AFRIKAKOMMISSIONEN

– Verden vrimler allerede med analyser, så vi har givet mest plads til løsningerne, siger et af Afrikakommissionens medlemmer, Mozambiques præsident Luísa Dias Diogo, som her ses mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).
Foto: Carsten Snejbjerg/Polfoto.

AFRIKA SKAL MED PÅ GLOBALISERINGSTOGET

Af Jeppe Villadsen

– Hvor mange af jer har tænkt jer at skabe jobs frem for at søge jobs?

Spørgsmålet bliver stillet af Verdensbankens direktør Ngozi Okonjo-Iweala under et debatmøde på Københavns Universitet i forlængelse af Afrikakommissionens præsentation af sine anbefalinger. Det er rettet mod de fremmødte afrikanske unge, der fylder godt op blandt de danske universitetsstuderende i universitetets fine gamle festsal på Vor Frue Plads.

Hovedparten af de unge afrikanere rækker hånden op.

– Ok, jeg skriver jeres navne ned, siger hun spøgefuldt og peger så på, at hver uddannet ung bør være i stand til at skabe mindst ti nye jobs.

Det er dagen efter, at Afrikakommissionen har præsenteret sine anbefalinger til, hvordan udviklingsbistanden i højere grad kan skabe vækst og jobs i Afrika. Og netop jobs til Afrikas eksplosivt voksende gruppe af unge står øverst på kommissionens prioriteringsliste. Motoren skal være det private erhvervsliv.

– Den private sektor er vækstmotoren. Ingen lande har nogensinde udviklet sig gennem investeringer i den offentlige sektor alene, sagde FN’s vicegeneralsekretær og medlem af Afrikakommissionen Asha-Rose Migiro på pressemødet den 7. maj, hvor kommissionen præsenterede sine anbefalinger.

Eller som kommissionens formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bemærkede ved samme lejlighed:

– Kommissionen er nedsat for at få Afrika til at nyde gavn af globaliseringen.

Han slog samtidig fast, at vækst i den private sektor ikke bare skaber muligheder for Afrikas unge, men også er den mest effektive måde at bekæmpe fattigdom på.

Nu med unge

Det 14 måneder lange kommissionsarbejde er mundet ud i fem konkrete initiativer, der skal bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i Afrika, især for de unge. Næsten to-tredjedele af Afrikas befolkning er i dag under 25 år, og andelen ventes at stige voldsomt de kommende år. Så job og fremtidsperspektiver til denne gruppe kan betyde forskellen på, om de unge bliver en kilde til vækst eller social uro.

Andre fokusområder for kommissionen har været kvindernes rolle, uddannelse og klimaforandringerne.

Konkret lyder kommissionens anbefalinger: At give små og mellemstore virksomheder lettere adgang til lån. At styrke de afrikanske landes konkurrenceevne gennem op tagelse i et indeks for konkurrencedygtighed. At hjælpe unge afrikanske iværksættere i gang. At lette adgangen til bæredygtig energi, især i landområderne. At give flere unge uddannelse ud over grundskoleniveau.

Den tomme stol

Præsident for Den Afrikanske Udviklingsbank og medlem af Afrikakommissionen Donald Kaberuka er yderst tilfreds med resultatet af kommissionen.

– Jeg tror, vi har været i stand til at overbevise skeptikerne. Vi er ikke de første, der taler for at udvikle den private sektor, men vi er de første, der sætter de unge i centrum i denne bestræbelse, hvilket er nødvendigt, når man ser på Afrikas befolkningsudvikling, siger Donald Kaberuka. Han fortsætter:

– Men jeg forstår skeptikerne. Vi har haft mange kommissioner før: Blair-kommissionen, Persson-kommissionen og så videre, men denne kommission er anderledes. Det har ikke handlet om, ’hvad vi kan gøre for Afrika’. Det er et fælles dansk-afrikansk initiativ om, hvad vi kan gøre sammen – Danmark, de afrikanske regeringer, den private sektor i Afrika, Europas private sektor osv. Det vil gøre det muligt at føre anbefalingerne hurtigere ud i livet, mener Donald Kaberuka.

Mozambiques præsident Luísa Dias Diogo, som Udvikling møder på Marriott Hotel dagen efter pressemødet, føler sig også sikker på, at planerne faktisk vil blive ført ud i livet.

– Det bliver ikke bare endnu en rapport, der kommer til at samle støv. Jeg tror, den vil blive ført ud i livet, fordi den er meget pragmatisk. Teorierne er der også, men vi har givet mest plads til løsningerne – verden vrimler allerede med analyser.

