Mål 7 Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling
Delmål
- Integrere principperne for bæredygtig udvikling i landestrategier og programmer samt modvirke tabet af miljømæssige ressourcer.
- Reducere tab af biodiversitet betydeligt senest i 2010.
- Halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand inden 2015.
- Opnå betydelige forbedringer i levevilkårene for mindst 100 millioner mennesker i slumområder inden 2020.
Global status ifølge FN
- Global opvarmning truer især udviklingslande i Afrika og Asien og mindre østater.
- 7,3 millioner hektar skov forsvinder årligt, men den årlige afskovning er faldet med 18 pct. Siden 1990’erne.
- Mere end 10 pct. af verdens skovareal er i dag beskyttet for at sikre biodiversitet.
- 84 pct. af indbyggere i udviklingslande har adgang til rent drikkevand. Det er to procentpoint fra 2015 Målet.
- 37 pct. af bybefolkningen i udviklingslandene lever i slumområder. I Afrika syd for Sahara er andelen mere end 60 pct.
Danmarks strategiske prioriteter
- Fremme bæredygtig udvikling og afhjælpe belastningen af miljøet som en nødvendig del af udviklingsarbejdet.
- Fokus på by- og industrimiljø, bæredygtig energi og bæredygtig forvaltning af naturressourcer i Danmarks miljøstrategi for 2004-2008.
- Miljø tænkes ind i al udviklingsbistand som tværgående hensyn.
- Samtænke udvikling og klimaforandringer.
- Klimatjek af alle programsamarbejdslande, herunder klimasikring af igangværende sektorprogrammer og indarbejdelse af klimadimensionen i nye sektor- og landeprogrammer.
Bæredygtighed er en forudsætning for global stabilitet og udvikling. Danmark har som mål at fremme bæredygtig udvikling og afhjælpe belastningen af miljøet på globalt, nationalt og lokalt plan i udviklingslandene. Blandt resultaterne i 2008 er succes med at tænke miljø som tværgående hensyn og få det indarbejdet i nationale strategier i udviklingslandene, og en kraftig styrkelse af vidensgrundlaget for klimaarbejdet i udviklingslandene.
 Danmark havde i 2008 miljøsektorprogrammer og bilaterale miljøindsatser i 17 lande plus et regionalt miljøprogram i Mellemamerika. Der blev i 2008 udbetalt 211 mio. kr. til miljøsektorprogrammerne. Miljøsektorprogrammerne er længerevarende indsatser baseret på erkendelsen af, at bæredygtig udvikling er en forudsætning for varig fattigdomsbekæmpelse.
Danmark og Zambia underskrev i december 2008 en aftale om et nyt miljøprogram. Danmark stiller 120 mio. kr. til rådighed for at forbedre miljøet i Zambia. Programmet er en nyskabelse i miljøbistanden, fordi det er et fælles program for en række donorer og den zambiske regering. Ambitionen er at sikre integrering og sammenhæng. I praksis betyder det, at selv om Danmark har hjulpet med at udarbejde programdokumentet, er det Miljøministeriet i Zambia, der ”ejer” programmet og sætter de rammer, som internationale donorer slutter sig til jf. principperne i Paris-erklæringen. Indtil nu har også Finland og FN’s udviklingsprogram (UNDP) besluttet at bidrage til realisering af programmet. Zambias øvrige ministerier og landets NGO’er er også blevet taget i ed undervejs.
Af Danmarks bidrag går 20 mio. kr. til at udføre den zambiske regerings miljøpolitik med særligt fokus på at integrere miljøhensynet i regeringens aktiviteter. Det indebærer, at programmet sigter mod at opbygge kapacitet til at håndtere miljøproblemer både i Miljøministeriet og i en række andre ministerier som landbrugsministeriet og Vejministeriet – ministerier som repræsenterer sektorer med høj prioritet i Zambias 5-årsplan, og som har stor indflydelse på miljøet.
