BUS-BISTAND

Med mor bag rattet

Thinggaards busser kører normalt til destinationer som Frederikshavn og Esbjerg. Nu skal Thinggaard drive lokalt busselskab i Sydafrika, der skal betjene passagerer fra township til township.

Af Louise Windfeld-Høeberg, Tshwane (Pretoria)

– Alle advarede mig på forhånd og sagde, at det er da alt for risikabelt. Alt for farligt! siger direktør Poul Erik Thinggaard og smiler.

– Men overalt er jeg blevet venligt og varmt modtaget. Jeg føler mig absolut ikke utryg, når jeg har besøgt slumkvartererne. Men selvfølgelig skal man tænke sig om, det er klart, siger han.

Det danske busselskab Thinggaard har sammen med lokalsamfundet i Bethelsdorp, der ligger nær havnebyen Port Elizabeth i Sydafrika, indgået et enestående samarbejde med økonomisk støtte fra Danidas Business-to-Business (B2B) program.

I løbet af de kommende år skal partnerne drive et nyoprettet busselskab, og sammen træne ufaglærte, særligt kvinder, som chauffører, mekanikere, busstewardesser, billetsælgere og virksomhedsledere.

 "Jeg vil gerne gøre mit til, at de ikke laver de samme begynderfejl, som jeg selv gjorde, dengang jeg selv startede i branchen.

Direktør Poul Erik Thinggaard. "

Filosofien bag er, at folk skal kunne stå på bussen, der hvor de bor, nemlig ude i slumkvartererne, de såkaldte townships, så de ikke skal hele vejen ind til en central busterminal først, hvilket let kan blive en bekostelig affære både i tid og penge.

Samtidig skal man kunne stå af der, hvor man skal hen for at arbejde eller handle, nemlig i et andet township, og ikke på en anden central busterminal.

Thinggaard kører nu fattige direkte fra deres hjem i slumområderne. Tidligere skulle de helt ind til byen for at tage bussen til arbejde. Foto: Ariadne van Zandbergen/Polfoto

Startskuddet lyder i oktober

– Busdriften mellem de store byer i Sydafrika er både besværlig og meget frustrerende, som den fungerer i dag. I stedet for at vente på at andre gjorde noget ved sagen, besluttede vi selv at oprette en virksomhed til formålet. Men vi har brug for hjælp på alle niveauer, forklarer Ronald Niegaardt, der er formand for lokalsamfundet i Betheldorp, der har fået licensen til at drive busselskabet.

– Og det er her, samarbejdet med Thinggaard er nødvendigt og oplagt. Det, vi vil tilbyde, er en ny form for service for almindelige mennesker. Man skal kunne stå på, der hvor man bor og stå af lige der, hvor man vil hen. Fra et township ved Port Elizabeth direkte til et township i Cape Town, siger Ronald Niegaardt.

De første fem busser komme på gaden i oktober og skal netop køre mellem Port Elisabeth og Cape Town. Senere er det planen at udvide driften til også at omfatte Durban og Johannesburg med yderligere 15 busser. Træningen af de omkring 120 nye medarbejdere, der overvejende skal være kvinder, begynder i juni.

Lokalsamfundet i Bethelsdorp har tidligere haft succes med at fokusere på netop kvinder og egnsudvikling. Omkring 800 kvinder er blevet trænet i håndvævning og lever i dag af at producerer tæpper til eksport.

– Det er afgørende, at vi får flere kvinder ind på områder, der typisk er domineret af mænd, for eksempel som mekanikere og chauffører, siger Ronald Niegaardt.

Ikke blot for pengenes skyld

– Vi er vant til kvindeelementet. Der er faktisk en overvægt af kvinder i min egen virksomhed, så for mig er det helt naturligt, siger

Poul Erik Thinggaard, der er tredje generation af familieimperiet Thinggaard, der begyndte at transportere folk i 1920, ikke med busser, men med hestevogne.

Senere blev han en af hovedmændene bag Eurolines, netværket af busser, der i dag dækker hele Europa.

– Distancerne mellem de store byer i Sydafrika er meget lig dem mellem europæiske hovedstæder, så det er meget bekendt for os, fortæller han og fortsætter: – Vi gør ikke dette her for at drive forretning i Afrika mange år frem eller for at tjene styrtende med penge, det er faktisk mere for fornøjelsens skyld, selv om projektet selvfølgelig skal være økonomisk bæredygtigt. Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel – og gøre mit til, at de ikke laver de samme begynderfejl, som jeg selv gjorde, dengang jeg selv startede i branchen. Hvis det kører efter fem år, så forlader vi butikken.

Poul Erik Thinggaard understreger, at han aldrig ville have kastet sig ind i busdrift i Afrika uden at have en lokal samarbejdspartner.

"Det er afgørende, at vi får flere kvinder ind på områder, der typisk er domineret af mænd, for eksempel som mekanikere og chauffører.

Ronald Niegaardt, formand for lokalsamfundet i Betheldorp"

– Vi har aldrig været involveret i den slags før. Det er derfor altafgørende at have en lokal partner, for der er så mange faldgrupper, som lovgivning, kultur og så videre, og man aner jo faktisk ikke, hvor man skal starte. Derfor er B2B-ideen oplagt. Vi har fået et rigtig godt samarbejde med sydafrikanerne. Faktisk minder den sydafrikanske mentalitet på mange måde om den danske, så vi forstår hinanden godt, siger han.

12.000 trafikdrab årligt

Også udviklingsminister Ulla Tørnæs, der besøgte Sydafrika i forbindelse med lanceringen af projektet, er begejstret: – Dette projekt er et godt praktisk eksempel på det, B2B-programmet søger at opnå via finansiering af bæredygtige, kommercielle partnerskaber. Dette projekt vil styrke lokalsamfundet og kvinders rettigheder, skabe jobs og opbygge kapacitet gennem træning og uddannelse, siger hun til Udvikling.

Den samlede investering er på 60 millioner rand (ca. 52 mio. kr.).

– Billetter til vores busser kommer til at koste det samme, som andre der kører på tilsvarende distancer, men de bliver lettere at komme til, og de bliver sikrere. Vi skal være frontløber, når det drejer sig om sikkerhed, fortæller Ronald Niegaardt.

Netop trafiksikkerhed er et vigtigt element i projektet. Buschaufførerne skal have særlig træning. De sydafrikanske veje er nemlig livsfarlige og antallet af alvorlige trafikuheld er blandt de højeste i verden. Over 12.000 mennesker mister livet hvert år i trafikken i Sydafrika, og busser er ti gange oftere involveret i alvorlige ulykker end personbiler.

Det nye busselskab regner med, at verdensmesterskaberne i fodbold, der skal afholdes i Sydafrika i 2010, yderligere vil øge behovet for transport mellem byerne, hvor de mange kampe spilles. To af VM-byerne er netop Port Elizabeth og Cape Town, hvor de første busser skal køre mellem.

På længere sigt kan der også blive tale om at etablere busdrift i hele regionen, for eksempel fra Sydafrika til Lesotho, Swaziland, Zimbabwe, Zambia, Mozambique, Malawi, Namibia og DR Congo.