MELLEMAMERIKA

MORD OG GULDFEBER I HONDURAS

Af Thorkil Green Nielsen

Sidste år gik tusinder af costaricanere på gaden for at samle underskrifter. De ville have en skrappere lov om beskyttelse af vilde dyr og planter. 70 varehuse og en stor kæde af hvidevareforretninger deltog i kampagnen.

Det var første gang, at en lov om folkelige initiativer blev taget i brug i det mellemamerikanske land. Ifølge den fire år gamle lov kan fem pct. af vælgerne kræve, at parlamentet behandler et forslag til en ny lov eller lovændring.

Indsamlingen af underskrifter blev organiseret af miljøorganisationen Apreflofas – med støtte fra Danidas regionale miljøprogram. I juni kunne en stolt formand for organisationen, Gino Biamonte, aflevere ca. 135.000 underskrifter til parlamentet.

Gino Biamonte sagde ved den lejlighed, at den eksisterende lov ikke er god nok, fordi den ikke ”sikrer den nødvendige beskyttelse og bæredygtige forvaltning af vilde arter”.

Parlamentet har to år til at behandle og stemme om lovforslaget, der lover flere ressourcer til naturbeskyttelse og hårdere straffe til miljøsyndere, smuglere og krybskytter. Smuglere transporterer blandt andet sjældne frøer og krybdyr til Europa og Nordamerika. Krybskytter jager fredede rovdyr, bl.a. pumaer, jaguarer og ozelotter, og sælger skindene.

Kamp om Guatemalas forfatning

Den vellykkede underskriftindsamling har inspireret andre organisationer. Flere indsamlinger er på vej i Costa Rica, blandt andet om en ny vandlov.

– Det er et godt eksempel på, at Danidas miljøprogram ikke kun beskytter miljøet, men også styrker demokratiet, siger Hubert Méndez, koordinator i den internationale sammenslutning for naturbevarelse, IUCN.

Sammenslutningen administrerer en fond for forskning og fortalervirksomhed (se boks), som støtter miljøorganisationer i Centralamerika. Danidas regionale miljøprogram er den største bidragyder til fonden.

En del af fonden, den såkaldte Hastefond, kan bevilge penge med en uges varsel. For eksempel modtog den guatemalanske organisation, CALAS, 10.000 dollar (ca. 57.000 kr.), da landets industrikammer søgte om at få loven om beskyttede områder kendt forfatningsstridig.

– Industrikammeret ville åbne de beskyttede naturområder for øget mine- og skovdrift, men vi fik penge fra Hastefonden til at analysere situationen og starte en modkampagne. Det lykkedes at få det meste af pressen til at støtte vores kampagne, og til sidst opgav industrikammeret sagen, forklarer Rafael Maldonado, juridisk og politisk rådgiver for CALAS.

Mord på miljøforkæmpere

Det kan være livsfarligt at arbejde for miljøet i Mellemamerika. Få måneder efter sejren over industrikammeret blev CALAS’ præsident, Yuri Melini, skudt på åben gade i hovedstaden Guatemala By. En maskeret mand ramte Melini i maven, knæet og benet, da han steg ud af sin bil. Melini overlevede, men har været sygemeldt i månedsvis.

– Jeg ved ikke, hvem der affyrede pistolen, men meningen var uden tvivl at dræbe mig og skræmme andre miljøforkæmpere. Men jeg kæmper videre, siger Yuri Melini til Udvikling. Han har protesteret mod rovdrift på skovene og minerne i årtier.

Tekst og foto: Thorkil Green Nielsen, San Andrés

På lang afstand skinner minen gyldent i solen. Den gamle, hvide Toyota Hilux nærmer sig knirkende ad den hullede grusvej. Der er ingen logo på siderne af bilen, for passagererne vil nødig genkendes af vagterne og arbejderne fra San Andrés-minen i det vestlige Honduras.

– De har før truet os med tæsk, fordi de mener, at vi er skyld i minens dårlige ry og ledelsens fyringer. Men fyringerne skyldes faldende guldpriser og ikke vores afsløringer af miljøødelæggelser, forsikrer Purificación Hernández, rådgiver for den honduranske NGO-sammenslutning ASONOG.

