SRI LANKA

Borgerkrigen i Sri Lanka har skabt titusinder af flygtninge. Her er byggearbejdere i gang med at opføre sivhytter til flygtningene i byen Jaffna i den nordlige del af landet.

DANSK NGO TAGER SKRALDET

Tekst og foto: Line Wolf Nielsen, Sri Lanka

En høj kokospalme står i vejen, men det lykkedes for gravkoen at køre frem og tilbage over den sandede brune jord og jævne det hele lidt. Endnu en fraktion af den tidligere militærbarak i den srilankanske by Jaffna er ved at være klar til, at lokale byggearbejdere kan begynde arbejdet med at opføre sivhytter til de cirka 6.000 flygtninge, som skal komme senere på ugen.

Der er i øjeblikket omkring 18.000 flygtninge i Jaffna, og yderligere 25.000 er på vej. Mange er indkvarteret på skoler, som derfor har indstillet undervisningen. Det haster med nye lejre. Flygtningene har i mange tilfælde været fordrevet i månedsvis og boet under, hvad sikkerhedsrådgiver Elizabeth Cossor fra Dansk Flygtningehjælp i Sri Lanka kalder “helt forfærdelige forhold”, ofte tæt på eller midt i krigszonen.

Området, hvor den nye lejr skal bygges, blev forladt i marts, da hæren rykkede videre østover i sin offensiv mod terrorgruppen De Tamilske Tigere. Nu skal de tomme ammunitionskasser væk for at skabe plads til internt fordrevne.

Miner skal væk

FN’s flygtningehøjkommisariat UNHCR står for indkvarteringen, Internationalt Røde Kors står for sanitet, og Danish Demining Group under Dansk Flygtningehjælp står for skrottet. I april har de ladet alt andet arbejde i Jaffna ligge og koncentreret ressourcerne om at rydde et område, hvor der tidligere har ligget et divisionshovedkvarter for Sri Lankas hær.

Arbejdet går stærkt. På syv dage har gammelt jern, sandsække, rusten pigtråd og andet skrammel hobet sig op til mindre bjerge af skrot uden for selve lejrområdet – og halvdelen af alle hytter er opført. Et hegn rundt om det hele er også på vej op. Flygtningene får ikke fuld bevægelsesfrihed, men skal først gennem en længere screeningsproces, som Sri Lankas myndigheder står for.

Ud over at rydde skrottede krigsefterladenskaber har Dansk Flygtningehjælp i Jaffna også otte minerydderhold. De koncentrerer sig om efterladte landminer – og dem er der mange af i Jaffnas flade landskab.

Lejre skal tømmes i år

Steen Wetelsen leder minerydningsgruppens arbejde på Sri Lanka. Han håber, at han snart får lov til at rydde områder til nye flygtninge. Og han håber på adgang til de områder, hvor efterladte miner og andre eksplosiver forhindrer folk i at vende hjem.

– Det er rarest at hjælpe folk tilbage til egne hjem, hvilket vi har gjort i den østlige del af Sri Lanka i de seneste år, siger Steen Wetlesen.

Han tør ikke spå om, hvor længe flygtningene kommer til at bo i de nyopførte stråhytter i Jaffna. Regeringens eget bud er, at mindst 80 procent af alle lejre skal være tømt igen ved årets udgang.

Hos flere internationale flygtningeorganisationer, som er til stede på Sri Lanka, er erfaringen dog, at det ofte tager år, før myndighederne giver grønt lys til, at de fordrevne kan flytte ud fra lejrene.

Dansk Flygtningehjælp har sendt 5,5 millioner kroner af sted til Sri Lankas flygtninge. Pengene stammer både fra Danida og egne midler.

Af Line Wolf Nielsen, Sri Lanka

– Jeg kan vælge at tie stille – eller jeg kan fortsætte med at fortælle, hvad der foregår. Jeg dør uanset hvad.