Kommissionen er blevet kritiseret for sit store fokus på den private sektor på bekostning af fx fattigdomsorientering og landbrug. Kan du forstå kritikken?

– Jeg tror, det handler om, at rapportens indhold ikke er blevet præciseret tilstrækkeligt. I rapporten står, at den private sektor er en vækstmotor. Men! Den private sektor arbejder jo ikke alene, siger hun og nævner en stribe eksempler fra landbrugsproduktionen, hvor det offentlige skal facilitere med fx forskning, markedsundersøgelser, forsyning af såsæd og etablering af infrastruktur som veje, vand, energi og telekommunikation. Luísa Dias Diogo fortsætter:

– Det er en misforståelse at tro, at vi med vores fokus på det private ikke mener, at den offentlige sektor er vigtig. Rapporten kommer med ekstra midler, og den tager dem ikke fra de midler, vi allerede bruger på uddannelse, landbrug osv. Den offentlige sektor vil stadig spille den største rolle i Afrika, men ved siden af det offentlige er der en ubesat plads, der trænger til at blive fyldt ud.

Om kritikken af initiativerne for, at de glemmer fattigdomsbekæmpelsen, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), at det ikke drejer sig om økonomisk vækst for enhver pris:

– Nej, væksten skal skabe jobs. Det vi siger i Afrikakommissionen er, at vi skal fremme en økonomisk vækst, der skaber flere og bedre jobs til unge kvinder og mænd på lige vilkår. Derfor fokus på for eksempel værdikæder baseret på landbruget. Afrika skal eksportere flere varer med højere værdi, ikke uforarbejdede råvarer fra landbruget, som tilfældet alt for ofte er nu.

– Vi skal også huske på, at det at have et godt arbejde med en god løn nok er det mest effektive middel til at bekæmpe fattigdom. Det giver husholdninger råd til at sende piger i skole, til at købe medicin, til at købe komfurer, der sparer brændsel og dermed kvinder og pigers tid. Og det giver selvværd. Privatsektorudvikling, der skaber beskæftigelse, er efter min bedste overbevisning den mest bæredygtige måde at skabe udvikling og fattigdomsbekæmpelse på, siger Ulla Tørnæs.

’Pengene kommer’

Det økonomisk tungeste af de fem initiativer – en afrikansk garantifond på 2,7 mia. kr., der skal sikre lettere adgang til lån for mindre virksomheder – skal etableres i partnerskab med Den Afrikanske Udviklingsbank. Udviklingsbankens præsident er ikke nervøs for finansieringen:

– En mindre del bliver bistandsmidler, der så kombineres med penge fra internationale finansielle institutioner som os selv, IFC (Verdensbankens afdeling for udlån til private virksomheder, red.) og andre. Og så vil vi invitere investorer til at skyde penge i fonden, der skal drives ud fra markedsøkonomiske principper. Så jeg er tryg ved, at vi kan løfte finansieringen. Vi har stor erfaring med at finansiere og drive den slags fonde.

Fra dansk side er der afsat 200 mio. kr. for 2009 til at følge op på kommissionens anbefalinger. Støtten til den private sektor i Afrika kommer til at stige gradvist frem til 2014, hvor den vil nå to mia. kr. – det dobbelte af i dag.

Om disse penge skal tages fra andre bistandsområder, stod ikke klart efter fremlæggelsen af anbefalingerne. På Afrikakommissionens pressemøde sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen:

– Vi er et ud af kun fem lande, der bruger over 0,8 pct. af vores BNP på udviklingshjælp, og vi agter at øge denne procentdel over de kommende år. Når jeg siger, at vi vil fordoble støtten til privatsektor-programmer, er det et klart signal om, hvordan det samlede budget skal prioriteres. Men størrelsen på det samlede budget kan jeg ikke offentliggøre i dag. Det bliver en del af den kommende finanslov.

Jeppe Villadsen er Afrika-korrespondent for Kristeligt Dagblad og skriver fast i Udvikling.

KUN AFRIKA KAN LØSE AFRIKAS PROBLEMER

Af Jeppe Villadsen

Afrikakommisionens anbefalinger ligner et pletskud. I hvert fald, hvis man spørger en kenyansk iværksætter, der kender besværlighederne med at drive forretning i Afrika indefra.

– Det er den helt rigtige tilgang, for vi har brug for bedre tekniske færdigheder, og vi skal prioritere områder som energi, teknologi og uddannelse.

Den opadvendte tommelfinger kommer fra Eva Muraya, 41-årig stifter af firmaet Color Creation, der indtil videre er sluppet i gennem finanskrisen uden at måtte fyre nogen af sine 100 ansatte.

