| Mio. kr. | 2007 | 2008 |
| Bilateral bistand inden for § 06.3 og 06.11.19 | ||
|---|---|---|
| Program og projektbistand Afrika | 2.622,0 | 2.461,2 |
| Program og projektbistand Asien | 946,2 | 1.014,3 |
| Program og projektbistand Latinamerika | 388,9 | 383,7 |
| Personelbistand [1] | 246,8 | 369,0 |
| Business-to-Business program | 212,8 | 182,7 |
| Blandede kreditter | 349,7 | 348,7 |
| Lånebistand, gældslettelse | 671,0 | 450,5 |
| Bistand til regional- og nærområder [2] | 269,9 | 134,3 |
| Menneskerettigheder og demokratisering | 262,6 | 275,4 |
| Overgangsbistand til vestlige Balkan | -0,7 | 0,0 |
| Bistand gennem NGO’er | 932,5 | 960,6 |
| Særlig miljøbistand til udviklingslandene | 374,3 | 446,7 |
| Forskningsvirksomhed m.m. | 184,3 | 186,8 |
| Oplysningsvirksomhed | 21,6 | 28,0 |
| Ekstraordinære humanitære bidrag & international Humanitært Beredskab | 807,8 | 933,4 |
| Naboskabsprogram (§ 06.11.19) | 140,4 | 143,7 |
| Andet | -7,8 | -6,9 |
| Bilateral bistand finanslovskonto § 06.3 og § 06.11.19 i alt | 8.422,3 | 8.312,1 |
| Multilateral bistand inden for § 06.3 og 06.11.19 | ||
|---|---|---|
| International udviklingsforskning | 34,3 | 38,2 |
| FN’s Udviklingsprogram | 440,0 | 394,7 |
| FN’s Børnefond | 209,1 | 208,0 |
| Hiv/aids, befolkning- & sundhedsprogrammer | 559,4 | 621,1 |
| FN’s landbrugs- & fødevareprogram (FAO) | 179,3 | 180,0 |
| Globale miljøprogrammer (UNEP) | 251,7 | 257,4 |
| FN’s øvrige bistandsprogrammer | 277,0 | 296,8 |
| Verdensbankgruppen (WB) | 434,1 | 749,1 |
| Regionale udviklingsbanker | 68,8 | 58,4 |
| Regionale og øvrige udviklingsfonde | 489,5 | 301,4 |
| Bistand gennem Den Europæiske Udviklingsfond | 454,8 | 487,8 |
| Multilateral regional- og overgangsbistand | 94,9 | 112,1 |
| Indsatser vedr. Stabilitet og sikkerhed | 56,7 | 26,1 |
| Diverse multilaterale bidrag | 145,1 | 28,5 |
| Multilateral humanitær bistand | 320,0 | 330,0 |
| Andet | -21,4 | -24,5 |
| Multilateral bistand finanslovskonto § 06.3 og 06.11.19 i alt | 3.993,5 | 4.065,0 |
| Samlet statslig bistand under finanslovskonto § 06.3 og § 06.11.19 | 12.415,75 | 12.377,04 |
| Mio. kr. | 2007 | 2008 |
| Statslig bistand uden for § 06.3 og § 06.11.19 | ||
|---|---|---|
| Administration af udviklingsbistanden m.v. | 692,8 | 714,7 |
| DCIsM (Ulandsforskning § 06.11.13) | 22,2 | 20,5 |
| Afdrag på statslån | -86,7 | -80,3 |
| Forsvarets og politiets internationale operationer | 49,7 | 51,2 |
| Udgifter til modtagelse af flygtninge | 245,5 | 251,3 |
| IFU/IØ/IFV aktieindskud | -302,8 | 106,7 |
| Andel af tips- og lottomidlerne | 13,1 | 13,0 |
| Kurstab på gældslettelse til Nigeria | 0,0 | 46,0 |
| Bilateral bistand uden for § 06.3 og 06.11.19 | 633,8 | 1.123,1 |
| Fællesskabsfinansieret EU-bistand | 853,7 | 928,0 |
| Bidrag til internationale organisationer | 42,0 | 41,5 |
| Multilateral bistand uden for § 06.3 og 06.11.19 | 895,6 | 969,4 |
| Samlet dansk bistand opgjort til OECD/DAC | 13.945,2 | 14.469,6 |
| BNI [3] | 1.726.780,0 | 1.770.261,0 |
| Bistandsprocent | 0,81 | 0,82 |
| Bilateral bistand i alt opgjort til OECD/DAC | 9.056,1 | 9.435,2 |
| Multilateral bistand i alt opgjort til OECD/DAC | 4.889,1 | 5.034,4 |
[1] Fra og med 2008 medregnes § 06.36.06.16 (JPOs) som bilateral bistand. 2007 opgørelsen er rettet tilsvarende og kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser.
[2] Fra og med 2008 medregnes § 06.37.01.17 Bistand til Mellemøsten som bilateral bistand. 2007 opgørelsen er rettet tilsvarende og kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser.
[3] Danmarks statistik, foreløbigt BNI tal 2008 (1.marts 2009)
Klik for at se tabellen: ''DANMARKS BILATERALE BISTAND, 2008"
Klik for at se tabellen: ''DANMARKS BILATERALE BISTAND TIL AFRIKA, 2008"
*Omfatter lande og regioner i Afrika, der ikke er programsamarbejdslande.
[1] Omfatter Fl-konto 06.32. Indeholder projekt- og programbistand til Afrika, Asien og Latinamerika, personelbistand, B2B-programmet, blandede kreditter, bistand til regional- og nærområder samt overgangsbistand til vestlige Balkan. Med virkning fra 2008 rapporteres JPOs i multilaterale organisationer (§ 06.36.06.16) og bistand til Mellemøsten gennem IBRD (§ 06.37.01.14) som bilateral bistand. Er indregnet i denne kolonne.
[2] Omfatter Fl-konto 06.33. Indeholder bistand gennem NGO’er.
[3] Omfatter Fl-konto 06.35.01. Indeholder forskning, projekter i Danmark, oplysningstilskud, kulturelt samarbejde, udredningsvirksomhed og seminarer, kurser, konferencer.
[4] Omfatter Fl-konto 06.34. Indeholder den særlige miljøbistand, der til og med 2003 var omfattet af Fl-konto 06.11.16.
[5] Omfatter Fl-konto 06.39.02. Indeholder ekstraordinær humanitær bistand, IHB og nærområdeindstatser. Kontoen er tidligere rapporteret som multilateral bistand, men rapporteres fra og med finansåret 2005 som bilateral bistand.
[6] Naboskabsprogrammet § 06.11.19. Kun de udbetalinger, der kan medregnes som ODA iht. DAC-direktivet.
[7] Excl. gældslettelse.
[8] Omfatter interregionale projekter, der ikke er landespecifikke.
Klik for at se tabellen: ''DANMARKS BILATERALE BISTAND TIL ASIEN, 2008".
*Omfatter lande og regioner i Asien, der ikke er programsamarbejdslande.
Klik for at se tabellen: ''DANMARKS BILATERALE BISTAND TIL LATINAMERIKA, 2008".
*Omfatter lande og regioner i Latinamerika, der ikke er programsamarbejdslande.
