3 Sikkerhed

Ramme og strategier for sikkerhedsindsatsen

NATO overtog kommandoen over ISAF i 2003. NATO spiller en central rolle i selve sikkerheds- og stabiliseringsindsatsen og har senest på topmødet i Bukarest i 2008 understreget sammenhængen mellem stabiliserings- og genopbygningsindsatsen i sin overordnede politisk-militære plan for indsatsen i Afghanistan. Planen angiver de overordnede retningslinjer for, hvorledes NATO skal bidrage militært til indfrielsen af det internationale samfunds målsætninger samt danne basis for et effektivt samarbejde med de andre store aktører i Afghanistan. ISAF har medio 2008 deltagelse af 40 lande og ca. 47.000 soldater. På topmødet i Bukarest blev der givet tilsagn om yderligere substantielle styrkebidrag.

De mere detaljerede planer og retningslinjer for, hvorledes NATO/ISAF vil udføre det internationale samfunds målsætninger fremgår af NATOs operationsplan. Heri er det angivet, hvorledes indsatsen finder sted i fem faser, henholdsvis 1: Forberedelsesfasen (gennemført), 2: Den geografiske udvidelse af 3 ISAFs operationsområde til hele Afghanistan (gennemført), 3: Stabilisering af provinserne, 4: Overdragelse af de sikkerhedsmæssige opgaver til de afghanske myndigheder og 5: Hjemtagning af ISAF-styrkerne.

ISAF har opdelt Afghanistan i fem regioner med hver sin militære regionskommando i henholdsvis ISAF Regional Command North, ISAF Regional Command West, ISAF Regional Command South og ISAF Regional Command East. Den femte regionskommando udgøres af Regional Command Capital (Kabul).

Regionerne består af et antal provinser, hvori der i hovedparten er oprettet Provincial Reconstruction Teams (PRT). PRTerne er omdrejningspunktet for udførelsen af den integrerede militære og civile indsats i Afghanistan. De består derfor af militære styrker, som skal sikre udbredelsen af den afghanske centralregerings myndighed ved at imødegå destabiliserende elementer samt civile elementer, der skal bidrage til udvikling og genopbygning i samarbejde og koordination med de afghanske myndigheder. PRTernes rolle varierer mellem provinserne afhængigt af sikkerhedssituationen. I Helmandprovinsen betegnes PRTet som PRT Lashkar Gah.

ISAF Regional Command South

Størstedelen af det danske styrkebidrag i Afghanistan er indsat i ISAF Regional Command South’s operationsområde. Danmark er sammen med de øvrige troppebidragydende lande i ISAF Regional Command South i færd med at udarbejde fælles retningslinjer for udmøntningen af de generelle målsætninger vedrørende den samlede civile og militære indsats i det sydlige Afghanistan, i lyset af de særlige sikkerhedsmæssige forhold som råder her. For at nå hertil forventes ISAF Regional Command South at operere inden for tre hovedindsatsområder:

  • Sikkerhed med henblik på at isolere militante Talibangrupper og de øvrige oprørs- og terrorgrupper fra befolkningen både fysisk og psykologisk, samt skabe forudsætninger for udvikling og genopbygning.
  • Sikre befolkningens opbakning til landets regering ved at forbedre myndighedsudøvelsen i det sydlige Afghanistan.
  •   Udvikle og genopbygge det sydlige Afghanistan med henblik på varigt at forbedre levevilkårene.

Med henblik på at sikre bedst mulige resultater søges indsatsen i stigende grad integreret som en politisk, militær og udviklingsmæssig tilgang inden for de tre hovedindsatsområder.

Task Force Helmand

Størstedelen af det danske styrkebidrag indgår i det britisk-ledede Task Force Helmand. Task forcen udgør det militære element i PRT Lashkar Gah og udfører de militære dele af PRTets samlede indsats. Task Force Helmand har til opgave at assistere de lokale myndigheder i Helmandprovinsen i udbredelsen af deres autoritet til hele provinsen samt opbygge deres kapacitet til myndighedsudøvelse. Samtidig skal Task Force Helmand etablere sikkerhed samtidig med genopbygningsindsatsen med henblik på at skabe grobund for en stabil og sikker Helmand-provins.