Ordene tilhører Dr. Thangamutha Sathiyamoorthy. Han og kollegaen Dr. Thurairaja Varadarajah har siden oktober sidste år været fordrevet sammen med titusindvis af flygtninge, skubbet sammen på et mindre og mindre område på grund af kampe mellem Sri Lankas militær og oprørsgruppen De Tamilske Tigere.

Fra sammenflikkede felthospitaler, der er rykket op og rykket videre i takt med militærets fremrykning, har de to læger forsøgt at hjælpe syge og sårede. De har også skrevet officielle klager over manglen på medicin og mad og over den fortsatte beskydning af områder, hvor civile opholder sig. De har sendt billeder af døde og sårede til lokale og internationale medier og berettet om kummerlige forhold inden for den zone, Sri Lankas regering kalder for ’no-fire zone’.

Lægernes billeder viser en ikke-nok-madog-medicin zone, hvor titusindvis af civile har været – og i skrivende stund fortsat er – menneskeligt skjold mellem hærens fremrykning og De Tamilske Tigres ledelses forskansning.

Sejr til militæret

Medier og humanitære organisationer har ikke mulighed for at komme tæt på dette område og uafhængigt efterprøve lægernes og militærets modstridende informationer.

Den 2. januar i år erobrede regeringssoldater byen Killinochchi, ’Tigrenes’ de facto hovedstad. Her var Dr. Thangamutha Sathiyamoorthy øverste regionale repræsentant for statens sundhedssystem. En offentlig stilling under Sri Lankas sundhedsministerium. Dr. Varadarajah besad samme job i Mullaiththeevu-distriktet.

Netop lægernes status som offentlige embedsmænd giver deres informationer mere vægt hos medier og offentlighed, men hærens talsmænd og forskellige ministre har alligevel på skift afvist lægernes påstande.

Betegnelsen ’pro-terrorister’ bliver ofte brugt om lægerne af militærfolk og embedsmænd, blandt andet af Udenrigsministeriets førstesekretær.

Anklager mod regeringen

I tredje weekend i april, en uge efter regeringen officielt indstillede beskydningen af civile og omdøbte aktiviteterne ved fronten til ’en humanitær redningsaktion’, kunne en tamilsk-venlig hjemmeside citere lægerne for denne nyhed:

– Artilleriangreb mod et felthospital har fredag og lørdag dræbt 64 mennesker og såret 87.

SRI LANKAS HUMANITÆRE HELTE

Sri Lankas regering har mødt kritik for at beskyde De Tamilske Tigre uden hensyn til de tusindvis af civile fanget i midten. Her et civilt område, som blev ramt af et granatangreb 4. maj. Foto: Ukendt.

Teksten anklagede den srilankanske regering for at stå bag, men militærets talsperson Udaya Nanayakkara afviste hurtigt.

– De høje brag, man kunne høre i området, kan også stamme fra oprørernes lemfældige omgang med ammunition, sagde han.

Søndag offentliggjorde myndighederne en analyse af, hvorfor billederne måtte være fabrikerede  og gav informationerne overskriften ’Udenlandske medier snørret af De Tamilske Tigre’.

Meldingen om angrebet mod felthospitalet, der ligger i Mulliavaikal, er offentliggjort på hjemmesiden tamilnet.com, hvor der står, at Sri Lankas militær flere gange ramte hospitalet. Området husede på dette tidspunkt mellem 50.000 og 100.000 civile, vurderede FN.

Levende skjold

Sri Lankas regering har pådraget sig international kritik for at beskyde De Tamilske Tigre uden hensyn til de tusindvis af civile fanget i midten, som ’Tigrene’ har brugt som et levende skjold.

Lægernes billeder rejser tvivl om regeringens ’humanitære redningsaktion’. Det er billeder, som ville kræve en advarsel fra studieværten, hvis de skulle vises i en dansk nyhedsudsendelse: Døde mennesker i forvredne stillinger, afsprængte lemmer i sandet og tildækkede lig på rækker. Men også civile, der bor i lejre, meget tæt under hvide teltduge. Udbrændte bygninger og køretøjer, ammunitionsrester, mennesker med ejendele surret fast til cykler og ladvogne.

