Landeafsnit

Foto: Jørgen Schytte / Danida

AFGHANISTAN

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.mdgs.un.org
¹1995

 Økonomi og politik

Afghanistan er et af verdens fattigste lande. Den økonomiske vækst er på ca. 10 pct. om året, men er primært drevet af donorfinansierede anlægsprojekter. International støtte dækker op mod 90 pct. af de offentlige udgifter og udgør knap 50 pct. af BNP.

Udviklingen i den private sektor hæmmes af den fortsatte ustabilitet, af mangel på basal infrastruktur og regulering samt af landets svage retsvæsen. 80-90 pct. af den økonomiske aktivitet sker i den uofficielle økonomi.

Afghanistan producerer over 90 pct. af verdens opium. Narkotikaøkonomien er medvirkende til at øge korruptionen på alle niveauer i samfundet, hvilket undergraver den generelle udvikling i Afghanistan. Dog viser en international bred bekæmpelse af narko og korruption resultater. Af landets 34 provinser var de 18 frie for opium i 2008. Det er en tredobling sammenlignet med begyndelsen af 2007.

Afghanistans demokratiske system er endnu ungt, og stats- og provinsadministrationen lider generelt under stærkt begrænset kapacitet, uafklarede kompetenceforhold, svag ledelse, dårlig aflønning, korruption og magtmisbrug. Det gør det vanskeligt for den centrale regering at få fodfæste i provinserne.

 Udviklingssamarbejde

Afghanistans nationale udviklingsstrategi fokuserer på at øge sikkerheden, styrke demokrati og god regeringsførelse og reducere fattigdom, men der er lang vej igen, før Afghanistan opfylder 2015 Målene. Over halvdelen af Afghanistans befolkning lever stadig i dyb fattigdom, omkring 45 pct. Sulter, og fødevaresikkerheden er forværret af flere års tørke. Der er meget stor arbejdsløshed, og lønningerne er tit for lave til at kunne forsørge en familie.

Den gennemsnitlige levealder er kun lidt over 40 år. Det skyldes blandt andet en ekstremt høj mødre- og børnedødelighed, da afghanske kvinder har dårlig adgang til fødeklinikker. Kvinderne er fortsat udsat for omfattende diskrimination og marginalisering, og trods repræsentation i parlamentet har de endnu kun ubetydelig indflydelse i afghansk politik.

Støtten til Afghanistan er essentiel for at opnå stabilitet, sikkerhed og udvikling. Ved hjælp af støtte er over seks millioner børn, heraf to millioner piger, kommet i skole. Men det er svært at fastholde børnene i uddannelse på grund af kultur, fattigdom og sikkerhed.

Den danske og internationale indsats fokuserer på at styrke Afghanistans egen kapacitet, så landet på sigt kan tage vare på egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder. Den samlede danske udviklingsbistand til Afghanistan (bilateral og multilateral) var i 2008 på i alt ca. 350 mio. kr. Bistanden er rettet mod at skabe bedre levevilkår gennem økonomisk vækst og beskæftigelse, grunduddannelse for piger og drenge samt statsopbygning med fokus på menneskerettigheder og kvinders deltagelse.

Geografisk fokuserer Danmark en del af indsatsen på den sydlige Helmandprovins, hvor Taliban og andre oprørere fortsat opererer og vanskeliggør genopbygning. Dan-mark har i provinsen aftalt en arbejdsdeling med Storbritannien og har påtaget sig et særligt ansvar for undervisningssektoren. Samtidig bliver der gennemført hurtige og synlige projekter i det danske operationsområde i samarbejde med de udsendte styrker.

 Fremtiden
Der skal være præsidentvalg i 2009 og provinsråds- og parlamentsvalg i 2010. Der mangler fornøden kapacitet hos de lokale myndigheder til at gennemføre valget, og international støtte fra bl.a. Danmark bliver afgørende.

Afghanistans økonomi vil vokse i de kommende år, men ifølge Afghanistans nationale udviklingsstrategi fra 2008 til 2013 vil støtten fortsat dække 78 pct. af de budget-terede udgifter. I 2009 til 2012 vil den danske udviklingsbistand være ca. 450 mio. kr. pr. år. Det gør Afghanistan til en af de største modtagere af dansk bistand.

BANGLADESH

Fattigdomsindikatorer

Kilde: Kilde: http://www.mdgs.un.org
¹1999, ²2004, ³1990

 Økonomi og politik

På trods af den globale økonomiske afmatning, naturkatastrofer og nedgang i tilliden blandt private investorer fortsatte den stabile økonomiske udvikling i Bangladesh i 2008. Landbruget og industrien har de seneste år bidraget markant til den økonomiske vækst, der i 2008 var på ca. 6,2 pct. Særligt i anden halvdel af året oplevede Bangladesh en relativt stærk økonomisk vækst, da eksporten af tekstiler steg. Det samme skete med overførslerne fra Bangladeshere, der arbejder i udlandet.

Økonomien var ikke det eneste, der gik bedre i 2008. Bangladesh holdt det hidtil mest frie, retfærdige og fredelige valg i landets historie. Partiet Awami league (Al) vandt en jordskredssejr og fik et flertal på mere end 2/3 af parlamentet. Lederen af Al, sheikh Hasina, blev valgt som premierminister, og hun udpegede en regering, der ikke er belastet af korruption.

 Udviklingssamarbejde

Bangladesh er et af verdens fattigste og tættest befolkede lande, men det oplever en relativt god social udvikling blandt en stor del af befolkningen. Et ungt demokrati, en stor fattig befolkning og øget religiøs radikalisering er udfordringer for Bangladesh, bl.a. i landets bestræbelser for at leve op til 2015 Målene.

Andelen af fattige er faldet fra 49 pct. i 2000 og udgør i dag ca. 38 pct. Mere end 55 millioner mennesker lever dog stadig i dyb fattigdom, og der er store forskelle i levevilkår mellem kvinder og mænd.

Bangladesh er på vej til at indfri 2015 Målene for spædbørns- og børnedødelighed og har allerede opnået målene for lige adgang for piger og drenge i folkeskolen. Der er dog stadig store udfordringer i forhold til målene om at sikre lige adgang til basale sundheds- og uddannelsesydelser for de fattige og reducere antallet af fejlernærede. Naturkatastrofer og stigende fødevarepriser har haft en negativ effekt på den generelle fattigdomsbekæmpelse.

Regeringen godkendte en ny fattigdomsstrategi i november 2008. I 2008 indgik regeringen og 15 donorer en aftale om at udarbejde en fælles landestrategi for at forbedre donorkoordination og arbejdsdeling og derved øge bistandseffektiviteten.

I 2008 var den samlede danske bilaterale bistand til Bangladesh på 242 mio. kr. Den danske bilaterale bistand går primært til programmer inden for vand og sanitet, landbrug og veje i landdistrikterne samt menneskerettigheder og god regeringsførelse. I 2008 startede en klimascreening af sektorprogrammerne for landbrug samt vandforsyning og sanitet. Danmark har også støttet to pilotprojekter inden for klima og en fælles klimafond.

 Fremtiden

Premierminister Sheikh Hasina og regeringen står over for store udfordringer. Valgresultatet blev set som vælgernes klare ønske om forandring i retning af et moderat og sekulært Bangladesh fri for korruption, fundamentalisme og terrorisme.

Der er behov for at skabe mere favorable betingelser for private og udenlandske investeringer, og for at modernisere den offentlige sektor.

Det vil kræve fortsat fokus på korruptionsbekæmpelse og fortsættelse af en række centrale reformer inden for decentralisering, politi, landadministration, adskillelse af domstolene fra den administrative kontrol og en kommission for menneskerettigheder.

Klimaforandringerne udgør en risiko for den økonomiske udvikling i landet og for den fattigste del af befolkningen. Klimatilpasning skal integreres i landets udviklingsplaner og budgetter.