På grund af sikkerhedssituationen vil et væsentligt element i Task Force Helmands indsats fortsat bestå i gennemførelse af offensive sikkerheds- og stabiliseringsoperationer. Operationerne har til hensigt at presse Taliban væk fra de vigtigste befolkningscentre i provinsen samt sikre fri bevægelighed for befolkningen, varer m.v. mellem disse centre samt naboprovinserne. Desuden er det målet at skabe forudsætninger for ibrugtagning af det strategisk vigtige vandkraftværk ved Kajaki-dæmningen i den nordøstlige del af provinsen, for at der kan leveres strøm til store dele af Kandahar og Helmand-provinserne i det sydlige Afghanistan. Dette vil skabe grobund for økonomisk vækst og dermed bedre levevilkår, hvilket ventes at ville marginalisere Taliban og de øvrige oprørs- og terrorgrupper i forhold til befolkningen. På tilsvarende vis vil Task Force Helmand gennemføre operationer i den sydlige del af provinsen, herunder gennemføre operationer i grænseområdet mellem Helmand og Pakistan med henblik på at forhindre Taliban og de øvrige oprørs- og terrorgrupper i at passere grænsen.

På sigt er det imidlertid hensigten, at karakteren af Task Force Helmands operationer, og dermed det danske styrkebidrags operationer, skal ændre sig fra primært at omfatte egentlige kampoperationer til at omfatte mere tilbagetrukne stabiliserings- og baglandsoperationer, kapacitetsopbygning samt logistisk og planlægningsmæssig støtte til de afghanske sikkerhedsstyrker, efterhånden som disse kan gennemføre mere offensive og omfattende operationer imod Taliban og de øvrige oprørs- og terrorgrupper.

Forholdene i og omkring Helmand betyder imidlertid, at der også på sigt kan være forskellige niveauer af sikkerhed i provinsen, hvorfor stabiliseringsoperationer periodisk vil kunne ændre karakter tilbage til egentlige kampopgaver. ISAF ønsker derfor at bevare den fornødne kapacitet i Task Force Helmand til, at man også på sigt kan gennemføre egentlige kampoperationer.

Det danske styrkebidrag i Helmand

Danmark har gennem en årrække aktivt støttet den internationale indsats for at sikre stabile forhold i Afghanistan, bl.a. gennem militære bidrag til ISAF. Som led heri besluttede Folketinget med vedtagelsen af Folketingsbeslutning B 161 af 1. juni 2007 at styrke det danske militære bidrag til ISAF samt øge bidraget til indsatsen i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan til en bataljonskampgruppe.

Bataljonskampgruppen er underlagt den britisk-ledede Task Force Helmand. Task forcen har bemyndigelse til at pålægge styrkebidraget specifikke opgaver i henhold til situationens udvikling samt Task Force Helmands og ISAFs langsigtede operationsplaner og intentioner. Danmarks indsats og bidrag til opnåelse af de strategiske målsætninger i provinsen kan derfor ikke måles isoleret, men skal ses som en del af PRT Lashkar Gahs og det øvrige internationale samfunds resultater i provinsen.

Bataljonskampgruppen er sammensat af stab, manøvre- og kampstøtteenheder samt logistiske enheder. Bataljonskampgruppens opgaver varierer fra sikrings-, eskorte- og stabiliseringsoperationer til egentlige kampopgaver i form af enten selvstændig indsættelse eller deltagelse i mere omfattende og bredspektrede ISAF operationer. Bataljonskampgruppen har tilknyttet et CIMIC-detachement, der bl.a. forestår planlægning, koordination og gennemførelse af civilt og militært samarbejde. Detachementet har grundlæggende til opgave at gennemføre projekter, der understøtter ISAFs operationer. Grundet sikkerhedssituationen forestår detachementet i samarbejde med civile rådgivere imidlertid også mindre civile genopbygningsprojekter i områder, hvor civile organisationer ikke kan arbejde. Projekterne gennemføres for at skabe hurtige og synlige resultater og dermed øge befolkningens opbakning til ISAF og den afghanske regering.

Medio 2008 har bataljonen sit primære operationsområde i den centrale del af Helmand. Operationsområdet er ikke permanent, men ændres løbende i takt med situationens udvikling. Dele af bataljonen kan endvidere være indsat udenfor området afhængig af situationen.

