Demokrati, menneskerettigheder, fred og stabilitet

Demokrati, menneskerettigheder, fred og stabilitet er vigtigt for fremskridt i udviklingslandene og spiller en markant rolle i dansk udviklingsarbejde, selvom de kun indirekte er omfattet af FN’s 2015 Mål. Blandt de væsentligste indsatser på disse områder i 2008 er støtte til opbygning af demokratiske institutioner, politisk dialog med partnerlande om menneskerettigheder og demokrati samt en ny strategi for indsatsen i Afghanistan.

 Menneskelig udvikling omfatter ikke alene økonomisk og social velfærd. Det omfatter også beskyttelsen af individets rettigheder, fred og muligheden for at deltage i den demokratiske proces. Ofte er det katastroferne og det akutte behov for hjælp, der stjæler overskrifterne, men det lange seje træk for at sikre fred, stabilitet og en demokratisk politisk udvikling er lige så vigtigt.

Erfaringer fra bl.a. Afrika viser, at lande med politisk stabilitet oplever den mest positive økonomiske udvikling. FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) konkluderede i en undersøgelse i 2005, at væbnet konflikt er den væsentligste årsag til sult i verden. Derfor hænger fred og stabilitet direkte sammen med udvikling og med opfyldelsen af 2015 Målene.

En mia. kr. til demokratisering

Danmark har lang erfaring med at støtte demokratisering. I 2008 anvendte Danmark bilateralt ca. 1,4 mia. kr. af de samlede bistandsmidler på 14,5 mia. kr. på indsatser, der direkte fremmer god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder. Det er en stigning på ca. 50 pct. over en periode på fem år. Pengene går blandt andet til forberedelse og afvikling af valg, bekæmpelse af korruption, opbygning af en fri presse og retssystemer samt undervisning i demokrati. Fremme af demokrati og respekt for menneskerettigheder er samtidig et tværgående hensyn i al dansk udviklingssamarbejde.

Direkte udviklingsbistand til demokrati og menneskerettigheder går først og fremmest gennem det bilaterale arbejde, der i 2008 omfattede flerårige tematiske programmer i alle programsamarbejdslande. Arbejdet med nye programmer inden for demokrati og menneskerettigheder gik i gang i tre lande: Bhutan, Burkina Faso og Tanzania.

Danmarks mål er at gennemføre koordinerede og strategiske indsatser, som følger principperne i Paris-erklæringen. Det giver den største langsigtede effekt. I sektorprogrammer og i tematiske programmer sker det ved, at partnere i eksempelvis programsamarbejdslande sikres ejerskab til indsatserne. Partnerne omfatter parlamenter, ombudsmænd, civilsamfundsorganisationer, domstole mv.

F.eks omfatter det nye program for god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder i Tanzania med start i 2008 i landets Finans- og Justitsministerier, universitetet i Dar es Salaam, to uafhængige medieorganisationer og tre juridiske rådgivningstjenester. Danmark søger også at koordinere indsatsen med andre donorer. Denne tematiske tilgang er grundlag for den danske indsats i alle programsamarbejdslande.

Danmarks samlede støtte til danske NGO’er, der arbejder for demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse i udviklingslandene, var på 371 mio. kr. i 2008. Med den nye danske civilsamfundsstrategi fra december 2008 styrker Danmark sin støtte til at fremme et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene. Strategien blev til i et tæt samarbejde med de organisationer og bevægelser i Danmark, der samarbejder med civilsamfundet i udviklingslandene. Strategien skal f.eks styrke fortalervirksomhed blandt organisationerne. Det betyder f. eks., at en organisation, der har til formål at fremme kvinders sundhed, også arbejder for politiske forandringer til gavn for disse kvinder.