BENIN

Fattigdomsindikatorer

Kilde: Kilde: http://www.mdgs.un.org
¹1991, ²1990

 Økonomi og politik

På trods af den globale finansielle og økonomiske krise oplevede landet en økonomisk vækst på 5,1 pct. i 2008. Benins økonomi er afhængig af særligt  transithandel med nabolandene og eksport af bomuld. Den manglende diversificering er en hæmsko for den sociale og økonomiske udvikling. Havnen i Cotonou, der er det centrale knudepunkt i transithandlen, er ineffektiv, og på trods af en stigning i transithandlen er indtægterne fra havnen faldende.

Regeringen, med den tidligere direktør for den vestAfrikanske udviklingsbank, Boni Yayi, i spidsen, fokuserede også i 2008 på at øge den økonomiske vækst som forudsætning for at reducere fattigdommen.

2008 var karakteriseret ved politiske magtkampe mellem præsidentens parti og oppositionen, og det betød en blokering af parlamentsarbejdet. Modstand i statsapparatet bremser i voksende omfang centrale reformer, eksempelvis af rammebetingelserne for den private sektor.

 Udviklingssamarbejde

Benin har generelt vanskeligt ved at nå 2015 Målene, dog vil det være muligt med en ekstraordinær indsats at nå målene for vandforsyning og grundskoleuddannelse.

I Benin lever 37 pct. af befolkningen under fattigdomsgrænsen, og fattigdommen er voksende, ligesom både fejl- og underernæring er udbredt blandt de fattige. I 2006 blev grundskoleuddannelse gratis for alle, og 83 pct. af en årgang starter i skolen, heraf 45 pct. piger. Benin har tiltrådt alle internationale konventioner om ligestilling og indskrevet dem i familieloven, der blev vedtaget i 2004. Den betyder bl.a., at kvinder har samme rettigheder som mænd i forhold til at arve.

Børnedødeligheden for børn op til fem år er på 12,5 pct., men tendensen er faldende. Malaria er meget udbredt og er en af årsagerne til den høje børnedødelighed. 

Benin er sårbar over for klimaændringerne særligt i de byer, der ligger tæt ved havet som den økonomiske hovedby Cotonou. Landet arbejder med at sikre kysten for at imødegå problemet.

Udviklingssamarbejdet er vigtigt for at gennemføre Benins vækst- og fattigdomsstrategi. Det er bilaterale donorer samt Verdensbanken, FN og udviklingsbankerne, der finansierer stort set alle investeringer i sociale sektorer, infrastruktur, landbrug og retsvæsenet.

Den danske bistand til Benin udgjorde i 2008 249 mio. kr. Udviklingssamarbejdet er koncentreret om landbrug, transport, vandforsyning og uddannelse. Herudover støtter Danmark god regeringsførelse og fremme af menneskerettigheder med særlig fokus på korruptionsbekæmpelse, decentralisering og fremme af børns og kvinders rettigheder.

 Fremtiden

Benins største udfordring er at skabe økonomisk vækst, dels for at skabe beskæftigelse, dels for at undgå en stor udlandsgæld, som landet ikke kan tilbagebetale – en situation som Benin oplevede i 90’erne. Landet er et af de første lande, der har gennemført Verdensbankens program for højt forgældede fattige lande (HIPC). Benin har fået gældslettelse på ca. 520 mio. Dollar. Det betyder, at man i stedet for at afdrage på gælden kan bruge statsindtægterne på at skabe udvikling i landet.

Det er svært at skabe et sundt erhvervsklima, og modernisering af den offentlige sektor er  afgørende for at kunne forbedre udbuddet af offentlige serviceydelser, specielt inden for uddannelse.

BHUTAN

Fattigdomsindikatorer

Kilde: Kilde: http://www.mdgs.un.org
¹1999, ²2000

 Økonomi og politik

Bhutan gennemførte i 2008 overgangen fra kongedømme til verdens yngste parlamentariske demokrati. Det skete fredeligt og med stor folkelig opbakning, idet næsten 80 pct. af befolkningen deltog i valget. Det ledende parti Druk Phuensum Tshogpa fik 45 af pladserne i parlamentet, mens People’s Democratic Party kun fik to mandater. Premierminister Jigme y. Thinley stod i spidsen for parlamentets første tiltag. Det var at vedtage den nye forfatning, finansloven for det kommende år og reglerne for parlamentets virke.

landet har oplevet en økonomisk vækst på gennemsnitligt 7 pct. om året de sidste tre år. Størstedelen af befolkningen lever af landbrug, men servicesektoren bidrager mest til BNP med hele 43 pct. Bhutan producerer el ved vandkraft, og salg af denne el til Indien var den største eksportvare i 2008. Den har udsigt til at blive betydeligt øget i de kommende år. Regeringens egne indtægter dækker cirka halvdelen af de offentlige udgifter. Udviklingspartnere, i særdeleshed Indien, finansierer investeringer og yder lån i Bhutan.

 Udviklingssamarbejde

Bhutans 10. femårsplan løber fra 2008 til 2013 og har fattigdomsreduktion som overordnet mål. Det er lykkedes at nedbringe andelen af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen fra 32 pct. i 2004 til 23 pct. i 2007. Planen integrerer i høj grad 2015 Målene, som Bhutan er godt på vej til at nå de fleste af. I den nye forfatning er det helt unikt slået fast, at alle borgere bærer ansvar for at beskytte naturen, og at mindst 60 pct. af Bhutan til enhver tid skal være dækket af skov.

Andelen af undervægtige børn er faldet fra 38 pct. i 1989 til 19 pct. i 2007, og dødelighedsraten for børn under fem år er faldet drastisk. Det er et af de områder, Danmark har støttet.

Bhutan ser uddannelse for alle som en vigtig vej til at udrydde fattigdom, og Bhutan har allerede nået målet om grundskoleuddannelse for alle. Andelen af piger og drenge i grund- og mellemskoleuddannelserne er henholdsvis 97 og 99 pct., så ligestilling er godt på vej på dette delmål. På de højere uddannelser er der dog behov for øget ligestilling.

Dansk bistand til Bhutan har gradvist ændret sig fra projektstøtte til sektorbudgetstøtte. Danmark gav i 2008 71 mio. kr. i bilateral bistand til Bhutan. Sektorbudgetstøtte har vist sig at være yderst velegnet i Bhutan, hvor regeringen følger en fattigdomsorienteret politik. Ved også at lade støtten gå til de lokale organisationer har Danmark styrket landets egen kapacitet. Danmark yder også en aktiv indsats for at fremme donorkoordineringen i Bhutan, bl.a. ved at gennemføre fælles program-gennemgange.

 Fremtiden

Perspektiverne for Bhutans udvikling er generelt positive. Bhutans demokrati er ungt og skal igennem en fase, hvor det bliver konsolideret, men overgangen til demokrati er lovende. Der vil i de næste fem år være større fokus på fattigdomsbekæmpelse i Bhutan.

Landet er afhængig af de 40 pct. af sine indtægter, der kommer fra udenlandske donorer, men i takt med at vandenergisektoren vokser, og eksporten til Indien stiger, er der forventninger om, at Bhutan vil få betydelige indtægter fra denne eksport.

Netop fordi udviklingen på mange vitale områder går fremad, forventer enkelte af landets udviklingspartnere at nedtrappe bistanden.

Danmark planlægger at udfase bistanden til Bhutan efter 2013.

BOLIVIA

Fattigdomsindikatorer

Kilde: Kilde: http://www.mdgs.un.org
¹1999, ²1990

 Økonomi og politik

Bolivia har de seneste år oplevet en økonomisk vækst på 5 pct. om året. Naturgas udgør næsten halvdelen af eksportindtægterne, mens minedrift og forarbejdningsindustri udgør det meste af den anden halvdel. Afhængigheden af verdensmarkedspriserne og en ringe diversificering af økonomien gør, at udsigten for 2009 vil afhænge af udviklingen i verdensøkonomien.