En del af det danske styrkebidrags ansvar er - under hensyntagen til sikkerhedssituationen - at levere den tilstrækkelige beskyttelse til civilrådgiverne udsendt af Udenrigsministeriet til PRT Lashkar Gah for hermed at sikre bevægelsesfriheden og med henblik på at understøtte og facilitere en øget genopbygningsindsats.

Danmark har også personel placeret i Kandaharprovinsen. På basen ved Kandahar Airfield er der stabspersonel ved hovedkvarteret for ISAF Regional Command South, et element, der varetager logistisk støtte til styrkebidraget i Afghanistan, personel til driften af lufthavnen samt et kirurghold. Kirurgholdet behandler både ISAF-personel samt afghanske soldater og civile.

Udover styrkerne i det sydlige Afghanistan bidrager Danmark også med stabspersonel til det tysk-ledede PRT i Feyzabad i det nordlige Afghanistan. Ligeledes er der udsendt stabsper sonel og mobile observationshold til det litauisk-ledede PRT i Chagcharan i det vestlige Afghanistan. I Kabul i det østlige Afghanistan bidrager Danmark med stabspersonel til hovedkvarteret for ISAF samt personel til driften af Kabuls lufthavn. Dertil kommer et logistisk element til støtte for det udsendte danske personel.

Endvidere udsender Danmark lejlighedsvist personel til udbygning og vedligeholdelse af NATOs kommunikationsforbindelser mellem Afghanistan og Europa. Personellet kommer fra det danske Deployable CIS Module Company (DCM-modul), som indgår i en multinational signalbataljon i NATOs faste struktur. NATO udsender løbende personel fra denne enhed, idet det er helt centralt for operationerne i Afghanistan, at der er velfungerende kommunikationsforbindelser mellem ISAF og NATOs øvrige hovedkvarterer. Efter anmodning fra NATO har personel fra det danske modul tidligere været udsendt til Afghanistan i 2004, 2005 og 2007, ligesom NATO har anmodet om at DCM-modulet stilles til rådighed i perioden august til oktober 2008.

Endvidere støtter Danmark kapacitetsopbygningen af den afghanske hær. Dette vil i 2008 andrage op til ca. 10 mio. kr., samt forventet op til ca. 30 mio. kr. som engangsbeløb i forbindelse med en materieldonation af lette morterer. Bidraget til kapacitetsopbygning vil blive videreudviklet i årene frem. Sideløbende med ISAFs og de afghanske sikkerhedsstyrkers operationer gennemføres også Operation Enduring Freedom, der er en amerikansk-ledet koalitionsoperation imod international terrorisme. OEF gennemfører blandt andet offensive operationer mod Al Qaida samt Taliban og øvrige oprørs- og terrorgrupper. ISAFs og OEFs primære samarbejde omfatter informationsudveksling, koordination i forbindelse med nuværende og kommende operationer.

Kapacitetsopbygning af de afghanske sikkerhedsstyrker

I hele Afghanistan er tilstrækkelige og velfungerende afghanske militære og civile sikkerhedsstyrker og -strukturer en forudsætning for, at ISAF gradvist kan overdrage sikkerhedsansvaret til de afghanske myndigheder.

Indsatsen med at gennemføre kapacitetsopbygning samt etablere sikkerhed sker i koordination med den afghanske regering og det internationale samfund, og har til formål at bidrage til et sikkert og stabilt Afghanistan. Det er den afghanske regerings ansvar at opstille og udvikle sikkerhedsstyrkerne. NATO, ISAF og OEF bidrager til den militære kapacitetsopbygning, og EUs politimission (EUPOL) bidrager til kapacitetsopbygningen af det afghanske politi.

Det er imidlertid USA, der i regi af G8 (koalition af otte af verdens førende industrialiserede nationer) har ansvaret for at støtte den afghanske regering med dette. Til det formål har USA oprettet den såkaldte Combined Security Transition Command - Afghanistan (CSTC-A), der varetager planlægning, tilrettelæggelse, finansiering, gennemførelse og evaluering af kapacitetsopbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker. CSTC-A består af ca. 4.000 soldater, hvortil kommer adskillige tusinde civile.