Herudover ydes støtte gennem den såkaldte demokrati- og menneskerettighedsramme, der i 2008 var på 155 mio. kr. I 2008 er støtten blandt andet gået til den internationale NGO transparency International, som arbejder med korruptionsbekæmpelse, og til den danske ombudsmand, som har arbejdet med etablering og styrkelse af ombudsmandsinstitutioner i flere udviklingslande.

Danmark støtter også internationale organisationer i deres arbejde for demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse. I 2008 gik den danske støtte bl.a. Til FN’s udviklingsprogram (UNDP), FN’s højkommissariat for menneskerettigheder (OHCHR) og FN’s udviklingsfond for kvinder (UNIFEM).

I 2008 gennemførte Danmark en analyse af det multilaterale arbejde. Analysens resultater følges nu op med en bedre fokusering af den multilaterale bistand og et bedre samspil mellem multilateral og bilateral bistand – også inden for demokrati og menneskerettigheder. Der skal også fremover prioriteres anderledes, således at antallet af mindre bevillinger skæres ned og udvalgte strategisk vigtige indsatser opprioriteres. Den konkrete fokusering udmøntes som en del af den kommende strategi for demokrati og menneskerettigheder i udviklingssamarbejdet, som offentliggøres i løbet af 2009.

Demokratiske valg i Kenya, Afghanistan og Bhutan

Et kernepunkt i arbejdet med demokrati og menneskerettigheder er støtte til demokratiske valg. Her har vælgerne mulighed for at belønne eller straffe regeringens arbejde og vælge politikere, som repræsenterer befolkningens interesser. Men også 2008 gav eksempler på, at valg og vold nogen gange følges ad.

Danmark støttede gennemførelsen af valget i Kenya i december 2007. Støtten gik bl.a. Til vælgeroplysning og til NGO’er, der overvågede valget. Gennemgribende institutionelle reformer af valgkommissionen og valgprocedurerne blev ikke gennemført på grund af modstand og træghed i kommissionen samt manglende interesse fra regeringens side. Valget blev desværre startskuddet til politisk uro og vold. En efterfølgende undersøgelse har vist, at valgkommissionen, der stod for gennemførelsen af valget, ikke var tilstrækkelig kompetent og uafhængig og dermed skabte stor usikkerhed om valgresultatet.

KOMMENTAR ved Karuti Kanyinga:

Evaluering af valg er meget vigtig

Karuti Kanyinga

bullet_red ” Det internationale samfund, herunder Danmark, støttede valget i Kenya i 2007 bl.a. med oplysning til vælgerne. Men hvad var det, der gik godt, og hvad gik galt i den sammenhæng?

Hvad gik godt? Målet med støtten til vælgeroplysning var at fremme frie og retfærdige valg ved at skabe mere forståelse for valgprocessen. Resultatet var, at befolkningen kunne forholde sig til sammenhængen mellem et valg på den ene side og lederskab og lokalt styre på den anden. Dernæst forløb valget op til afstemningsdagen forholdsvist roligt sammenlignet med tidligere valg. For det tredje var stemmedeltagelsen høj og nåede op på 70 pct., hvilket bl.a. skyldtes oplysningsindsatsen. Vælgeroplysningen nåede ud til ca. 35 pct. af de registrerede vælgere og ca. 46 pct. af dem, der faktisk stemte.

Hvad gik galt? Støtten havde en række svagheder. F.eks. kom aktiviteterne sent i gang, hvilket var en betydelig svaghed, da donorerne fik en række erfaringer, de kunne have lært af. Læren fra tidligere initiativer indikerer, at borger- og vælgeroplysning skal være en fortløbende indsats, og denne lære blev ikke anvendt. Vælgeroplysningsaktiviteterne startede, da politikerne allerede var i gang med at mobilisere deres støtter. Budskaberne til vælgerne var i konkurrence med negative strømninger. Støtten tog ikke fat på spørgsmålet om negativ brug af etnicitet. Blandt visse parter var etnicitet blevet anset som et følsomt emne at bringe ind i oplysning til vælgere, men politikerne brugte etnicitet som et mobiliseringsværktøj. Her var ingen hjælp at hente i det materiale, der blev uddelt til potentielle vælgere.