2008 har imidlertid været et historisk godt år, der har skabt store finansielle reserver, som kan bidrage til at modstå en international krise og eventuelt faldende råvarepriser.

Bolivias indianske og socialistisk orienterede regering blev indsat i 2006 for en femårig periode. Selvom en grundlovgivende forsamling afsluttede sit arbejde med en ny forfatning i 2007, var det først muligt i slutningen af 2008 og efter flere demokratiske kriser og til tider voldelige konflikter at nå til enighed i parlamentet om udskrivelse af folkeafstemning om forfatningen i januar 2009.

 Udviklingssamarbejde

Omkring 2/3 af den bolivianske befolkning lever i fattigdom, mens 1/3 af disse lever i ekstrem fattigdom, der især rammer den store indianske befolkning og kvinderne.

2015 Målet om halvering af fattigdom vil være vanskeligt at opnå, men regeringen tog i 2008 skridt til udarbejdelse af en plan for udryddelse af ekstrem fattigdom.

Det danskfinansierede landbrugssektor-program bidrager til at give små bønder mulighed for at øge produktiviteten og salgspriserne på traditionelle afgrøder som kartofler, løg og frugt. Det sker ved at styrke organiseringen af bønderne med inspiration fra den danske andelsbevægelse. 

Den danske støtte bidrager også til uddannelsessektoren til såvel udbygning af skolesystemet som til at forbedre kvaliteten af undervisningen, herunder til tosproglig og interkulturel undervisning. Som leder af en fælles donorfond bidrager Danmark også til, at det bolivianske undervisningsministerium arbejder på en plan, som forhåbentlig kan give sektoren det skub fremad, som bringer 2015 Målet inden for rækkevidde.

Danmark støtter udvikling af demokrati og god regeringsførelse bl.a. gennem støtte til ombudsmandsinstitutionen, et korruptionsbekæmpelsesprogram og reformer af den offentlige sektor.

Danmark er blandt de ti største bilaterale donorer og ydede i 2008 187 mio. kr. i bilateral bistand til Bolivia.

 Fremtiden

Såfremt den nye grundlov bliver vedtaget, vil der være nyvalg i december 2009. Gennemførelsen af grundloven vil tage flere år, og den store udfordring for regeringen bliver at samle landet og sikre politisk stabilitet. Hertil kommer behovet for styrkede udviklingsbestræbelser, der kan tilfredsstille befolkningens forventninger til bedre levevilkår.

På grund af stigende eksportindtægter og genforhandling af gaskontrakter er Bolivia blevet mindre afhængig af udviklingsbi-stand, hvis andel af BNP er faldet til omkring 3 pct. i 2008 fra 9 pct. i 2004. Den bolivianske regering ønsker donorernes bi-stand målrettet mod udryddelse af den ekstreme fattigdom, men har problemer med at få omsat planer til handling på grund af kapaciteten i den offentlige sektor.

BURKINA FASO

Fattigdomsindikatorer

Kilde: Kilde: http://www.mdgs.un.org
¹1991, ²1990

 Økonomi og politik

Landets økonomiske situation har været kendetegnet ved stabilitet og vækst siden starten af 1990’erne, hvor landet indledte en omfattende reformproces. Men 2008 har været præget af fødevarekrisen, som i årets første måneder førte til voldsomme protestaktioner i Burkina Faso.

Grundlæggende ændringer i den burkinske økonomiske struktur lader fortsat vente på sig. Landbrugssektoren, der beskæftiger 80 pct. af befolkningen og tegner sig for knap halvdelen af BNP, driver fortsat væksten. Stigende fødevare- og oliepriser lagde i 2008 en dæmper på væksten, og den afhænger fortsat meget af eksterne forhold som klimaændringer og råvarepriser.

Politisk er der stor stabilitet med præsident Blaise Compaoré, der sidder på 21. år, og som er støttet af et dominerende politisk parti med en svag opposition. Burkina Faso har stadig problemer med regeringsførelsen, især på grund af et dårligt fungerende retsvæsen og betydelig korruption.

 Udviklingssamarbejde

Andelen af befolkningen i Burkina Faso, der lever under fattigdomsgrænsen, har været faldende de senere år og udgør nu omkring 45 pct., men landet vil næppe kunne nå 2015 Målene. Der er behov for økonomisk vækst, der i højere grad inddrager den fattige befolkning, og der er behov for, at landet har fokus på bedre uddannelse og sundhed.

I forhold til tidligere afslutter flere børn og især flere piger grunduddannelsen, men det er endnu kun 45 pct. En af de store udfordringer er at udbygge den faglige uddannelse for de mange unge, der efter endt grundskolEUndervisning bliver arbejdsløse. Her yder Danmark støtte til en praktisk orienteret uddannelse.

Hiv/aids er et alvorligt problem, men regeringen gør en stor indsats for at bekæmpe sygdommen.

Mange kvinder i Burkina Faso mangler adgang til beslutningsprocesserne og til ressourcer som f.eks. jord, og landet har brug for en klarere ligestillingspolitik.

Klimaændringerne har en negativ betydning for Burkina Faso, især for land- og kvægbrug. Danmark støtter bl.a. Et initiativ for tilpasning til klimaændringerne gennem bedre forvaltning af de knappe vandressourcer.

Donorstøtten udgør 15 pct. af BNP og er et vigtigt bidrag til landets udvikling. Støtten går både til de sociale sektorer og i stigende grad til landbrugsudviklingen. Danmark gav i 2008 229 mio. kr. i bilateral bistand inden for bl.a. uddannelsessektoren, landbrugssektoren og god regeringsførelse.

For at effektivisere den danske bistand er der de senere år fokuseret på færre aktiviteter, og bistanden er i højere grad rodfæstet i burkinske institutioner og organisationer.

 Fremtiden

Den største politiske udfordring ligger i et demokratisk regimeskifte, som i andre Afrikanske lande har vist sig vanskeligt efter mange år med den samme præsident. Præsidentvalget i 2010 kan blive en afgørende begivenhed for landets fremtid.

Den globale finansielle og økonomiske krise kan få alvorlige konsekvenser for landet, og de økonomiske udsigter for 2009 er ikke gode. Effekterne af klimaændringerne vil skabe yderligere store udfordringer for landet.

EGYPTEN

Fattigdomsindikatorer

Kilde: Kilde: http://www.mdgs.un.org
1199¹, ²2007, ³1990

 Økonomi og politik

Egypten har i 2008 ikke været præget voldsomt af den globale finansielle og økonomiske krise, og landet har oplevet en økonomisk vækst fra 2007 til 2008 på 7,2 pct.

Fundamentet i økonomien er turisme, over-førsler fra egyptere i udlandet og indtægter fra Suez-kanalen. I 2008 har flere rederier forsøgt at undgå pirateriet ved Somalia ved at lade være med at sende deres skibe gennem kanalen. Det har haft betydning for Egyptens indtægter.

Præsident Mubarak blev ved det seneste præsidentvalg i september 2005 genvalgt for en ny seksårig periode. Mubarak har været præsident siden mordet på Anwar Sadat i 1981.

I april 2008 mødte kandidater fra det forbudte oppositionsparti Det Muslimske Broderskab problemer under opstillingsprocessen og i forbindelse med valgkampen, hvilket i sidste ende medvirkede til bevægelsens beslutning om at boykotte valgene.

