GHANA

Man må være stædig

Ghana er et af de afrikanske lande, hvor danske virksomheder siden kolonilandenes selvstændighed har længst erfaring i at investere. Succes kræver stædighed, fortæller en veteran, der er med i et Danida-støttet B2B-samarbejde.

Tekst og foto: Peter Tygesen

– Det vigtigste ved at investere i Afrika er, at man skal tage ordet ’investere’ alvorligt. Altså: Man gi’r slip på sine penge....

Klaus E. Krogh er ingen rigmand. Hans grafiske virksomhed er dog gået godt, siden han og hustruen Liv flyttede fra Norge og begyndte forfra i Århus: – Og jeg er glad for, at jeg nu har sådan en opsparing, at jeg kan prøve mine ideer af i Afrika, der jo helt klart har brug for udenlandske investorer.

Med starttilskud fra Danida har hans sidevirksomhed, Idéhospitalet, søgt og fundet en partner i Ghana. Sammen har de dannet virksomheden Green Fish Ltd. Selskabet skal dels producere kampagner for lokale kunder, dels fungere som konsulent for virksomheder, der vil investere i socialt ansvar.

– Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at tabe pengene, det er ikke sådan, det skal forstås. Men at investere kræver en erkendelse af, at man afleverer sine penge til det fælles projekt og indser, at man ikke længere bestemmer alene. Man har en partner, og det tager man alvorligt. Hvis vi ikke er ligeværdige, kan det hele være lige meget. Uden ligeværdighed gider jeg slet ikke investere - uanset hvor det skulle være i verden. Men jeg skal love for, at det bli’r håndgribeligt i Afrika!

Alle har været på eventyr i Ghana

Idéhospitalet er en af de yngste, danske investorer i Ghana, som har haft erhvervssamarbejde med Danmark gennem hele sin historie.

Efter selvstændigheden i 1960 var entusiasmen stor for de nye, selvstændige lande, og det samme var den danske stats villighed til at sætte penge i projekterne. Næsten alle større udadvendte danske virksomheder har på et tidspunkt været involveret i det vestafrikanske land. I dag koncentrerer den danske ambassade sig dog mere om det generelle erhvervsklima i Ghana end om at gelejde danske virksomheder ind på markedet.

Måske har Krogh investeret på det helt rigtige tidspunkt. Økonomien i Afrika vokser i disse år for første gang siden de tidlige 1970’ere. I mellemtiden har kontinentet været præget af økonomisk tilbageslag, kommunistiske og diktatoriske fejltrin, forfærdende konsekvenser af Den Kolde Krig og konstant dårlig udvikling i forholdet mellem værdien af eksportvarerne og prisen på den nødvendige import.

Ghana har været gennem det hele. Men de seneste otte år har været kendetegnet af stabilisering og økonomisk vækst, baseret på præsident John Kufuors ønske om at skabe ’en gylden tid for erhvervslivet.’ Noget tyder på, at han er på vej til at lykkes: Verdensbankens afdeling for erhvervsanalyser, http://www.doingbusi-ness.org, roser Ghana for at være den tredje-bedste i verden til at fremme erhvervsklimaet. På de ti indikationer, hvor afdelingen analyserer er det gået fremad i otte, bl.a.: ’At starte forretning’, ’ejendomsregistrering’, ’adgang til lån’. ’håndhævelse af kontrakter’ og kun tilbage i to ’arbejdsmarkedsforhold’ og ’at lukke en forretning’.

Formidling skal forandre

Forklaringen på Kroghs investering i Ghana kræver en lille omvej tilbage til hans investerende virksomheds oprindelse: – En idé er først noget værd, når den omsættes i praksis. Men på vej til praksis risikerer man at skære den så meget til, at kernen i den oprindelige idé er gået tabt. Så er den ved at være en syg ide. Så skal den på hospitalet og ses efter, til den igen kan stå på egne ben - vi kommer med friske øjne udefra og prøver at bringe den tilbage til det oprindelige, forklarer Krogh.

"Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at tabe pengene, det er ikke sådan, det skal forstås. Men at investere kræver en erkendelse af, at man afleverer sine penge til det fælles projekt og indser, at man ikke længere bestemmer alene.

Klaus E. Krogh "

Idéhospitalet laver ’værdibaseret kommunikation’, det vil sige formidling for forandring via gennemgående figurer med klare roller, gentaget i forskellige medier: Sang, tøjdyr, film, fortælling. Princippet er brugt i flere trafiksikkerhedskampagner i Danmark (’Kun en klovn bruger ikke sele’) og videreudviklet i oplysningssæt for småbørn om forskelle i muligheder for børn i Afrika og Danmark -formidlet af Papayafuglen i musik, tøjdyr, sang og spil (http://www.papayafuglen.dk). – Fidusen er, at vi behersker samtlige mulige medier; vi kan producere alt – men vælger ikke mediet, før vi har talt med fagfolk om, hvordan den pågældende idé bedst kommunikeres til målgruppen.

Det er denne arbejdsform, Krogh vil indføre i Ghana.

Green Fish er derfor en ny type virksomhedsudflytning, der hverken fokuserer på varefremstilling eller salg af traditionelle services, men alene på videnoverførsel. Virksomheden har allerede den første kontrakt i hus, en trafiksikkerhedskampagne for The Road Safety Board.

Fan Milk Ltd, som vel er Ghanas svar på Hjem-Is, blev grundlagt af danske investorer i 1960 og beskæftiger i dag 10.000 mennesker.