Eftersom journalister og internationale organisationer ikke har haft adgang, har de to lægers billeder været flittigt brugt – og misbrugt – i begge siders propaganda

Lægerne får løn fra Sri Lankas regering, men har været blandt de stærkeste kort, som den pro-tamilske hjemmeside tamilnet.com har haft.

Billederne sendes ikke kun til tamilnet.com, men også til medier og diplomater i hovedstaden Colombo. Ofte er der mails flere gange dagligt. De fleste mails har i april og maj været underskrevet ’Dr.T. Sathiyamoorthy, Regional Director of Healthy Services, Kilinochchi (Now at no fire zone)’.

Felthospital på flugt

Inden kampene kom helt tæt på Kilinochchi, var Dr. Sathiymoorthy og byens indbyggere rykket i sikkerhed i den nærliggende by Dharmapuram. Her etablerede lægen et felthospital for syge og sårede. Det fungerede i tre måneder, inden hærens fremrykning igen gjorde det nødvendigt at flytte østpå. Denne gang til landsbyen Udayarkattu, hvor Dr. Sathiymoorthy igen etablerede et felthospital.

Journalist Somini Sengupta fra New York Times kom i kontakt med lægen på dette tidspunkt, og den 27. januar offentliggjorde avisen en artikel, der fortalte, hvordan skolen blev ramt af artilleri på et tidspunkt, hvor mere end 1.000 mennesker havde søgt beskyttelse. Fire blev dræbt på stedet. Dagen efter blev skolen igen ramt og yderligere ti mennesker såret. Uden blodbank og mulighed for at operere frygtede Dr. Sathiymoorthy, at mange af de over hundrede sårede patienter vil dø.

– Vi er nødt til at få patienterne i sikkerhed først. Derefter kan vi selv søge videre, sagde dr. Sathiyamoorthy i en telefon til avisens journalist. 16. marts skrev lægerne et fælles brev, hvor de fortalte, at mere end 500 civile dødsfald var registreret siden januar, og at folk døde på grund af mangel på basal medicin, som ikke nåede frem på grund af myndighedernes langsommelighed og træge godkendelsesprocesser.

Fjorten dage senere måtte Dr. Thurairaja Varadaraja afvise srilankanske mediers nyhed om, at Sundhedsministeriet havde suspenderet ham.

– Jeg har ikke modtaget hverken skriftlige eller mundtlige meddelelser, sagde han 3. april til tamilnet.com – som dog ikke kan siges at være en neutral kilde i konflikten.

Frygter for lægens liv

Gethin Chamberlain fra den britiske avis The Guardian er en af de journalister, som er lykkedes med at kontakte Dr. Sathiyamoorthy telefonisk flere gange. Han frygter for lægens liv og siger uden omsvøb, at han ’sikkert snart kommer ud for en tragisk ulykke’.

Samme bekymring for lægens sikkerhed udtrykker også andre journalister, diplomater og ansatte i internationale organisationer, som er i kontakt med lægerne.

Frygten er ikke ubegrundet. Kritik af myndighederne er ikke velkommen og på menneskerettighedsfronten er Sri Lanka kendt for trusler, forsvindinger, kidnapninger, drab og et svagt retssystem.

I kulisserne er arbejdet gået i gang med at finde en vej ud for lægerne. Diplomater undersøger mulighederne for at give asyl, men før det kan blive aktuelt, skal lægerne ud af ’no-fire zonen’.

– Så længe der er civile i området og brug for et felthospital, bliver vi, er dog lægernes melding.

Det fortæller en international hjælpearbejder, der ikke vil have navn eller arbejdsplads offentliggjort, men har mødt lægerne personligt flere gange og betragter dem som kollegaer – og humanitære helte.

Ved redaktionens afslutning har Sri Lankas militær opnået fuld kontrol med hele øen, og Tigrenes leder er død. Begge læger har overlevet, men er nu tilbageholdt af militæret.

Line Wolf Nielsen er freelancejournalist med base i Indien, men opholdte sig på Sri Lanka i april og maj.