Mål 6 Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme
Delmål
- Standse udbredelsen af hiv/aids og andre sygdomme, og dermed vende den negative udvikling, hvor antallet af smittede øges dag for dag.
Global status ifølge FN
- Antallet af hiv-smittede er stabiliseret, men er endnu højt i mange lande. 33 millioner mennesker vurderes smittet på verdensplan.
- Antallet af dødsfald som følge af aids er faldet. Tre millioner hiv-smittede i udviklingslandene er nu i medicinsk behandling.
- Kvinders andel af de hiv-smittede stiger.
- Betydelig stigning i brugen af myggenet mod malaria, fra 30 millioner myggenet i 2004 til 95 millioner i 2007.
- Mindre fremgang i behandling af malaria end i forebyggelse.
- Svag nedgang i forekomsten af tuberkulose.
Danmarks strategiske prioriteter
- Hiv/aids er et dansk prioritetsområde og indtænkes i al dansk bistand.
- Hiv/aids-indsatsen kobles med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
- Danmark fokuserer i arbejdet med hiv/aids på forebyggelse.
- Stigmatiserede grupper som homoseksuelle og sexarbejdere prioriteres.
- Stor multilateral indsats.
Den globale kamp mod de store smitsomme sygdomme har gjort fremskridt. Massiv støtte til området har bl.a. resulteret i, at tre millioner hiv-smittede i udviklingslandene nu er i medicinsk behandling. De smitsomme sygdomme kræver dog fortsat uacceptabelt mange menneskeliv. Danmark yder både bilateral og multilateral bistand i kampen mod sygdommene. Hiv/aids er tillige et prioritetsområde i alle øvrige bistandsaktiviteter.
Kampen mod hiv/aids har særlig høj prioritet for dansk bistand. I 2008 nåede Danmarks støtte til kampen mod hiv/aids op på godt 1 mia. kr. målt på bilateral og multilateral bistand.
Kampen mod smitsomme sygdomme udgjorde fortsat en vigtig del af Danmarks sundhedssektorstøtte i 2008 i de lande, hvor Danmark har sundhedssektorprogrammer (Bhutan, Ghana, Kenya, Mozambique, Tanzania og Uganda). De seks landeprogrammer bidrog samlet med 293 mio. kr. i 2008 til landenes sundhedssektorer. Heraf gik ca. 95 mio. kr. til indsatsen mod hiv/aids.
Med sundhedssektorprogrammerne støtter Danmark først og fremmest landenes nationale sundhedsstrategier. Der er primært tale om sektorbudgetstøtte. I samråd med landenes regeringer arbejder Danmark for, at hiv/aids og andre smitsomme sygdomme får høj prioritet i de samlede sundhedsindsatser.
Danmark giver også vigtige hiv/aids-bevillinger i lande uden danske sundhedssektorprogrammer. For eksempel godkendte Danmark i 2008 et hiv/aids-program på 90 mio. kr. over tre år i Zambia. Burkina Faso er i gang med et program til 70 mio. kr. over fem år. Begge programmer støtter gennemførelsen af landenes egne aids-strategier. Også nationale NGO’er får omfattende støtte gennem programmerne. I Burkina Faso går en stor del af budgettet til en NGO-paraplyorganisation, som organiserer og effektiviserer aktiviteterne i flere hundrede små græsrodsorganisationer, herunder foreninger af hiv-smittede, prostituerede, fortalergrupper, teatergrupper og rådgivningsklinikker.
Mangel på kvalificeret arbejdskraft i sundhedssektoren er et enormt problem i de fleste udviklingslande, og det er en af de vigtigste flaskehalse i indsatsen for at forebygge og behandle de smitsomme sygdomme. Danmarks støtte går derfor også til flere ansættelser i sundhedssektoren.
Hiv/aids på tværs af sektorer
Hiv/aids er et tværgående indsatsområde. Det betyder, at hensynet til hiv/aids skal indarbejdes i alle de bistandsindsatser, hvor det er relevant. Det gælder både inden for og uden for sundhedssektoren.