Klik for at se tabellen: ''DANMARKS BILATERALE BISTAND TIL EUROPA, 2008".
| 2007 mio. kr. |
2008 mio. kr. |
2007 % |
2008 % | |
| SOCIAL INFRASTRUKTUR | 3.741,51 | 3.497,42 | 44,4 | 42,1 |
|---|---|---|---|---|
| Uddannelse, total | 639,24 | 550,95 | 7,6 | 6,6 |
| Uddannelse, generelt | 286,57 | 250,07 | 3,4 | 3,0 |
| Primær uddannelse | 242,20 | 179,65 | 2,9 | 2,2 |
| Sekundær uddannelse | 92,55 | 105,05 | 1,1 | 1,3 |
| Universitets- og anden tertiær uddannelse | 17,93 | 16,18 | 0,2 | 0,2 |
| Sundhed, total | 448,84 | 406,70 | 5,3 | 4,9 |
| Sundhed, generelt | 241,39 | 218,36 | 2,9 | 2,6 |
| Primær sundhed | 207,45 | 188,34 | 2,5 | 2,3 |
| Reproduktiv sundhed og befolkningsprogrammer | 167,22 | 150,18 | 2,0 | 1,8 |
| Drikkevand og sanitet | 655,26 | 586,06 | 7,8 | 7,1 |
| Offentlig administration og civilsamfund | 1.554,26 | 1.427,12 | 18,5 | 17,2 |
| Konfliktforebyggelse og -løsning, fred og sikkerhed | 135,26 | 142,98 | 1,6 | 1,7 |
| Øvrig social infrastruktur | 141,43 | 233,44 | 1,7 | 2,8 |
| Beskæftigelse | 39,60 | 49,70 | 0,5 | 0,6 |
| Øvrig social infrastruktur | 101,83 | 183,74 | 1,2 | 2,2 |
| ØKONOMISK INFRASTRUKTUR | 1.131,18 | 1.117,53 | 13,4 | 13,4 |
| Transport, total | 540,89 | 646,21 | 6,4 | 7,8 |
| Vejanlæg, vejtransport m.v. | 491,69 | 553,23 | 5,8 | 6,7 |
| Jernbaner | 0,00 | 0,00 | 0,0 | 0,0 |
| Sø- og luftfart | 49,20 | 92,98 | 0,6 | 1,1 |
| Kommunikation | 34,25 | 15,62 | 0,4 | 0,2 |
| Energi, total | 378,19 | 226,02 | 4,5 | 2,7 |
| Elektrificering | 120,44 | 91,96 | 1,4 | 1,1 |
| Nye og vedvarende energikilder | 254,69 | 131,97 | 3,0 | 1,6 |
| Anden bistand til energisektoren | 3,06 | 2,09 | 0,0 | 0,0 |
| Banker og financielle ydelser | 13,68 | 3,05 | 0,2 | 0,0 |
| Anden økonomisk infrastruktur | 164,17 | 226,64 | 1,9 | 2,7 |
| PRODUKTIVE SEKTORER | 853,05 | 838,09 | 10,1 | 10,1 |
| Landbrug | 532,90 | 513,25 | 6,3 | 6,2 |
| Skovbrug | 28,20 | 26,39 | 0,3 | 0,3 |
| Fiskeri | 65,61 | 82,19 | 0,8 | 1,0 |
| Industri | 211,56 | 187,03 | 2,5 | 2,3 |
| Mineralske ressourcer | 5,18 | 11,11 | 0,1 | 0,1 |
| Byggevirksomhed | 0,94 | 0,00 | 0,0 | 0,0 |
| Handel | 8,67 | 16,36 | 0,1 | 0,2 |
| Turisme | -0,02 | 1,76 | -0,0 | 0,0 |
| MULTISEKTOR, INTEGREREDE UDVIKLINGSPROJEKTER | 573,88 | 701,42 | 6,8 | 8,4 |
| Miljø | 442,82 | 538,93 | 5,3 | 6,5 |
| Øvrige integrerede udviklingsprojekter | 131,05 | 162,49 | 1,6 | 2,0 |
| PROGRAM- OG FØDEVAREBISTAND | 413,87 | 337,44 | 4,9 | 4,1 |
| GÆLDSLETTELSE | 671,00 | 450,45 | 8,0 | 5,4 |
| NØDHJÆLP OG FLYGTNINGE I NÆROMRÅDER | 762,13 | 875,92 | 9,0 | 10,5 |
| Anden ikke-kategoriseret bilateral bistand | 275,69 | 493,82 | 3,3 | 5,9 |
| Bilateral bistand i alt | 8.422,30 | 8.312,09 | 100,0 | 100,0 |
* Opgjort efter udbetalinger. Omfatter bilaterale udbetalinger under § 06.3 og § 06.11.19. Fordelingen er foretaget på baggrund af den primære formålskode. Med virkning fra og med 2008 rapporteres JPOs i multilaterale organisationer (§ 06.36.06.16) og bistand til Mellemøsten gennem IBRD (§ 06.37.01.14) som bilateral bistand. 2007 tallene er konsekvensrettede og kan ikke direkte sammenlignes med tidligere år.
| Organisation | 2007 mio. kr. |
2008 mio. kr. |
|---|---|---|
| International Development Association (IDA) | 515,5 | 693,6 |
| European Development Fund (EDF) | 454,7 | 489,7 |
| United Nations Development Programme (UNDP) | 472,2 | 383,5 |
| Verdensbanken (WB) | 196,3 | 242,0 |
| United Nations Fund for Population Activities (UNFPA) | 179,9 | 230,0 |
| United Nations Department for Peace Keeping Operations | 204,4 | 200,8 |
| World Food Programme (WFP) | 196,0 | 195,7 |
| United Nations Childrens Fund (UNICEF) | 200,0 | 180,3 |
| Globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria | 140,0 | 175,0 |
| United Nations High Comm. for Refugees (UNHCR) | 133,0 | 144,0 |
| African Development Fund (AFDF) | 108,9 | 123,3 |
| Global Environmental Facility (GEF) | 77,5 | 77,5 |
| United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refug (UNRWA) | 60,0 | 70,0 |
| Nordic Development Fund (NDF) | 161,4 | 67,3 |
| United Nations samfinansierede AIDs-Program (UNAIDS) | 50,0 | 61,0 |
| Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA) | 61,5 | 60,0 |
| Afican Development Bank (AFDB) | 65,0 | 54,0 |
| World Health Organization (WHO) | 45,0 | 46,5 |
| Asian Development Fund (ASDF) | 45,7 | 45,8 |
| International Planned Parenthood Federation (IPPF) | 44,7 | 42,1 |
| United Nations Environment Programme (UNEP) | 50,4 | 39,3 |
| United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC) | 0,0 | 33,9 |
| International labour Organization (IlO) | 20,0 | 30,0 |
| United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (UNESCO) | 21,3 | 21,7 |
| International Union for the Conservation of Nature | 20,0 | 20,0 |
| International Committee of Red Cross (ICRC) | 20,0 | 20,0 |
| International Fund for Agricultural Development (IFAD) | 26,6 | 19,9 |
| the International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA) | 14,0 | 16,7 |
| Office of the High Commissioner for Human Rights (UN UNOHCHR) | 24,2 | 13,3 |
| International Trade Center (ITC) | 13,0 | 13,0 |
| International Finance Corporation(IFC) | 9,0 | 12,5 |
| International Partnership for Microbicides | 10,0 | 10,3 |
| United Nations Development Fund for Women (UNIFEM) | 10,4 | 10,0 |
| International AIDs Vaccine Initiative | 10,0 | 10,0 |
| Oxfam | 0,0 | 10,0 |
| International HIV/AIDs Alliance | 10,0 | 9,7 |
| United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC) | 14,5 | 5,0 |
| World Trade Organisation (WTO) | 9,0 | 5,0 |
| Asian Development Bank (ASDB) | 3,8 | 5,0 |
| International Monetary Fund (IMF) | 31,0 | 1,0 |
| United Nations Office for Project Services (UNOPS) | 26,5 | 0,0 |
| Global Alliance for Vaccines and Immunization (GAVI) | 25,0 | 0,0 |
| Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT) | 12,5 | 0,0 |
| Den Mellemstatslige Tørkekomite i Sahel | 7,4 | 0,0 |
| Øvrige multilaterale bidrag | 214,6 | 201,2 |
| Andet | -21,4 | -24,5 |
| Multilateral bistand under § 06.3 | 3.993,5 | 4.064,9 |
| Anden multilateral bistand uden for § 06.3 | ||
| Fællesskabsfinansieret EU-bistand | 853,7 | 928,0 |
| Generelle bidrag til internationale organisationer | 42,0 | 41,5 |
| Multilateral bistand i alt rapporteret til OECD/DAC | 4.889,1 | 5.034,4 |
*) Med virkning fra og med 2008 rapporteres JPOs i multilaterale organisationer
(§ 06.36.06.16) og bistand til Mellemøsten gennem IBRD (§ 06.37.01.14) som bilateral bistand. 2007-tallene er konsekvensrettede og kan ikke direkte sammenlignes med tidligere år.
