CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN
Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene
Den opdaterede Civilsamfundsstrategi vedrører Udenrigsministeriets bistand gennem de danske civilsamfundsorganisationer samt den bilaterale statslige bistand direkte til organisationer i modtagerlandene.
Det overordnede formål med den opdaterede Civilsamfundsstrategi er at sikre en effektiv og relevant støtte fra de danske myndigheder til civilsamfundsorganisationer i udviklingslandene. Strategien lægger vægt på støtte til kapacitetsopbygning af civilsamfundsorganisationer og fremme af fortalervirksomhed. Støtte til serviceydelser kan ikke stå alene, men bør forbindes med kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed på lokalt, regionalt eller nationalt plan.
Opdateringen forholder sig især til de seneste års internationale bistandsmålsætninger, herunder 2015 målene og Paris-erklæringen om harmonisering i bistandssamarbejdet. Derudover uddybes strategien i forhold til de særlige vilkår, der findes i skrøbelige situationer og stater med særligt svage civilsamfund. Endelig inkluderer strategien nye, mere fleksible samarbejdsformer med organisationerne.
Kolofonen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Danmark
Tlf: 33920000
Fax: 32540533
E-mail: um@um.dk
Denne side er forsiden til publikationen "CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN".
Version nr. 1.0 af 18-12-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/9217/index.htm
|