Den afghanske hær

In CSTC-A støtter Afghanistan med organisering, drift og effektivisering af det afghanske forsvarsministerium, hærens ledelse samt de underliggende enheder og strukturer omfattende blandt andet: Vejledning og støtte af ledende embedsmænd og officerer, udarbejdelse og implementering af policy og planer for operationer, materielanskaffelser, strukturudvikling, rekruttering og personeladministration på alle niveauer såvel som alle andre aspekter, der vedrører opbygning, drift og udvikling af moderne væbnede styrker og tilhørende støttestrukturer.

I erklæringen ”ISAF’s Strategic Vision”, der blev vedtaget i forbindelse med NATOs topmøde i Bukarest i 2008 af de lande, der bidrager med tropper til ISAF, understreges behovet for at bistå med realisering af målsætningen om en effektiv afghansk hær på 80.000 soldater i 2010 samt at arbejde for en gradvis overdragelse af ansvaret for sikkerheden til den afghanske hær. Det er sandsynligt, at antallet på 80.000 soldater ikke er tilstrækkeligt, og der er overvejelser om at øge styrken til mere end 100.000 soldater.

Der er opstillet målsætninger for træningsindsatsen i Helmand. Disse tilpasses i takt med fremdriften i kapacitetsopbygningen og den øvrige indsats. Den danske indsats vil løbende blive koordineret hermed og implementeret i samarbejde med Task Force Helmand. Herudover er Danmark medio 2008 i dialog med de britiske militære myndigheder om opstilling af kvantitative mål for uddannelse af den afghanske nationale hær i Helmand med henblik på at opstille konkrete mål for den danske indsats.

Som led i kapacitetsopbygningen bidrager NATO og ISAF i form af blandt andet opstilling af Operational Mentor and Liaison Teams (OMLTs), materieldonationer m.v. Selv om ISAF- styrkernes OMLTs bidrager til CSTC-A’s opgaveløsning, er de underlagt ISAF kontrol vedrørende indsættelse. CSTC-A og NATO har behov for at få opstillet og udsendt flere OMLTs, dette gælder dog ikke for Helmand, hvor Storbritannien hidtil har opstillet alle OMLTs på nær ét. Det eneste OMLT, Storbritannien ikke har bemandet, er et såkaldt garnisons-OMLT, der bemandes af USA. Der arbejdes på, at Danmark kan overtage dette OMLT fra primo 2009.

Det er på det aktuelle grundlag forventningen, at garnisons- OMLTet vil skulle gennemføre operativ og logistisk uddannelse af personel ved den afghanske hærs 3. Brigade, herunder at rådgive og vejlede ift. en række væsentlige funktioner, der bidrager til den operative drift af brigadens basefaciliteter. Det overvejes endvidere fra dansk side i tilknytning til OMLTet at stille instruktører til rådighed mhp. uddannelse i betjening og skydning med håndvåben. Personel ved garnisons-OMLTet kan blive indsat til løsning af opgaver uden for garnisonen. I lighed med øvrige OMLTs udsendt af ISAF, vil også dette OMLT være under kommando og kontrol af ISAF. OMLTet vil ikke have kommandoen over eller ansvaret for afghanske enheder, soldater m.v.

Som følge af det internationale samfunds indsats er den afghanske hær under hastig opbygning og deltager i stigende omfang i operationer sammen med eller støttet af ISAF. Hæren nyder stor tillid og anerkendelse i både den afghanske befolkning samt ISAF. Selvom kapacitetsopbygning af hæren er i positiv udvikling, mangler den fortsat at få opstillet, uddannet samt opbygget mange enhedstyper samt den bagvedliggende uddannelses- og støttestruktur. Dertil kommer behovet for udskiftning af våbensystemer og materiel. Selv efter opbygningen af hæren vil den fortsat have behov for udenlandsk vejledning og støtte omfattende blandt andet overvågnings- og kommunikationssystemer.

Uanset om der træffes beslutning om at øge målsætningen for antallet af soldater i den afghanske hær, er det både CSTC-As og ISAFs vurdering, at den afghanske hær ikke vil kunne overtage det fulde ansvar for de militære sikkerhedsopgaver i løbet af strategiperioden. Men det forventes, at hæren gradvist vil kunne overtage flere og flere sikkerhedsopgaver tilstrækkeligt godt til, at udvikling og genopbygning kan gennemføres i de områder, hvor dette sker. Blandt andet er det hensigten, at de afghanske sikkerhedsstyrker skal overtage sikkerhedsansvaret for Kabul og derefter gradvist de omkringliggende distrikter fra efteråret 2008. På tilsvarende vis kan der ske overdragelse af sikkerhedsansvar andre steder i landet.