Det er et centralt problem blandt donorer, at de ikke er gode til at lære af deres erfaringer og nedfælde og gemme den institutionelle hukommelse. Fortegnelser over, hvad der er gået godt, og hvad der er mindre godt, er ofte meget svære at opspore – de findes et sted blandt enkeltpersoner, der altid er på vej fra en udstationering til den næste. Og de findes blandt rådgivere i lokalforvaltning, som altid er på vej fra en donor til den næste. Danida led også af denne svaghed.”

Karuti Kanyinga er seniorforsker ved Institut for Udviklingsstudier på Nairobis Universitet samt konsulent hos South Consulting, Nairobi.


Læren for det internationale donorsamfund er, at der er behov for en mere fast linje i dialogen med de myndigheder, der står for at gennemføre demokratiske valg, så der bliver taget hånd om problemerne i rette tid. Det er også nødvendigt at se i øjnene, at der vil være risici forbundet med at gennemføre demokratiske valg i lande uden en lang demokratisk tradition. Støtte til politiske processer af denne type er centrale for fremme af demokrati, men indsatserne må følges tæt. Disse erfaringer vil føde ind i den nye strategi for demokrati og menneskerettigheder.

Afghanistan står for anden gang i landets historie over for at skulle afholde demokratisk præsidentvalg i efteråret 2009, hvor der blandt andet skal vælges ny præsident. Det er dog langt fra givet, at valgenes resultater vil blive accepteret som legitime i hele det afghanske samfund. Landet har ikke en demokratisk kultur eller tradition for fredelig magtoverdragelse, og krigen gør udfordringen større. Samtidig mangler der den fornødne kapacitet hos de lokale myndigheder, der har ansvar for at afholde valg. Den internationale støtte til valgene bliver derfor afgørende. Danmark har foreløbig i 2008 støttet forberedelserne til valgene med 3,7 mio. kr. gennem UNDP med fokus på kapacitetsopbygning af den afghanske valgkommission. Der bliver formentlig behov for yderligere støtte i 2009.

Bhutan overgik derimod fredeligt til at blive verdens yngste demokrati i 2008. I marts fik over 300.000 vælgere for første gang mulighed for at stemme ved et parlamentsvalg. Valget blev gennemført effektivt med en deltagelse på næsten 80 pct. Efter indgående debat godkendte det nyvalgte parlament den 18. juli Bhutans første demokratiske forfatning med begrænset magt til kongen. Fødslen af det nye demokratiske Bhutan er blevet hjulpet godt på vej af dansk støtte til demokratiseringsprocessen siden 1997.

Også i Nepal tog demokratiet et vigtigt skridt frem i 2008.

Dansk fokus på menneskerettigheder

I 2008 fastholdt Danmark sit fokus på menneskerettigheder både i det bilaterale og det multilaterale udviklingssamarbejde, f.eks. i FN’s Menneskerettighedsråd og gennem den politiske dialog, som EU har med en række lande. Gennem både de multilaterale fora og i den bilaterale politiske dialog i bl.a. programsamarbejdslandene søger Danmark at fremme emner som ytringsfrihed og kvinders rettigheder. I 2008 var Danmark med ved bordet, da EU’s ministre drøftede situationen i Burma, Zimbabwe og Kenya, og Danmark var også aktiv i opfølgningen over for disse landes regeringer.

Danmark overtog i oktober formandskabet for arbejdsgruppen for menneskerettigheder i OECD’s Development Assistance Committee (DAC), den primære enhed for samarbejde med udviklingslandene. Gruppen søger bl.a at implementere principperne i Paris-erklæringen i arbejdet med menneskerettigheder. Det arbejde vil Danmark fremme i samarbejde med UNICEF, der er medformand i perioden på to år.

