Mål 1 Udrydde fattigdom og sult
Delmål
- Halvere andelen af verdens befolkning som lever for mindre end én dollar om dagen inden 2015.
- Halvere andelen af verdens befolkning som lever i hungersnød inden 2015.
- Sikre fuld beskæftigelse for alle, herunder kvinder og unge.
Global status ifølge FN
- 1,4 milliarder mennesker anslås at leve for under én dollar om dagen. Andelen er reduceret fra næsten 1/3 af verdens befolkning i 1990 til 19 pct. i 2004.
- Der er store regionale forskelle. Afrika syd for Sahara er den region, der har den højeste andel af fattige, men på grund af den store befolkning er der stadig flere fattige i Asien målt i antal.
- 907 millioner mennesker i verden lever med kronisk sult. En faldende andel af verdens befolkning sulter, men det samlede antal stiger, fordi der bliver flere mennesker på jorden.
- De store prisstigninger på fødevarer i 2008 fik antallet af mennesker i ekstrem fattigdom til at vokse med anslået 100 millioner – særligt i Afrika syd for Sahara og i sydAsien.
Danmarks strategiske prioriteter
- Fattigdomsbekæmpelse er det grundlæggende mål for alt Danmarks udviklings- arbejde, dvs. for alle landeprogrammer, strategier og øvrige indsatser.
- Det konkrete arbejde med fattigdomsbekæmpelse foregår via nationale udviklingseller fattigdomsstrategier formuleret af landenes regeringer.
- Fremme af demokrati og respekt for menneskerettigheder er et tværgående hensyn i al dansk udviklingsbistand.
- Hensynet til miljøet indtænkes i alle danske bistandsprogrammer.
- Fokus på kvinders adgang til og kontrol over ressourcer. Fremme lige muligheder for at opnå økonomisk indflydelse for kvinder og mænd.
- Landbrugs- og erhvervssektorudvikling med henblik på at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse er vigtige prioriteter i Danmarks arbejde med at bekæmpe fattigdom.
- Nødhjælp afhjælper akut sult og nød i kriseområder.
Verden kan formentlig nå FN’s 2015 Mål om at halvere fattigdom og sult på globalt plan fra niveauet i 1990 frem til 2015. Afrika sakker dog bagud, og kontinentet når næppe målene. De alvorlige konsekvenser af de høje fødevarepriser og den økonomiske og finansielle krise i 2008 viser, hvor sårbare resultaterne for dette mål kan være. Fattigdomsbekæmpelse er udgangspunktet for al Danmarks bistand.
 FN og andre organisationer gør status på opfyldelsen af 2015 Mål 1 ved at rapportere om udviklingen i økonomisk fattigdom. Fattigdom er dog ikke kun et spørgsmål om økonomi. Fattigdom handler også om befolkningens adgang til sundhed, ernæring, politisk frihed, sociale rettigheder, sikkerhed mv. Skal verden have bugt med fattigdommen, skal der ske en udvikling over en bred front. Derfor arbejder Danmark med en bred fattigdomsforståelse, som inkluderer både politiske og sociale aspekter af fattigdomsbekæmpelse. Konflikt og dårlig regeringsførelse er blandt de sværeste udfordringer for udvikling.
Opfyldelsen af 2015 Mål 1 afhænger af det samlede udviklingsarbejde og arbejdet med alle otte 2015 Mål. For eksempel har Mål 3 om ligestilling stor betydning, bl.a. fordi langt over halvdelen af verdens fattige er kvinder, og fordi kvinderne besidder et kæmpe uudnyttet potentiale for udvikling (læs mere om ligestilling i kapitlet om 2015 Mål 3 på side 25).
FOKUS Afrikakommissionen – mere konkurrenceevne, mindre bistandsafhængighed
Afrikakommissionens ungdomspanel
En række konkrete initiativer, der kan hjælpe Afrika på vej. Det var resultatet af Afrikakommissionens midtvejsmøde i Addis Ababa i november 2008. Alle initiativer sigter mod at forbedre jobmulighederne for unge Afrikanske kvinder og mænd. I 2009 fremlægger kommissionen sine endelige konklusioner om, hvordan initiativerne skal føres ud i livet.
Foto: Afrikakommissionen/Guy Calaf
Afrikakommissionen er blandt Danmarks største udviklingspolitiske satsninger nogensinde. Jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse kan ikke lade sig gøre uden en markant udvidelse og styrkelse af den private sektor i Afrika. Vi ønsker at bryde med Afrikanske landes bistandsafhængighed.
