NAVNE

VI ER IKKE URENE!

Selvom det er forbudt, bliver Nepals 4,5 millioner kasteløse – de såkaldte dalitter – stadig groft diskrimineret, og det rammer især kvinderne. Rettighedsaktivist og dalit Durga Sob var i Danmark og talte om dalitkvinders ret til et værdigt liv.

Af Charlotte Lund Dideriksen

Foto: De demokratiske forbedringer i Nepal gælder ikke for de kasteløste, mener Durga Sob. Foto: Karsten Bidstrup.

De demokratiske forbedringer i Nepal gælder ikke for de kasteløste, mener Durga Sob. Foto: Karsten Bidstrup.

Når dalitterne køber chai, skal de vente uden for butikken til ejeren kommer ud til dem, og de skal medbringe deres egen kop, som kanden endelig ikke må komme i berøring med. De er bunden af kastehierarkiet i Nepal, er blandt landets fattigste og bliver anset for urene – og ingen fra de højere kaster kunne drømme om at drikke af en kop, som en dalit blot har rørt.

– Vi bliver diskrimineret på alle områder. Vi må ikke bruge de offentlige vandpumper, spise på restauranter og mange klinikker vil ikke behandle os, hvis vi er syge. Sidst jeg var hjemme i min landsby ville jeg i templet, men jeg nåede kun til dørtrinnet før rasende folk fra de højere kaster tævede mig væk, fortæller den 42-årige Durga Sob, der de sidste 15 år har kæmpet for dalitkvinders rettigheder. Det er en kamp, der indebærer brud med et rodfæstet samfundssyn på både køn og kaster. Hun gæstede København i slutningen af september for at tale dalitternes sag ved folketingets udenrigsudvalgs høring om kastediskrimination.

Hun er en af de få dalitter, der har fået en uddannelse. Skolerne er ganske vist åbne for de kasteløses børn, men de mødes af så megen nedgørelse, at de færreste går der mere end et par år – hvis de overhovedet kommer i skole. Men Durga var heldig. Hendes storebror havde selv gennemført en uddannelse og overtalte moderen til at holde Durga i skole. Men det var ikke nemt for den 11-årige pige at være den eneste kasteløse i klassen.

“De fleste af Nepals prostituerede er dalitter. De højere kasters modvilje mod at røre ved os gælder ikke på det område.”

Rettighedsaktivist Durga Sob.

– Jeg viste godt, at jeg ikke måtte drikke af skolens vandpost, men jeg var så tørstig, at jeg gjorde det alligevel. Da de andre børn så det, begynde de at råbe af mig, og læreren kom løbende og flåede mig væk, mindes hun. Durga Sob mener selv, at det var på grund af udelukkelsen og tæskene i skolen og hjemme i landsbyen, at hun besluttede sig for at bruge sit liv på at ændre disse forhold for næste generation af dalitter.

Demokratiet gælder ikke os

Det er ikke nogen nem opgave. Selvom det siden 1964 har været forbudt at diskriminere de kasteløse, bliver det stadig praktiseret i stor stil og den øvrige befolkning betragter stadig landets 4,5 millioner dalitter som undermennesker.

– Vi har fået demokrati i Nepal, men det gælder ikke for dalitterne, for vi bliver ikke inddraget, konstaterer hun.

Det samme gør sig ironisk nok gældende i forhold til kvinderettighedsorganisationerne, der, på trods af de selv kæmper mod undertrykkelse, afviser at arbejde sammen med dalitter.

– De ville ikke have os med i deres organisation, og kan slet ikke se, at dalitterne er undertrykt. Det var en stor skuffelse, for vi havde ikke regnet med både at skulle slås med både kastesystem og de såkaldt demokratiske kræfter, siger Durga Sob, som sammen med andre kasteløse kvindekæmpere tog sagen i egen hånd og stiftede deres egen NGO, Feminist Dalit Organization.

Organisationen, der tidligere har modtaget støtte fra Danida, kæmper for dalitters ret til at eje jord og at for at dalitter bliver repræsenteret i de organer, der bestemmer i landet – såsom ministerier, domstole og offentlige forvaltninger. Det mener hun kan opnås, hvis de udenlandske bistandsdonorer ligger pres på Nepals regering.

– Der sidder 49 dalitter i det nye parlament og halvdelen af dem er kvinder, så vi har opnået fremskridt, siger Durga Sob, der samtidig understreger. at der stadig er lang vej til ligestilling. Men hun forsikrer, at hendes organisation ikke agter at stoppe, før dalitter bliver ’rene’ i samfundets øjne.

