilpasning og hjælp til investering i klimavenlig teknologi. Frihandelsaftaler, særligt multilateralt.
- Ja. På sigt, hvis vi kan få de andre EU-lande med på samme tanke, bør vi overføre hele det danske bistandsbudget til EU.
- Medlemslandene bør forpligte sig til at give mindst 0,7 pct. af BNP, som FN anbefaler. Visse lande, så som de nordiske, bør i lyset af deres velstand give mere.
Jens Rohde, Venstre
- Bekæmpelse af hiv/aids, malaria og andre sygdomme. Miljø og klimaforandringer. Økonomisk udvikling med fokus på kvinder, uddannelse og frihandel.
- Vi skal have mere koordination af udviklingspolitikken, men ikke nødvendigvis være gennem EU. Det kan også foregå indbyrdes mellem landene.
- Ja, på den måde kan vi sikre, at landene betaler efter deres økonomiske formåen og dermed få de EU-lande med, som giver langt under FN’s mål om 0,7 pct. af BNP.
Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU
- Økonomiske partnerskabsaftaler bør gavne AVS-landene. Opgør med IMF’s lånebetingelser. Afskaffelse af den direkte landbrugsstøtte.
- Nej, EU bør ikke have kompetence på området. EU’s forvaltning af midlerne gavner ikke u-landene, men handler om at sikre EU adgang til markeder og naturressourcer.
- Nej, EU bør ikke have kompetence på området.
Margrethe Auken, SF
- Klima, fattigdomsbekæmpelse og rettigheder. Vi skal sikre en bæredygtig udvikling, der kobler klimabeskyttelse med fattigdomsbekæmpelse.
- Medlemslandendes indsatser skal koordineres af EU, så vi undgår at spænde ben for hinanden, men vi må ikke miste det nationale ejerskab, som sikrer folkelig forankring.
- EU skal stille højere krav til medlemslandenes udviklingsbistand. 0,7 pct. af BNP må naturligvis ikke formindskes. Det bør hæves
Bendt Bendtsen, Konservative
- Øget brug af mikrolån. Klimaproblematikken skal integreres bedre i udviklingspolitikken. EU skal åbne markederne fuldstændigt over for u-landene.
- Danmark skal selv bestemme, hvordan de danske bistandsmidler bruges, men de forskellige EU-lande bør tale sammen, så vi yder den mest effektive støtte.
- Nej, det er op til det enkelte EU-land selv at bestemme, hvor meget de ønsker at yde i udviklingsbistand.
Hanne Dahl, Junibevægelsen
- Demokratiske globale institutioner. Retfærdig, bæredygtig handel. Ordentlig og effektiv udviklingshjælp, som ikke bruges til at støtte EU-landenes egen handel.
- Nej, udviklingsbistanden skal gives effektivt, og EU er langt fra altid effektiv nok. EU bør ikke selv forestå hjælpeprojekter, men kan eventuelt koordinere fælles midler.
- Ja, u-landshjælpen i alle EU-lande bør øges til mindst én pct. af BNP.
Dan Jørgensen, Socialdemokraterne
- Klimaforandringer. Afvikling af EU’s landbrugsstøtte. Bedre koordinering af den direkte udviklingsstøtte.
- Ja, EU skal tage et større ansvar for koordineringen. Vi får mere for pengene, hvis EU sikrer synergi mellem projekterne, end hvis hvert land yder bidrag uden at kende helheden.
- Ja, vi bør sikre en konstant og høj udviklingsbistand. Udviklingsarbejdet er langt mere effektivt, hvis u-landene kan planlægge, og det kræver sikkerhed for konstante ressourcer.
Fotos: ft.dk, radikale.dk, j.dk, danj.dk
Vågn op, sofavælger! Europæernes interesse for valget er begrænset, selvom Europa-Parlamentet har stor indflydelse på udviklingsarbejdet.
Ill.: Louise Thrane Jensen.
KLODENS STØRSTE DONOR FÅR NYT PARLAMENT
De nyvalgte EU-parlamentarikere vil øge bistanden til Afrika, møde stigende konkurrence fra Kina og muligvis se deres egen magt styrket af Lissabon-traktaten.
Af Mads Mariegaard
Gør verdens største handelsblok mere retfærdig og verdens største donor mere effektiv. I har fem år. Og de begynder ... 14. juli!
Den dag møder 736 nyvalgte europa-parlamentarikere for første gang hinanden til samling i den amfiteateragtige Louise Weiss-bygning i Strasbourg. Her ligger stakkevis af udviklingspolitiske udfordringer allerede og venter, mens politikerne bruger forsommeren på at føre valgkamp i de 27 EU-lande.
EU-parlamentarikere er væsentlige spillere på udviklingsområdet. Sammen med Europa-Rådet bestemmer parlamentet over budgettet, og på handelsområdet skal parlamentet ratificere alle europæiske aftaler.
Krisen rammer bistanden
De nye EU-politikene begynder arbejdet midt i en global finanskrise, som allerede har ført til faldende udviklingsbistand og færre investeringer i u-landene. Men ikke meget tyder på, at EU vil løse krisen for u-landene, vurderer Morten Emil Hansen, politisk rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.
– EU vil bevare sin uofficielle titel som verdensmester i nye foranstaltninger, som bremser importen, især fra u-landene. Finanskrisen har allerede tvunget EU til at øge protektionismen og dermed mindske samhandlen, siger han.
EUROPA GÅR TIL VALG
Valgene til Europa-Parlamentet afholdes 4.-7. juni, afhængigt af nationale traditioner. De fleste af de 27 EU-lande, heriblandt Danmark, stemmer søndag den 7. juni.