Anders Fogh Rasmussen, daværende formand for Afrikakommissionen
Afrikakommissionen skal søge nye og kreative veje til at oplive det internationale udviklingssamarbejde med Afrika. Næsten halvdelen af Afrikas befolkning er under 25 år. De unge skal være motoren i Afrikas udvikling. Afrika har masser af ambitiøse, initiativrige unge, men mulighederne for iværksættere er uhyre små.
F.eks. Er det nærmest umuligt at finde finansiering til virksomhedsstart i mange lande.
Kommissionen vil bl.a. etablere en garantifacilitet, der gør det muligt for små og mellemstore virksomheder at få adgang til den helt nødvendige finansiering. I stedet for blot at hjælpe den enkelte med at finde meningsfuld beskæftigelse til sig selv, skal støtten gå til de initiativer, der skaber ti eller måske 100 jobs til andre unge Afrikanere.
"De unge er trætte af blot at se Afrikanske ledere udveksle håndtryk. Nu er det tid til handling – og Afrikas ungdom skal være med".
Landbrugssektoren beskæftiger langt størstedelen af arbejdsstyrken i de fattigste Afrikanske lande og har et særligt stort potentiale for værditilvækst, øget produktion og jobskabelse. Derfor er landbrug højt prioriteret i Afrikakommissionens initiativer.
De fleste af kommissionens medlemmer kommer fra Afrika. Medlemmerne er statsoverhoveder, politikere, eksperter, forretningsfolk, akademikere og repræsentanter for internationale organisationer.
Lanceringen af kommissionen fandt sted i april 2008 i København, og et vigtigt midtvejsmøde fandt sted i Addis Ababa i november. I løbet af 2008 har kommissionen afholdt fem tematiske konferencer i Afrika. Inden kommissionen holder sit afsluttende og konkluderende møde i maj 2009, løber tre workshops af stablen som led i arbejdet med at gøre de fem hovedinitiativer operationelle.
Afrikakommissionens arbejde kan følges på http://www.africacommission.um.dk.
Danmarks udviklingsarbejde er baseret på det grundlæggende kriterium, at det skal bidrage til bekæmpelse af fattigdom. Danmarks samlede udviklingsbistand i 2008 var på 14,5 mia. kr. eller 0,82 pct. af BNI.
En afgørende faktor i valget af Danmarks 16 programsamarbejdslande er fattigdomsniveauet i landene. Fattigdomsfokus gælder også i det multilaterale udviklingssamarbejde. Danmarks største multilaterale bidrag gik i 2008 til fællesskabsfinansieret EU-bistand og bistand til Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), Den Internationale Udviklingssammenslutning (IDA) samt FN’s Udviklingsprogram (UNDP), der alle har fattigdomsfokus. Danmark vælger at støtte organisationer og fastlægger også bidragenes størrelse ud fra en vurdering af både organisationernes effektivitet og deres indsats i forhold til at bekæmpe fattigdom.
Dansk bistand går først og fremmest til at opbygge kapacitet i udviklingslandene. Dvs. at hjælpe lokale samarbejdspartnere med viden og kunnen til selv at stå for landets udvikling.
Indsatserne omfatter flere sektorer og inddrager både offentlige myndigheder og lokale aktører i tråd med principperne i Paris-erklæringen. Det handler således om nationalt ejerskab til udvikling. Danmarks støtte er hjælp til selvhjælp.
Danmark fokuserer stadig mere på Afrika
Gennem de senere år er fokus for dansk bistand i stigende grad blevet rettet mod Afrika syd for Sahara, og Danmarks betydeligste bistandssatsning i 2008 var etableringen af Afrikakommissionen. Regeringens målsætning er, at 2/3 af den bilaterale udviklingsbistand skal gå til Afrika. I 2008 var denne andel 61 pct.
At Danmarks fokus er rigtigt blev bekræftet på FN’s topmøde i New york i september 2008. Her blev der gjort midtvejsstatus for arbejdet med at nå 2015 Målene. Det stod klart, at den svage udvikling i mange lande i Afrika trækker nedad i den globale status. Nogle af målene bliver vanskelige at nå globalt, og mange af dem nås slet ikke i mange Afrikanske lande.