I Helmandprovinsen har de afghanske myndigheder samt ISAF-styrken en forventning om, at den afghanske hær omkring årsskiftet 2008-2009 kan overtage et antal sikkerhedsopgaver fra ISAF-styrkerne, herunder i og omkring byerne Gereshk, Lashkar Gah og Sangin i den centrale del af Helmandprovinsen.

Det afghanske politi

I kraft af sin størrelse og indsats er CSTC-A også den dominerende aktør i relation til kapacitetsopbygning af det afghanske politi. Rammen for denne træningsindsats er det såkaldte Focused District Development-program fra oktober 2007, der bygger på 8-ugers kurser for hele politistyrker på distriktsniveau, fulgt af en monitoreringsperiode. CSTC-A lægger i sine træningsprogrammer den primære vægt på rekruttering og sikkerhedsrelaterede færdigheder.

EUs politimission i Afghanistan (EUPOL) er med ca. 200 mand langt mindre i omfang. EUPOLs træningsforløb varetages af civile politifolk og missionens mandat sigter til træning på strategisk niveau og beskæftiger sig i langt mindre grad med rekruttering. Overordnet set opererer CSTC-A med en bottom-up tilgang og EUPOL med et top-down perspektiv på polititræning.

Mens den afghanske hær er i en positiv udvikling, er udviklingen af det afghanske politi kommet senere i gang. De hidtidige afghanske politistyrker er præget af ringe uddannelse og udrustning, mangelfuld ledelse og korruption. Og der er udbredt mistillid i den afghanske befolkning til politiet som institution. Det må forventes, at det afghanske politi i strategiperioden kun få steder vil blive i stand til at overtage sikkerhedsopgaverne fra ISAF og den afghanske hær. Det er en udfordring at fortsætte det igangværende massive uddannelses- og reformprogram for at bedre situationen. Manglen på en velfungerende politistyrke og retsvæsen svækker opbygningen af en legitim stat. Retssystemet må opbygges i sin helhed, hvor der samtidig med træning af det afghanske politi, gennemføres reformer og kapacitetsopbygning i hele retssektoren. EU er en væsentlig bidragsyder til denne indsats.

Sikkerhedsudfordringer

Oprørsgrupperne

De voldelige oprørsgrupper udgør ikke en konsolideret aktør. Nogle grupper er rene kriminelle bander. Den største enkelte gruppering er Taliban. Men ikke engang Taliban kan beskrives som en organisation med en ledelse, Taliban er snarere et netværk. Talibans rekruttering, hovedsagligt fra de ca. 40 mio. pashtunere såvel i Afghanistan som i Pakistan, er betinget delvis af ideologi, men også i høj grad af faktorer som fattigdom, ustabilitet og mangel på lederskab fra den afghanske regering. Bekæmpelsen af Taliban foregår i tre sideløbende spor. Den militære indsats begrænser Talibans muligheder for at operere og demoralisere medlemmerne. Udviklingsindsatsen og etableringen af god regeringsførelse svækker Talibans muligheder for rekruttering og opbakning i befolkningen. Endelig tager det politiske spor sigte på gennem forsoning at drive en kile ind mellem de moderate og den hårde kerne af talibanere.

Den afghanske regering søger at inddrage moderate oprørere i en ikke-voldelig demokratisk proces. I erkendelse af at Taliban på kort sigt vil bevare indflydelse i hovedparten af den pashtunske del af Afghanistan, at Taliban ikke kan nedkæmpes alene med militære midler, og at en stor del af Talibantilhængerne er opportunister, er der et stigende internationalt og afghansk ønske om at indlede forhandlinger med de dele af bevægelsen, der ikke støtter Al Qaida.

Der foregår løbende forsøg på en forsoning med moderate talibanstøtter og andre oprørere. Flere tusinder har allerede skiftet side og tilsagt regeringen deres støtte. Der arbejdes for at styrke indsatsen for en bred forsoningsproces, der koordinerer alle relevante aktører under afghansk lederskab.