| Organisation | mio. kr. |
|---|---|
| United Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR) | 270,7 |
| Dansk Flygtningehjælp | 118,6 |
| World Food Programme (WFP) | 108,5 |
| Folkekirkens Nødhjælp | 99,6 |
| The United Nations Children’s Fund (UNICEF) | 90,6 |
| Dansk Røde Kors | 80,6 |
| United Nations Relief and Work Agency for Palestine Refugees (UNRWA) | 79,8 |
| International Committee of Red Cross (ICRC) | 70,5 |
| United Nations Central Emergency Response Fund (UN CERF) | 50,0 |
| Red Barnet | 43,1 |
| Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA) | 20,2 |
| United Nations Development Programme (UNDP) | 19,0 |
| Læger Uden Grænser | 17,0 |
| UN Office of the High Commissioner for Human Rights (OHCHR) | 15,0 |
| United Nations Mine Action Service (UNMAS) | 15,0 |
| Caritas Danmark | 13,0 |
| Mission Øst | 12,0 |
| Danish De-mining Group | 11,0 |
| Adentist Development and Refief Agency Denmark (ADRA) | 10,6 |
| Verdensbanken | 10,0 |
| NIRAS | 9,6 |
| Ibis | 8,1 |
| International Federation of Red Cross and Red Crescent (IFRC) | 6,0 |
| Beredskabsstyrelsen | 5,2 |
| International Organisation for Migration (IOM) | 4,4 |
| Forsvarsministeriet | 3,6 |
| Mellemfolkeligt Samvirke (MS) | 3,5 |
| African Union (AU) | 3,5 |
| Øvrige* | 64,8 |
| I alt | 1.263,3 |
*) Mindste grænse er tre mio. kr.
Den humanitære bistand er i denne tabel opgjort som summen af den humanitære bistand, der rapporteres som bilateral (finansloven § 06.39.02) og den humanitære bistand, der rapporteres som multilateral (finansloven § 06.39.01).
Humanitær bistand fordelt på lande og regioner
Den humanitære bistand er i denne tabel opgjort som summen af den humanitære bistand, der rapporteres som bilateral (finansloven § 06.39.02) og den humanitære bistand, der rapporteres som multilateral (finansloven § 06.39.01).
| Organisation | 1.000 kr. |
|---|---|
| Mellemfolkeligt Samvirke | 169.784 |
| Ibis | 120.299 |
| Folkekirkens Nødhjælp | 114.314 |
| Dansk Røde Kors | 65.647 |
| CARE Danmark | 57.128 |
| Projektrådgivningen* | 54.200 |
| Red Barnet | 45.591 |
| Ulandssekretariatet | 40.271 |
| Adventist Development and Relief Agency (ADRA) | 33.318 |
| Fagligt Fælles Forbund | 28.683 |
| Institut for Menneskerettigheder | 18.353 |
| Danske Handicaporganisationer | 17.666 |
| Caritas Danmark | 15.535 |
| Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling | 14.772 |
| Dansk Afghanistan Komite | 11.000 |
| Ghana Venskabsgrupperne i Danmark | 9.750 |
| Den Danske Burma Komité | 9.101 |
| Danmission | 9.097 |
| Verdensnaturfonden | 8.788 |
| Dansk Ungdoms Fællesråd | 8.505 |
| Danish Committee for Aid to Afghan Refugees | 8.500 |
| Mission Øst | 8.364 |
| Nepenthes | 8.307 |
| Danmarks Jægerforbund | 8.115 |
| Foreningen Sex og Samfund | 5.003 |
| Organisationen for Vedvarende Energi | 4.841 |
| International Børnesolidaritet | 4.502 |
| Danida | 4.439 |
| Dialogos | 4.256 |
| Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede | 4.245 |
| Fagligt Internationalt Center for Uddannelse | 4.084 |
| Dansk Blindesamfund | 3.962 |
| Agricultural Development Denmark Asia | 3.880 |
| International Medical Cooperation Committee | 3.290 |
| Friluftsrådet | 3.260 |
| Dansk Ornitologisk Forening | 3.000 |
| Dansk-Mongolsk Selskab | 2.900 |
| AC International Børnehjælp | 2.618 |
| Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere | 2.334 |
| Dansk Handicapforbund | 2.268 |
| Dansk Ethioper Mission | 2.200 |
| Indiengruppen på Fyn | 2.149 |
| Afrika-Kontakt | 1.529 |
| Frelsens Hær | 1.400 |
| Skovdyrkerforeningen | 1.255 |
| Axis | 1.150 |
| Landsforeningen Lev | 1.000 |
| Baptistkirken i Danmark | 1.000 |
| Den danske EU-NGO platform | 900 |
| UNICEF Danmark | 899 |
| Dansk Epilepsiforening | 825 |
| Genvej til udvikling | 804 |
| Brødremenighedens Danske Mission | 700 |
| Cykler til Senegal | 530 |
| Katosi Women Development Trust | 509 |
| Women Action Group of Presby | 228 |
| Landsforeningen Levende Hav | 55 |
| Danmarks Biavlerforening | 8 |
| Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark | -38 |
| 92-GRUPPEN | -433 |
| 960.642 |
*Projektrådgivning er en sammenslutning af mindre NGO’er i Danmark. Sammenslutningens sekretariat i århus har siden 1996 modtaget støtte fra Danida til bl.a. Kursusvirksomhed, rådgivning af uerfarne NGO’er og hertil administration af Minipuljen, der behandler alle NGO-ansøgninger under 3 mio.kr.
Danske NGOers udviklingsaktiviteter geografisk fordelt, 2008
| Danske NGO’ers selvfinansiering 2006-2008 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Private tilskud 2006 mio. kr. |
Private tilskud 2006 i pct. af totale indtægter |
Private tilskud 2007 mio. kr. |
Private tilskud 2007 i pct. af totale indtægter |
Private tilskud 2008 mio. kr. |
Private tilskud 2008 i pct. af total indtægter | |
| Mellemfolkeligt Samvirke | 7,5 | 3,5 % | 8,6 | 4,1 % | 8,5 | 3,9 % |
| Folkekirkens Nødhjælp | 125,4 | 32,0 % | 141,8 | 33,5 % | 147,1 | 24,5 % |
| Dansk Røde Kors | 119,5 | 30,0 % | 120,0 | 28,7 % | 124,0 | 29,3 % |
| IBIS | 13,7 | 7,4 % | 9,7 | 5,8 % | 11,3 | 5,6 % |
| Red Barnet | 46,3 | 30,0 % | 51,3 | 28,2 % | 59,0 | 33,0 % |
| Care | 15,7 | 21,1% | 17,1 | 19,2 % | 20,7 | 19,0 % |
| Total | 328,0 | 348,5 | 370,6 | |||
| Det samlede tilsagn til forskning som led i dansk udviklingsbistand omfattede i 2008 følgende aktivitetsområder: | |
|---|---|
| Aktivitetsområder | Beløb i mio. kr. |
| Konkurrenceudsatte midler, herunder projekter under Det Forskningsfagligt Udvalg (FFU) og pilotprojekter | 140,0 |
| støtte til tre danske forskningsinstitutioner og netværk | 89,0 |
| Udredninger | 6,3 |
| International landbrugsforskning | 35,0 |
| Anden international udviklingsforskning | 15,0 |
| Total | 285,3 |
| Top-20 liste for leverandører af konsulentopgaver (kort- og langtidsopgaver), 2008 | ||||
|---|---|---|---|---|
| Totalbeløb pr. firma for nye kontrakter indgået af Danida | ||||
| Nr. | Firma | Antal lange kontrakter |
Antal korte kontrakter |
Samlet kontraktbeløb kr. |
| 1 | COWI | 13 | 57 | 86,4 |
| 2 | NIRAS | 8 | 6 | 79,1 |
| 3 | International Media Support | 1 | 1 | 39,5 |
| 4 | Grontmij/Carl Bro | 5 | 24 | 36,0 |
| 5 | Dansk Energi Management | 3 | 0 | 30,8 |
| 6 | PKF (UK) | 1 | 0 | 18,0 |
| 7 | Nordic Consulting Group | 0 | 45 | 17,8 |
| 8 | CA 17 International / NTU | 1 | 0 | 15,8 |
| 9 | PEMconsult | 0 | 26 | 12,7 |
| 10 | Dansk Teknologisk Institut | 1 | 1 | 11,4 |
| 11 | RAMBØLL Management | 2 | 3 | 10,6 |
| 12 | Development Associates | 0 | 21 | 9,0 |
| 13 | Adam Smith International | 2 | 0 | 7,3 |
| 14 | DHI Institut for Vand og Miljø | 0 | 15 | 5,0 |
| 15 | UNEP Risø Centre | 0 | 7 | 4,3 |
| 16 | Resources Development Consultants (RDC) | 0 | 11 | 4,0 |
| 17 | Institut for Menneskerettigheder | 0 | 10 | 3,3 |
| 18 | Kommunernes Landsorganisation | 0 | 6 | 3,2 |
| 19 | Dansk Erhverv | 1 | 0 | 3,1 |
| 20 | Skadkaer Consult | 0 | 8 | 3,0 |
| I alt | 38 | 241 | 400,3 | |
Ovennævnte 20 leverandører tegner sig for 78,8% af det samlede kontraktbeløb på 508,2 mio. kr.