Andre 75 mio. kr. er afsat til etablering af en fond, hvor statslige institutioner sammen med lokale myndigheder og evt. NGO’er kan søge midler til projekter, der vil forbedre miljøet. Konstruktionen skal sikre, at de støttede projekter tager højde for både lokale hensyn og den overordnede, nationale planlægning. Endelig er der afsat midler til at styrke lokale NGO’ers mulighed for at være talerør for den lokale befolknings synspunkter på miljøområdet og gennemføre konkrete aktiviteter til forbedring af befolkningens levevilkår.
Danmark støtter også miljø i udviklingslandene gennem multilaterale organisationer og gennem NGO’er. I 2008 bidrog Danmark med 211 mio. kr. til multilaterale organisationer og 54 mio. kr. til NGO’er. Blandt de vigtigste modtagere er Den Globale Miljøfacilitet (GEF), et globalt partnerskab blandt 178 lande, internationale institutioner, NGO’er og den private sektor, og et af de vigtigste finansieringsinstrumenter for miljøbistand. Andre vigtige modtagere af dansk støtte er FN’s Miljøprogram (UNEP) og Den internationale Naturbevaringssammenslutning (IUCN).
UDEFRA Sahel-bønder kæmper mod klimaforandringer
Det har altid været svært at dyrke jorden i det tørre Sahel. Klimaforandringerne giver nye udfordringer. Foto: Foto: Bo Simonsen/Danida
 Klimaet i Sahel, det tørre område syd for Sahara-ørkenen, er i de senere år blevet mere ustabilt og uberegneligt. Klimaet svinger ofte mellem tørke og oversvømmelser selv inden for samme år. Det giver vanskeligheder for bønderne, fordi regnen ofte ikke falder i den sædvanlige såperiode. Andre gange er regnen så kraftig, at den fører til oversvømmelser og skyller afgrøder, huse og veje væk. Det usikre landbrug forringer levevilkårene for de 80 pct. af befolkningen, der lever i landområderne.
Bassiaka Dao, formand for sammenslutning af Bondeorganisationer i Burkina Faso, fortæller:
”Klimaændringer er ikke nyt i Sahel, men i de senere år er det blevet værre. Mange familier på landet har vanskeligt ved at overleve af landbruget. De må supplere med indtægter fra et eller flere familiemedlemmer, der arbejder i byerne eller i Elfenbenskysten. Men vi forsøger at imødegå udviklingen ved at tilpasse os klimaændringerne.”
Danmark støtter bønderne i deres kamp for at tilpasse sig det ændrede klima gennem et landbrugssektorprogram. Et eksempel er udgravningen af små, halvmåneformede fordybninger omkring planterne på marker i det nordlige Burkina. Udgravningerne betyder, at planterne bedre kan optage regnvandet. Derved sikres høsten i områder, hvor der ellers i mange år kun har været et meget ringe udbytte. Andre konkrete initiativer er beplantning for at mindske erosion og introduktion af nye afgrøder, der bedre modstår tørke og har kortere vækstperioder. Ofte bygger man videre på tiltag, som bønderne selv har udviklet især efter den lange tørke i Sahel i starten af 70’erne.
Danmark støtter udvikling af landbruget med 285 mio. kr. over seks år. Hovedparten går til tre af de fattigste af landets 13 regioner. Erfaringerne fra disse regioner vil være nyttige for arbejdet i resten af landet. Indsatsen gennemføres i samarbejde med landbrugsministeriet og på lokalt plan med bondeorganisationer og kommunale myndigheder.
Miljøet kommer ikke altid med
Hensynet til miljøet er godt indarbejdet i langt de fleste dansk-støttede programmer, men der er sektorer, som halter bagefter. Det konkluderer en tematisk gennemgang fra april 2008 af de tværgående hensyn i dansk udviklingsbistand. Miljøhensyn tilgodeses bedst i de sektorer, som traditionelt kan have de største negative miljøpåvirkninger: transport, energi, vand og til dels landbrug. Her er det nemlig muligt at konkretisere miljøhensyn ved hjælp af særskilte mål og indikatorer.