Tungmetaller i floden

Purificación Hernández har vovet sig ud til guldminen for at vise den frem til en geolog, som er ved at kortlægge alle miner i Honduras for civilsamfundet. Det er et led i en kampagne for en ny minelov, som tager mere hensyn til miljøet, tvinger mineselskaberne til at betale højere skatter og giver befolkningen større medindflydelse. Kampagnen støttes af Fonden for Forskning og Fortalervirksomhed, som Danida er med til at finansiere.

På tæt hold viser det gyldne skær fra minen sig være en kæmpemæssig grusgrav med lastbiler og møller, der knuser klippestykkerne. Gruset ledes ned i en række damme, som gradvist filtrerer guldet fra. Størstedelen af vandet ledes tilbage til Lara-floden, som bruser tæt forbi minen.

San Andrés-minen har delt sindene. Tilhængerne fremhæver, at den canadiske ejer, Yamana Gold, har skabt hundredvis af nye arbejdspladser, mens ASONOG og andre organisationer beskylder firmaet for at forgifte floden og betale alt for lave skatter og afgifter.

– Vi har taget vandprøver, der viser udslip af bly, mangan, cyanid og arsenik, efter at Yamana Gold købte minen, men selskabet og statens direktorat for minedrift vil ikke anerkende analyserne. Mineselskabet betaler kun én procent skat til kommunen og 100 dollar i årlig leje til staten for at udnytte området. Dertil kommer 12 pct. skat af det guld, som selskabet sælger. Resten ryger ned i lommerne på aktionærerne, fortæller Purificación Hernández indigneret.

Knipler og tåregas

Jagten på guld, sølv og andre mineraler eksploderede i Mellemamerika i 1990’erne. I 1998 vedtog Honduras’ parlament en lempelig minelov, og siden har direktoratet for minedrift udstedt over 350 nye tilladelser til minedrift. Men i 2006 erklærede højesteret 13 paragraffer i mineloven for forfatningsstridige, og siden har mineselskaber og miljøorganisationer kæmpet om at få indflydelse på en ny lov, som er blevet udsat gang på gang.

– Civilsamfundet kræver, at der ikke må åbnes miner tæt ved landsbyer, at lokalbefolkningen inddrages mere i beslutningerne, at firmaerne ikke må bruge cyanid, at der oprettes en garantifond til genetablering af naturen, og at selskaberne betaler mere i skat til staten og kommunerne, forklarer Purificación Hernández.

De 40.000 dollars fra Fonden for Forskning og Fortalervirksomhed er blandt andet gået til oplysningskampagner og demonstrationer for civilsamfundets krav. Nogle af demonstrationerne er blevet opløst af politi med knipler og tåregas, og i december 2008 måtte præsidenten for ASONOG, Francisco Machado, flygte fra Honduras med sin familie på grund af dødstrusler.

Støv og revner

Inden San Andrés-minen åbnede i 1997, blev en landsby af samme navn jævnet med jorden. Indbyggerne flyttede til en ny landsby længere nede ad bjerget, og Filadel Boranos blev ansat til at grave de døde op af kirkegården og flytte dem til et nyt gravsted.

– En del var modstandere af flytningen, men folk fik kompensation, og der blev bygget en ny skole. Jeg var glad, fordi jeg fik arbejde og tjente gode penge. Men efter to et halvt år blev jeg fyret, og siden har jeg kun haft problemer med Yamana Gold, fortæller den cirka 30-årige Boranos.

Han lejede et stykke jord, og siden har han levet af at dyrke majs. Yamana Gold har også lejet mere jord, og i dag der kun et par hundrede meter fra den åbne guldmine til Boranos’ majsplanter.

– Når de sprænger klipperne, slår mit hus revner, og støvet lægger sig over mine afgrøder. Naboerne har samme problem, men selskabet vil ikke betale erstatning, siger en bitter Filadel Boranos.

Den hvide Hilux vrikker væk fra guldminen, og Purificación Hernández trækker vejret lettet, fordi vi undgik tæv og trusler. Men vil politikerne følge ASONOG’s krav om en skrappere minelov?

– Politikerne lytter, for vi har ført en stærk kampagne, men det er ikke ensbetydende med, at de vil tage vores krav alvorligt. Parlamentet vedtager ofte love hen over hovedet på befolkningen, svarer rådgiveren for ASONOG.

MILJØKAMP

Andre miljøaktivister i Guatemala er også blevet udsat for attentater. I 2007 blev Carlos Albacete Rosales og Predád Espinosa fra organisationen Trópico Verde skudt, mens de sad i en taxa. De overlevede også.

