ET UMULIGT BRÆTSPIL

Leg og læring er nøgleordene, når Experimentarium i en ny udstilling sætter verden på spil. Via en interaktiv spilleplade bliver det unge publikum konfronteret med de urimeligheder, befolkningen i den tredje verden hver dag lever med.

Af Marta Gramstrup Rasmussen

Der er en landmine i byen – ryk tre felter tilbage! Den besked kan flere hundrede skolebørn få i den kommende tid, når de besøger Experimentariums nye udstilling En Verden på Spil, som udviklingsminister Ulla Tørnæs åbner den 1. april ved at kaste den første brik.

Med udgangspunkt i FN’s 2015 Mål har Experimentarium i Hellerup skabt et 250 m² spilunivers En verden på spil – med undertitlen ’et helt urimelig brætspil’. Udstillingen er målrettet folkeskolelever fra 3. klassetrin og op, der sætter forholdene i u-landene på et bræt. Via en række aktiviteter konfronteres publikum med de udfordringer og svære levevilkår, millioner af mennesker i verden hver dag lever med.

Gennem en snæver labyrint skal børnene eksempelvis finde vej til skolen, hvilket forskellige udsagn forhindrer dem i. ’Du er en pige’, ’du skal passe gederne’ eller ’du skal hente vand’ er blot nogle af de konstateringer, der gør, at kun én af deltagerne klarer opgaven. I et andet hjørne af den spilleplade, der udgør udstillingens ramme, står en boks, der blæser mad rundt. Og her er kunsten at fange så meget mad som muligt. I et tredje hjørne lyder udfordringen; ’din mor er syg, skaf en læge’.

På den måde bliver publikum selv en del af udstillingen, når de træder aktivt ind i spillet, og formålet med dette er ifølge projektleder Henrik Helsgaun at give børnene en fornemmelse af, at livet reelt står på spil for dele af klodens befolkning.

Tilfældighedernes spil

Udstillingen, som er støttet af Danida (med 1,3 mio. kr.) og en række fonde, har været på tegnebrættet i mere end to år. At den resulterede i et spil var ifølge Henrik Helsgaun blandt andet for at bruge et genkendeligt univers, der kunne sætte ansigt på FN’s 2015 Mål for udviklingsområdet. Herunder ønsket om at udrydde fattigdom og sult, at standse udbredelsen af sygdomme som hiv og aids samt at sikre grundlæggende uddannelse til alle.

– Børn kan ikke forholde sig til de tal og tabeller, vi kan læse i avisen og se på tv. Med afsæt i et spil, hvor verdens nød og elendighed er i fokus, forsøger vi derfor at trække det ned på et forståeligt – og for børn mere håndgribeligt – plan, fortæller Henrik Helsgaun.

Spilkonsulent Thomas Vigild, der har været med til at udvikle konceptet, tilføjer:

– Her giver vi børnene en egentlig oplevelse af, hvordan det er at skulle gå efter vand eller bruge kræfter på at skaffe mad. På den måde er spillet indirekte med til at give børnene en rolle som for eksempel fattig bonde eller læge.

Fordi både folkeskoleklasser og familier skal kunne få udbytte af spillet, blev der i arbejdsfasen lagt væk på, at udgangspunktet skulle være et spillebræt, som var både logisk og genkendeligt opbygget og derfor mere eller mindre selvforklarende.

– Derfor har vi også gjort brug af en række klassiske forlystelser, som børnene kender i forvejen, siger Henrik Helsgaun og henviser blandt andet til det traditionelle ringspil, som bruges til at illustrere, at det er lettere at få lægehjælp i Danmark end i for eksempel Sierra Leone. Her markeret ved forskellen på den streg, hvorfra man må kaste ringen.

På den måde mener Henrik Helsgaun, at brugen af spiluniverset, og den grad af uretfærdighed og tilfældighed, der er i dette, harmonerer godt med udstillingens tema.

“Hvem gider være Afrika?”
Fra præsentation af ’En verden på spil’.

Efterlad børnene med håb

Forholdet mellem leg og læring har ifølge Thomas Vigild været noget af det sværeste ved projektet:

– På den ene side ønsker vi at sætte nogle problemstillinger på et bræt, så børnene selv kan få en fornemmelse af dem. På den anden side er det også vigtigt at samle disse oplevelser op og diskutere dem, fortæller Thomas Vigild.

Spillet er derfor også bygget op, så hver gennemført aktivitet belønnes med en puslespilsbrik, der til sidst danner et billede af et scenarie fra et u-land – for eksempel en naturkatastrofe eller en overfyldt skoleklasse. Kombineret med de følelser, børnene går ud af spillet med, skal dette billede bruges som oplæg til en efterfølgende debat, som repræsentanter fra fem u-landsorganisationer som Mellemfolkeligt Samvirke, Læger uden Grænser, Røde Kors, Red Barnet og Unicef skal være ordstyrere for.

At Experimentarium har valgt at samarbejde med disse NGO’er, begrunder Henrik Helsgaun dels med et ønske om at skabe mere faglig forankring og troværdighed omkring udstillingen, dels med et ønske om at efterlade børnene med håb.

– For os, der ellers hovedsageligt beskæftiger os med naturvidenskabelige fænomener, er det vigtigt at have disse mennesker i baglandet, som fagligt støtter op omkring udstillingen, siger Henrik Helsgaun og tilføjer:

– Selvom vi med udstillingen ønsker at illustrere verdens ulighed, ønsker vi også samtidig at inddrage nogle af dem, som arbejder for at ændre de vanskelige vilkår, mange lever under. Verden vil altid indeholde urimeligheder, men for os er det vigtigt at formidle et håb om, at vi kan komme tættere på spillets mål – at det betaler sig at handle.