| Udviklingen i udviklingsbistanden for udvalgte OECD-lande. | ||||
|---|---|---|---|---|
| Udbetalinger (netto) mio. USD [1] |
Andel af BNI i % | |||
| 2007 | 2008* | 2007 | 2008* | |
| Sverige | 4.339 | 4.730 | 0,93 | 0,98 |
| Luxembourg | 376 | 409 | 0,91 | 0,92 |
| Norge | 3.728 | 3.967 | 0,95 | 0,88 |
| Danmark | 2.562 | 2.800 | 0,81 | 0,82 |
| Nederlandene | 6.224 | 6.993 | 0,81 | 0,80 |
| Irland | 1.192 | 1.325 | 0,55 | 0,58 |
| Belgien | 1.953 | 2.381 | 0,43 | 0,47 |
| Spanien | 5.140 | 6.686 | 0,37 | 0,43 |
| Finland | 981 | 1.139 | 0,39 | 0,43 |
| Storbritannien | 9.849 | 11.409 | 0,36 | 0,43 |
| Østrig | 1.808 | 1.681 | 0,50 | 0,42 |
| Schweiz | 1.685 | 2.016 | 0,37 | 0,41 |
| Frankrig | 9.884 | 10.957 | 0,38 | 0,39 |
| Tyskland | 12.291 | 13.910 | 0,37 | 0,38 |
| Australien | 2.669 | 3.166 | 0,32 | 0,34 |
| Canada | 4.080 | 4.725 | 0,29 | 0,32 |
| New Zealand | 320 | 346 | 0,27 | 0,30 |
| Portugal | 471 | 614 | 0,22 | 0,27 |
| Grækenland | 501 | 693 | 0,16 | 0,20 |
| Italien | 3.971 | 4.288 | 0,19 | 0,19 |
| Japan | 7.679 | 9.362 | 0,17 | 0,18 |
| USA | 21.787 | 26.008 | 0,16 | 0,18 |
| DAC-landene i alt | 103.490 | 119.605 | 0,28 | 0,30 |
| – heraf EU-lande | 64.639 | 74.326 | 0,39 | 0,42 |
[1] Beløb er angivet i løbende priser.
*) Foreløbige opgørelser.
| År | % af ODA* |
|---|---|
| 2005 |
1,43 |
| 2006 |
5,07 |
| 2007 |
4,81 |
| 2008 |
3,11 |
*) ODA = Official Development Assistance: Den samlede danske udviklingsbistand som rapporteret til OECD/DAC.
Bidrager den danske bistand på tilfredsstillende vis til at opnå de mål, der blev opsat fra starten? For at få svaret på det indførte Danida i 2002 et relativt sim-pelt målesystem, der løbende er viderEUdviklet. For hver komponent i sektorprogrammerne i de 16 programsamarbejdslande samt i Niger, Sydafrika, Malaysia, Cambodja og thailand udvælges et delmål. I et vejprogram kan det f.eks. være, hvor mange km vej, der er anlagt eller vedligeholdt. Giver Danmark generel budgetstøtte, kan delmålet være en af de indikatorer, der er opstillet i modtagerlandets nationale fattigdomsplan.
I alt var der i 2008 opstillet 316 delmål, og målopfyldelsen så sådan ud:
| A: | meget tilfredsstillende | (mindst 96 pct. opfyldt) | 199 delmål | 63 pct. af delmålene |
| B: | tilfredsstillende | (61-95 pct. opfyldt) | 61 delmål | 19 pct. af delmålene |
| C: | mindre tilfredsstillende | (41-60 pct. opfyldt) | 12 delmål | 4 pct. af delmålene |
| D: | ikke tilfredsstillende | (0-40 pct. opfyldt) | 44 delmål | 14 pct. af delmålene |
Målopfyldelsen i 2008 er alt i alt tilfredsstillende: 82 pct., dvs. Langt størsteparten af delmålene, er opfyldt på enten et meget tilfredsstillende eller et tilfredsstillende niveau. Niveauet er meget konstant. Det tilsvarende tal var 81 pct. i 2004, 83 pct. i 2005, 82 pct. i 2006 og 79 pct. i 2007.
Grundene til, at enkelte delmål ikke levede op til ambitionerne, varierer og er ofte knyttet til forhold i den enkelte sektor. Det kan f.eks. Skyldes, at en forventet lov i modtagerlandet alligevel ikke blev vedtaget, problemer med at rekruttere en rådgiver, eller at partneren ikke kan stille folk eller faciliteter til rådighed for programmets gennemførelse i henhold til tidsplanen.
Generelt anses en målopfyldelse i bilateral udviklingsbistand på omkring 80 pct. at være tilstrækkelig. Det er ikke et mål i sig selv at nå en målopfyldelse på 100 pct., for det kan lige så godt være udtryk for, at ambitionerne på forhånd er sat for lavt, som på at bistanden er lykkedes.
I perioden fra august 2004 til december 2008 har der samlet været mistanke om korruption, svindel eller anden form for økonomiske uregelmæssigheder i 289 sager, der vedrører dansk bistand. Der er tale om et samlet beløb på 118,9 mio. kr. Alle sager om mistanke undersøges, og Rigsrevisionen underrettes om mistanken. I nogle tilfælde leder undersøgelsen til bekræftelse af mistanken om svindel/korruption, i andre tilfælde det modsatte. Af de 289 sager er 201 afsluttede, mens pr. 31. December 2008 var 88 endnu ikke afsluttede.
Af de afsluttede sager kan det konstateres, at ud af det samlede mistænkte beløb for disse sager på 75,5 mio. kr. blev 18,2 mio. kr. (24 pct.) afskrevet som tab, mens 45,6 mio. kr. (60 pct.) blev betalt tilbage, og 11,8 mio. kr. (16 pct.) af beløbet viste sig efter nærmere undersøgelse at være baseret på ubegrundet mistanke.
Disse beløb skal holdes op imod, at Danida i samme periode har ydet ca. 50 mia. kr. i udviklingsbistand gennem i alt mere end 7.000 projekter og programmer.
Udvikling i antallet af sager og beløbsmæssig spredning
Udviklingen i antallet af sager i perioden 2000-2008 er gengivet i figuren nedenfor. I 2004 strammede Udenrigsministeriet de interne retningslinjer for, hvilke type sager der skal sendes til Rigsrevisionens underretning. Det blev i forbindelse med opstramningen præciseret, at der ikke findes nogen bagatelgrænse for, hvad der skal underrettes om. Som det kan ses af figuren, har det medført en stigning i antallet af indberettede sager.
Sagerne fordeler sig beløbsmæssigt, som vist i figuren nedenfor. Beløbet er det, som sagen ved anmeldelsestidspunktet menes at omhandle.
Sagerne vedrører muligt tab af både danske og andre donorers midler. Der er derfor ikke i alle sager tale om mistanke om tab af udelukkende danske midler.
Beløbsmæssigt kan sagerne variere fra flere millioner til nogle få tusinde kroner. Hovedparten af sagerne er under 100.000 kr.
På Danidas hjemmeside findes oplysninger om, hvad udfordringerne er omkring misbrug, og hvad der gøres fra dansk side for at bekæmpe svindel og korruption. Der er også yderligere statistik på omfanget af mistanke om misbrug af dansk udviklingsbistand samt en ajourført oversigt over aktuelle enkeltsager, som giver mulighed for at følge med i den løbende afslutning af sager.
Se site om svindel og korruption på http://www.danida.dk
Status for afsluttede sager
Oversigten på næste side viser alle sager, hvor efterforskningen af en mistanke om svindel er blevet afsluttet i 2008.