 Udviklingssamarbejde

Egyptens bestræbelser på at nå 2015 Målene går hurtigt og er bæredygtige, især i forhold til målene om at nedbringe spædbørnsdødeligheden og forbedre adgangen til rent vand og sanitet. Men også inden for uddannelse og fattigdomsbekæmpelse ser det ud til, at Egypten kan nå målene. Arbejdet i forhold til 2015 Målene sker gennem Egyptens fem-årsplan (2007-2012) for social og økonomisk udvikling. Fem af 2015 Målene forventes nået, mens målet om ligestilling mellem kønnene næppe nås, selv om der sker væsentlige fremskridt.

I 2008 gav Danmark 62 mio. kr. i bilateral bistand til Egypten gennem sektorprogramstøtten til miljøsektoren. For at nå målet om miljøvenlig og bæredygtig udvikling gennemfører amternes miljøafdelinger inspektion af virksomheder, udfører forureningsmålinger og videreformidler data til ministeriet. Et af de vigtigste resultater af Danmarks støtte er decentrale miljøplaner, som amterne udarbejder for fem år ad gangen.

Organisationen Egyptisk Industri rådgiver virksomheder om ren teknologi, besparelser i produktionen og begrænsning af forureningen. Rådgivningen er efterspurgt, og Danmark bidrager med 88 mio. kr. til en fond, der yder fordelagtige lån til virksomheder, der vil investere i miljøforbedringer.

Med udgangen af 2008 er Egypten udfaset som programsamarbejdsland for Danmark, men Business to Business (B2B) program-met fortsætter.

 Fremtiden

En stor udfordring for Egypten er de politiske reformer, som præsident Mubarak havde stillet i udsigt under sin præsidentkampagne i 2005. For befolkningen står det særligt centralt, at han lovede at ophæve undtagelsestilstanden fra 1981. Centralt er også spørgsmålet om, hvorvidt lovændringer vil føre til en forbedring i menneskerettighedssituationen.

Den globale finansielle og økonomiske krise kan have konsekvenser i fremtiden, og den egyptiske regering forventer en lavere vækst i 2009. Man frygter bl.a., at turistindtægterne vil falde. Landet oplever en stor befolkningstilvækst, som kræver en relativt høj økonomisk vækst, ellers risikerer landet politisk ustabilitet. Hvert år stiger antallet af arbejdere med 600.000 personer. Desuden er der risiko for, at flere millioner egyptiske gæstearbejdere fra især Golfen vil returnere til Egypten som følge af den økonomiske krise. På området klimaforandringer står Egypten over for store udfordringer.

GHANA

Fattigdomsindikatorer

Kilde: Kilde: http://www.mdgs.un.org
¹1991, ²2007, ³1990

 Økonomi og politik

I Ghana har BNP per indbygger været støt voksende igennem flere år. Væksten skyldes bl.a. gode priser på råvarer som guld og kakao. I 2008 var den økonomiske vækst på 6,6 pct., men der forventes en mere moderat vækst i 2009 på grund af den globale finansielle og økonomiske krise. Inflationsniveauet er i øjeblikket på 13-14 pct. og stigende. Ghanas økonomi er baseret på landbrug (herunder kakao), guld og tømmer. Olieforekomster, der blev fundet i 2007, kan på sigt give Ghana en vigtig indtægt.

Ghana var også i 2008 et politisk stabilt og fredeligt land. Parlaments- og præsidentvalg blev afholdt i december. Efter otte år med Præsident Kufour fra New Patriotic Party (NPP) vandt oppositionen valget. Lederen af National Democratic Congress (NDC), Professor John Atta Mills, blev indsat som præsident i januar 2009. Landets to største partier, NPP og NDC, har næsten lige mange pladser i Parlamentet. Valget resulterede i færre kvinder i parlamentet.

 Udviklingssamarbejde

2015 Mål 1 om at halvere fattigdommen er opnået i Ghana, og det er realistisk for landet at opnå delmålet om at bekæmpe sult. Det samme gælder 2015 Mål 2 om at sikre grundskoleuddannelse til alle.

Til gengæld er det ikke sandsynligt, at Ghana opnår flere af de øvrige 2015 Mål. Det er således tvivlsomt, at Ghana vil nå målet for spædbørns- og børnedødeligheden, der ligesom dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder er høj. På den baggrund besluttede regeringen med virkning fra 1. juli 2008, at den nationale sundhedsforsikring skulle være gratis for alle gravide.

For at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder er en række ministerier begyndt at anvende kønsopdelte budgetter. Flere ghanesere inden for stat og civilsamfundet modtog fakler som led i det danske MDG3-initiativ i 2008.

Udviklingsstøtten udgør omkring 40 pct. af statens budget. Pengene herfra går til landbrug, vand og sanitet, transport, sundhed, erhverv, uddannelse, decentralisering, demokrati og god regeringsførelse. Flere lande, herunder Danmark, yder generel budgetstøtte. I 2008 gav Danmark 441 mio. kr. i bilateral udviklingsbistand til Ghana.

I overensstemmelse med principperne i Paris-erklæringen og Accra Agenda for Action arbejder Danmark sammen med de øvrige udviklingspartnere og Ghanas regering for at sikre ghanesisk ejerskab til udviklingsprocessen. Det sker gennem harmonisering af udviklingsindsatserne og anvendelse af nationale planer og procedurer. I 2008 gik Danmark således sammen med storbritannien og Holland over til sektorbudgetstøtte som modalitet for støtte til sundhedssektoren.

 Fremtiden

Det er for tidligt at vurdere, hvilke konsekvenser indsættelsen af den nyvalgte præsident Mills vil få. Dog er det sandsynligt, at Ghana fortsat sigter mod at blive mellemindkomstland i 2015. Det er temaer som beskæftigelse, betoning af undervisning og sundhed, samt en mere ligelig fordeling af goderne, som den nye regering højest sandsynligt vil prioritere. Den globale finansielle og økonomiske krise, fødevarepriser, verdensmarkedsprisen på Ghanas eksportartikler og de nylige olie-fund kan hver især påvirke den nye regerings handlemuligheder.

KENYA

Fattigdomsindikatorer

Kilde: Kilde: http://www.mdgs.un.org
¹1999, ²1990

 Økonomi og politik

Ved indgangen til 2008 stod Kenya i sin alvorligste krise siden kupforsøget i 1982. Baggrunden var valget den 27. december 2007, der var præget af svindel og førte til en politisk krise og udbredt vold. Gennem international mægling ledet af Kofi Annan lykkedes det at danne en koalitionsrege-ring i februar 2008. Oppositionsleder Raila Odinga blev udpeget som statsminister og medspiller til præsident Mwai Kibaki, der har siddet på magten siden 2002.

Udfordringerne for regeringen er store. Der bliver bl.a. behov for en ny forfatning og for politisk håndtering af de underliggende konflikter i det kenyanske samfund. Det drejer sig bl.a. om jordspørgsmål, store uligheder i samfundet, korruption, internt fordrevne og en stor arbejdsløshed, især blandt unge.

En ellers positiv økonomisk udvikling fik en brat nedtur i 2008, hvor den nationale konflikt, kombineret med den globale økonomiske krise, fik en markant negativ indflydelse på landets økonomi. Væksten i 2008 faldt til 3,2 pct. mod 7 pct. i 2007. Der er ikke noget, der tyder på, at det bliver meget bedre i 2009, hvor et forsigtigt skøn er en vækst på 3,5 pct. Inflationen steg til 26 pct. mod 9,5 pct. i 2007.

 Udviklingssamarbejde

Kenya har siden 2002 været inde i en relativt positiv udvikling, hvor andelen af fattige er faldet fra 56 pct. i 2003 til 46 pct. i 2005/06. Men Kenya vil næppe kunne opfylde alle 2015 Mål. Der er dog forhåbninger om at nå målene for grundskoleuddannelse til alle, lige adgang for begge køn til uddannelse og bekæmpelse af hiv/aids.