I det bilaterale samarbejde har Danmark blandt andet støttet oprettelse og drift af to menneskerettighedscentre ved Vietnams Nationale Universitet i Hanoi og ved Ho Chi Minh Byens Juridiske Universitet. Den danske støtte går til opbygning af forsknings- og undervisningskapacitet og på længere sigt etablering af et overbygningsstudie i menneskerettigheder. Danmark støtter også en stor statslig forskningsinstitution i etablering af et nationalt forskningsnetværk i menneskerettigheder, der skal resultere i en bredere strategi for undervisningen i menneskerettigheder i Vietnam. Det danske Institut for Menneskerettigheder bistår med faglig rådgivning.

En stor del af den danske støtte til menneskerettigheder i udviklingslandene går til reform af retssystemer. Formålet er at fremme retssikkerhed og give ikke mindst fattige og marginaliserede grupper en bedre beskyttelse. Siden 1989 har et dansk-støttet program i Mozambique bl.a. bidraget til at løfte det professionelle niveau blandt ansatte i landets juridiske system, øge fattiges adgang til juridisk hjælp og støtte en modernisering af retssystemet.

Et særligt element i den danske støtte har været fokus på uformelle og traditionelle juridiske systemer. I Zambia afsiges 90 pct. af alle domme ved lokale retter, som dømmer efter uskreven sædvaneret frem for nedskrevne love. Danmark har støttet et projekt i Zambia med henblik på at styrke de lokale retter og sammenhængen mellem det uformelle og det formelle retssystem. Et vigtigt element er at sikre overholdelse af menneskerettighederne i den uformelle retspraksis.

UDEFRA Unge laver forslag til ny forfatning i Nepal

125 unge nepalesere lavede deres eget forslag til forfatning

125 unge nepalesere lavede deres eget forslag til forfatning. Foto: Danida.

bullet_yellow Vil man skabe forandring og modernisering, så er ungdommen et naturligt sted at starte. Det var tanken, da 125 unge nepalesiske studerende blev inviteret til at udarbejde deres eget forslag til en ny forfatning. Den nepalesiske NGO Alliance for Peace havde foreslået projektet, som Danmark støttede.

Det var en fantastisk spændende og lærerig oplevelse for os, der fik os til at forstå den magt og det potentiale, vi som unge mennesker har, når vi arbejder sammen for vores interesser.” Det fortæller en af deltagerne, Suresh Karki, universitetsstuderende fra byen Biratnagar.

Han og de andre unge deltagere diskuterede de væsentligste punkter i en ny forfatning som omdannelsen af Nepal til en føderal stat, retssystemet, grundlæggende rettigheder og tilrettelæggelsen af landets udøvende og lovgivende magt. Resultatet blev et forslag til en ny forfatning, som ved afslutningen af projektet blev overdraget til formanden for Nepals rigtige forfatningsgivende forsamling. I et halvt år op til forsamlingen modtog alle de unge desuden undervisning i centrale emner som forfatningsprocesser og demokratiske værdier.

Projektet løb af stablen op til valget til Nepals forfatningsgivende forsamling den 10. april 2008. Valget er et led i den fredsproces, som blev indledt i 2006 efter flere års borgerkrig mellem kongen, det etablerede politiske system og maoistiske oprørere.

Det formentlig største problem i Nepal er, at store dele af befolkningen er holdt uden for indflydelse på grund af kaste, køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold. Samfundet er traditionelt blevet ledet af en lille elite af ældre højkaste-mænd fra Kathmandu. Det har gjort det meget vanskeligt at skabe forandring og modernisere Nepal. Hvis demokratiet skal virke, må den nye forfatning afspejle hele befolkningens behov og forventninger.

De 125 unge deltagere i forfatningsprojektet kom fra en række forskellige læreanstalter, og de repræsenterede forskellige etniske-, politiske-, religiøse- og kastegrupper. Processen var langt fra uden problemer. Der var store uenigheder mellem deltagerne, men i sidste ende nåede de unge frem til et kompromis. Med projektet har de demonstreret nytten af at udnytte den ressource, som unge mennesker udgør.