At en sag er afsluttet, vil sige, at mistanken om misbrug enten viste sig at være ubegrundet, eller – hvor mistanken var velbegrundet – at de misbrugte penge enten er helt eller delvist tilbagebetalt, eller at pengene er konstateret tabt. De igangværende sager er ikke medtaget. Det skyldes, at disse stadig er under efterforskning. Efterhånden som sagerne afsluttes, vil de blive tilføjet listen, der løbende opdateres. Rigsrevisionen orienteres løbende om hver enkelt sag og er således bekendt med alle såvel afsluttede som igangværende sager.
Listen udarbejdes som opfølgning på danidas antikorruptions handlingsplan, samt Paris-erklæringens principper om gensidig ansvarlighed og transparens i administration af udviklingsbistanden (læs om paris deklarationen på side 47).
En oversigt over alle afsluttede sager siden 2006 findes på danidas hjemmeside, hvor der også er yderligere information om, hvad beløbene dækker.
Klik for at se tabellen: 'Status for afsluttede sager'
Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde (eller blot styrelsen) rådgiver udviklingsministeren om det danske udviklingssamarbejde. Styrelsen drøfter forslag til bilaterale og multilaterale programmer og oplæg til Danidas strategier og handlingsplaner.
Styrelsens ni medlemmer og ene observatør udpeges af udviklingsministeren for tre år. Styrelsen mødes ti gange årligt. Gennem videokonference har styrelsen under møderne dialog med de danske repræsentationer i lande, hvor projekter og programmer gennemføres.
Klaus Aa. Bustrup (formand)
Leder af WWF’s globaleklimaprogram
Kim Carstensen
WWF Verdensnaturfonden
(næstformand)
Adm. Direktør
Freddy Svane
Landbrugsrådet
LO-sekretær
Marie-Louise Knuppert
Landsorganisationen i Danmark
Direktør
Lars B. Goldschmidt
Dansk Industri
Professor
Henrik Secher Marcussen
Roskilde Universitetscenter
Institut for Geografi og InternationaleUdviklingsstudier
Generalsekretær
Anders Ladekarl
Dansk Røde Kors
Adm. Direktør
Paul Mollerup
Håndværksrådet
Lektor, Ph.d.
Anne Mette Kjær
Institut for Statskundskab
Århus Universitet
Stedfortrædere
For Kim Carstensen:
Generalsekretær
Frans Mikael Jansen
Mellemfolkelig Samvirke
For Freddy Svane:
Chefkonsulent
Marie Visti Hansen
Dansk Erhverv
For Marie-Louise Knuppert:
Konsulent
Erik Nielsen
Landsorganisationen i Danmark
For Lars B. Goldschmidt:
Konsulent
Marie Gad
Dansk Industri
For Henrik Secher Marcussen:
Direktør
Lisbeth Valentin Hansen
DHI
For Anders Ladekarl
Katastrofechef
Lisa Henry
Folkekirkens Nødhjælp
For Paul Mollerup:
Generalsekretær
Vagn Bertelsen
Ibis
For Anne Mette Kjær:
Professor
Henrik Hansen
Det Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
OBSERVATØR
Lektor, Ph.d.
Michael W. Hansen
Copenhagen Business School
Det Forskningsfaglige Udvalg for Udviklingsforskning (eller blot Forskningsudvalget) skal sikre en strategisk anvendelse af midlerne til udviklingsforskning, som i 2008 var på 103,7 mio. kr.
De otte medlemmer af Forskningsudvalget, udpeges af udviklingsministeren for tre år.
Professor
Henrik Secher Marcussen
Roskilde Universitetscenter, Formand
Lektor, ph.d.
Anne Mette Kjær
Århus Universitet
Direktør, MSc.
Lisbeth Valentin Hansen
Dansk Hydraulisk Institut
De øvrige udpegede medlemmer af FFU udgøres af:
Professor, dr. Scient.
Anette M. Reenberg
Københavns Universitet, Næstformand
Professor, dr. med.
Peter Skinhøj
Rigshospitalet
Centerdirektør, dr. agro.
Niels Elers Koch
Københavns Universitet
Ph.d.
Jens Kovsted
Copenhagen Business School
Kontorchef
John Nielsen
Udenrigsministeriet
Udvalget for Blandede Kreditter fordeler en årlig ramme for rentetilskud på 350 mio. kr. (2008). Under ordningen finansieres udstyrsleverancer og tilhørende tjenesteydelser i udviklingslande med rentefrie lån.
De ni medlemmer af Udvalget for Blandede Kreditter udpeges af udviklingsministeren. Rådet har repræsentanter fra relevante ministerier, fagbevægelsen og erhvervslivet.
Se beretning fra udvalget på side 56.
Formand
Direktør
Lise Friis
Næstformand
Bilateral chef
Carsten Nilaus Pedersen
Udenrigsministeriet
Finansrådet
Kontorchef
Rikke Friborg
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Specialkonsulent
Signe Hansen
Økonomi og Erhvervsministeriet
Senior underwriter
Karina Clausen, EKF
LO
International konsulent
Jens Erik Ohrt
Dansk Industri
Direktør
Henning Roslev Bukh,
Cimbria Unigrain A/S
Erhvervsrepræsentanter
Direktør
John K. Lassen
Afdelingsleder
Ulla M. Konnerup Atkins
Suppleanter
For Carsten Nilaus Pedersen
Kontorchef
Charlotte Laursen
For Rikke Friborg
Underdirektør
Susanne Dolberg
For Signe Hansen
Økonom
Frithiof Hagen
For Karina Clausen
Vicedirektør
Jan Vassard
EKF
For Jens Erik Ohrt
International konsulent
Anette Berentzen
For Henning Roslev Bukh
Konsulent
Marie Gad
Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde (eller blot Rådet) følger arbejdet i styrelsen og kommer med råd og henstillinger. Rådets temaer fastlægges af formanden i samarbejde med Udenrigsministeriet.
Rådet har cirka 50 medlemmer, der udpeges af udviklingsministeren for tre år. Rådets medlemmer er repræsentanter for myndigheder, institutioner og organisationer eller enkeltpersoner med særligt sagkundskab.
Rådet behandler dansk udviklingspolitik eller aktuelle internationale spørgsmål.
Personlige medlemmer
Holger Bernt Hansen (formand)
Professor, dr. phil.
Center for Afrikastudier
Københavns Universitet
Christian Friis Bach
International direktør
Folkekirkens Nødhjælp
Hans-Henrik Brydensholt
Nævnsformand
fhv. Landsdommer
Ib Bygbjerg
Professor
Afdeling for International sundhed
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Center for sundhed og samfund
Københavns Universitet
Viggo Fischer
Formand
Den Danske Afghanistan Komité
Lise Friis
Direktør
Ebba Holme Hansen
Professor
Danmarks Farmaceutiske Universitet
Ib Kok Hansen
Political Adviser
Hans-Henrik Holm
Jean Monnet Professor
Afdelingsforstander
Danmarks Journalist Højskole
Peter Damgaard Jensen
Adm. Direktør
PKA A/S
Anders Jerichow
Journalist
David Madié
Bestyrelsesformand
Metrocomia scandinavia A/S
Britha Mikkelsen
Udviklingschef
Cowi A/S
Finn Tarp
Professor
Økonomisk Institut
Københavns Universitet
Knud Vilby
Journalist
Johannes Østergaard
Chefkonsulent
Landbrugsrådet
Organisationsrepræsentanter
Henriette Laursen
Direktør
Aids fondet
Ian Reeckmann
International direktør
AI-Rådet
Klaus Nørlem
Generalsekretær
ASF folkehjælp
Annette Lüdeking
Direktør
Børnefonden
Leo Bjørnskov
Bestyrelsesformand
CARE Danmark
Jan Sjursen
Generalsekretær
Caritas
Tore Asmussen
International sekretær
DanmarksLærerforening
Henriette Thuen
Eksportchef
Dansk Byggeri
Thorkild E. Jensen
Forbundsformand
Dansk Metal
Marie Visti Hansen
Chefkonsulent
Dansk Erhverv
Claus Larsen
Chef for Afrika-Asien-Mellemøstsektionen
Dansk Flygtningehjælp
Jens Bromann
Formand
Danske Handicaporganisationer
Marie Gad
Konsulent
Dansk Industri
Nanna Hvidt
Direktør
Dansk Institut for Internationalestudier (DIIS)
Wivie Schärfe
Vicepræsident
Dansk Røde Kors
Julie Koch
International programchef
Dansk Ungdoms Fællesråd
Henrik Nedergaard
Direktør
Diabetesforeningen
Susanne Schøtt
Underdirektør
Finansrådet
Anni Herfort Andersen
Generalsekretær
FN-forbundet
Henrik Stubkjær
Generalsekretær
Folkekirkens Nødhjælp
Bjarne B. Christensen
Generalsekretær
Foreningen Sex og Samfund
Marianne Lykke Thomsen
Seniorrådgiver
Grønlands Hjemmestyre
Hans Laugesen
International sekretær
Gymnasieskolernes Lærerforening
Jens Kvorning
Afdelingschef
Håndværksrådet
Annemette Danielsen
Næstformand
IBIS
Hans Peter Dejgaard
Akademiingeniør
Ingeniørforeningen i Danmark
Jonas Christoffersen
Direktør, Dr. jur.