Selv om der er lang vej for de øvrige mål, er der noteret fremskridt. Både børnedødeligheden og mødredødeligheden er reduceret betydeligt.

I 2008 gav Danmark 281 mio. kr. i bilateral bistand til Kenya. Der sker gode fremskridt i harmoniseringen blandt donorer og i dialogen med nationale partnere i Kenya. Dan-mark spiller en vigtig rolle i dette arbejde. Den fælles bistandsstrategi for Kenya giver et stærkt fundament for arbejdsdelingen mellem donorer, herunder donorernes sektorkoncentration og en stigende grad af finansielt samarbejde mellem donorer. Brugen af de nationale systemer er dog stadig hæmmet af manglende kapacitet i de  kenyanske offentlige systemer.

I sundhedssektoren spiller Danmark sammen med donorer som Clinton Foundation en vigtig rolle i hiv/aids-bekæmpelsen.

 Fremtiden

Forhåbningerne til udviklingen i Kenya fik et alvorligt knæk under valgkrisen. Hvis ikke de politiske problemer bliver løst, kan volden vende tilbage. Der er behov for en handlekraftig regering, som i samarbejde med den private sektor og et engageret  civilsamfund kan skabe et nyt grundlag for Kenyas fremtid.

I overensstemmelse med den fælles bistandsstrategi for donorerne i Kenya vil den danske bistand i fremtiden blive koncentreret om tre sektorer: Sundhed, privat sektor og naturressourceforvaltning med fastholdelse af tværgående støtte til god regeringsførelse.

Danmark forventer ikke at øge bistanden markant de nærmeste år, men der er enighed blandt donorerne om, at det er vigtigt at blive som konstruktive partnere i en tid, hvor Kenya står over for store udfordringer.

MALI

Fattigdomsindikatorer

Kilde: Kilde: http://www.mdgs.un.org
¹1991, ²1990

 Økonomi og politik

Mali har i 2008 været mærket af de stigende verdensmarkedspriser på fødevarer og olie. Alligevel forventes realvæksten for 2008 at være på omkring 5 pct., da der trods alt er stabile verdensmarkedspriser på guld, som leverer 70 pct. af landets eksportindtægter. Mali har også øget fødevareproduktionen i 2008 med 20 pct.

Mali er et stabilt demokrati i stadig udvikling. Præsident Amadou toumani tourés regering fortsatte i 2008 med at gennemføre vigtige reformprogrammer for at fremme udviklingen i landet. Regeringen har dog også i 2008 været udfordret med at håndtere gentagne angreb fra touareggrupper på militærforlægninger i det nordlige Mali. Touareg-grupperne er bl.a. involveret i illegal grænsetrafik.

 Udviklingssamarbejde

Mali er et af verdens fattigste lande og er blandt de ti sidste på UNDP’s Human Development Index (2008). Andelen af fattige har dog været faldende i de senere år – fra 55 til 47 pct. i perioden 2001-2006. Det er sandsynligt, at Mali vil kunne nå 2015 Målet om forbedret adgang til rent drikkevand. Derimod er det mere tvivlsomt, om man vil kunne nå målene for uddannelse og sundhed.

Mangel på beskæftigelse for Malis talstærke ungdom er både økonomisk og politisk en af de største udfordringer for landet. Tæt på halvdelen af landets befolkning er i den erhvervsaktive alder, og heraf er kun 1/3 af kvinderne og 2/3 af mændene i arbejde. De maliske kvinder har ringere adgang til ressourcer og formelle beslutningsprocesser end mændene.

Tilpasning til klimaændringer er centralt for den socioøkonomiske udvikling. Ørkenen dækker ca. 2/3 af Malis areal, og det regner kun 3-4 måneder om året, så adgang til rent drikkevand har høj prioritet. Landbruget har behov for at blive moderniseret for at effektivisere produktionen og opnå forbedrede levevilkår for alle, der er involveret i landbruget.

Donorstøtten dækker omkring 30 pct. af regeringens årlige budget. I 2008 har regeringen og de donorer, der er til stede i Mali, samarbejdet om at styrke bistandseffektiviteten. Indsatsen har fokuseret på at fremme arbejdsdelingen mellem donorer og at flytte vægten fra projekt- til programbistand.

Den danske bistand til Mali skal understøtte Malis nationale strategi for vækst og fattigdomsreduktion ved at bidrage til en bæredygtig og socialt afbalanceret vækst samt forbedre levevilkårene for den fattige del af befolkningen, navnlig de fattige på landet og kvinder. Danmark gav i 2008 65 mio. kr. i bilateral bistand til Mali, som er anvendt inden for rammerne af Malis nationale strategi.

Danmark støtter arbejdet med at udvikle formelle faglige uddannelser tilpasset virksomhedernes behov. Indsatsen har særligt fokus på kvinder og unge og skal bl.a. medvirke til at skabe alternativer til migration. I 2008 støttede Danmark også, at kvindelige kandidater kan deltage i lokalvalgene i foråret 2009.

 Fremtiden

Væksten i Mali skyldes hovedsageligt de stabile verdensmarkedspriser på guld og en stigning i den nationale fødevareproduktion. Forudsat, at der ikke kommer uventede ændringer eller overraskelser udefra, forventes realvæksten i de kommende år at ligge på omkring 5-6 pct.

En løsning på sikkerhedssituationen i det nordlige Mali er blandt de væsentligste politiske udfordringer i 2009. Der er behov for at få skabt ro, så man kan komme videre med den vigtige udviklingsindsats i de nordlige regioner. Det er endnu uvist, hvor alvorlige konsekvenserne af den internationale økonomiske og finansielle krise bliver i Mali. Men man må være forberedt på, at der kan komme reduktioner både i donorernes bistand og i de beløb, som maliske migranter løbende sender hjem til familien og landsbyen.

MOZAMBIQUE

Fattigdomsindikatorer

Kilde: Kilde: http://www.mdgs.un.org
¹1991, ²1995

 Økonomi og politik

Mozambique fastholdt i 2008 den stabile økonomiske vækst, men de globale prisstigninger på olie og fødevarer betyder, at landet har nedjusteret forventningerne til vækst med 0,5 pct. for 2009. Knap ¾ af Mozambiques indkomst stammer fra landbrug og fiskeri, handel og service, energi samt forarbejdning af mineraler.

Regeringen har en national strategi for bekæmpelse af fattigdom. Målet er at bringe andelen af fattige ned på 45 pct. i 2009. I 2003 var tallet 54 pct. Det betyder, at knap to millioner mennesker skal løftes ud af fattigdom, hvis regeringen skal nå sit mål.

Mozambique er et demokrati med flere partier. Partiet FRELIMO har haft regeringsmagten siden 1975 og vandt 42 af 43 borg-mesterposter ved valget til kommunalrådene i 2008. Valget blev afholdt uden de problemer, som har præget tidligere valg. Der er stadig et stykke vej igen, før Mozambique kan betragtes som et fuldgyldigt retssamfund og et modent demokrati, selv om landet har høstet stor anerkendelse for udviklingen hidtil.

Den offentlige forvaltning er hæmmet af manglende kapacitet til ledelse og plan-lægning. Regeringen har udvist vilje til at respektere de grundlæggende frihedsrettigheder, som blev sikret med forfatningen i 1990. Menneskerettighederne bliver dog jævnligt krænket bl.a. ved lange og uretmæssige varetægtsfængslinger og overfyldte fængsler.

 Udviklingssamarbejde

Mozambique er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande. Der er dog sket en række markante fremskridt. Bl.a. har andelen af piger på seks år, der kommer i skole, nået 73 pct., og andelen af piger, der færdiggør grundskolen, har nået 39 pct. Det er en eksplosiv stigning, der har gjort det vanskeligere at fastholde og forbedre kvaliteten af undervisningen.