Til gengæld er det sværere at få øje på miljøhensynene i andre sektorer, som Danmark støtter, bl.a. offentlig forvaltning, sundhed og erhvervsudvikling. Det vil der blive rettet op på i det kommende år, bl.a. gennem forbedring af en e-learningbaseret efteruddannelse om miljø og en målrettet indsats over for sektorspecialister i Danidas bistandsfaglige tjeneste.
Et konkret eksempel på, hvordan miljøet er blevet tænkt med i 2008 stammer fra Zambia, hvor Danmark har været involveret i miljøvurderingen i forbindelse med planlægningen af en ny hovedvej. Danmark har blandt andet finansieret konsulentinddragelse og workshops, hvor linjeføringen er blevet drøftet med henblik på at afdække mulige miljø- og klimaproblemer. Man forventer, at linjeføringen bliver ændret som resultat.
Omvendt er andre udviklingspolitiske mål blevet tænkt med i miljøprogrammer f.eks. i samarbejdet mellem Danmark og Egypten om et stort miljøprogram, der begyndte i 2001 og blev afsluttet i 2008. Målet med programmet var at forbedre levevilkårene for de fattigste egyptere og samtidig skabe en klar forbindelse mellem miljøforbedring og udvikling. Der er bl.a. givet støtte til miljøforbedringer i egyptiske virksomheder under hensyntagen til, om de var placeret i fattige kvarterer, tog tilfredsstillende hånd om ligestilling og børnearbejde og fokuserede på medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Almindelige borgere, NGO’er og myndigheder har også været involveret for at pege på de miljømæssige og sociale områder, der var mest påtrængende. Programmet er nået ud til to millioner egyptiske borgere.
Danmark lancerer international klimadialog med udviklingslandene
Oversvømmede marker, veje der skylles bort, saltvand der trænger ind i drikkevandet: De globale klimaændringer risikerer at ramme de ressourcer i udviklingslandene, der er vigtigst for den fortsatte økonomiske udvikling. Det kan true livsgrundlaget for især de fattigste befolkningsgrupper.
Derfor lancerede udviklingsministeren den 13. november 2008 en international dialog-proces om klimatilpasning. Den skal give svar på, hvordan vi sikrer jord og vand som ressourcer i udviklingslandene i takt med klimaforandringerne. Hvordan sikres adgang til landbrugsjord og afgrøder, der kan modstå klimaforandringerne? Hvordan sikres drikkevandet? Kan veje og anden infrastruktur modstå oversvømmelser og kraftigere nedbør? Målet er at sætte fokus på de konkrete handlinger, der kan hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig klimaforandringerne.
Processen skal munde ud i overordnede internationale principper, der dels kan bidrage til forhandlingerne frem til COP15-mødet i København i december 2009, og dels kan anvendes i den langsigtede indsats med at styrke udviklingslandenes modstandsdygtighed over for klimaforandringerne. Blandt parterne i dialogen er repræsentanter for udviklingslandene, internationale finansielle institutioner, internationale organisationer, donorlande, civilsamfundet og den private sektor.
Oversvømmelse af tidevand i Vietnam 2009. Dagen før dette billede blev taget var vandstanden ifølge de lokale højere end nogensiden før. Foto: Klaus Holsting/Danida.
FOKUS
Danmark styrker udviklingslandene før FN’s klimakonference i København
I december 2009 er Danmark vært for FN’s klimakonference COP15. COP står for Conference of the Parties, partskonference. Det er det øverste organ for FN’s Klimakonvention og består af miljøministre, der mødes en gang om året for at drøfte klimakonventionens udvikling. COP-konferencen i København er den 15. i rækken. Danmark gør en stor indsats for, at udviklingslandene sikres en stemme ved forhandlingerne. Den danske støtte omfatter både de regeringer, der skal deltage i forhandlingerne, og civilsamfundsorganisationer og medier i udviklingslandene.
Forud for klimaforhandlingsmødet i Accra i august 2008 gennemførte de Afrikanske lande et forberedende møde, som Danmark støttede. Formålet var at formulere Afrikanske positioner i klimaforhandlingerne. Danmark har også støttet kapacitetsopbygning for civilsamfundsorganisationer fra flere Afrikanske lande for at styrke deres stemme ved COP15 og samtidig bidrage til, at de fastholder borgeres og regeringers opmærksomhed på klimaforandringer frem mod COP15.
