ÅRET DER GIK, 2008
 Se billede i fuld størrelse
 Se billede i fuld størrelse
 Se billede i fuld størrelse
 Se billede i fuld størrelse
Tidligere var det mere almindeligt, at hver donor støttede specifikke projekter, der ikke altid var lige godt koordinerede med de lokale politiske strukturer eller med andre donorer. Denne type bistand gjorde det let at følge bistandsmidlerne fra udbetaling til afslutning af for eksempel opførelsen af en skole, men sikrede ikke altid, at der f.eks. var midler til at kunne levere.
Nyt i årsberetningen 2008
Årsberetningen 2008 har fokus på mål og resultater af den danske udviklingsbistand med et kritisk blik på egen formåen. Årsberetningen vil skildre dilemmaer og vanskeligheder i udviklingssamarbejdet, blandt andet ved at inddrage kommentarer fra eksterne partnere.
Når bistanden i dag i højere grad består af bidrag til koordinerede fælles programmer eller til budgetstøtte, som kanaliseres ind i modtagerlandenes offentlige systemer, må man i højere grad se på, hvad vi har opnået i fællesskab med andre donorer og samarbejdslandene. Det gør det vanskeligere for den enkelte donor at følge netop sine penge. Og det giver også udfordringer i forhold til isoleret at måle resultaterne af den danske udviklingsbistand.

I de knastørre områder i det nordlige Burkina Faso når temperaturen over 45 grader. Rent drikkevand fra dybe boringer er helt afgørende for at mennesker og dyr kan overleve. Pumpen her er fra et dansk finansieret projekt.
Foto: Bo Simonsen/Danida
Men i sidste ende er det jo det endelige resultat, der tæller: Mindskes fattigdommen? Kan flere børn læse og skrive? Forbedres sundheden? Skabes der økonomisk vækst og bæredygtig udvikling?
2015 Målene, formuleret og vedtaget i fællesskab af landene i FN, er et forsøg på at indkredse resultater af en fælles indsats. Det er baggrunden for, at Danida i år rapporterer om, hvordan dansk bistand bidrager til opnåelsen af de fælles 2015 Mål frem for at forsøge at isolere resultaterne af den danske bistand.
Flere oplysninger på http://www.danida.dk
Det danske udviklingssamarbejde er omfattende og komplekst. I den trykte beretning er der kun plads til hovedlinjerne, centrale begivenheder, illustrative eksempler og det overordnede talmateriale.
Detaljerede oplysninger om de enkelte aktiviteter kan læses på Udenrigsministeriets hjemmeside i Program- og Projektorienteringen. Her kan man finde mål, resultater og status for danskstøttede programmer og projekter, humanitære sager og NGO-projekter. Adressen er http://www.danida.dk.
På samme adresse kan man under overskriften ”Nytter bistanden” finde beretninger om udviklingsbistand, der viser gode målbare resultater, men også historier om bistand, som aldrig blev til noget f.eks. på grund af korruption, svindel, eller programmer hvor vi af andre grunde ikke opnåede det, der var planlagt.
På hjemmesiden kan også findes nyheder om dansk udviklingsbistand, strategier for det danske samarbejde med Afrika, Asien og Latinamerika, information om kvalitetssikring af bistanden, humanitær bistand, erhvervsudvikling, evaluering, bistandsfaglig rådgivning, miljø samt relationerne til FN og andre internationale organisationer og institutioner med meget mere. De danske repræsentationer i udlandet har også deres egne undersider på hjemmesiden, hvor der er righoldig information om bl.a. bistandssamarbejdet.
Prøv også at tjekke http://www.u-web.dk, der er Danidas hjemmeside for børn og unge, og bl.a. giver svar på spørgsmål som, ”Hvad er udviklingsbistand?” og ”Hjælper den danske udviklingsbistand?” samt et kig ud i den virkelige verden ved at klikke på ”Kom til sagen”.
Årsberetningens struktur
Administrativt kan man naturligvis stadig opdele dansk bistand i forskellige bistandsformer, der også fordeler sig på forskellige sektorer og på de såkaldte tværgående hensyn. Men strukturen i årsberetningen for 2008 følger altså verdens fælles vedtagne 2015 Mål. Den afspejler ikke som i tidligere år Danmarks egen administrative inddeling af midlerne anvendt i bistandsarbejdet. Denne opdeling vil dog stadig være gældende for det meste af den statistik, der findes i årsberetningen.
Som noget nyt indeholder årsberetningen kommentarer fra nogle af Udenrigsministeriets samarbejdspartnere. Den danske udviklingsbistand er kendt og respekteret for at være blandt verdens bedste, men der er selvfølgelig plads til forbedringer. Udenrigsministeriet byder ideer, kritiske kommentarer og synspunkter velkomne – også her i årsberetningen.

Ekspeditionen ”Det lange seje trek” er nået til Benin. Ekspeditionens videofortællinger kan ses på http://www.danida.dk. Foto: Bo Simonsen/Danida
Afrika-ekspedition: Det lange seje trek
En journalist og en tv-fotograf rejser gennem tre lande i VestAfrika for at rapportere hjem til Danmark om dansk udviklingssamarbejdes resultater og udfordringer.
Ekspeditionen går gennem nogle af verdens fattigste lande. Tæt på Ækvator har globale klimaforandringer givet ny betydning til begrebet ”ekstremt vejr”, og den internationale finansielle og økonomiske krise kan mærkes helt herude mellem baobab-træerne. Hvordan gør det danske udviklingssamarbejde en forskel?
Følg med i den fortsatte serie ”Det lange seje trek” på http://www.danida.dk
Årsberetningen 2008 indeholder desuden en oversigt over afsluttede sager, hvor der har været mistanke om svindel med danske bistandsmidler, idet det er uhyre vigtigt, at der er åbenhed omkring de risici, der er forbundet med at yde udviklingsbistand.
Rapporteringen fra Ordningen for Blandede Kreditter, hvor Danmark tilbyder rentefrie lån til finansiering af udstyrsleverancer i udviklingslande, er en integreret del af Danidas årsberetning.
Årsberetningen indeholder desuden en kort gennemgang af hvert af de 16 danske programsamarbejdslande samt Afghanistan.
Endelig indeholder årsberetningen tal og statistik, der kan fungere som opslagsværk, og som gør det muligt at sammenligne bistanden med tidligere år. En del af talmaterialet samt liste over forkortelser, korte forklaringer om forskellige bistandsformer, medlemmer af råd og styrelser m.m. Er samlet i slutningen af beretningen.

FELIX OBURU, UGANDA. FOOD CRISIS - AND TOO MANY MOUTHS TO FEED. FOTO: THORUPART

KOFI AGORSOR, GHANA: WATER MELON. FOTO: THORUPART
Denne side er kapitel 3 af 15 til publikationen "Danidas årsberetning 2008".
Version nr. 1.0 af 26-05-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/9332/index.htm
|