Radikalisering er fortsat en betydelig udfordring. Der er store individuelle forskelle på de lokale religiøse ledere rundt omkring i landet, men der synes ikke at være tegn på, at de religiøse ledere i større omfang er villige til at tage direkte stilling til fordel for regeringen imod oprørerne. Tilsvarende er der fortsat en række eksempler på, at religiøse ledere støtter en radikal, fundamentalistisk fortolkning af islam med blandt andet angreb på pigers og kvinders ret til uddannelse.

Sikkerhedssituationen

Der er store regionale forskelle i sikkerhedssituationen. I den nordlige og vestlige del af landet, er der en relativt stabil sikkerhedssituation. Der er dog områder, hvor blandt andet kriminelle gruppers aktiviteter forhindrer genopbygning og udvikling. Taliban og de øvrige oprørs- og terrorgrupper opererer hovedsagligt i de sydlige og østlige dele af landet, og her er sikkerhedssituationen kritisk, idet situationen dog varierer meget lokalt.

Samtidig er Taliban og de øvrige oprørs- og terrorgrupper ikke afhængige af deres evne til militært at konfrontere ISAF og den afghanske hær, men derimod af deres evne til gennem terror og propaganda at destabilisere Afghanistan, intimidere befolkningen samt nedslide det internationale samfunds vilje. I takt med at oprørsgrupperne har fået stadig større vanskeligheder ved at bekæmpe ISAF og den afghanske hær, forsøger de derfor at genvinde initiativet ved asymmetrisk krigsførelse i form af blandt andet selvmordsbombere og vejsidebomber rettet imod internationale styrker, afghanske sikkerhedsstyrker, NGOer, embedsmænd og civile, der støtter regeringen. Endelig er der ved flere lejligheder gennemført kidnapninger. Det er sandsynligt, at disse tendenser vil fortsætte i hele strategiperioden. Denne krigsførelse har bredt sig til store dele af landet, herunder hovedstaden Kabul, og bidrager til en opfattelse blandt befolkningen i Afghanistan af, at sikkerheden er forværret.

I det sydlige Afghanistan er sikkerhedssituationen præget af, at ISAF kun har opereret her siden medio 2006. Derfor er operationerne endnu i deres indledende faser og har fortsat primært karakter af kampoperationer. Dette medfører hyppigt meget hårde kampe, også for de danske soldater. Operationerne har presset Taliban i defensiven, svækket ledelsen og evnen til at gennemføre større operationer. Dette har blandt andet medført, at ISAF og den afghanske hær generelt kontrollerer områderne omkring provinshovedstæderne og de større byer i det sydlige Afghanistan, mens Taliban generelt har kontrollen i de fjernereliggende distrikter. Men grundet blandt andet ISAFs og de afghanske sikkerhedsstyrkers begrænsede kapacitet er Taliban i et vist omfang i stand til at sive tilbage til de områder, hvorfra de tidligere er blevet fordrevet, og fortsætte kampen ved brug af asymmetriske midler. Dette medfører, at provinsog distriktsmyndighederne mange steder ikke kan gennemføre selv helt basale former for myndighedsudøvelse eller serviceydelser til lokalbefolkningen, hvorfor denne fortsat kan være tøvende over for åbenlyst at demonstrere støtte til den afghanske regering og myndigheder. Trods tilbageslagene demonstrerer Taliban og de øvrige oprørs- og terrorgrupper stadig vilje og evne til en lang, opslidende kamp samt evne til fortsat at påvirke sikkerhedssituationen i det sydlige Afghanistan.

Det er derfor den internationale sikkerheds- og stabiliseringsstyrkes (ISAF) forventning, at der i strategiperioden fortsat skal gennemføres sikkerhedsoperationer, blandt andet i form af aktiv patruljering og offensive operationer, med henblik på at isolere militante Talibangrupper og øvrige oprørs- og terrorgrupper fra befolkningen både fysisk og psykologisk. Dette vil fortsat være en grundlæggende forudsætning for, at der kan gennemføres mere målrettet langsigtet udvikling og genopbygning.