I Centralamerika har Danmark givet støtte til to parallelle klimakonferencer, der blev afholdt i maj 2008 i San Pedro Sula i Honduras. Den ene konference samlede alle statsog regeringschefer i regionen, den anden samlede repræsentanter for landenes civil-samfundsorganisationer.
Danmark har også støttet et projekt håndteret af Den Internationale Naturbevarelsessammenslutning (IUCN) for at fremme civil-samfundets indflydelse på udviklingen af regionale og nationale strategier i de central-amerikanske lande. Et vigtigt element i projektet er kapacitetsopbygning i civilsamfundsorganisationer, så de kan indgå i dialog med både nationale regeringer og Den Centralamerikanske Kommission for Miljø og Udvikling. Organisationerne skal desuden være fortalere for klimasagen, fremme dialog og sprede information om konsekvenserne af klimaforandringerne blandt befolkningerne i regionen. Som et konkret resultat af projektet vil repræsentanter for civilsamfundet i regionen deltage ved COP15, hvor de vil præsentere et samlet oplæg.
Klimatjek af alle programsamarbejdslande
Klimaforandringerne vil påvirke livsgrundlaget og de produktive sektorer som landbrug, infrastruktur og erhverv i udviklingslandene. Siden 2005 har Danmark gennemført klimascreening af udviklingsbistanden til alle 16 programsamarbejdslande. De sidste ni af disse screeninger blev gennemført i 2008. Med screeningerne er der set på, hvordan klimaforandringer forventes at påvirke det enkelte land og især de fattigste indbyggeres situation, hvordan landene har forberedt sig på klimaforandringer og i hvilken udstrækning, der bliver gjort noget for at nedbringe udledningen af drivhusgasser.
Screeningerne har vist, at tilpasning til klimaforandringer har stigende politisk bevågenhed i mange udviklingslande. Hvor klimatilpasning tidligere var fokusområde for miljøministerier og –styrelser, er det i dag også et anliggende for interessenter inden for vand, landbrug, energi, transport, erhvervsliv og sundhed. Også NGO’er bliver i stigende grad involveret i tilpasningsarbejdet. Alligevel peger klimascreeningerne på, at der er behov for større viden og opmærksomhed på både regionalt, nationalt og lokalt niveau.
Det gælder bl.a. i forhold til katastrofeforebyggelse. Klimatilpasning og katastrofeforebyggelse er på mange måder to sider af samme sag. Sigtet er lidt forskelligt, men de praktiske foranstaltninger som f.eks. at beskytte landbrug og infrastruktur mod ekstremt vejr er oftest de samme. Det er derfor hensigtsmæssigt, at gennemførelsen af det danske klimahandlingsprogram og indsatsen for katastrofeforebyggelse tænkes sammen.
Danmark placerede sig i 2008 centralt på den globale dagsorden for katastrofeforebyggelse som medformand for Verdensbankens fond for katastrofeforebyggelse. Danmark fokuserede især på samtænkningen af klimatilpasning og katastrofeforebyggelse i de fattigste lande og på vigtigheden af at integrere metoderne i den almindelige udviklingsbistand.
I de danske programsamarbejdslande har man bl.a. på baggrund af klimascreeningernes resultater gennemført justeringer af eksisterende udviklingsprogrammer med henblik på at ”klimasikre” programmerne. I mange lande er der taget initiativ til at gennemføre nye målrettede klimaindsatser. Som led i klimascreeningerne er der afsat 5 mio. kr. i hvert af de 16 lande til en række pilotprojekter om klimatilpasning. En del har haft fokus på kapacitetsopbygning f. eks. i form af midler til nationale institutter, der arbejder med analyser og forudsigelser af klimaforandringer. I Bolivia er en del af midlerne gået til NGO’er, der undersøger, hvad ændringer i afstrømningen fra gletsjere i Andesbjergene betyder for små landsbysamfund, hvis landbrug og husdyr er dybt afhængige af smeltevandet.