Det kan være en udfordring at påvirke andre sektorer til at planlægge i forhold til hiv/aids. Danmark anser det f.eks. for vigtigt at nå de unge via skolerne, men det kan være nyt og fremmed for mange lærere at finde plads til seksualundervisning og forebyggelse af hiv/aids på skoleskemaet.
Fokus på forebyggelse og stigmatiserede grupper
I 2008 kritiserede FN’s aids fond (UNAIDs) i sin årsrapport den globale indsats mod hiv/aids for ikke at fokusere nok på forebyggelse og for at være for lidt målrettet mod de stigmatiserede grupper som homoseksuelle, stiknarkomaner og sexarbejdere. Der er ingen tvivl om, at det netop er forebyggelsesindsatsen, som halter efter. Det er ofte et vanskeligt område at arbejde med, også i Danmarks programsamarbejdslande, fordi det handler om seksualitet, lighed mellem kønnene og indsatser over for grupper, som nyder meget lidt anerkendelse. Danmark er fortaler i internationale fora for at prioritere forebyggelse og for at fastholde fokus på de stigmatiserede grupper. Udviklingsministeren brugte en del af sin tale på World Aids Day den 1. December 2008 i København til at opfordre til sikring af homoseksuelles rettigheder og derigennem forbedre forebyggelsen af hiv.
Danmark arbejder for at fremme seksuel sundhed og rettigheder i de danske programsamarbejdslande ved bl.a. at støtte nationale og internationale organisationers arbejde med fortalervirksomhed, der sigter mod at bekæmpe diskriminering, stigmatisering og manglende respekt for menneskerettighederne. Det sker bl.a. gennem støtte til NGO’ers arbejde med hiv/aids i relation til særligt udsatte grupper, herunder homoseksuelle.
I de lande, hvor Danmark støtter sundhedssektoren, indgår problemstillingen i dialogen med myndighederne for at sikre, at homoseksuelle ikke bliver diskrimineret og får samme adgang til oplysning, forebyggelse og behandling i relation til seksuelt overførte sygdomme som den øvrige befolkning.
Danmark støtter kvindekondomer og anden forebyggelse
Danmark har bidraget med 30 mio. kr. til en pilotindsats for at udbrede kvindekondomet i Nigeria, Cameroun og Mozambique i perioden 2008-2010. Målet med projektet er at øge efterspørgslen og antallet af distribuerede kvindekondomer, så kvinder bedre kan beskytte sig mod hiv, andre seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet. Udviklingsministeren satte også fokus på kvindekondomet ved sin tale på World Aids Day:
Kvindekondomet er […] symbolet på kvinders ret til at bestemme over deres egen krop. Og til at kunne beskytte sig mod hiv og andre sexsygdomme samt uønskede graviditeter. Det er absolut ikke en given sag i mange andre dele af verden.
UDEFRA Aids-telefonen kimer konstant i Burkina Faso
Anonym telefonrådgivning om hiv og aids er blevet en kæmpesucces i ørkenstaten Burkina Faso. I 2008 var antallet af mennesker, der søgte hjælp, tidoblet på fire år.
I Burkina Faso er knap 3 pct. af befolkningen i dag smittet med hiv og trods en del dødsfald på grund af aids er det en markant forbedring, da ca. 10 pct. af befolkningen var smittede for ti år siden. Med et stærkt engagement i kampen mod hiv/aids på højeste politiske plan er det lykkedes at mindske antallet af nye smittede. I modsætning til mange andre lande er der i Burkina Faso stor åbenhed om prævention, ligesom en række folkelige organisationer er gået ind i kampen mod sygdommen.
En af dem er Foreningen af Afrikanske kvinder mod aids (AFAFSI), der ledes af den pensionerede jordemoder Mme Mominata Boyarm. Foreningen har eksisteret i over ti år og holder til i beskedne lokaler i den centrale del af hovedstaden Ouagadougou.
I 2002 oprettede AFAFSI en gratis telefonlinje kaldet ”Den grønne linje for information om aids”. Mme Boyarm vidste ikke, at behovet for telefonrådgivning var så enormt, som tilfældet var i hendes fattige land, hvor telefoner langt fra er hver mands eje.