Resultater af indsatsen inden for sikkerhed og kapacitetsopbygning

  • Danmark har siden 2002 medvirket til at skabe sikkerhed og stabilitet i hele landet ved udsendelse af følgende militære bidrag:
    • 2002: Udsendelse af specialoperationsstyrker, F-16 kampfly, et C-130 transportfly og til hørende støttepersonel henblik på deltagelse i OEF samt udsendelse af et styrkebidrag til ISAF-styrkerne i Kabul.
    • 2003: Udsendelse af et styrkebidrag til det dengang britisk-ledede PRT i Mazar-e Sharif (blev afsluttet medio 2007).
    • 2004: Udsendelse af et styrkebidrag til det tysk- ledede PRT i Feyzabad, det litauisk-ledede PRT i Chagcharan samt udsendelse af de første enheder til Helmand- og Kandaharprovinserne. Desuden udsendelse af et C-130 transportfly med tilhørende støttepersonel og en radar til Kabul.
    • 2004: Udsendelse af et styrkebidrag til det tyskledede PRT i Feyzabad, det litauisk-ledede PRT i Chagcharan samt udsendelse af de første enheder til Helmand- og Kandaharprovinserne. Desuden udsendelse af et C-130 transportfly med tilhørende støttepersonel og en radar til Kabul.
    • 2006 og 2007: Løbende styrkelse af indsatsen i Helmandprovinsen.
  • Den danske militære indsats er et vigtigt element i den samlede internationale indsats, både hvad angår tilvejebringelsen af sikkerhed og stabilitet og hvad angår kapacitetsopbygning af den afghanske hær.
  • Særligt i Helmandprovinsen har de danske styrker siden 2006 bidraget hertil ved gennemførelse af vanskelige og krævende kampoperationer i et komplekst miljø og derved bidraget til at skabe en sikkerhedssituation, der muliggør begrænset udvikling og genopbygning i samt snævert omkring byerne Lashkar Gah, Gereshk og Sangin i den centrale del af Helmandprovinsen.
  • Desuden har det danske styrkebidrag bidraget til en konkret udvidelse af det samlede område i Upper Gereshk Valley, hvor der kan gennemføres udvikling og genopbygning.
  • Der har været en form for arbejdsdeling, hvor det primært har været Storbritannien, der ud over bidrag til operationer, har kunnet afse styrker til at gennemføre træning og kapacitetsopbygning af den afghanske hærs enheder i Helmand.
  • Kapacitetsopbygningen har foreløbig resulteret i, at den afghanske hærs enheder i Helmand i begrænset omfang kan gennemføre operationer på bataljonsniveau sammen med ISAF. Et eksempel herpå er indtagelsen af Musa Qala i december 2007.
  • Danske politifolk har siden september 2007 bidraget til kapacitetsopbygning af det afghanske politi gennem EUPOL, indledningsvist alene på centralt hold, men pr. maj 2008 med i alt otte polititrænere i Kabul, Helmand, Uruzgan og Kunduz provinserne.
  • Hertil kommer i samarbejde mellem det danske CIMIC- detachement og civile rådgivere gennemførelsen af en række mindre projekter i områder, hvor civile organisationer ikke har mulighed for at arbejde. Projekterne gennemføres for at skabe hurtige og synlige resultater og dermed øge befolkningens opbakning til ISAF og den afghanske regering.
  • Der er indtil videre gennemført mere end 400 mindre projekter i Afghanistan af denne type. Projekterne har primært været rettet mod uddannelse, vandforsyning, sundhed og infrastruktur. Seneste eksempel er støtte til et kvindecenter i Gereshk by.
  • Endvidere har det danske CIMIC-detachement bidraget til gennemførelsen af mere end 150 stabiliseringsprojekter i Helmand finansieret af Storbritannien.

Erfaringer inden for sikkerhed og kapacitetsopbygning

Fokusering af indsatsen

Danmark har opnået en større gennemslagskraft og effektivitet i indsatsen ved at fokusere på et begrænset antal sektorer og indsatsområder. For eksempel peger erfaringerne fra den militære indsats i Helmand på, at effekten af den danske indsats øges, når bidraget koncentreres. Spredte styrkebidrag har endvidere vist sig uhensigtsmæssige af logistiske årsager, og det har vanskeliggjort en optimal anvendelse af forsvarets personelressourcer. Som følge af blandt andet disse erfaringer afsluttes bidraget til det tysk-ledede PRT i Feyzabad medio 2008.