KOMMENTAR ved John Drexhage:
Klima skal integreres for at lykkes
 ” Hvis verden skal opnå en aftale i København om at indføre en levedygtig global klimaaftale, kræver det, at der bliver taget fat på meget andet end forpligtende reduktionsmål. Støtte til tilpasning, teknologioverførsel og finansiering i udviklingslandene er andre og meget vigtige søjler i forhandlingerne. Spørgsmålet er så, hvordan disse elementer kan indføres mest effektivt.
En af de vigtigste lektioner, vi har lært i de seneste 15 år, er, at de klimaforanstaltninger, der har størst chance for at lykkes, netop er dem, der giver gevinst på flere fronter eller, måske mere vigtigt, kan integreres effektivt i de forskellige landes mere vidtgående prioriteter på udviklingsområdet. Desværre har både FN’s rammekonvention om klimaforandringer og Kyoto-aftalen tendens til at pege i den modsatte retning, idet de adskiller finansiering af klimaspørgsmålet fra andre udviklingsprioriteter. Grunden er enkel og forståelig, idet udviklingslandene med god grund var bekymrede for, at de midler, der blev anvendt for at hjælpe dem med klimaforanstaltninger, risikerede at blive taget fra den stadig faldende pulje til officiel udviklingsstøtte. Denne bekymring er blevet så meget desto mere akut, efter som at hele verden er blevet ramt af en økonomisk tsunami, som vi ikke har oplevet mage til i de sidste 70 år.
Man kunne frygte, at dette gør håbet om en aftale i slutningen af året mindre, men det kan også ses som en situation, der byder på spændende muligheder. Mht. finansiering dukker der en hel vifte af interessante ideer til indkomstskabelse op, som ikke var kommet, var det ikke for de nuværende udfordringer. Med de nye indtægtskilder kommer nye muligheder for at finansiere avancerede løsninger, som opfylder ambitionen om at skabe udvikling og udrydde fattigdom, både på kort og langt sigt. Ligeså vel som udviklingsspørgsmålet kan hjælpe til at grundfæste klimaindsatsen, kan klimaspørgsmålet hjælpe med at sikre, at der tages fuldt ud hensyn til vore yngste og kommende generationer.”
John Drexhage er leder af programmet for klimaforandring og energi ved International Institute for Sustainable Development, en notfor-profit organisation med base i Canada.
Nye klimainitiativer i Kina, Vietnam og Kenya
I Vietnam, der er et af verdens mest sårbare lande i forhold til klimaforandringer, formulerede regeringen i 2008 et nyt, nationalt klimaprogram. Det er sket med dansk støtte, og Danmark er gået foran de andre donorer og har for første gang givet 200 mio. kr. over fem år til et program med et rent klimafokus. 2/3 af støtten er rettet mod klimatilpasning, resten mod at modvirke klimaforandringer.
Kina oplever kraftig økonomisk vækst ledsaget af en dramatisk stigning i energiforbruget og en omfattende udbygning af energisektoren. Den kinesiske regering har med en række politiske, strategiske og lovgivningsmæssige initiativer prioriteret en større anvendelse af vedvarende energi. Målet er en andel på 15 pct. vedvarende energi i 2015.
I 2008 har Danmark bevilget 100 mio. kr. til et nyt miljøprogram for at fremme især vind-, sol- og bioenergi i Kina. Danmark støtter bl.a. forberedelse og opstart af et nationalt center for vedvarende energi efter forslag fra den kinesiske regering. Centerets opgaver bliver bl.a. at formulere strategier, handlingsplaner og lovgivning for at fremme vedvarende energi og promovere teknologiudvikling og anvendelse af vedvarende energi. Programmet omfatter også etablering af en innovationsfacilitet, der vil støtte samarbejdsprojekter mellem kinesiske og danske forskningsinstitutioner, universiteter og private firmaer. Fokus bliver på udvikling af nye innovative teknologier med potentiale for markedsføring inden for tre til fem år.