Dette triste faktum skygger for mange af de store fremskridt, der faktisk er sket i andre dele af verden. F.eks. har den økonomiske vækst i Kina løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Men fattigdomsproblemerne er, trods store fremskridt, langt fra løst uden for Afrika. Det samlede antal fattige er faktisk højere i Asien end i Afrika, på grund af det langt større befolkningstal. Der er dog forventning om, at de fleste asiatiske lande er bedre rustet til at skabe udvikling.
Målet med udviklingssamarbejdet er at overflødiggøre bistanden. En længerevarende positiv udvikling i et samarbejdsland betyder derfor, at Danmark gradvis udfaser bistanden. I 2008 udfasede Danmark efter mange års forberedelser Egypten som programsamarbejdsland, og en udfasning vil blive gennemført i Bhutan og Vietnam inden for få år. Gradvis reduktion i bistanden til lande, der i stigende grad kan tage vare på deres egen udvikling, frigør ressourcer til de allerfattigste lande.
Fødevarekrise blev til fattigdomskrise
Priserne på fødevarer steg kraftigt i 2008, hvor der var tale om en decideret fødevarekrise. De stigende fødevarepriser ramte fattige familier i Afrika og det sydlige Asien hårdt.
Fødevaresituationen gav et fornyet fokus på landbruget i udviklingslandene. Den nære sammenhæng mellem fødevarer og fattigdom blev understreget af, at der i 2008 faktisk var fødevarer nok på globalt plan, men at købekraften hos mange var utilstrækkelig på grund af de høje priser. Man kan derfor med lige så god ret tale om en fattigdomskrise som en fødevarekrise.
Fødevaresituationen i 2008 førte til en øget bevidsthed blandt donorerne, herunder Danmark, om landbrugssektorens betydning. De høje priser førte også til en række konkrete danske initiativer.
For at sikre sammenhæng i indsatsen etablerede regeringen en tværministeriel task force om fødevaresituationen. Den begyndte sit arbejde i 2008 med at kortlægge udfordringer og mulig respons på den globale fødevaresituation, også uden for udviklingsbistandens regi.
Danmark gik i foråret 2008 i front i EU for at sikre en hurtig og markant reaktion på fødevaresituationen. Med dansk støtte vedtog EU at etablere en såkaldt fødevarefacilitet på 1 mia. EUro, som skal yde støtte til udviklingslande, der er ramt af fødevaresituationen. Faciliteten skal give økonomiske incitamenter til øget fødevareproduktion gennem støtte til bl.a. gødning og såsæd. Den kan også bruges til at støtte de mest sårbare befolkningsgruppers behov for basale fødevarer.
Danmark besluttede ligeledes at hæve den multilaterale støtte til Den Internationale Fond for landbrugsudvikling (IFAD) med 25 pct. Til 75 mio. kr. over de kommende tre år. IFAD støtter udvikling af landbrug og fødevareproduktion for de fattigste mennesker.
UDEFRA Landbruget er fremtiden i Mali
Bomuldsmark høstes i Mali ved landsbyen Famana. Foto: Klaus Holsting/Danida.
 I et meget fattigt land som Mali er landbrugssektoren helt central for udviklingen. Otte ud af ti malisere er beskæftiget i landbruget, de fleste i små familiebrug. De maliske bønder kan kun dyrke jorden i de tre måneder om året, hvor det regner. Resten af året er jorden de fleste steder knastør. Med dansk støtte til landbrugssektoren arbejder Mali nu på at modernisere landbruget med fokus på netop bønderne:
”Med den danske støtte kan vi hjælpe bønderne med at forbedre produktiviteten. Vi kan også udvikle og tilbyde bedre vejledning til nye typer afgrøder, som er mere robuste i vores klima.” Det fortæller Mahamadou Coulibaly, der er souschef i Malis landbrugsministeriums afdeling for landbrugsudvikling.
Landbruget har traditionelt været domineret af bomuld, der også udgør ca. 30 pct. af Malis eksportindtægter. Men verdensmarkedspriserne er lave, og den maliske regering ønsker at modernisere landbruget og skabe en mere alsidig produktion. Det skal give bedre fødevaresikkerhed og fremme landets økonomiske vækst gennem stabil beskæftigelse og indtjening til landbefolkningen.
Blandt indsatserne er vanding, så større arealer kan anvendes til dyrkning i længere perioder af året. Produktionen skal øges, og der skal dyrkes flere forskellige afgrøder. Kvæg- og mælkeproduktionen og fiskeriet skal også moderniseres. Adgangen til markeder skal forbedres, så bønderne kan sælge mere. Flere afgrøder skal forarbejdes lokalt, så pengene bliver i lokalsamfundet. Der skal udvikles trænings- og uddannelsesforløb for bønderne, mens bondeorganisationer og andre interesseorganisationer skal styrkes.