Løbende tilpasning af indsatsen og fleksibilitet

Det har vist sig hensigtsmæssigt at lade en bataljonskampgruppe udgøre grundelementet i det danske styrkebidrag. Dette beror på, at en bataljonskampgruppe er sammensat og organiseret med henblik på i gennem længere tid kontinuerligt at kunne planlægge og gennemføre flere selvstændige operationer eller deltage i mere bredspektrede operationer sammen med andre ISAF-enheder og de afghanske sikkerhedsstyrker. Herunder er en bataljonskampgruppe i stand til at planlægge samt styre indsættelsen af mange forskellige typer enheder på samme tid, hvilket øger Task Force Helmands muligheder for optimalt at udnytte alle rådige ressourcer. I kraft af sin størrelse og det niveau, den opererer på, giver en bataljonskampgruppe endvidere indflydelse på både den militære og civile indsats i Helmand, herunder ikke mindst den integrerede tilgang.

Det er erfaringen, at den skiftende sikkerhedssituation medfører, at der hurtigt kan opstå behov for at gennemføre situationsbestemte tilpasninger eller forstærkninger af de danske indsatser. Eksempler herpå er beslutningen om udsendelse af kampvogne til Helmand i 2007. Et andet eksempel er ændringen i operationsmønstret fra opklaring i ørkenen og bjergegnene i Helmandprovinsen fra medio 2006 til efteråret 2007 til de nuværende operationer i den mere befolkede og tæt bevoksede Green Zone omkring Helmand floden.

Desuden er det erfaringen fra kirurgholdet ved felthospitalet på Kandahar Airfield, at den lægefaglige indsats ikke blot understøtter ISAF og de afghanske sikkerhedsstyrker men også bidrager til vinde den afghanske befolknings velvilje over for ISAF og det internationale samfunds indsats i Afghanistan. Det skyldes, at befolkningen via felthospitalet kan få adgang til en behandling, som de ellers kun meget vanskeligt ville kunne have modtaget.

Enhederne i den danske kampgruppe var oprindeligt planlagt placeret i én lokalitet, men er på grund af situationen i området placeret i flere geografisk adskilte lokaliteter. Dette medfører et øget behov for eskorte- eller sikringskapacitet og dermed behov for et øget styrketal, såfremt kampgruppens operative effekt ikke skal reduceres.

Hertil kommer i et perspektiv frem mod medio 2010 det forhold, at der i forbindelse med de halvårlige styrkerotationer er behov for at veksle mellem kampunderafdelinger af forskellige typer. Henset til at enhederne er organiseret forskelligt, samt at visse af enhederne løbende er tilført nyt materiel, vil skift af enheder betyde udsving i styrketallet.

Hensynet til den nødvendige operationssikkerhed, selvbeskyttelse, handlefrihed, ændringer i operationsmønstret og muligheden for at understøtte den civile indsats vil fortsat gøre det vigtigt, at sammensætningen og omfanget af det danske styrkebidrag forbliver fleksibelt.

Samlet betyder ovenstående, at der for at skabe den fornødne fleksibilitet til løbende at kunne sammensætte bidraget på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til den danske Afghanistanstrategi samt opgaverne i området vil være et behov for at justere styrketallet for det generelle styrkebidrag fra de nuværende ca. 665 til ca. 750.

Hertil kan komme periodiske udsendelser i form af for eksempel DCM-modulet, felthospital og helikopterbidrag m.v.

Det forventes, at der i takt med situationens udvikling i det sydlige Afghanistan gradvist vil kunne ske en forøgelse af genopbygnings- og udviklingsaktiviteterne. I lyset heraf vil der gradvis kunne ske en forøgelse af den militære støtte til sådanne aktiviteter.

En del af det danske styrkebidrags ansvar er at levere den tilstrækkelige beskyttelse til civilrådgiverne udsendt af Udenrigsministeriet til PRT Lashkar Gah. Det har vist sig muligt og hensigtsmæssigt delvist at anvende et civilt sikkerhedsfirma hertil i samarbejde med de britiske myndigheder.




Denne side er kapitel 3 af 9 til publikationen "DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN 2008-2012".
Version nr. 1.0 af 21-07-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/8986/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet © | www.um.dk