Akut humanitær hjælp i Burma, Georgien og det sydlige Afrika

Danmark gav i 2008 i alt 1,3 mia. kr. i direkte humanitær hjælp for at afbøde konsekvenserne af og hjælpe ofrene som følge af naturkatastrofer og væbnede konflikter. Det omfatter både akutte humanitære indsatser, længerevarende indsatser, nærområdeindsatsen for flygtninge og internt fordrevne samt det internationale humanitære beredskab af eksperter, der med kort varsel kan udsendes til verdens brændpunkter.

I 2008 blev der fra dansk side givet akut nødhjælp for i alt 603 mio. kr. i forbindelse med krig eller katastrofer, der fjernede livsgrundlag og drev mennesker på flugt. Den største akutte katastrofe i 2008 fandt sted i Burma, hvor cyklonen Nargis i maj førte til oversvømmelse af et område på 23.500 km² eller næsten på størrelse med Jylland. 140.000 mennesker omkom eller er fortsat savnet. 2,4 millioner mennesker mistede helt eller delvist deres hjem og livsgrundlag. Danmark bevilgede godt 50 mio. kr. til akut nødhjælp i Burma bl.a. gennem Dansk Røde Kors, UNICEF, Verdensfødevareprogrammet og Beredskabsstyrelsen. Midlerne gik bl.a. til tæpper, myggenet, fødevarer og vandrensningsudstyr. Efterfølgende bevilgedes bl.a. gennem FN’s udviklingsprogram, Red Barnet og UNICEF yderligere 25 mio. kr. til tidlig genopbygning og katastrofeforebyggelse, forbedring af fødevaresituationen og genetablering af uddannelsessektoren.

I august 2008 stødte styrker fra Rusland og Georgien sammen i Sydossetien, og det affødte også en dansk humanitær indsats. Danmark gav 3 mio. kr. til Dansk Røde Kors’ nødhjælpsindsats og bidrog med ti observatører til den civile observatørmission, som EU udsendte til Georgien. Under det såkaldte Naboskabsprogram iværksatte Danmark i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp en indsats for internt fordrevne, der ikke umiddelbart kan vende hjem. Målet er at gøre de fordrevne i stand til at forsørge sig selv bl.a. ved tilskud til køb af såsæd, mindre husdyr, landbrugsredskaber og opstart af små erhvervsvirksomheder.

Lokal domstol i Lusaka, Zambia

Lokal domstol i Lusaka, Zambia. Foto: Thomas Marott/Danida.

I det sydlige Afrika blev mellem en halv og en hel million mennesker i februar påvirket af store oversvømmelser. Det danske bidrag på 10 mio. kr. til nødhjælp blev givet som svar på en appel fra FN på vegne af Malawi, Mozambique, Zambia og Zimbabwe. I Zimbabwe blev den humanitære situation forværret igennem 2008, og ved årets slutning var manglen på fødevarer så stor, at landet stod over for en omfattende humanitær katastrofe. Danmark bevilgede i alt 33 mio. kr. i humanitær bistand til Zimbabwe i 2008.

Støtte til længerevarende indsatser i Sudan og Somalia

Den hurtige humanitære hjælp ved krig og katastrofer er livsvigtig, men mindst lige så vigtig er den mere langsigtede indsats i forbindelse med langvarige konflikter.

Danmark var også i 2008 engageret i en langsigtet indsats i Sudan. Siden slutningen af 2005, hvor NordSudan og SydSudan indgik fredsaftale, har Danmark støttet landet med mere end 500 mio. kr. Den danske indsats understøtter fredsprocessen, og gør det bl.a. muligt for flygtninge og internt fordrevne at vende hjem og at sikre uddannelse til de hjemvendtes børn. Samarbejdet med Sudans myndigheder i Nord har i 2008 været vanskeligt på grund af visum og samhandelsrestriktioner pålagt danskere og danske varer i kølvandet på genoptrykningen af Muhammedtegningerne i februar 2008.