– Det er den private sektor, der kan levere vedvarende løsninger, ikke hurtige løsninger. Udviklingspartnerne er pinedød nødt til at samarbejde med den private sektor for at skabe bæredygtige løsninger og ikke det her, hvor de er her i tre år, og når de rejser hjem, falder programmet fra hinanden, som vi har set de sidste 50 år i Afrika, siger Eva Muraya. Hendes firma arbejder med branding og rådgivning af nystartede virksomheder.

– Engagementet i at bekæmpe Afrikas fattigdom skal være oprigtigt, og udviklingspartnerne skal støtte initiativer for den private sektor, der kan hjælpe til at nå 2015 Målene. Og det skal ske i et samarbejde, ikke som vi oftest har set, hvor regeringen arbejder for sig selv, udviklingspartnerne for sig selv og den private sektor for sig selv.

Er det nemt at være iværksætter i Kenya?

– Nej! Der trænger til at ske en del ændringer, blandt andet med infrastrukturen og med lettere og billigere adgang til lån. Helt banalt bruger vi utroligt meget tid på at holde i kø på vejene og på at få varer gennem tolden. Men myndighederne er begyndt at lytte til appellerne fra Kenyas forretningsfolk.

Hvad er de største forhindringer for folk som dig, der driver virksomhed i Kenya?

– Adgang til informationer om markedet, adgang til lån og mulighed for at stille sikkerhed for lån på grund af forældede, kønsdiskriminerende arveregler. Et andet problem er statsligt bureaukrati, der forsinker tilbagebetaling af skat, hvilket har været et stort problem for nye virksomheder.

Manglen på jobs er et af de største problemer i Afrika. Hvordan kan de skabes?

– Jeg tror, at de succesfulde iværksættere gennem deres virksomheder i stigende grad vil forsøge at forbedre leveforholdene i de omgivende lokalsamfund. Når virksomhedsejerne begynder at spørge dig selv, hvordan de kan bidrage til velfærden i det omgivende samfund, tror jeg, at Afrika vil begynde at finde sine egne løsninger på arbejdsløshedsproblemet.

– Jeg tror, at fremtiden bliver lys for kenyanske entreprenører. Vi ser tilsynekomsten af en helt ny gruppe forretningsfolk, som vil begynde at rette op på de skævheder, der findes.

Det gælder også for korruptionen, som hun medgiver er et kæmpe problem.

– En ny generation ønsker at gøre tingene mere gennemsigtige og globale, og de forstår, at en enklere og mere retlinet forretningsgang vil være til gavn for alle i erhvervslivet. Vi kan ikke blive ved med at hænge fast i fortiden. Kun Afrika kan løse Afrikas problemer.

Eva Muraya.
Foto: Color Creations.

Danske NGO-ledere glæder sig over, at Afrikakommissionen har givet unge stor opmærksomhed. Her seks unge fra kommissionens ungdoms-panel. Fra venstre mod højre: Robert Nkwangu, Saba Badi Tassaw, Helder Malauene, Christian Kam, Jess Auerbach, Humphrey Pole Pole.

UNGE IVÆRKSÆTTERE

6 unge fra Afrikakommissionens ungdomspanel var inviteret til Danmark i forbindelse med offentliggørelsen af kommissionens rapport. Hvordan ser de Afrikas fremtid?

 

Saba Badi Tassaw, Etiopien
26 år, arbejder i organisationen Central Medium Clinic

Hvad er de største forhindringer for at skabe vækst og jobs i Afrika?

– At de afrikanske ledere ikke giver særlig opmærksomhed til ungdommen. Det er Afrikas væsentligste ressource, så lederne skal prioritere de unge højere end alt andet.

Vil Afrikakommissionen gøre en forskel?

– Det håber jeg. Det er derfor, jeg er her. Vi har været på nakken af kommissionens medlemmer for at få dem til at lytte til os unge, og nu kan vi se i rapporten, at mange af vores anbefalinger er blevet hørt.

Der har været mange Afrika-kommissioner før denne, som ikke har fået den store langsigtede betydning.

– Det er det, jeg mener. De har ikke taget de unge med i beslutningsprocessen. Vi unge i Afrika er utroligt trætte af ’importerede idéer’. Initiativerne skal komme fra ungdommen selv, hvis de skal løse de grundlæggende problemer.

Fotos: Karsten Bidstrup.

FELTTOG ELLER FORNYELSE?

Det sure med det søde. Kommissionens rapport bragte Afrikas fremtid på mediernes dagsorden i dagene efter.