I nabolandet Honduras er overfald og trusler mod natur- og miljøorganisationer heller ikke ualmindelige. Landets mest berømte miljøaktivist, Jeanette Kawas, blev myrdet i 1995, efter at hun og hendes organisation, Prolansate, fik åbnet en nationalpark på Punta Sal-halvøen. Det vakte vrede blandt fabrikanterne af palmeolie.

Retssagen er blevet syltet i årevis, men sidste år tog den interamerikanske domstol for menneskerettigheder sagen op til behandling.

En konge på flugt

Hastefonden har også støttet andre spektakulære sager. I 2007 bevilgede den 5.000 dollars til Naso-indianernes kamp mod et vandkraftprojekt over Bonyic-floden, der flyder forbi deres palmebladshytter i det vestlige Panama.

Projektet vil betyde, at snesevis af familier må flytte for at give plads til en ny sø med opdæmmet vand. Panamas regering og et colombiansk ingeniørfirma fik tilladelse til projektet af Naso-kongen, Tito Santana. Men han havde glemt at spørge de ca. 2.500 nasoers øverste forsamling til råds, og da de fik nys om planerne, jog de kongen væk. Den øverste forsamling har valgt Titos onkel, Valentín Santana, til ny konge over nasoerne, men Valentín anerkendes ikke af Panamas myndigheder.

Pengene fra Hastefonden blev brugt til at hyre advokater og skabe international opmærksomhed om sagen. Mange af nasoerne er bange for, at deres kultur bliver truet, når bulldozerne og byggearbejderne rykker ind, men Panamas byer og industri har behov for mere elektricitet. Det er ikke lykkedes at standse projektet, men de nasoer, der skal flytte, har fået aftaler om bedre jord, større huse og mere kompensation end først planlagt.

Danida svinger sparekniven

Sammenlagt har Fonden for Forskning og Fortalervirksomhed støttet godt 100 projekter siden 2005. Formålet er at forsvare truede områder og arter, få indflydelse på love og regler og skabe bedre miljø og sundhed i byerne. Fonden har for eksempel givet 40.000 dollars til at mindske affaldsproblemerne i El Salvadors hovedstad, San Salvador.

Pengene er gået til miljøorganisationen CESTA, som har fået lukket over 100 ulovlige lossepladser i og omkring storbyen. Organisationen har også trænet renovationsarbejdere i at sortere og behandle affald og lokale funktionærer og politikere i at lave langsigtede planer for at håndtere skrald og spildevand.

En midtvejsevaluering fra december 2008 roser Fonden for Forskning og Fortalervirksomhed for en hurtig og effektiv indsats. Den er baseret på rapporter og spørgeskemaer fra 22 organisationer, som har afsluttet deres projekter.

Organisationernes største bekymring er Danidas udmeldinger om at beskære budgettet for det regionale miljøprogram, som i gennemsnit har fået tildelt en bevilling på 50 millioner kroner om året i fem år. I slutningen af 2008 fik programmet besked om, at budgettet for 2009 ville blive skåret ned til 30 millioner kroner.

– Reaktionen var i første omgang nærmest panisk. IUCN blev nødt til at stoppe for nye ansøgninger til fonden i 2009. Efter en grundig intern revision af programmets økonomi og en konsultering med Danida i begyndelsen af året blev beløbet dog sat op til 38 millioner, og det lykkedes at bevare fonden et år mere, siger den regionale programrådgiver for miljøprogrammet, Jørgen Jensen.

Souschef for Danidas kontor for Asien og Latinamerika, Lars Bredal, bekræfter, at der skal spares i miljøprogrammet.

– Udbetalingerne reduceres på grund af regeringens beslutning om, at to tredjedele af den danske bistand skal gå til Afrika. Det betyder, at vi løbende må tilpasse udbetalingerne i andre regioner, forklarer Lars Bredal.

Thorkil Green Nielsen er freelancejournalist og rejste i Mellemamerika i november og december 2008.

– Jeg kæmper videre, siger Yuri Melini, præsident for miljøorganisationen CALAS i Guatemala. I september blev han skudt i maven og benene af en ukendt gerningsmand.
Foto: Front Line.

Efter først at have opslugt byen San Andrés i Honduras rykker San Andrés-minen nu tættere og tættere på landsbyen San Miguel.