Der er øget opmærksomhed på kvinders bidrag til den økonomiske vækst, og der er taget en række politiske initiativer for at sikre kvinders interesser og rettigheder, bl.a. Er der vedtaget en lov om hjælp til ofre for vold i hjemmet.

Mozambique fik status af dansk programsamarbejdsland i 1994. Bistand gives navnlig via budgetstøtten og de reformer, som er forbundet med den. Herudover bidrager Danmark væsentligt til gennemførelse af centrale reformer af retssektoren og den offentlige sektor. Domstolenes behandling af bl.a. Korruptionssager er forbedret, og befolkningen har fået nemmere adgang til retshjælp.

 Fremtiden

En ny national husholdsundersøgelse vil i 2009 vise, om det lykkes at nå målet om at nedbringe antallet af fattige fra 54 pct. i 2003 til 45 pct. i 2009.

Der afholdes valg til parlament, præsidentembede og provinsforsamlinger i 2009. FRELIMO forventes at vinde. Det største oppositionsparti, RENAMO, fremstår desorganiseret og utroværdigt som politisk alternativ. Et nyt parti er muligvis på vej, som på sigt vil kunne udfordre FRELIMO.

NEPAL

Fattigdomsindikatorer

Kilde: Kilde: http://www.mdgs.un.org
¹1999, ²2004, ³1990

 Økonomi og politik

Nepal er et af verdens fattigste lande og har været plaget af flere års voldelig konflikt. Det anslås, at over 30 pct. af landets befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Omkring 80 pct. af Nepals befolkning er afhængig af landbrugssektoren, som med 33 pct. af BNI er landets største sektor. Udover landbrug er turisme og pengeoverførsler fra nepalesere, der arbejder i udlandet, de største indtægtskilder for Nepal. Men økonomien er stagnerende, og der mangler investeringer. Landet lider under fabrikslukninger, hyppige blokader af vejnettet og utilstrækkelig elektricitetsforsyning.

Nepal gennemlevede en række vigtige politiske begivenheder i 2008. I april afholdt landet et forholdsvis frit og retfærdigt valg. I maj blev kongen afsat, og landet blev omdannet til republik. I juli blev den nye præsident valgt, og en koalitionsregering blev etableret i august. Alt sammen vigtige skridt i fredsprocessen mellem regeringen og de maoistiske oprørere, en proces, som blev indledt i 2006, hvor regeringen og maoisterne underskrev en fredsaftale, der formelt satte en stopper for den voldelige konflikt.

Landets nye parlament er langt mere repræsentativt end tidligere parlamenter. Der er store forventninger til den nye regering, der skal gennemføre fredsprocessen og sikre, at en ny forfatning bliver udformet.

 Udviklingssamarbejde

Nepal har gjort fremskridt i arbejdet mod at opnå flere af 2015 Målene de seneste år, og en række af dem er inden for rækkevidde. Landet forventer at nå målet om halvering af fattigdom inden 2015. Det forventes også, at børnedødeligheden reduceres med 2/3 takket være vitaminer, vaccinationer og behandling af lungebetændelse.

Nepal har bevæget sig tættere på målet om grundlæggende uddannelse til alle, og Danmark yder en stor indsats i denne sektor. Der kommer flere børn i grundskole, men der er stadig problemer med kvaliteten af undervisningen og undervisnings-materialet, og det er svært at fastholde børnene i det primære skolesystem.

Der er sket visse fremskridt med ligestillingsarbejdet. Næsten samme antal drenge og piger bliver optaget i skolesystemet. Der er dog langt igen, før Nepal opnår ligestilling. Kvinders kontrol over ressourcer og deltagelse i politiske beslutninger er stadig meget lav.

Det mål, der er længst fra at være opfyldt, er målet om reduktion af sult. Nepal befinder sig stadig blandt de fem lande i verden, hvor flest børn er udsat for kronisk sult. Landet halter også bagefter, når det gælder om at nå målene om mødredødelighed, hiv/aids og miljømæssig bæredygtighed.

Efter fredsaftalen er der sket en markant nedgang i antallet af overtrædelser af menneskerettighederne, men der sker fortsat overgreb fra politiets side, og politisk motiveret vold og intimidering er udbredt i landdistrikterne.

Nepal er meget afhængig af den internationale udviklingsbistand, der udgør ca. 20 pct. af statsbudgettet. Danmark er sammen med storbritannien, Japan, UsA og tyskland de største bilaterale donorer i Nepal.

Danmark gav i 2008 239 mio. kr. i bilateral bistand til Nepal. Den danske støtte er gennem mange år gået til uddannelses- og energisektoren og til menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse samt i 2007 og 2008 til fredsprocessen.

 Fremtiden

Nepals vigtigste udfordring er at gennemføre fredsprocessen. Det kræver en række skridt. De tidligere maoistiske oprørssoldater skal integreres i samfundet, og den nye forfatning skal på plads. Derudover har Nepal behov for en række reformer og forbedringer af bl.a. Den offentlige service, lov og orden samt beskyttelse af menneskerettighederne.

NICARAGUA

Fattigdomsindikatorer

Kilde: Kilde: http://www.mdgs.un.org
¹1991, ²2006, ³1990

 Økonomi og politik

Nicaragua er et af de fattigste lande i Latinamerika. Den økonomiske vækst var på 3,2 pct. i 2008 og skyldes især eksport af traditionelle landbrugsprodukter som kaffe, kød og sukker. Væksten har været faldende fra 3,7 pct. i 2006. Nicaragua er et af de lande i verden, der har den største ulighed i indkomstfordelingen.

Den sandinistiske regering under ledelse af Daniel Ortega har sat demokratiet under stigende pres i Nicaragua. Det demokratiske rum er blevet indskrænket med intimidering af NGO’er og pressefolk og en øget politisering af vigtige statsinstitutioner. Som led i denne negative politiske udvikling blev to mindre politiske partier udelukket fra at deltage i kommunalvalget i november 2008. Anklagerne om omfattende valgsvindel ved kommunevalget har ført til øget politisk polarisering.

Der er stigende bekymring over udviklingen i Nicaragua, som forstærkes af tiltagende problemer med narkosmugling og anden form for organiseret kriminalitet.

 Udviklingssamarbejde

Fattigdomsniveauet har ligget nogenlunde konstant siden 2001. Omkring 46 pct. af befolkningen lever fortsat under fattigdomsgrænsen, og Nicaragua får svært ved at leve op til 2015 Målene. Regeringen har fokuseret på uddannelse, og her er der opnået positive resultater. Optagelse i grundskolen er steget, og frafaldsraten er mindsket.

Børnedødeligheden faldt støt fra 2001 til 2007, og det er ikke usandsynligt, at man vil nå 2015 Målet. Dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder er faldet fra 121 pr. 100.000 i 2006 til 94 pr. 100.000 i 2008. Der er fortsat langt til målet om en reduktion på 3/4 (svarende til 30 dødsfald pr. 100.000) i 2015.

Det internationale donorsamarbejde er fortsat vigtigt for den økonomiske stabilitet og for at reducere fattigdommen. 1/3 af Nicaraguas offentlige budget er finansieret af donorbistand. Danmark er en af de største bilaterale donorer i Nicaragua med et bidrag på 196 mio. kr. årligt. Danmark støtter både den offentlige og den private sektor samt civilsamfundet for at udvikle og styrke demokratiet. Den danske bistand tilpasses og omlægges for at imødegå den bekymrende politiske udvikling i landet og støtte processer, der kan udvide det demokratiske rum samtidig med, at fattigdommen fortsat bekæmpes.

På miljøområdet har Danmark bidraget med betydelige ressourcer bl.a. Til forureningskontrol og til at bevare biodiversitet. Det er dog fortsat en udfordring at sikre, at regeringen afsætter de nødvendige ressourcer.