Burkina Faso. Rådgiver ved telefonen. Foto: Danida
Men linjerne gløder, og mellem 2004 og 2008 blev det årlige antal telefonopkald tidoblet. I dag modtages de mange opkald af 16 ansatte rådgivere, og rådgivningen dækker næsten hele landet. Rådgivningen foregår både på fransk og på landets tre vigtigste lokalsprog Mooré, Dioula og PEUl.
Mme Boyarm er ikke et øjeblik i tvivl: ”Projektet dækker et stort behov for anonym rådgivning ikke mindst blandt unge. Mange har ikke lyst til at henvende sig til hospitaler og klinikker. Rådgiverne er selv unge og har bedre muligheder for at kommunikere med dem, der tager kontakt.”
Danmarks program til bekæmpelse af aids i Burkina Faso er på 70 mio. kr. fra 2007 til 2012. Heraf går størstedelen til et program til støtte for foreninger og NGO’er. AFAFSI er en af disse foreninger.
KOMMENTAR ved Henriette Laursen: Husk bøsser og stofmisbrugere
” Hiv handler om sex. Om bøsser, kondomer, sprøjter og prostitution. Nej. Hiv handler om undertrykte kvinder, forældreløse børn og fattigdom. Så stor er forskellen på, hvordan der arbejdes med hiv og aids, alt efter om vi taler om hiv i Nord eller Syd.

Foto: Stephen Freiheit
Sagen er, at hiv handler om det hele, men at det især er kommet til at handle om fattigdom mv., fordi donorer og Afrikanske ledere alt for sent kom i gang med indsatsen over for de mest udsatte, og fordi kendte forebyggelsesmetoder ikke hurtigt nok blev udbredt. Bøsser i Afrika er uforholdsmæssigt hårdt ramt af hiv. F.eks. er 38 pct. af bøsser i Kenya smittede i forhold til almenbefolkningens 6 pct. Derfor skal der mere handling bag Danidas ord, f.eks. når det gælder om at sikre bøssers rettigheder. Danida bør også genoverveje sin strategi om mainstreaming af hiv i alle fattigdomsprogrammer i en situation, hvor det står klart, at det helt basale arbejde ikke er gjort. F.eks. har en Afrikansk mand i gennemsnit kun adgang til fem kondomer om året, og kun de færreste stofmisbrugere benytter en ren sprøjte.
Det giver mening at prioritere kvinder og børn i kampen mod hiv mange steder. Men vi skal huske de mindre accepterede grupper som bøsser og stofmisbrugere. Det haster med at få ord omsat til indsatser, der f.eks. sætter ind over for de 12 af Danidas 16 programsamarbejdslande, som kriminaliserer bøsser.”
Henriette Laursen, direktør AIDS-Fondet

En læge i Uganda undersøger et røntgenbillede. Mange aidspatienter har spiserørssvamp og meningitis. Foto: Mikkel Østergaard / Danida
Mandlig omskæring er også en metode til at forebygge hiv-smitte, og i 2008 var Danmark vært for et temamøde om emnet. Forskning tyder på, at mandlig omskæring i betydelig grad kan begrænse smitte fra kvinder til mænd, men det er forbundet med etiske dilemmaer at fremme metoden, bl.a. på grund af problemer med kirurgisk sikkerhed i mange udviklingslande.
Multilateral støtte
Med bevillinger på tilsammen 350 mio. kr. til internationale sundhedsorganisationer gør Danmark en stor indsats i kampen mod de smitsomme sygdomme. Den danske støtte har bl.a. medvirket til, at tre millioner hiv-smittede nu har adgang til medicinsk behandling og dermed ikke længere er livstruede på grund af sygdommen. De danske bevillinger går til FN’s befolknings-fond (UNFPA), Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria, FN’s aids fond (UNAIDS), International Planned Parenthood Federation (IPPF), Verdenssundhedsorganisationen (WHO), FN’s Flygtningekommissariat (UNHCR) og International Partnership on Microbicides (IPM). Hertil kommer støtten til FN’s Børne-fond (UNICEF) på 180 mio. kr., der også vedrører børns og mødres sundhed.