Institut for Menneskerettigheder
Janice Goodson Førde
Forkvinde
Kvindernes U-landsudvalg
Helle Poulsen
Styrelsesmedlem
Kvinderådet
Jan Laustsen
Vicedirektør
Landbrugsrådet
Erik Nielsen
International konsulent
Landsorganisationen i Danmark
Søren Brix Christensen
Speciallæge
Læger uden grænser
Oplysningsudvalget rådgiver styrelsen og Udenrigsministeriet om principper og retningslinjer for ydelse af tilskud til oplysningsarbejde i Danmark om udviklingslandene. I samarbejde med Udenrigsministeriet fordeler Oplysningsudvalget midlerne i Oplysningsbevillingen, som i 2008 var på 12,7 mio. Kroner.
Udvalget er nedsat af styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde. Det bestod i 2008 af syv personer udpeget for tre år af udviklingsministeren. Udvalget blev i 2009 udvidet med en repræsentant for Undervisningsministeriet.
Kim Carstensen
Verdensnaturfonden
formand
Mette Davidsen-Nielsen
journalist
tidl. DR2-chef
Hans-Henrik Holm
Afdelingsforstander
Jean Monnet professor
Danmarks Journalisthøjskole
Lotte Folke Kaarsholm
Journalist
Information
John Pedersen
Partner
Konsulentfirmaet Operate
Poul Tang
IKT-konsulent
Center for undervisningsmidler
Vibeke Vinther
Kommunikationschef
Mellemfolkeligt Samvirke
Udviklingssamarbejdet omfatter mange forskellige former for bistand. Den brede vifte af bistandsformer og -instrumenter sikrer, at Danmark har mulighed for at tilrettelægge et fleksibelt og alsidigt udviklingssamarbejde og spille en aktiv udviklingspolitisk rolle i flere sammenhænge. Samtidig kan de forskellige former for bistand supplere hinanden, så effekten bliver størst mulig.
Bilateral og multilateral bistand
Den bistand, der sendes direkte fra et land til et andet, betegnes bilateral bistand. Multilateral bistand derimod kanaliseres gennem internationale organisationer,
f.eks. FN’s organisationer, Verdensbankgruppen og EU.
Blandede kreditter
Ordningen for blandede kreditter til udviklingslandene blev etableret i 1993. En blandet kredit er et lån på eksportkreditlignende vilkår, hvor Danida betaler rente, eksportkreditpræmie samt andre finansielle omkostninger. Kreditten kan finansiere projektleverancer til udviklingsprojekter i kreditværdige udviklingslande med en BNI pr. indbygger på maksimalt 2.961 dollars.
Budgetstøtte
Budgetstøtte defineres ved, at donormidler administreres sammen med samarbejdslandets egne midler og forbruges gennem det offentlige udgiftssystem i udviklingslandet med det formål at finansiere det offentlige budget. Når Danmark yder budget-støtte, overføres finansielle midler dermed fra Danmark til statskassen i udviklingslandet. De danske midler bliver slået sammen med udviklingslandets egne midler, brugt gennem udviklingslandets egne finansielle systemer og styret ved at bruge udviklingslandets egne procedurer for administration af finansielle midler. Denne bistandsform bliver i stigende grad benyttet, fordi den i meget høj grad fremmer udviklingslandets ejerskab til udviklingen, og fordi der undgås at skabe dyre parallelstrukturer. Der kan ydes både generel budgetstøtte og mere specifik budgetstøtte, hvor støtten går direkte til en særlig sektor.
Når midlerne er brugt, kan de danske midler ikke adskilles fra andre midler i udviklingslandets budget. Det er altså ikke muligt at øremærke de danske midler, når der gøres brug af denne bistandsform. Derfor stilles der krav om en vis kvalitet i budgettet og i økonomistyringen. I de lande, hvor Danmark yder budgetstøtte, er kapacitetsopbygning altid en del af støtten. Derved forbedres de offentlige institutioners evne til god økonomistyring og administration.
Danmark yder aldrig budgetstøtte alene. Det sker altid i samarbejde med andre donorer. Det ændrer dog ikke ved, at Danmark har mulighed for at tage selvstændige danske skridt, hvis det er nødvendigt.
Humanitær bistand
De danske bidrag til nødhjælp – herunder den egentlige katastrofebistand – samt bidrag til det internationale flygtningesamarbejde indgår i begrebet humanitær bistand. Den ydes i vid udstrækning gennem internationale hjælpeorganisationer.
NGO-bistanden
En betydelig del af den danske bistand kanaliseres gennem private organisationer – NGO’er. NGO’erne har en række komparative fordele i forhold til andre aktører i bistandssamarbejdet. NGO’erne har f.eks. Særlige forudsætninger for at skabe mellemfolkelig forståelse og styrke den folkelige forankring af udviklingsbistanden både i Nord og syd. Samtidig har NGO’erne et nært samarbejde med lokale organisationer i syd, hvor de målgrupper, som er højt prioriterede i den danske bistand, inddrages, og de lokale samarbejdspartnere styrkes som del af det civile samfund.
Overgangsbistand
Der kan i en periode ydes overgangsbistand til udviklingslande, der gennemgår en voldsom omstillings- eller genopbygningsfase, f.eks. Efter økonomisk liberalisering eller væbnet konflikt. Overgangsbistand omfatter midlertidige, men dog flerårige indsatser. Den søges tilrettelagt, så den kan gennemføres uden en vedvarende dansk bistandsindsats.
Personelbistand
Personelbistand er et tilbud til samarbejdspartneren om teknisk bistand til kapacitetsopbygning. Rådgivere spiller en central rolle i sektorprogramstøtten, både som bidragydere til partnerdialogen, som bidragydere med hensyn til konkret viden og erfaring og som formidlere af den danske bistandsindsats.
Programbistand – tværgående indsatser
For at opnå positive og bæredygtige resultater gennem sektorprogramstøtte er det ofte en forudsætning, at der forud eller sideløbende gennemføres indsatser på makroniveau eller inden for områder, der går på tværs af flere sektorer. Typiske områder vil være generel budgetstøtte, gennemførelse af reformer af den offentlige sektor, herunder decentralisering, aktiviteter til fremme af demokratisering, respekt for menneskerettigheder og god regeringsførelse og fremme af et positivt erhvervsklima.
Projektbistand
Projektbistand er en tidsbegrænset, organiseret indsats, der sigter mod at opfylde et afgrænset mål. Det kan f.eks. være støtte til skolebyggeri i et bestemt område.
B2B-Programmet
Danmarks Business-to-Business Program (B2B-Programmet) omfatter støtte til etablering af langsigtede bæredygtige samarbejder mellem danske virksomheder og lokale virksomheder i danske programsamarbejdslande samt Sydafrika. B2B-Programmet har til formål at fremme den lokale erhvervsudvikling med fokus på følgende udviklingskriterier: a) Øget beskæftigelse, herunder fokus på kvinder i arbejde, b) Miljøforbedringer, herunder arbejdsmiljø såvel som det ydre miljø, c) Fremme af tværgående hensyn såsom arbejdstagerrettigheder og d) styrkelse af den lokale virksomheds konkurrenceevne.
Regionalbistand
Der ydes en indsats på regionalt niveau for at fremme regionalt samarbejde og integration. Den regionale bistand fokuseres inden for naturressourceforvaltning og miljø, økonomisk samarbejde og integration, konfliktforebyggelse og konfliktløsning, menneskerettigheder og demokrati samt visse specifikke funktionelle områder,
f.eks. inden for infrastruktur.