I Somalia er Danmarks humanitære støtte øget fra knap 12 mio. kr. i 2007 til 47 mio. kr. i 2008 på grund af tørke, krise og konflikt. Det skønnes, at mere end tre millioner mennesker har behov for hjælp. Danmark har også ydet 33 mio. kr. til at hjælpe internt fordrevne og flygtninge, der vender tilbage fra eksil i nabolandene. I alt 40 mio. kr. blev bevilliget til FN’s udviklings-program til fremme af retsstatsprincipper og kapacitetsopbygning inden for politiet. ydermere bidrog Danmark med 10 mio. kr. til den internationale NGO Interpeace’s gennemførelse af dialog med somaliske kvinder med henblik på at involvere dem i fredsprocesserne. I Somalia er freden skrøbelig, og der er behov for et tæt samspil mellem de politiske, humanitære og udviklingsmæssige indsatser.

Uganda. Lokale politifolk på patrulje

Uganda. Lokale politifolk på patrulje. Foto: Jørgen Schytte/Danida.

Udover den humanitære ramme på 1,3 mia. kr. yder Danmark hjælp via den såkaldte stabilitets- og konfliktramme. Rammen bruges til direkte støtte for at fremme stabilitet i flere lande i Afrika, Mellemøsten og Asien, herunder Sudan og Somalia. Midlerne fra rammen går også til internationale organisationer som f.eks. FN’s fredsopbygnings-fond og FN’s kontor for konfliktforebyggelse. I 2008 var rammen på 110 mio. kr.

Indsatsen mod terrorisme og radikalisering under lup

Danmark fik i 2008 gennemført en analyse af terrorisme- og radikaliseringsindsatser i Bangladesh, Indonesien, Mali og Tanzania. Målet var at identificere og dokumentere god praksis for, hvordan modtagerlandenes kapacitet på dette område kan opbygges som en del af udviklingsprogrammerne. Danmark er et af de lande, der er længst fremme med at se på, hvor udfordringerne ligger for udviklingslandene og på, hvordan udviklingssamarbejdet kan bidrage til at imødegå dem.

Den afsluttende rapport peger især på, at ejerskab er afgørende, hvis samarbejdet skal være effektivt. Hvis ikke landene selv lægger vægt på at imødegå terrorisme og radikalisering og omsætter engagementet i nationale politikker, vil donorernes støtte formentlig ikke have den store effekt. Indonesien er et godt eksempel på, hvordan nationalt engagement giver succes. Efter bombesprængningerne på Bali i oktober 2005 har regeringen i Indonesien haft øget fokus på at imødegå terrorisme, og den internationale støtte har bidraget til gode resultater. Konklusionerne fra studiet indgår i arbejdet med at revidere indsatsen mod terrorisme og radikalisering som led i det danske udviklingssamarbejde og i FN-regi.

Migrationscenter i Mali støtter uddannelse og beskæftigelse

Mange migranter søger bedre økonomiske muligheder i mere udviklede lande, og derfor hænger migration tæt sammen med udvikling. Antallet af migranter i verden nåede 190 millioner i 2005. Det er det højeste tal nogensinde. Det danske udviklingssamarbejde har fokus på de underliggende årsager til migration, men Danmark støtter også kapacitetsopbygning hos regionale organisationer og nationale institutioner i partnerlande.