Den danske støtte til landbrugssektoren omfatter alle disse områder og skal spille tæt sammen med bistanden til beskæftigelsesfremme, udvikling af den private sektor og faglige uddannelser målrettet mod behovene i landbrugssektoren. Samtidig er der omfattende støtte til små og mellemstore private virksomheder, der kan udbygge og viderEUdvikle små forarbejdningsgrupper med afsæt i landbruget.
”Den danske bistand er rettet mod bønderne ude på landet og går ikke kun til dyre, internationale konsulenter,” siger Mahamadou Coulibaly.
KOMMENTAR ved Henrik Stubkjær
 ” Bekæmpelse af fattigdom og hungersnød er verdenssamfundets største globale udfordring. I 2008 blev mere end 100 millioner nye mennesker kastet ud i hungersnød som følge af de fire store kriser: Fødevare-, finans-, energi- og klimakrise. I dag lider en milliard mennesker af sult og hungersnød, og yderligere to milliarder mennesker lider af fejlog underernæring. Samtidig har den globale fattigdomsbekæmpelse givet dårligere resultater end forventet. Hele 1,4 milliarder mennesker lever i absolut fattigdom. Fattigdom og sult er dermed blevet en tikkende bombe under alle de positive fremskridt, som er opnået inden for de øvrige 2015 Mål.
Udfordringerne er enorme. Den globale udviklingsbistand er kraftigt faldende, de globale handelsforhandlinger er kuldsejlet, og klimaambitionerne er helt utilstrækkelige. Derfor må Danmark skabe større opmærksomhed og handling, inden de latente sultkriser udvikler sig til reelle katastrofer. Mange fødevare- og sultkriser kunne nemlig undgås ved en kombination af tidlig varsling og langsigtede fødevaresikkerhedsprogrammer. Med udgangspunkt i 2015 Mål nr. 1 virker det derfor uforståeligt, at Afrikakommissionen ikke prioriterer en særlig indsats i relation til det Afrikanske landbrug i landdistrikterne, og at Danmark i de eksisterende landeprogrammer de facto skærer ned på den direkte støtte til landbrugsudvikling.”
Henrik Stubkjær, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
FOKUS Fremskridt i Afrikanske lande bremses af den finansielle og økonomiske krise
Mange har den opfattelse, at Afrika syd for Sahara sakker håbløst bagud i den globale økonomiske udvikling. Selv om det står slemt til med mange fattigdomsindikatorer, er der samtidig tegn på, at en række lande er inde i en positiv økonomisk udvikling. Stigende investeringer på kontinentet medførte en gennemsnitlig vækst i BNP på omkring 5,4 pct. i 2008. Det er dermed fjerde år i træk, at regionen havde en vækst i BNP på mere end 5 pct.
Enkelte lande har haft høje vækstrater over en lang årrække. Udover Sydafrika gælder det f.eks. Ghana og Uganda. Selv et meget fattigt land som Mali, der ikke råder over naturressourcer af betydning, er lykkedes med at skabe konstant vækst i længere tid. Fælles for de Afrikanske lande med mest positiv udvikling er en længere periode med politisk stabilitet.
Den positive udvikling har betydet, at Danmark har taget hul på en proces, hvor bistanden på længere sigt går i retning af programmer, som fokuserer mere bredt på at skabe økonomisk vækst f.eks. gennem landbrug, mikrofinanser eller infrastruktur. Danmark forsøger sammen med sine partnere i et bredere perspektiv at identificere barriererne for økonomisk udvikling inden for rammerne af landets egne udviklingsplaner. Dette er f.eks. Tilfældet i Ghana, Uganda og Mali.
Der er tegn på en positiv økonomisk udvikling i en række Afrikanske lande. F.eks. Er Afrika verdens hurtigst voksende marked for mobiltelefoner. Her en forretningsmand i Ghana.
Foto: Klaus Holsting/Danida.
Den positive økonomiske udvikling i Afrika er imidlertid truet af den globale finansielle og økonomiske krise, der forventes at ramme flere lande meget hårdt. Millioner af jobs kan gå tabt, viser analyser, og det kan true stabiliteten i flere lande. Dystre fremtidsudsigter varsler faldende råvarepriser, færre pengeoverførelser fra Afrikanere i udlandet, tab af investeringer, manglende finansieringsmuligheder og udsigt til mindre udviklingslandsbistand.