Danske sundhedsrelaterede udbetalinger til multilaterale organisationer i 2008 i mio. kr.

UDEFRA Ros til dansk hiv/aids-indsats i Mozambique
Danmark har bidraget markant til befolkningens adgang til sundhedsydelser og har indtaget en førerposition, når det gælder om at indarbejde hiv/aids som en prioritet i andre sektorer. Det er nogle af de positive konklusioner af en uafhængig evaluering fra 2008 af hiv/aids-indsatsen i Mozambique.
Danmark har ydet et væsentligt bidrag til, at hiv/aids er indarbejdet som tværgående hensyn i adskillige sektorer: Sundhed, uddannelse, landbrug, energi, medier, retsvæsen, privatsektor mv.
Danmark har støttet hiv/aids-indsatsen i Mozambique på en række forskellige måder i samarbejde med både det offentlige og civilsamfundet. Det er dog særligt støtten til placeringen af rådgivere i flere af Mozambiques centrale ministerier, der har båret frugt. Rådgiverne har medvirket til, at der er blevet udarbejdet planer og politikker for forebyggelse og bekæmpelse af hiv/aids i forskellige ministerier, hvor der også er blevet udpeget ’focal points’ for indsatsen. Dansk rådgiverstøtte til det nationale aids-råd har været med til at sikre en konsolidering af de positive erfaringer fra enkeltministerier og har fremmet udbredelsen og videreudviklingen af ’best practices’.
FOKUS Hiv/aids hænger sammen med seksuel og reproduktiv sundhed
I mange udviklingslande eksisterer hiv/ aids-indsatser som separate enheder for hiv-test og rådgivning. Dette på trods af, at eksisterende programmer for reproduktiv sundhed ofte allerede har erfaring med seksuel rådgivning og uddeling af prævention som f.eks. Kondomer. Det er en dårlig udnyttelse af ressourcer. Initiativerne bør koordineres frem for, som det ofte er tilfældet, at konkurrere om de samme donormidler.
Udviklingen de seneste år har vist, at hiv/ aids ikke alene rammer risikogrupper som f. eks. homoseksuelle, men at smitten rammer bredt, også i den velhavende del af befolkningen. Mere end 70 pct. af hiv-smitte blandt kvinder og mænd er seksuelt overført eller overført ved graviditet, fødsel eller amning. I Afrika har kvinderne nu overhalet mændene i antallet af hiv-smittede og aids-dødsfald.
Det handler i høj grad om sociale mønstre som ulighed, seksuel vold, diskriminering mod seksuelle minoriteter, konflikt og fattigdom. Når kvinder ikke har ret til at bestemme over egen krop, er de også mere udsatte for hiv-smitte.
Derfor handler hiv-forebyggelse også om kvinders ret til at bestemme over deres egen seksualitet og få adgang til reproduktive sundhedsydelser. Som led i gennemførelsen af regeringens strategi for fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder arbejder Danmark derfor for, at man tilrettelægger hiv/aids-indsatser i sammenhæng med programmer for seksuel og reproduktiv sundhed. Danmark var derfor også med til at vedtage en ny strategi herfor i Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria i 2008. Den danske støtte til fremme af kvindekondomer og forskning i mikrobicide-forebyggelse handler ligeledes om at give kvinder mulighed for at beskytte sig mod seksuelt overført hiv-smitte.
Danmark har også været blandt de mest markante fortalere for at gøre adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder til en del af 2015 Målene. I 2008 var Danmark ligesom tidligere år blandt de største donorer til FN’s Befolkningsfond, der netop arbejder for at styrke kvinders reproduktive sundhed og rettigheder.

DAVID MZUGUNO, TANZANIA: JUNGLE. FOTO: THORUPAR
Denne side er kapitel 9 af 15 til publikationen "Danidas årsberetning 2008".
Version nr. 1.0 af 26-05-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/9332/index.htm
|