En stemme til de svage

Den sociale og økonomiske udelukkelse betyder også, at størstedelen af dalitterne lever under fattigdomsgrænsen og derfor må gå til yderligheder for at overleve. Det bidrager til yderlige undertrykkelse af kvinderne.

– De fleste af Nepals prostituerede er dalitter. De højere kasters modvilje mod at røre ved os gælder ikke på det område, fortæller Durga Sob.

En af de helt store udfordringer ligger hos dalitterne selv. På grund af de håbløse levevilkår søger mange mænd tilflugt i alkohol, og det går ud over deres koner. De bliver udsat for hustruvold i langt højere grad end resten af Nepals kvinder. Så det er vanskeligt at sælge budskabet om kvinders rettigheder til de kasteløse mænd.

– Vi er svage og pressede, og det går ud over kvinderne. Derfor underviser vi mænd, så de kan indse det vigtige i at behandle kvinder ligeværdigt, fastslår hun og konstaterer, at dalitkvinder dermed møder modstand fra tre sider: Samfundet, NGO’erne og deres egne mænd.

Efter Durga Sobs mening er det ikke muligt at skabe en holdbar udvikling i landet, hvis ikke både kvinder og mænd fra alle kaster er en del af den. Hun håber derfor, at hun med sit arbejde kan løfte dalitkvinders position.

– Det skylder jeg dem. Jeg har været meget heldig med min uddannelse, men hvis jeg bare brugte den på selv at blive rigere, ville det ikke give nogen mening. Mine nærmeste møder jo diskrimination hver dag, og jeg har muligheden for at give dem en stemme. Det ville være forkert, hvis jeg ikke brugte den.

DALITTER

Dalit betyder ’undertrykt’ og er de kasteløses eget navn for at udtrykke en fælles identitet.

Mindst 260 millioner mennesker bliver kastediskrimineret, primært i Inden, Nepal, Bangladesh, Pakistan og Sri Lanka. Men der findes også kasteløse i Yemen, Kenya, Somalia og Etiopien.

Selvom kastediskrimination traditionelt bliver forbundet med hinduismen, er den i højere grad en del af samfundsstrukturen end religionen. Kastediskrimination foregår også i områder domineret af kristendom, buddhisme eller islam.

I 2006 udsendte Europa-parlamentet en fælles resolution, der fordømmer kastediskrimination.

Det Internationale Dalit Solidaritetsnetværk har siden 2003 haft sekretariat på Nørrebrogade i København.

Kilde: http://www.dalit.dk

GAVEN GÅR VIDERE TIL DE FATTIGE

Af Poul Struve Nielsen

Foto: Jørgen Mads Clausen. Foto: Danfoss.
Jørgen Mads Clausen. Foto: Danfoss.

Trods afmatning i den globale økonomi omsatte Danfoss for 11,4 mia. kroner i første halvår i år. Så direktør Jørgen Mads Clausen havde nok råd til at frabede sig gaver, da han tirsdag den 23. september fyldte 60 og overlod posten som daglig leder af Danfoss til Niels B. Christiansen.

I stedet for gaver opfordrede fødselaren til at støtte et investeringsselskab, der har til formål at fremme iværksætteri i udviklingslande gennem mikrolån.

Med sølvske i munden

Som søn af Danfoss’ stifter, Mads Clausen, har han set sig beskrevet som ’den undertippede stiftersøn, født med en sølvske i munden’. Men han har skabt respekt om sig som administrerende direktør siden 1996, blandt andet ved at melde ud med en vækststrategi, der peger opad med en årlig vækst på 10 pct.

Som leder for 22.000 medarbejdere over hele kloden ser Jørgen Mads Clausen sig selv som en verdensborger, der ikke kun har øjnene stift rettet mod bundlinjen hjemme i Nordborg på Als.

Ud over ønsket om bidrag til mikrolån frem for gaver, så yder Mads Clausen Fondens også hvert år støtte til humanitære projekter i udviklingslandene – navnlig de steder, hvor Danfoss er til stede. Fonden har støttet så forskellige projekter som uddannelse af forældreløse børn i Afrika, hjælp til handicappede børn i Vietnam, til tsunami-ofre i Indien og jordskælvsofre i Pakistan.

Børnearbejde skader kursværdien

Jørgen Mads Clausen har navnlig rejst i lande, hvor Danfoss er på markedet, og trods et kristent livssyn har han også taget Østens mystik til sig. Han er ifølge et portræt i ugeavisen Ingeniøren en af de få danske topledere, der offentligt har fortalt om sin brug af meditation.