Sektorprogrambistand
Den bilaterale bistand er siden midten af 1990’erne blevet omlagt fra projekt- til sektorprogramstøtte. Sektorprogramstøtten til programsamarbejdslandene er koncentreret inden for tre til fire sektorer pr. Land.
Sektorstøtten kan tage mange former. Udformningen afhænger bl.a. af, hvilken sektor og hvilket udviklingsland der er tale om, og hvor velfungerende landets administration er. Bistandsformen forudsætter, at modtagerlandet enten har eller er i færd med at udarbejde en national sektorstrategi.
Danmarks støtteprogram i en sektor er langsigtet og strækker sig typisk over 15-20 år og kan omfatte midler til både drift og investeringer.
En sektor er i de fleste tilfælde mere traditionelle sektorer som landbrug, sundhed og undervisning, men det kan også, som i Bolivia, være en sektortilgang til de oprindelige folks stilling og udviklingsmuligheder, eller et tværgående erhvervssektorprogram som i Tanzania og Ghana.
Inden for rammerne af et sektorprogram støtter Danmark normalt udviklingen og kapacitetsopbygningen på flere niveauer.
På det øverste niveau støttes udviklingen af nationale politikker, strategier og handlingsplaner for aktiviteter i sektoren.
Især på mellemniveauerne, f.eks. i styrelser og amter, gives støtte til opbygningen af institutionel kapacitet. Det kan f.eks. være træning og uddannelse af administratorer og regnskabsførere, eller det kan være støtte til reformer inden for administrationen, så organisationen bliver bedre rustet til at gennemføre sektorplanerne.
Den største del af sektorprogrambistanden består af støtte til gennemførelse af konkrete aktiviteter for befolkningen i distrikter og kommuner. Det kan f.eks. være bygning af sundhedsklinikker og etablering af vandforsyning i fattige landområder, forbedring af dyrkningsmetoder for småbønder eller udbygning af biveje i områder med dårlige vejforbindelser.
De konkrete aktiviteter under sektorprogrammet, som f.eks. Kapacitetsopbygning, administrationsreformer, gennemførelse af vaccinationer eller byggeri af klinikker, kaldes komponenter.
Kernen i et sektorprogram er, at modtagerlandet opnår et ejerskab over udviklings-programmer og -aktiviteter. Med ejerskab menes, at modtagerlandet har eller kan overtage ansvaret for tilrettelæggelsen af programmerne og gennemførelsen af aktiviteterne. Modtagerlandet skal også på længere sigt finansiere stadigt større dele af indsatserne.
Der kan være måske otte-ti forskellige donorer i en sektor. Omlægningen til sektorprogrambistand forudsætter, at donorerne i langt højere grad end hidtil koordinerer deres aktiviteter og tager udgangspunkt i modtagerlandets planer og strategier for en given sektor.
I modsætning til tidligere år, indeholder forkortelseslisten kun forkortelser, der forekommer i årsberetningen 2008.
AAA Accra Agenda for Action
statusmøde for Paris-erklæringen afholdt i Accra i 2008. Den 4. September 2008 vedtog donorer, modtagerlande og internationale organisationer på et møde i Ghanas hovedstad handlingsplanen, Accra Agenda for Action, der samlet set skal sikre en bedre udviklingsbistand. http://www.accrahlf.net
AFAFSI Association des Femmes Africaines Face au Sida.
Foreningen Afrikanske kvinder mod aids. Informerer prostituerede om hiv/aids og reproduktiv sundhed. AFAFSI er finansielt støttet af FN’s Udviklingsprogram (UNDP). http://www.genreenaction.net
AL Awami League
Det største politiske parti i Bangladesh. http://www.albd.org AMREF African Medical & Research Foundation International Afrikansk organisation, der arbejder for bedre sundhed i Afrika. http://www.amref.org
APDHB Asamblea Permanente de Derechos Humanos de Bolivia
Den permanente Menneskerettighedsforsamling. Største menneskerettighedsorganisation i Bolivia. Arbejder for udbredelse af viden om samt forsvar af menneskerettighederne. http://www.um.dk
B2B Business-to-Business Programme
Formålet med B2B-Programmet er at fremme etableringen af langsigtede, bæredygtige samarbejder mellem virksomheder i Danmark og programsamarbejdslandene. Det skal fremme den lokale erhvervsudvikling gennem videnoverførsel på bl.a. miljøområdet, uddannelse og træning. http://www.b2bprogramme.com
BNI Bruttonationalindkomst
Beregnes som BNP plus nettofaktorindkomsten fra udlandet. Nettofaktorindkomsten består af hjemsendelser af arbejdsfortjenester fra udlandet minus rentebetalinger til udlandet og udlændinges nettoprofithjemtagelser (overskud ved erhvervsvirksomhed og -investeringer).
BNP Bruttonationalprodukt
Angiver den samlede produktion af varer og service-ydelser inden for et lands grænser, uanset om det anvendes til forbrugsinvesterings- eller eksportformål. BOP Base of the Pyramid
Bunden af pyramiden. BOP henviser til de over fire milliarder af verdens fattigste mennesker, der lever for under to dollars om dagen.
CIMIC Civilian Military Cooperation
Hovedformålet med det civil-militære samarbejde er at støtte den militære styrke i missionsområdet, samt at fungere som forbindelsesled til alle civile aktører – lokale myndigheder såvel som internationale organisationer. http://www.forsvaret.dk
COP Conference of the Parties
De årlige konferencer der skal udfylde FN’s konventioner med konkret og forpligtende indhold. Inden for klima er den mest kendte COP3, som blev afholdt i Kyoto. COP15 holdes i København i 2009.
DAC Development Assistance Committee
OECD’s Komité for Udviklingsbistand tager sig af spørgsmål vedrørende samarbejde med udviklingslandene. Komiteen består af 21 lande. http://www.oecd.org/dac DAARTT Danish Assistance to Afghan Rehabilitation and Technical Training
Dansk bistand til rehabilitering og uddannelse i Afghanistan. http://www.daartt.org
Danida Danish International Development Assistance Betegnelsen for Udenrigsministeriets bistandssamarbejde med udviklingslandene. http://www.danida.dk
DCISM Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder
Centret blev oprettet i 2002 til fremme af forskning, analyser og informationsaktiviteter i Danmark om internationale forhold som sikkerheds- og udviklingspolitik. Består af Dansk Institut for Internationale studier og Institut for Menneskerettigheder. http://www.dcism.dk
DIIS Dansk Institut for Internationale Studier
Indgår i Dansk Center for Internationale studier og Menneskerettigheder. Skal styrke forskning, udredning og information i Danmark om internationale forhold. Er en selvejende institution. http://www.diis.dk
ECHO European Community Humanitarian Office Administrerer EU’s bevillinger til humanitær bistand, der kanaliseres gennem andre organisationer, herunder FN-organisationer, Røde Kors og andre private organisationer. ECHO hører under udviklingskommissæren. http://www.Europa.EU.int/comm/echo
EKF Eksport Kredit Fonden
selvstændig statslig forvaltningsenhed, som sikrer dansk erhvervsliv mod kommercielle og politiske risici ved internationale forretninger på markeder med forhøjet risiko. http://www.ekf.dk
EU European Union
Den Europæiske Union. http://www.Europa.EU
EUF Den Europæiske udviklingsfond
Oprettet af EU-landene med det formål at yde udviklingsbistand til AVs-landene samt til medlemslandenes oversøiske områder. http://www.Europa.EU
FAO Food and Agriculture Organization of the United Nations
FN’s organisation for fødevarer og landbrug, der arbejder for at forbedre ernæringsforhold og levevilkår samt at øge landbrugsproduktionen og forbedre levestandarden i landdistrikterne. http://www.fao.org
FN De Forenede Nationer
http://www.un.org, http://www.un.dk
FTI Fast Track Initiative
Globalt partnerskab mellem donorer og udviklingslande, som skal sikre fortsat fremskridt mod en opfyldelse af 2015 Målet, der omhandler primær uddannelse. http://www.worldbank.org
GEF Global Environmental Facility
Den globale miljøfacilitet fra 1991. Et samarbejde mellem Verdensbanken, FN og andre. Støtter virksomhed, der giver miljøgevinster på områderne biodiversitet (arternes mangfoldighed), klimaforandringer og vand. http://www.gefweb.ord
G20-landene
Mødeforum hvor deltagere fra industrilande og udviklingslande samles for at drøfte centrale spørgsmål i den globale økonomi. G20 består af de 19 største økonomier i verden, samt EU. G20-landene står samlet set for 90 % af verdens BNP og repræsenterer to tredjedele af verdens befolkning. http://www.g-20.mre.gov.br
HIPC-initiativet Heavily Indebted Poor Countries Gældslettelsesinitiativ for de mest forgældede af de fattigste lande. http://www.imf.org/external/np/exr/facts/ hipc.htm
IDA International Development Association
Den Internationale Udviklingssammenslutning, yder økonomisk støtte til de fattigere udviklingslande i form af lån på særlige lempelige vilkår. http://www.worldbank.org IDS Institute for Development Studies
Førende global organisation for forskning, undervisning og kommunikation om internationale udvikling.