Nicaragua har været aktiv i styrkelsen af harmonisering og koordination af bistanden, men den aktuelle politiske krise betyder, at donorerne i højere grad må kontrollere, at bistanden ikke misbruges partipolitisk. De fleste donorer, der har ydet budgetstøtte, har krævet demokratiske forbedringer for at genoptage denne bistandsform.

 Fremtiden

Nicaragua forventer, at den globale økonomiske afmatning rammer landets traditionelle eksportvarer som kaffe, kød og sukker, og at væksten bliver lavere i 2009. Den økonomiske, politiske, demokratiske og institutionelle krise betyder, at Nicaragua går en usikker fremtid i møde. Resultatet bliver sandsynligvis større arbejdsløshed og øget migration.

TANZANIA

Fattigdomsindikatorer

Kilde: Kilde: http://www.mdgs.un.org
¹1991, ²1990

 Økonomi og politik

Tanzanias gennemsnitlige vækst har siden 2000 været på ca. 7 pct. om året. Inflationen var i samme periode blandt de laveste i det sydlige Afrika. Den høje vækst er dog ikke blevet omsat til en markant reduktion i fattigdommen i landdistrikterne. Øget fattigdomsreduktion kræver højere økonomisk vækst i landbruget, der beskæftiger mere end 2/3 af arbejdsstyrken.

Tanzania har siden 1995 oplevet en markant forøgelse af den politiske frihed, herunder parlamentets, oppositionens, pressens og civilsamfundets indflydelse på den politiske dagsorden. Landet er ved at gennemføre en række ambitiøse reformprogrammer, som har til formål at fremme en mere effektiv offentlig forvaltning, bl.a. med vægt på decentralisering og bedre styring af de offentlige finanser. 2008 var kendetegnet ved interne magtkampe i regeringspartiet og afsløring af flere store korruptionsskandaler.

 Udviklingssamarbejde

Tanzania har nået betydelige fremskridt i opnåelsen af 2015 Målene inden for de sociale sektorer, men der er dog fortsat store udfordringer med kvaliteten af sundhedsydelser og uddannelse. Andelen af børn i grundskole er steget fra 66 pct. i 2001 til 97 pct. i 2007. Der er også sket en forbedring af kvinders status og ligestillingen, og børnedødeligheden er reduceret betydeligt. Andelen af hiv-smittede er stabiliseret de seneste år.

Andelen af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen, er kun faldet fra 39 pct. i 1992 til 33 pct. i 2007. Tanzania vil sandsynligvis kun nå 2015 Mål 1 om at halvere fattigdommen i den fungerende hovedstad Dar Es salaam. I landdistrikterne vil fattigdomsmålsætningen ikke blive nået, medmindre der meget hurtigt sker markante produktivitetsforbedringer i landbruget, øgede investeringer i den private sektor og øget adgang til energi. De begrænsede fremskridt skyldes bl.a. Lav vækst i landbruget på ca. 4 pct. om året, og at kun 10 pct. af befolkningen har adgang til elektricitet.

Den samlede internationale bistand til Tanzania udgør ca. 35 pct. af regeringens indtægter. Bistanden er nødvendig for at gennemføre regeringens fattigdomsbekæmpelsesstrategi, idet Tanzanias statsbudget kun udgør ca. 28 mia. kr. om året. Donor-støtten er bredt fordelt over hele spektret af 2015 Mål. Størstedelen af den internationale bistand ydes i overensstemmelse med en fælles strategi, som den tanzaniske regering og landets 45 multilaterale og bilaterale donorer har formuleret i fællesskab.

Den samlede danske bilaterale bistand til Tanzania udgjorde 616 mio. kr. i 2008 og var fordelt på budgetstøtte, sektorprogrammer inden for bl.a. Sundhed, miljø og veje samt tværgående reformer. Hertil kommer virksomhedssamarbejde (B2B), blandede kreditter, støtte til flygtninge og nærområder, forskning og bistand via private danske udviklingsorganisationer.

 Fremtiden

Alt tyder på, at den politiske stabilitet og de sunde økonomiske politikker fortsætter. Det kan tiltrække flere investeringer og gavne væksten i Tanzania, der dog også på kort sigt vil blive berørt af den internationale økonomiske krise. Udfordringen bliver at sikre, at hele befolkningen får gavn af den økonomiske vækst.

Derfor er Tanzania nødt til at øge reform-tempoet og forbedre rammevilkårene for den private sektor. Der er også behov for at forbedre infrastrukturen, effektivisere landbruget og fremme eksporten og de private investeringer. I den offentlige sektor bør fokus også være på at øge kvaliteten i sundheds- og uddannelsessektorerne og bekæmpe korruption.

UGANDA

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://www.mdgs.un.org
¹1990

 Økonomi og politik

Uganda er med et BNI på 300 dollar pr. indbygger et af verdens fattigste lande. Særligt det nordlige Uganda er ramt af stor fattigdom, primært som følge af den tidligere væbnede konflikt mellem Ugandas regeringshær og oprørsgruppen Lords Resistance Army (LRA).

Landbrug er den dominerende økonomiske aktivitet i Uganda. Det står for mere end 30 pct. af BNP og beskæftiger ca. 80 pct. af den erhvervsaktive befolkning. Fremgang i eksporten af kaffe, guld, fisk og fiskeprodukter har medvirket til at fastholde en stabil økonomisk vækst på ca. 7,5 pct. De seneste fem år. En befolkningsvækst på 3,4 pct. Er dog med til at mindske den faktiske økonomiske vækst pr. indbygger til ca. 2 pct. om året.

Uganda er en republik, hvor præsidenten er både stats- og regeringschef. Parlaments- og præsidentvalget i 2006 genindførte flerpartisystemet i Uganda efter 25 års pause. Næste valg er i 2011. Vurderingen er, at den siddende Præsident, Museveni, har gode chancer for at vinde.

Fredsprocessen for det nordlige Uganda har ført til fred, selv om lederen af LRA ikke har underskrevet fredsaftalen. I december 2008 indledte en regional alliance af militære styrker fra Uganda, Congo og Sydsudan et angreb mod LRA’s lejre i Congos jungle. Den militære aktion fortsatte ind i 2009.

 Udviklingssamarbejde

Den absolutte fattigdom er reduceret fra 56 pct. i 1992 til 31 pct. i 2006, men i det nordlige Uganda lever ca. 70 pct. af befolkningen fortsat i absolut fattigdom. Spædbørnsdødeligheden er siden 1991 faldet fra 12 pct. Til 7,6 pct., mens mødredødeligheden fortsat er høj. Trods nedgang i antallet af hiv-smittede er hiv/aids stadig et stort problem. Den danskstøttede hiv/aids-indsats i Uganda fokuserer især på kvinder og pigers sårbarhed og på sammenhængen mellem hiv/aids, reproduktiv sundhed og manglende ligestilling.

Menneskerettigheder står højt på den politiske dagsorden, og der sker betydelige fremskridt på dette område. Danmark yder bl.a. Støtte til den ugandiske menneskerettighedskommission og til det ugandiske retsvæsen.

Afhængighed af donorstøtte er forsat stor, men faldende. Størstedelen af donorerne bidrager til landets udvikling gennem støtte til Ugandas egen fattigdomsstrategi, herunder delvist gennem generel budgetstøtte eller sektorbudgetstøtte. Fra dansk side ydes i videst mulig omfang sektorbudgetstøtte. Herudover yder man fra dansk side bl.a. Støtte til regeringens plan for udvikling af det nordlige Uganda, bl.a. gennem støtte til vand, sundhed og landbrug.

 Fremtiden

Den globale økonomiske krise vil også blive mærket i Uganda. Den betyder bl.a., at forventningen om en særdeles høj vækst på næsten 9 pct. Er nedjusteret til 6,5-7 pct. Vækstrater på 5-6 pct. om året er ikke nok, hvis Uganda skal nå sin målsætning om at reducere fattigdommen til 10 pct. i 2017.