Af Jeppe Villadsen

”Intet nyt”, ”ideologisk felttog” og en invitation til korruption og nepotisme.

Blandt danske NGO’er og udviklingseksperter er det ikke svært at finde kritikere af Afrikakommissionens anbefalinger. En af dem, der uddeler drøje hug, er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.

– Der er ingen faglig begrundelse for at hæve privatsektoren på den måde, man gør her. Det er et ideologisk felttog. Vi har ikke set før, at direkte privatsektorstøtte er fattigdomsbekæmpende, eller at det skaber en stor bæredygtig, innovativ sfære omkring sig. Det er der ingen evalueringer, som viser, siger han.

En tilsvarende kritik lyder fra generalsekretæren i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans Mikael Jansen:

– Man er ved at sælge fattigdomsorienteringen i bistanden, og man er ved at kaste penge ind i et område, hvor vi næsten kun har dårlige erfaringer. Den erhvervsbistand, der har været givet gennem de sidste 35 år, har næsten hele vejen rundt fået elendige evalueringer.

Godt med unge

– Tidligere programmer, hvor man har blandet bistand og kreditgivning, har haft en tendens til at gå op i korruption og nepotisme, siger Frans Mikael Jansen.

Både han og Henrik Stubkjær peger dog også på positive indslag, fx at de unge får større opmærksomhed end normalt i udviklingsbistanden.

Henrik Stubkjær glæder sig også over, at initiativerne er så konkrete.

– Det gør, at vi faktisk kan måle på dem, og det kan jeg godt love, at vi vil gøre, siger han.

Leder af Center for Afrika-studier ved Københavns Universitet, Stig Jensen, er heller ikke udelt begejstret for Afrikakommissionens anbefalinger.

– Langt hen ad vejen er anbefalingerne svære at være uenige i. Jeg mener bare ikke, at det nødvendigvis er de vigtigste ting, kommissionen har taget op, og meget af det er gammelt stof, siger han.

’Men processen var god’

– En anden problematik er forudsætningen om, at økonomisk vækst per definition hjælper de fattigste. Hvis et marked skal fungere optimalt, er man nødt til at have en stærk, intervenerende stat, der kan sikre, at markedet faktisk kan fungere, både i sig selv og på en måde, hvor de fattigste får noget ud af det. Ellers skaber det enorm ulighed, som vi har set i mange afrikanske lande, siger Stig Jensen.

Han er til gengæld begejstret for den proces, som har ført til anbefalingerne.

– Vi startede med en Afrika-politik for seks-syv år siden uden en eneste afrikansk stemme. Til den anden Afrika-politik var der inviteret nogle få eksperter. Men i processen omkring Afrikakommissionen har der været et afrikansk ungdomspanel, man har været i Afrika flere gange, og kommissionen har haft rigtig mange afrikanske medlemmer. De afrikanske stemmer er faktisk blevet hørt, siger Stig Jensen.

CARLSBERG ERKENDER FEJL I MALAWI

Den danske bryggeri-koncern Carlsberg indrømmer, at den har brudt egne etiske regler for markedsføring i Malawi. Her har virksomheden markedsført Elefant-øl med sloganet ”En rigtig Elefant-person er en person, som er stærk og fuld af karakter”.

– Du skal ikke købe en Elefant-øl, fordi du gerne vil blive en stærk mand. Det gør man ikke. Det link må man ikke lave, hvis man vil leve op til vore egne markedsføringsregler, siger Janda Campos, CSR-direktør i Carlsberg Gruppen.

Carlsberg oplyser, at virksomheden vil stoppe kampagnen og gennemgå samtlige markedsføringsaktiviteter i Malawi. Landet er blandt verdens fattigste, og misbrug af alkohol regnes for at være et alvorligt samfundsproblem.

Kilde: Jyllands-Posten

SAMARBEJDE MISLYKKES I SUDAN

Et fælles donorkontor i Sydsudan har skuffet. Det er donorerne – Danmark, Norge, Sverige, Nederlandene, Storbritannien og Canada – enige om, konkluderer en evaluering fra det norske bistandsdepartement Norad.

Kontoret i Sudan, som åbnede for tre år siden, var tænkt som en rollemodel for donor-koordinering og byggede på Paris-erklæringen om bistandseffektivitet fra 2005. Men i stedet for at koordinere indsatsen har donorerne ofte har valgt at gå enegang.

Et af problemerne har været en forvaltnings-fond under Verdensbanken, hvor det var meningen, at donorerne skulle samle bistandsmidlerne. Fonden har udbetalt for lille en del af dens midler, står der i rapporten.

Kilde: Development Today