Helmand-planen redegør for målsætningerne for den samlede danske politiske, militære og civile indsats i 2009. Indsatsen bygger på en integreret tilgang, hvor den militære indsats understøtter genopbygnings- og udviklingsinitiativerne og vice versa.
Formålet med den danske indsats i Helmand i 2009 er fortsat at bidrage til national, regional og global sikkerhed samt til fremvæksten af et stabilt og mere udviklet Afghanistan, som kan tage vare på egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder.
I 2009 vil det danske troppebidrag kunne hæves til 750, hvis opgaver vil variere fra sikrings- og eskorteopgaver til stabiliseringsoperationer, herunder egentlige kampopgaver samt kapacitetsopbygning. Genopbygningsindsatsen vil være koncentreret inden for uddannelse, forbedrede levevilkår og narkotikabekæmpelse. Den danske indsats i Helmand sker i tæt samarbejde med de afghanske myndigheder samt Storbritannien og andre internationale samarbejdspartnere.
Denne side er forsiden til publikationen "DEN DANSKE INDSATS I HELMAND 2009".
Version nr. 1.0 af 20-02-2009
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/9252/index.htm