Jørgen Mads Clausen har tidligere slået fast, at virksomheder, der tager socialt ansvar, betyder meget for menneskerettigheder i udviklingslandene. Han konstaterede også i Berlingske Business, at regeringerne i de lande er ligeglade med børnearbejde, men at amoralsk adfærd skader de internationale virksomheders image og kursværdi.

Danfoss er ikke overraskende med i FN’s Global Compact, hvis principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption bruges som ramme for Danfoss’ egen årlige rapportering.

Selvom han nu slipper den daglige styring af Danfoss, så overtager han til april næste år posten som bestyrelsesformand for Danfoss. Han er i forvejen bestyrelsesformand i blandt andet Højteknologifonden og Risø – samt menigt bestyrelsesmedlem i den liberale tænketank CEPOS og regeringens Globaliseringsråd.

NYT OM NAVNE OKTOBER 2008

NGO’ER

Foto: Ulla Collins

Ulla Collins, 63, er rejst til Thyolo-distriktet i Malawi for Læger uden Grænser. Her skal hun de næste seks måneder være ansvarlig for et laboratorium, der arbejder med hiv-smittede og tuberkulosepatienter.


Foto: Malene Flanding

Malene Flanding, 37, er rejst til Murambinda i Zimbabwe for Læger uden Grænser. Malene Flanding er uddannet antropolog og skal de næste tre måneder vurdere behovet for sundhedsfremmende kommunikation.


Foto: Maibritt Heiden

Maibritt Heiden, 32, er rejst seks måneder til Pibor i Sydsudan for Læger uden Grænser. Her får hun ansvar for sygepleje, uddannelse af lokalt sundhedspersonale samt Læger uden Grænsers forsyninger af medicin.


Foto: Bjørn Heinesen

Bjørn Heinesen, 29, er udsendt til Etiopien for Læger uden Grænser. Bjørn Heinesen skal arbejde som logistiker på et projekt til gavn for nomadebefolkningen i regionen Afar.


Foto: Erik Heyer

Erik Heyer, 30, er udsendt til Bihar i Indien for Læger uden Grænser, hvor han skal hjælpe ofrene for de massive oversvømmelser i det nordøstlige Indien.


Foto: Kaspar Bro Larsen

Kaspar Bro Larsen, 25, er udsendt til Dansk Røde Kors’ regionale hovedkontor i Delhi i Indien.



Foto: Jonas Torp Ohlsen

Jonas Torp Ohlsen, 31, er rejst til Oromiya i Etiopien for Læger uden Grænser. Han er uddannet læge og skal behandle underernærede børn.



UDENRIGSMINISTERIET

Foto: Karina Hedemark

Karina Hedemark, 31, er udsendt som fuldmægtig ved ambassaden i Kampala, Uganda.



Foto: Karsten Ankjær Jensen

Karsten Ankjær Jensen, 52, er udsendt som ny ambassadør ved ambassaden i Tirana, Albanien.



Foto: Lars Eskild Jensen

Lars Eskild Jensen, 52, er udsendt som seniorrådgiver ved ambassaden i Jakarta, Indonesien.



Foto: Alice Monberg

Alice Monberg, 63, er udsendt som afdelingsleder ved ambassaden i Lusaka, Zambia.



Foto: Ivan Munk Nielsen

Ivan Munk Nielsen, 40, er udsendt som rådgiver ved ambassaden i Jakarta, Indonesien.



Foto: Anja Sloth Olsen

Anja Sloth Olsen, 42, er udsendt som attaché ved ambassaden i Ouagadougou, Burkina Faso.



Jytte Vagner Petersen, 55, er udsendt som programkoordinator ved ambassaden i Ouagadougou, Burkina Faso.

Peter Krogh Sørensen, 47, er udsendt som attaché ved ambassaden i Pretoria, Sydafrika.

Foto: Helle Vadmand

Helle Vadmand, 54, er udsendt som senior-rådgiver ved ambassaden i Managua, Nicaragua.



Foto: Flemming West

Flemming West, 59, er udsendt som fuldmægtig ved ambassaden i Maputo, Mozambique.



Foto: Anne Louise Winsløv

Anne Louise Winsløv, 32, er udsendt som ny souschef ved ambassaden i Cairo, Egypten.



Foto: Wagn Winkel

Wagn Winkel, 63, er udsendt som ministerråd ved ambassaden i Accra, Ghana.



Foto: Svend Wæver

Svend Wæver, 55, er udsendt som ny ambassadør ved ambassaden i Kuala Lumpur, Malaysia.




Denne side er kapitel 9 af 10 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1.0 af 20-11-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/9179/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet © | www.um.dk