REJSEBREV

Mødet med Malis mennesker

For halvandet år siden blev det besluttet at gøre Mali i Vestafrika til nyt programsamarbejdsland. I marts besøgte FolketingetsI udenrigsudvalg Mali for at lære Danmarks ny samarbejdspartner at kende. Mogens Lykketoft beretter her om oplevelserne på turen.

Af Mogens Lykketoft, MF, udenrigsordfører for Socialdemokratiet

En lille flok energiske og engagerende mennesker på den ny danske ambassade i Malis hovedstad Bamako tog imod os. Ambassaden ledes af Margit Thomsen og hendes souchef Tine Anbæk. Tine skal i december efterfølge Margit på ambassadørposten. De to kvinder har i fællesskab opbygget vores nye samarbejde med Mali.

Folkene på ambassaden i Bamako havde sat alle sejl til og brugt utrolige kræfter på at lave et tæt, spændende program, der i bil og fly bragte os rundt i mange dele af Mali i løbet af reelt fem arbejdsdage i 40 graders varme.

Mali er på 1,2 mio. kvadratkilometer – dvs. en hel del mere end dobbelt så stort som Frankrig. Det har 13 mio. indbyggere, og der bor derudover fire millioner maliere i andre lande. De fleste bor i de vestafrikanske nabolande. Landet har 16 forskellige stammer og folkeslag – i syd er de helt mørke, i nord bor tuaregerne, der er mere lyse og hidtil overvejende har levet som nomader på kanten af Sahara. Mali er et af verdens fattigste lande. Landet har uhyre mange analfabeter – selvfølgelig især kvinder. Og en gennemsnitlig levealder, der under 50 år på grund af en frygtelig stor børnedødelighed.

De indsatsområder, vi satser på i Mali er rigtigt valgt: Det er Mali selv, der har valgt dem, men de har haft et skarpt blik for, hvad vi i Danmark er gode til.

To kvinder på vej hjem fra arbejde i byen Sikasso. Foto: Klaus Holsting

To kvinder på vej hjem fra arbejde i byen Sikasso. Foto: Klaus Holsting

Malis Grand Canyon

En del af os lagde ud med en udflugt til et sol-energiprojekt, Danmark har støttet gennem mange år. Det var to og en halvtimes kørsel fra Bamako i en by, der hedder Koumantou. Rejsen foregik i landrovere ad meget gode veje og i stor hast. Alligevel fik vi et godt indtryk af fattigdommen i by og på land ved at køre gennem det gennemgående afsvedne landskab. Der har ikke været regn siden september.

Fremme ved projektet blev vi mødt af vældige forsamlinger af landsbyfolk, der fortalte om strømmen, der var kommet til den primitive skolestue og fødestue, og som trak pumpen, der nu sikrede dem let adgang til rent vand. Vi så hvordan de brugte strømmen til at kværne nogle olieholdige, uspiselige nødder og derved udvandt brændstof til en maskine, der kunne male mel. Og kunne bruges som drivmiddel til landsbyens varebil!

Næste dag fløj vi til landest næststørste by Mopti og så på dæmningsanlæg. Det ene var ødelagt af store oversvømmelser sidste år og nu under genopbygning. Det andet fungerede, og skabte grønne marker med skalotteløg m.v. midt i det svedne landskab. Dæmningerne opsamler den korte regntids vand og gør det muligt at yde et afgørende bidrag til, at Mali kan blive selvforsynende med fødevarer.

Samme eftermiddag havde vi en spændende køretur langs en stor kløft, der er Malis Grand Canyon og hedder La Grand Falaise. Oppe på skifferbjergkædens sider har mennesker i tidligere århundreder bygget huler og lethytter. Nede ved foden af kløften lever Do-gon-folket, der har farverige, hedenske skikke. Vi så en prøve på deres maskedans midt i dette fantastiske landskab. Endelig nåede vi hen under aften at få en lille sejltur på Niger-floden, der løber gennem Mopti. Og kunne se aktiviteten og fattigdommen langs den store flod. Vi overnattede i hytter ved et lille hotel langs landevejen.

Den følgende dag fløj vi videre til Timbuktu oppe på kanten af Sahara. I middelalderen var det en kæmpeby med et islamisk universitet. Nu en søvnig by, hvor selv vejene inde nær byen byder på kørsel i sandklitter. Vi blev kørt først 25 km ud i den kratbevoksede ørken for i en landsby at blive modtaget af 115 kameler og flere hundrede lokale borgere – især tuareger, der prøver at blive jordbrugere i stedet for nomader. Vi blev modtaget under et åbent telttag. Hyldet for Danmarks hjælp til landsbyen. Og selv om det var tidligt på formiddagen, blev der frembragt en spydstegt okse og et antal ligeledes spydstegte får og geder, som vi fik en bid af, inden vi drog videre. Vi håber, at de mange fremmødte alle fik en bid af resten.