http://www.ids.ac.uk
IFAD International Fund for Agricultural Development Den Internationale Fond for landbrugsudvikling. Har til formål at finansiere investeringer i landområder i udviklingslandene. http://www.ifad.org
IFU Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene
Har til formål - gennem rådgivning, aktietegning, långivning og andre igangsættelsesforanstaltninger - at medvirke i danske investeringer i udviklingslande. http://www.ifu.dk
IFV Investeringsfonden for Vækstmarkeder
Formål var at forbedre erhvervslivets muligheder for at etablere sig i vækstmarkeder med henblik på at styrke virksomhedernes internationalisering. Med virkning fra 1. januar 2004 besluttede regeringen, at IFV skulle stoppe med at foretage nye investeringer, og at fonden skulle afvikles i takt med, at IFV afvikler sit finansielle engagement i projekterne. http://www.ifu.dk
IMCC International Medical Cooperation Committee Formålet er at fremme nationalt og internationalt samarbejde om og forståelse for sundhedsrelaterede spørgsmål. Landsdækkende organisation der primært består af lægestuderende. http://www.imcc.dk
IMF International Monetary Fund
Den Internationale Valutafond har til opgave at fremme økonomisk vækst gennem internationalt monetært samarbejde, at fremme stabiliteten i valutakurserne samt gennem kreditter at give medlemslandene mulighed for at korrigere deres betalingsbalance.
http://www.imf.org
IPM International Partnership for Microbicides Non-profit produktudvikling partnerskab (PDP), der blev oprettet i 2002 for at forhindre hiv-smitte ved at fremskynde udviklingen og tilgængeligheden af et sikkert og effektivt microbicid til brug for kvinder i udviklingslandene. http://www.ipm-microbicides.org
IPPF International Planned Parenthood Federation
Den Internationale sammenslutning af Foreninger for Familieplanlægning. Arbejder med seksuel og reproduktiv sundhed samt for retten til at vælge graviditet. http://www.ippf.org
IUCN The International Union for Conservation of Nature Forening til bevarelse af naturens mangfoldighed. Har stater og NGO’er som medlemmer. http://www.iucn.org
IWSD Institute of water and sanitation development Regionalt center i Zimbabwe for institutionel kapacitetsopbygning i vand og sanitet. http://www.iwsd.co.zw
IØ Investeringsfonden for Østlandene
Formålet er at fremme danske investeringer i Central-og ØstEuropa og dermed bistå de reformvenlige lande med at opnå øget økonomisk vækst og erhvervsmæssig udvikling. http://www.ifu.dk
LRA Lords Resistance Army
Guerillahær der primært opererer i det nordlige Uganda og dele af Sudan.
MDG Millennium Development Goals FN’s 2015-Mål. http://www.2015.dk
MOPAN Multilateral Organisations Performance Assessment Network
Netværk af donorlande med en fælles interesse i at udveksle oplysninger. Organisationen trækker gensidigt på erfaringer i overvågning og vurdering af arbejdet og udførelsen af multilaterale organisationer. http://www.um.dk MYC4
Online markedsplads for Afrikas entreprenører og investorer. http://www.myc4.com
NDC National Democratic Congress
Den Nationale Demokratiske kongres er et af de to største politiske partier i Ghana.
NGO Non-governmental Organisation
Betegnelse for en ikke statslig organisation.
Nordic+
En gruppe af lande bestående af Danmark, sverige, Finland, Irland, England og Holland. Det overordnede mål er at sikre en mere effektiv udviklingsbistand.
OECD Organization for Economic Co-operation and Development
Organisationen for Økonomisk samarbejde og Udvikling har til formål at fremme samarbejdet om en hurtig og sund økonomisk udvikling såvel i de 30 medlemslande som i verden i øvrigt. 21 af medlemmerne samarbejder i DAC (se denne) om udviklingsspørgsmål. www. oecd.org
OHCHR Office of the High Commissioner for Human Rights
FN’s Højkommissær for menneskerettighederne har til formål at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle. http://www.ohchr.org
PSD Private Sector Development
strategi for at fremme økonomisk vækst og reducere fattigdommen i udviklingslandene ved at inddrage det private erhvervsliv.
SDR Special Drawing Rights
særlige trækningsrettigheder, er et internationalt reserveaktiv, der anvendes af IMF til intern regnskabsførelse og bruges som internationalt reserveaktiv af medlemslandene. http://www.imf.org
UN United Nations
De Forenede Nationer. http://www.un.dk eller http://www.un.org UNAIDS FN-program, der koordinerer indsatsen mod aids. http://www.unaids.org
UNCAC United Nations Convention Against Corruption FN’s konvention mod korruption. http://www.unodc.org UNDP United Nations Development Programme
FN’s Udviklingsprogram. Bistår udviklingslande i deres udvikling og kapacitetsopbygning, koordinerer FN’s udviklingsaktiviteter i de enkelte lande og er til stede i 166 lande. http://www.undp.org, http://www.undp.dk
UNEP United Nations Environment Programme
FN’s Miljøprogram. Arbejder med kontrol af miljøet, vurdering og tidlig varsling. Søger at fremme miljøaktiviteter i hele FN-systemet. http://www.unep.org
UNESCO United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization
FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur. Arbejder for at fremme fred og sikkerhed gennem fremme af samarbejde inden for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. http://www.unesco.org
UNFPA United Nations Population Fund
FN’s Befolkningsfond. Arbejder for at fremme reproduktiv sundhed – sundhed i forbindelse med familieplanlægning, graviditet, fødsel – og at skabe opmærksomhed om de sociale, økonomiske, miljømæssige og menneskeretslige aspekter ved befolkningsudvikling. http://www.unfpa.org
UNGEI United Nations Girls’ Education Initiative
FN’s initiativ for pigers uddannelse. http://www.ungei.org UNHCR United Nations High Commissioner for Refugees FN’s Højkommissær for Flygtninge. Har til formål at koordinere internationale aktioner for at sikre flygtninge og afhjælpe flygtningeproblemer overalt i verden.
http://www.unhcr.org
UNICEF United Nations Children’s Fund
FN’s Børnefond forsvarer, fremmer og beskytter børns rettigheder. Hjælper børn og deres familier til udvikling. http://www.unicef.org og http://www.unicef.dk
UNIFEM United Nations Development Fund for Women FN’s Kvindefond. yder bl.a. økonomisk hjælp til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd samt til styrkelse af kvinders gennemslagskraft. http://www.unifem.org UNMAS United Nations Mine Action Service
FN’s minerydningsorganisation, tjener som FN knudepunkt for alle mine-relaterede emner og aktiviteter. http://www.mineaction.org
UNRWA United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East
FN’s Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge. Arbejder for undervisning, sundhed, og socialhjælp samt for at afhjælpe nød for de palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten. http://www.un.org/unrwa
WFP World Food Programme Verdensfødevareprogrammet. Verdens største fødevarenødhjælps og udviklingsorganisation. Har som mål at afhjælpe hungerkatastrofer samt støtte økonomisk og social udvikling. http://www.wfp.org
WHO World Health Organisation Verdenssundhedsorganisationen. Arbejder for at sikre alle sundhed. yder især bistand til udviklingslandene samt Central- og ØstEuropa på sundhedsområdet. http://www.who.int
WTO World Trade Organisation (tidl. GATT) Verdenshandelsorganisationen. Arbejder med fælles handelsregler for alle verdens lande. http://www.wto.org