I 2008 har Danmark støttet et nyt migrationscenter i Malis hovedstad Bamako. Etableringen af centret er finansieret af Europa-kommissionen, og er det første af sin art. Mali er et af Afrikas fattigste lande med en meget lang tradition for migration. Tre millioner af landets indbyggere bor i udlandet. Formålet med centret er at begrænse udvandringen, som dræner landet for menneskelige ressourcer, og hjælpe med at reintegrere tilbagevendte immigranter. Personer som overvejer at migrere kan henvende sig på centret og få information om levevilkår og regler for indrejse, ophold og arbejdstilladelse i andre lande. Centret arbejder sammen med jobformidlings- og uddannelsescentre i Mali og kan sammen med dem afsøge muligheder for beskæftigelse eller opgradering af kvalifikationer i Mali som alternativ til migration. Centret vil også informere om de risici illegale immigranter udsætter sig for, og vil indsamle viden om baggrunden for migration og om tendenser i migrationsstrømme.

FOKUS Ny Afghanistan-strategi lægger vægt på en integreret tilgang

 Danmarks politiske, militære og civile indsatser i Afghanistan skal gå hånd i hånd. Det er hovedprincippet i Afghanistan-strategien 2008-2012, som Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet offentliggjorde i juni 2008.

Strategien understreger nødvendigheden af en tæt fælles planlægning og koordinering af den militære og civile indsats i Afghanistan. Det gælder især i Helmand-provinsen, hvor det danske styrkebidrag er koncentreret, og hvor Danmark i 2008 har haft fire civile rådgivere udsendt. Det er en videreudvikling af den traditionelle tilgang til de indsatser i skrøbelige eller konfliktramte stater, hvor militæret deltager. Tidligere har de militære styrker først sikret et område. Herefter er genopbygnings- eller udviklingsarbejdet sat i gang. De civile og militære dele har dermed været to separate og afgrænsede indsatser. Skal der ske fremskridt i Afghanistan, må den militære kamp mod oprørsgrupperne ske samtidig med, at de afghanske myndigheders tilstedeværelse bredes ud i landet for at sikre grundlæggende ydelser som rent drikkevand, sanitet, sundhedsydelser og skolegang til den lokale befolkning.

Derfor må militært og civilt personale arbejde ud fra et fælles formål, nemlig at bidrage til fremvæksten af et stabilt og mere udviklet Afghanistan, som kan tage vare på egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder. Den koordinerede indsats begynder allerede under uddannelsen af en del af de soldater, der skal gennemføre genopbygningsprojekter som led i den militære indsats, det såkaldte Civilian Military Cooperation (CIMIC). Under uddannelsen bliver soldaterne undervist af civile rådgivere i afghansk kultur, økonomi og sociale forhold. Den tætte dialog fortsætter i Helmand, hvor de civile rådgivere og de danske CIMIC-soldater samarbejder om at gennemføre større og mindre genopbygningsprojekter. Den integrerede tilgang videreføres hjemme i Danmark, hvor bl.a. Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet deltager i en fælles arbejdsgruppe, der koordinerer den danske indsats i Afghanistan.

Den integrerede tilgang til fredsbevarende indsatser, konflikthåndtering og genopbygning vinder i stadig højere grad indpas i internationale indsatser i skrøbelige og konfliktramte stater. Bl.a. introduceres fælles ledelse i nye missioner. Her har den overordnede udsending fra f.eks. FN ansvaret for både de militære og de civile dele af indsatsen. Den integrerede civile og militære tilgang har resulteret i mere end 550 projekter i Afghanistan. Hidtil har størstedelen af projekterne været mindre stabiliseringsindsatser. F.eks. har danske soldater hjulpet indbyggerne i byen Gereshk i Helmand-provinsen med at skaffe lastbiler til byens overbelastede renovationsarbejdere. Den nye Afghanistan-strategi sikrer, at både de mindre CIMIC- og stabiliseringsprojekter og de mere langsigtede genopbygnings- og udviklingsindsatser understøtter den samme fælles målsætning.


Foto

Foto: Jørgen Schytte / Danida




Denne side er kapitel 12 af 15 til publikationen "Danidas årsberetning 2008".
Version nr. 1.0 af 26-05-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/9332/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet © | www.um.dk