736 parlamentarikere skal vælges, heraf 13 danske. Politikerne stiller op for nationale partier, men indgår også i europæiske partier, fx De Europæiske Socialdemokraters Gruppe, der har Poul Nyrup Rasmussen som formand.
Efter valgene fordeler parlamentarikerne sig på en række udvalg, heriblandt udviklingsudvalget, som Margrethe Auken (SF) i dag er eneste danske medlem af
Gorm Rye Olsen, leder af institut for samfund og globalisering på RUC, forudser en modsat tendens.
– EU vil give flere og flere indrømmelser til u-landene, og det vil føre til mere frihandel og færre restriktioner på import af varer fra u-landene. Den rige verden vil blive mere imødekommende over for krav og synspunkter fra Syd, ganske enkelt fordi de ikke længere kan leve med beskyldninger om restriktioner. Men indrømmelserne kommer ikke fra den ene dag til den anden, siger han.
Gorm Rye Olsen nævner som eksempel Everything But Arms-initiativet, som giver en række u-lande toldfri adgang til EU’s markeder for alle varer på nær våben. Dog med en foreløbig undtagelse for sukker, ris og bananer.
Kina presser EU
På handelsområdet presses EU af nye store spillere, især Indien, Brasilien og ikke mindst Kina, som i den nye valgperiode kan overtage EU’s position som Afrikas vigtigste handelspartner.
Kina er interesseret i Afrikas råstoffer og lægger begrænset vægt på bløde værdier som demokrati og menneskerettigheder, hvilket i indeværende valgperiode blev kritiseret af en række EU-parlamentarikere, heriblandt Margrethe Auken (SF).
Men ikke alle u-lande deler den europæiske
Kina-skepsis, vurderer Per Bo, koordinator i den danske EU-NGO platform.
– U-landene opfatter det som positivt, at der kommer nye spillere på markedet, og hvis EU bare kritiserer uden at gøre noget selv, så vil de få store problemer med de afrikanske ledere, siger han.
Flere penge til Afrika
Til gengæld kan Afrika se frem til flere EU-penge. I EU’s Afrika-strategi, som løber frem til 2015, har unionen forpligtet sig til at øge støtten, og den tendens vil fortsætte, vurderer Gorm Rye Olsen fra RUC.
– Der er en klar erkendelse af, at Afrika er vigtigt for EU, og at Europa har et særligt ansvar for Afrika, blandt andet fordi fattigdomsproblemerne er mest udtalte i Afrika, siger han.
Netop fattigdomsproblemerne står centralt i FN’s 2015 Mål, som de nyvalgte europa-parlamentarikere i løbet af de næste fem år skal være med til at gøre et sidste forsøg på at indfri.
– Alt tyder desværre på, at Afrika ikke når
2015 Målene, og det bliver derfor de kommende EU-parlamentarikeres opgave at være med til at redefinere målene og skabe en ny global vision for global fattigdomsbekæmpelse efter 2015, siger Morten Emil Hansen fra Folkekirkens Nødhjælp.
Mere effektiv bistand
En anden stor udfordring bliver at gøre EU’s bistand mere effektiv, som OECD’s Paris-erklæring fra 2005 lægger op til. Gorm Rye Olsen fra RUC ser positivt på mulighederne:
– Det kommer til at tage tid, men vi vil se bedre koordinering af bistand med andre indsatser, fx sikkerhedspolitikken, og bedre koordinering af bilateral og multilateral bistand fra Europa. Og det er vigtige forudsætninger for at få mere effektivitet i bistanden, siger han.
Afgørende for bestræbelserne bliver Lissabon-traktaten, som kun to lande mangler at godkende. Traktaten vil, hvis den bliver gennemført, øge parlamentets magt markant og desuden give EU en præsident og en udenrigsminister, som kan føre en mere sammenhængende udenrigs- og udviklingspolitik.
– Hvis EU får en samlet udenrigspolitik, så kan ambitionerne skrues op, og det vil gå væsentligt hurtigere med at effektivisere bistanden, siger Per Bo fra den danske EUNGO platform.
VERDENS STØRSTE DONOR
EU og medlemslandene er tilsammen verdens største donor og yder over halvdelen af verden samlede bistand. Pengene går til Afrika, Asien, Golf-regionen, Latinamerika og Syd- og Østeuropa.
EU’s bistand forvaltes af EuropeAid under Europa-Kommissionen. Det sker i samarbejde med regeringer og NGO’er i medlems- og modtagerlande og med internationale organisationer, heriblandt FN, OECD og Verdensbanken.
Ansvarlige EU-kommissærer er østrigeren Benita Ferrero-Waldner (eksterne anliggender) og belgiske Louis Michel (udvikling og humanitær bistand).
UDVIKLING BLOGGER OM EUROPA-PARLAMENTSVALGET
Hvem bliver de folkevalgte arkitekter bag de næste fem års europæiske udviklingspolitik?
Spørgsmålet besvares, når europæerne i begyndelsen af juni vælger nyt EU-parlament i en af verdenshistoriens største valghandlinger.
På en blog lægger avisen Udvikling en skarp bistandsvinkel på EU-stoffet i valgkampens tre afgørende uger.
Du kan møde kandidater og kampagnestab, lobbyister, aktivister og journalister, embeds folk, eksperter og vælgerne på gaden.
Udvikling er med i London, når briterne stemmer som de første, og tilbage i København, når danskerne går til valg tre dage senere.
Bloggen skrives af Udviklings journalist Mads Mariegaard. Du kan skrive med ved at stille spørgsmål og kommentere indlæg undervejs.
Find bloggen på http://www.udvikling.dk
Få besked om nye indlæg: Skriv “tilmeld eublog” til madmar@um.dk
Denne side er kapitel 11 af 17 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1.0 af 02-06-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/9334/index.htm
|