I Kenya har Danmark og storbritannien i fællesskab finansieret et studie af konsekvenserne af klimaforandringer på landets økonomi. Studiet skal bl.a. vurdere klimaforandringernes økonomiske omkostninger for Kenya og to andre Østafrikanske lande sammen med fordele og ulemper ved at tilpasse sig nu og i fremtiden. For eksempel koster periodisk tørke allerede i dag Kenya 8 pct. af BNP hvert femte år, og oversvømmelser koster 5,5 pct. af BNP hvert syvende år. Endnu mere ekstreme klimatilstande vil derfor kunne skade den økonomiske udvikling i regionen. Studiet vil ligge klar inden klimatopmødet i København i 2009.
Danmark deler ud af erfaringer om slum
I mere end ti år har Danmark støttet forbedring af bymiljøer i Syd- og ØstAfrika. Blandt de vigtigste konklusioner er, at arbejdet i slumområderne skal bygge på det arbejde, som beboerne allerede selv laver. Selv de fattigste investerer i at forbedre deres levevilkår og det sted, de bor. Samtidig har de mest succesfulde projekter været dem, hvor den lokale forvaltning har været omdrejningspunktet for aktiviteterne.
UDEFRA Klimaet vinder, når virksomheder samarbejder
I Tanzania opsamles drivhusgasser fra køleanlæg. Foto: Danida.
I Tanzania er det normalt, at kraftige drivhusgasser fra virksomheders køleanlæg får lov at slippe ud i atmosfæren, når anlæggene bliver skrottet. Det har de to virksomheder Uni-Cool fra Danmark og Mex Equipment fra Tanzania nu gjort noget ved gennem et nyt joint venture.
Forretningsstrategien for det fælles selskab er at ansætte og uddanne lokale unge fra Tanzanias tekniske skoler som køleteknikere. De kan nu opbygge og vedligeholde anlæggene og ved, hvordan man undgår at slippe drivhusgasserne ud i atmosfæren.
”I Danmark opsamler og renser vi altid brugte kølemidler, men der er ikke andre i Tanzania end os, der gør det. Nu har vi taget initiativ til at tilbyde opsamlingsanlæg og træning også til konkurrerende firmaer,” fortæller Ole Hoffmann Hansen, der er administrerende direktør i UniCool i Danmark.
Hensynet til klimaet er ikke den eneste gevinst for Tanzania. Hidtil er arbejdet med at montere og vedligeholde køleanlæg blevet udført af udenlandske specialister, der tager både knowhow og løn med sig, når de forlader landet. Ingen virksomheder har turdet bruge lokal arbejdskraft til at vedligeholde de dyre anlæg, der kan koste op til en mio. kr. Uddannelsen betyder, at kompetencerne og dermed også lønindkomsten fastholdes i Tanzania. Mohamed Rweyemamu, administrerende direktør for det nye joint venture, fortæller:
”Træningen har vist sig vældig god til at styrke motivation, moral og selvtillid. Vi lærer om dansk virksomhedspraksis, som jeg vil beskrive med ordene “hårdt arbejde, effektivitet, kvalitet”, og vi får en direkte overførsel af teknisk knowhow til de unge lokale teknikere.”
Fra en begyndelse med tre teknikere og en omsætning på 30.000 dollar er virksomheden da også vokset til ti teknikere, to ingeniører og en omsætning på 800.000 dollar. Blandt kunderne er store virksomheder som Vodacom og Zain.
Det var en delegationsrejse til Tanzania i 2004, der overbeviste Ole Hoffmann Hansen om forretningsmulighederne. Etablering og udvikling af samarbejdet er sket med støtte fra B2B-programmet, der har til formål at fremme erhvervsudvikling i Danidas programsamarbejdslande samt Sydafrika, gennem støtte til langsigtet samarbejde mellem lokale og danske virksomheder.
”Det havde ikke været muligt uden finansiering fra Danida”, fortæller Ole Hoffmann Hansen.
LEWIS STEPHEN MSEZA, TANZANIA: PEACOCK. FOTO: THORUPART
Denne side er kapitel 10 af 15 til publikationen "Danidas årsberetning 2008".
Version nr. 1.0 af 26-05-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/9332/index.htm
|