Fastholdelse af fred og stabilitet i det nordlige Uganda er afgørende for at forbedre de dårlige levevilkår i denne del af landet. Positive udviklingstendenser kan til en vis grad blive bremset af den politiske udvikling hen imod næste parlaments- og præsidentvalg i 2011. Man kan frygte en periode med tiltagende politisk chikane og vold.

VIETNAM

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://mdgs.un.org
¹1991, ²2000, ³1990

 Økonomi og politik

Hovedparten af Vietnams befolkning er beskæftiget i landbruget, men betydningen af industri og serviceerhverv er stærkt stigende i takt med, at landet nærmer sig mellemindkomstlandestatus.

2008 blev dog et vanskeligt år for den vietnamesiske økonomi. En overophedning af økonomien i første halvår med stærkt stigende inflation blev mod årets slutning afløst af virkningerne af den globale krise. Alligevel nåede man en vækstrate på 6,3 pct.

Selv om regeringen gennemførte en række tiltag for at stimulere økonomien i 2008, forventes alligevel lavere vækst i 2009, da både eksport, udenlandske investeringer og pengeoverførsler fra vietnamesere i udlandet vil blive påvirket negativt af den internationale krise.

Vietnam har et etpartisystem, der sidder solidt på magten. Formelt set er det nationalforsamlingen, der udstikker den overordnede retning for både indenrigs- og udenrigspolitikken, og den har gennem de seneste år i stigende grad søgt at styrke sin position. De delegeredes voksende selvbevidsthed og ønske om større indflydelse er synlig. Nationalforsamlingen er dog fortsat underlagt kommunistpartiets direktiver, og størstedelen af de indvalgte er partimedlemmer.

 Udviklingssamarbejde

Fattigdommen blev reduceret med 1,3 pct. i 2008, og andelen af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen, er nu mindre end 14 pct. mod 58 pct. i 1993.

Vietnam forventer at nå de fleste af 2015 Målene. Der er store forventninger til grundskoleuddannelse, hvor 97 pct. af skolepligtige børn nu indskrives. Dødeligheden blandt gravide kvinder er nede på 75 pr. 100.000 kvinder. Det bliver dog en udfordring af nå målene for hiv/aids, vand og sanitet samt en miljøvenlig og bæredygtig udvikling. Hiv/aids indgår som et prioritetshensyn i alle større danskstøttede indsatser.

Donorbistanden udgør 33 pct. af de offentlige investeringer. Selv om bistanden er en begrænset del af Vietnams økonomi, er den ikke desto mindre af væsentlig betydning for både udbygningen af den fysiske infrastruktur og for afprøvning af nye og innovative indsatser inden for f.eks. bekæmpelse af hiv/aids og fattigdom blandt etniske minoriteter. For de etniske minoriteter, der udgør 13 pct. af befolkningen, er fattigdomsraten næsten 50 pct. og dermed væsentligt over de 14 pct. for befolkningen som helhed. Derfor er den danske støtte til landbrug, vand og sanitet samt offentlige reformer koncentreret om provinser domineret af etniske minoriteter.

Den imponerende økonomiske vækst i Vietnam gennem mange år er sket på bekostning af miljøet, og selv om en række donorer, herunder Danmark, er aktive på området, er opgaven enorm. Klimaudfordringen bliver også vanskelig for Vietnam, der anses for at være et af de fem mest udsatte lande i verden. Danmark yder som den første donor bistand til et nyt nationalt program for klimatilpasning.

Respekt for menneskerettigheder, god regeringsførelse og anti-korruption halter fortsat bagefter. Danmark støtter udviklingen af et mere uafhængigt domstolssystem, etablering af menneskerettighedscentre ved universiteter, offentlige reformer og regeringens anti-korruptionsbestræbelser.

 Fremtiden

Vietnam forventer at opnå status som mellemindkomstland i løbet af de næste par år. Fortsat reduktion af fattigdommen især blandt etniske minoriteter er en vigtig prioritet. Landet skal også sikre den udvikling af infrastruktur og menneskelige ressourcer, der er nødvendig for at fastholde konkurrenceevnen. Større gennemsigtighed og regelforenkling i den offentlige sektor og bekæmpelse af korruption er ligeledes vigtige elementer.

Flere donorer, herunder Danmark, udfaser gradvist den traditionelle bistand til Vietnam. Til gengæld styrker nye donorer som Kina og sydkorea deres tilstedeværelse.

ZAMBIA

Fattigdomsindikatorer

Kilde: http://mdgs.un.org
¹1999, ²1990

 Økonomi og politik

Zambia oplevede i 2008 en økonomisk vækst på 5,5 pct., men væksten er skævt fordelt, og der er udbredt fattigdom, især uden for byerne. Befolkningstilvæksten er på næsten 3 pct., så den økonomiske vækst manifesterer sig ikke i væsentlig fattigdomsreduktion. Økonomien er fortsat enstrenget med kobberproduktion i centrum, som tegner sig for over 60 pct. af eksporten.

Landbrugsproduktionen er stigende og potentialet stort, men utilstrækkelig infrastruktur og adgang til markeder sætter grænser for landbrugsudviklingen. Ved indgangen til 2008 var kobberpriserne høje, og Zambia indførte en overskudsbeskatning, som skulle have indbragt landet omkring 415 mio. Dollars i 2008. Den finansielle og økonomiske krise satte imidlertid en stopper for denne plan, da kobberpriserne på få måneder blev halveret.

I august 2008 døde præsident Levy Mwanawasa. Efter en rolig og forholdsvis velgennemført valgproces blev tidligere vice-præsident Rupiah Banda valgt til præsident, og med den nye regering på plads er der udsigt til kontinuitet indtil de ordinære valg i 2011. Under Banda fortsættes en revision af forfatningen, der forventes tilendebragt i 2010.

 Udviklingssamarbejde

Fattigdommen er ikke reduceret væsentligt inden for de seneste år, og udviklingen giver ikke håb om, at Zambia når 2015 Målene. Hiv/aids er udbredt.  Det officielle tal på 16 pct. af den voksne befolkning dækker over store forskelle mellem by og land, og der er stor usikkerhed om rigtigheden af tallet.

På uddannelsesområdet gør Zambia fremskridt, bl.a. med danske midler, og 2015 Målet om uddannelse for alle er inden for rækkevidde. Landets bestræbelser bliver bremset af, at statsbudgettet er reduceret bl.a. på grund af de faldende kobberpriser.

Den danske bilaterale bistand til Zambia var i 2008 på 181 mio. kr. Fokus for bistanden er på den private sektor, jobskabelse og kapacitetsopbygning. Især vedligeholdelse og udbygning af vejnettet er en grundlæggende forudsætning for såvel bekæmpelse af fattigdommen som privatsektorudvikling og diversificering af økonomien. Danmark indgår i en fælles strategi med andre donorer.

 Fremtiden

Forværringen af situationen under Robert Mugabes styre i nabolandet Zimbabwe udgør en trussel for Zambia og hele regionen. Øget kriminalitet, spredning af hiv/aids og den ukontrollerede koleraepidemi breder sig fra Zimbabwe til nabolandene og lægger pres på Zambias ressourcer.

Zambia har et godt forhold til sine øvrige nabolande, men krisen i Congo udgør en risiko for nye flygtningestrømme til Zambia.

Zambia modtager en betydelig international udviklingshjælp, og med bortfaldet af overskudsbeskatning fra minerne, fastholdes landet i betydelig donorafhængighed. Forventningerne til vækst i økonomien er nedtonet til 3,5 pct. for 2009, og med så lav vækst vil det ikke være muligt at mindske fattigdommen.

Foto: Klaus Holsting / Danida