Afrika har, i modsætning til Vesten, ikke råd til bank- og vækstpakker, og en ellers lovende udvikling i mange lande risikerer at blive tabt på gulvet. Det er derfor afgørende, at der sættes ind for at mindske de negative konsekvenser af krisen. Det drejer sig grundlæggende om at sikre vækst og skabe beskæftigelse. Det er et fokus, som Danmark meget klart har promoveret i arbejdet med Afrikakommissionen.
Læs mere om Afrikas økonomiske udvikling på
http://www.africaneconomicoutlook.org
Danmark har endvidere landbrugssektor-programmer i 11 af de 16 programsamarbejdslande. Programmerne i Kenya og Tanzania er ved at blive faset ud, men der vil inden for erhvervssektorprogrammerne stadig være fokus på at skabe vækst og beskæftigelse i landbrugssektoren. Relevante aktiviteter fortsætter derfor under erhvervssektorprogrammerne, mens andre aktiviteter bliver ført videre af andre donorer som led i den øgede arbejdsdeling mellem donorerne i tråd med Paris-erklæringen. Det afgørende er ikke, om det netop er Danmark eller andre donorer, der støtter landbrugssektoren i et givet land, så længe den samlede tilførsel af midler er tilstrækkelig.
Arbejdsdelingen gør det vanskeligt at vurdere, om donorerne samlet set reelt op- eller nedprioriterer landbrugssektoren i udviklingslandene. Den uklarhed førte til, at der i forbindelse med fødevaresituationen i 2008 opstod en offentlig debat om, hvorvidt landbruget får nok støtte. Drøftelserne i Afrikakommissionen har derfor i høj grad handlet om at styrke vækst og beskæftigelse i landbrugssektoren i Afrika.
Fødevaresituationen havde også betydning for Danmarks nødhjælpsarbejde i 2008. Danmark gav over 100 mio. kr. i bevillinger som målrettet respons på fødevaresituationen. Der gik f.eks. Ekstra bevillinger til FN’s Børnefond (UNICEF) og Verdensfødevareprogrammet (WFP). Desuden gav Danmark direkte bevillinger til Afghanistan og til det sydlige Afrika, herunder Zimbabwe. En anden bevilling gik til Afrikas Horn, der som følge af flere års tørke var særligt hårdt ramt af fødevaresituationen (læs mere om nødhjælpsarbejdet i kapitlet Demokrati, menneskerettigheder, fred og stabilitet på side 51).
Dansk bilateral bistand til landbrug
En bonde pløjer sin mark i Guatemala. Foto: Jørgen Schytte/Danida.
UDEFRA Indkøbsbeviser hjælper ugandere til selvforsyning
I sommeren 2006 boede næsten hele befolkningen i distriktet Oyam i Norduganda i lejre for internt fordrevne. I dag er der kun 5 pct. Tilbage i lejrene. Med dansk hjælp er passive modtagere af nødhjælp blevet selvforsynende.
Befolkningen havde søgt tilflugt i lejrene på grund af mange års kampe mellem regeringstropper og oprørsstyrkerne lord’s Resistance Army. Nu er folk på vej tilbage til deres jordlodder, og Danmark hjælper dem med at etablere sig.
Metoden er enkel: lokalbefolkningen hyres til at genopbygge områdets infra-struktur. Arbejdet betales med indkøbsbeviser, der kun kan bruges til at købe ting til landbruget såsom såsæd, gødning og redskaber.
Biveje genåbnes, skov bliver plantet, brønde genåbnes, der anlægges demonstrationsmarker mv. Indkøbsbeviserne sikrer, at de lokale samtidig investerer deres løn i at udvikle landbrugsproduktionen.
Målgruppen er fattige bønder, som ønsker at vende tilbage til deres jord for at genoptage og modernisere landbruget. Mindst halvdelen er kvinder. Den danske støtte har sikret et levebrød for næsten 27.000 familier, som før var passive modtagere af nødhjælp.
Programmet bidrager til den ugandiske regerings samlede freds- og udviklingsplan for Norduganda.
Kvinder bærer brænde ad en vej, som er genetableret under det danskstøttede program og betalt med indkøbsbeviser. Foto: Danida.
Denne side er kapitel 4 af 15 til publikationen "Danidas årsberetning 2008".
Version nr. 1.0 af 26-05-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/9332/index.htm
|