Kvindelig borgmester

Næste programpunkt var en sandstøvet by, Goundam, 85 km fra Timbuktu, hvor vi ved middagstid blev modtaget af den smukke 40-årige kvindelige borgmester og mange hundrede af hendes bysbørn, der var opstillet med farverige dragter og små udstillinger af de lokaleprodukter. Vi gjorde holdt ved det lokalcenter, borgmesteren var ved at få opbygget med særligt henblik på aktiviteter for kvinderne.

Borgmesteren er en af de meget få kvinder på topposter i Mali. Vi blev inviteret ind i hendes hus i den gamle bydel, hvor hun serverede frokost i et over- og stemningsfuldt lokale og fortalte om sin egen livsbane og sin indædte kamp mod kvindelig omskæring, som de fleste maliske kvinder fortsat invalideres med. Hun havde taget fat på at omskole de gamle kvinder, der levede af at omskære og sætte dem til at producere sæbe m.v. i stedet for. Og hun havde fået imamerne i tale og fået dem til at fortælle, at det ikke er religionen, islam, der kræver omskæring.

Vi var meget oplivede over mødet med denne kvinde, der af præsidenten var blevet opfordret til at stille op og havde mobiliseret kvinderne i Goundam til nye tider.

Natten derpå var vi indkvarteret under åben himmel i en lejr ude i ørkenen langt fra Timbuktu by. Vi spiste under åbent telt, sad i lang tid og så op på en fantastisk stjernehimmel og sov derefter under en udspændt oksehud på en bambusseng med åbent ud til ørkenen omkring os. Både solnedgang og solopgang over ørkenen var en helt fantastisk oplevelse.

Efter solopgangen fløj vi tilbage til hovedstaden Bamako, der er en forvokset og kaotisk landsby med 1,5 million mennesker, masser af værkbrudte og overfyldte minibusser og overlæssede lastbiler, og mest fattige folk alle vegne. Et fascinerende og skræmmende rod. Blev igen indlogeret på et stort ret moderne Sofitel, der tronede over by og flod. Men strømmen – og dermed vandforsyning og aircondition forlod det fine hotel. Den handlekraftige ambassadør besluttede at flytte hele delegationen til et andet hotel i nærheden –men helt ude ved kanten af Nigerfloden.

Ellers gik dagen med møder med medlemmer af Nationalforsamlingen (det var ikke så dynamisk) og med den meget kloge og sympatiske premierminister Sidibé.

Og om aftenen havde ambassadør Margit i sin flotte nyerhvervede residens med have ned til Niger-floden inviteret på reception, hvor en stor del af Malis regering og det diplomatiske korps (inkl. USA’s og Kinas ambassadører) var mødt. Vi fra Folketinget fik en specielt god snak med en progressiv iman Diallo, om prædikede forståelse og tolerance – også over for danske karikaturtegnere – og som var offensivt imod omskæring og imod saudisk fremmarch med penge og fundamentalisme syd for Sahara. Vi talte også med vore projektmedarbejdere, andre (også udenlandske) NGO-folk og den danske officer Kissbye, der er udsendt til Fredsskolen i Mali.

Besøg hos Malis helt

Turens sidste officielle programpunkt var besøg hos Malis præsident Armadou Toumani Touré (kaldet ATT), der bor flot i det gamle franske guvernørpalads oppe over Bamako.

ATT er en helt. Han er officer af uddannelse. Men det var ham, der fjernede det gamle militærdiktatur i 1991 og insisterede på demokrati. I første omgang stillede han ikke selv op til valgene, men i 2002 blev han med overvældende flertal valgt og i 2007 genvalgt til landets præsident. En meget venlig og humoristisk mand på 58 år. Han fortalte levende og indgående om Malis udfordringer og sine planer for udvikling af landet. Præget af stor forståelse for betydningen af at frigøre og inddrage kvinderne, skabe udvikling i de fattige landdistrikter, uddanne det overvældende store antal unge og fastholde samarbejde og tolerance mellem de mange stammer og etniske grupper i hans land. Og så fortalte han også om Malis store engagement i fredsskabelse i Afrika og store deltagelse i fredsbevarende operationer på kontinentet.

Besøget hos ATT var – ligesom besøget hos borgmesteren i Goundam – for mig en bekræftelse på, at vi har valgt rigtigt med Mali som samarbejdsland. Det var en understregning af, hvor meget engagerede og ukorrupte ledere betyder for, om udviklingen kommer rigtigt i gang og et demokrati kan slog an i et urfattigt land.

Det var en opmuntrende rejse, der viste os nytten af at de rigtige folk fra Danmark og modtagerlandet gør de rigtige ting – og gør dem rigtigt. Vel er vejen foran Mali meget lang, før de har opfyldt 2015 Målene. Men landet er på den rette vej. Og Danmark gør en opmuntrende forskel for mange mennesker i et Afrikas fattigste lande.




Denne side er kapitel 10 af 12 til publikationen "Udvikling".

Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/8826/index.htm

 

 
 
 
  © | www.um.dk