Fan Milk

Ude i hovedstaden Accras industrikvarter summer kølemaskiner og samlebånd på mejeriet Fan Milk Ltd., der blev grundlagt af danske investorer i 1960. Virksomheden har været gennem hele landets ned- og opture; men har overlevet. Det sidste skyldes blandt andre administrerende direktør Jesper Bjørn Jeppesen, der i 1989 overtog ledelsen af en fabrik på fallittens rand. Men på det seneste har der også været forandringer i landet: – Der har været en væsentlig forbedring for erhvervslivet i Ghana, især et skifte i folks holdning til det at drive virksomhed, siger han.

– Især har mange unge ghanesere en fornuftig holdning til at drive virksomhed.

10.000 nye arbejdspladser

Fan Milk Ltd. har skabt over 10.000 arbejdspladser i Ghana med en fremstilling af frosne mælkeprodukter: Yoghurt, is, juicer og chokolademælk. Det meste sælges af en hær af gadehandlere som fylder køleboksen op om morgenen på et af selskabets mange distributionspunkter, og Fan Milk er en integreret del af gadebilledet i de store byer, især Accra.

Efter 18 år i Ghana ved Jeppesen om nogen, hvad der fortsat kan forbedres i ’erhvervskli-maet’.

– Se nu for eksempel her, siger han og hiver et stort papirark frem, selskabets fremtidige fabrik: – Vi har hårdt brug for at udvide, for det går rigtigt godt. Vi købte grunden for knap to år siden, men har endnu ikke fået de endelige papirer fra myndighederne. Og vi kan selvfølgelig ikke bygge, før det er i orden.

Domstolene er kolossalt langsomme - en retssag om rettigheden til et stykke jord et andet sted i landet har varet ti år.

– I mellemtiden er en af dommerne død, og en ny skal sætte sig ind i sagen, forklarer Jeppesen. Accras trafikkaos betyder, at lastbilerne sidder fast i timevis; det betyder for høje brændstofudgifter og behov for ekstra biler og chauffører.

– Men heldigvis har Kufuors regering forbedret nogle af de store landeveje, så vi nu kan køre med større lastvognstog ud i landet.

Strømafbrydelser har tidligere været hyppige, så derfor har virksomheden investeret i en kolossal nødgenerator: – Når strømmen svigter, kan vi ikke køle og fryse, og det er jo katastrofalt i en mælkeproduktion.

Hvad er hans råd til en ny investor – hvordan planlægger man forretninger under sådanne omstændigheder?

– Man må være forbandet stædig, siger Jeppesen.

– Alting tager en enorm tid, så du skal på den ene side tænke meget langt frem, samtidig med at du på den anden side hele tiden skal håndtere alle umulige småting, der skal løses lige her og nu. Kunsten består i ikke at lade sig vælte af det sidste. Man kan godt skabe en ø af effektivitet midt i et hav af alt muligt andet.

Den ’unge’ Ghana-investor, Klaus Krogh, har gjort sine første erfaringer med den nye virkelighed.

– Helt elementære markedsmekanismer som prisdannelse fungerer ikke, som man er vant til. De monopollignende strukturer, der næsten er i alle afrikanske økonomier medfører enten vareknaphed eller overflod. Vi skal til at beregne prisen på Green Fish’s produkter, men udbuds/efterspørgsel er ofte sat ud af kraft. Hvad koster liter vand? Hvis du køber i supermarkedet, er det dyrere end i Danmark. Men hvis du køber på markedet, koster det næsten ingenting. Det er sør’me en interessant udfordring!

Peter Tygesen er freelancejournalist og forfatter. Han har i mange år skrevet om Afrika, bl.a. for Information og Weekendavisen. Peter@tygesen.net

’Erhvervsmekanikeren’

Danidas vigtigste mål er at bidrage til at styrke markedsmekanismerne i Ghana.

Af Peter Tygesen, Accra,

– Oppe i Kumasi sad en masse guldsmede og lavede de fineste ting, helt i Ghanas gamle tradition. Eneste problem var, at de ikke formelt set havde lov til at købe guld. Det var alt, alt for kompliceret at blive registreret og købe råvarerne efter reglerne. Derfor hentede de guldet i uformelle – illegale – guldminer. Med alt, hvad det betød af miljøødelæggende minedrift og manglende mulighed for vækst og udvidelse.

Hvis Mimi Grønbechs engagement alene kunne forbedre erhvervsklimaet i Ghana, var det bare om at satse sine penge.

– Jamen, du trykkede jo selv på ’play-knap-pen’, griner hun efter et hæsblæsende interview.

På den danske ambassade er hun ansvarlig for erhvervssektorprogrammet: – Vores opgave er først og fremmest at få markedsmekanismerne til at fungere, siger hun med en indirekte påpegning af, at det gør de ikke i dag. Og der er nok at tage fat på. Når

ni ud af ti virksomheder for eksempel tilhører den uformelle sektor – altså uden for regulativer og beskatning – så skyldes det først og fremmest, at den formelle sektor er for bøvlet, for elitær og for vanskelig at få adgang til.

Masser af frugt, ingen juice

Problemet i Kumasi er nu løst. Men sådan vrimler det med eksempler på dårligt erhvervsklima i et land, der er verdenskendt for sit handelstalent. De fleste bunder i behovet for en mentalitetsændring i statsapparatet, så service bliver et nøglebegreb.

– Ghana bugner af frugt, men al juice i supermarkederne er importeret. Skal landet eksportere juice, må fødevarekontrollen kunne garantere produkterne. Det kræver imidlertid, at ’kontrollen’ begynder at tænke på sig selv som nogle, der hjælper virksomhederne ved at sikre, at deres produkter kan sælges - i stedet for at opfatte sig som nogen, der skal ’slå ned’ på overtrædelser, siger Mimi Grønbech.

Danidas erhvervssektorprogram koncentrerer sig om reformer af retsvæsenet, erhvervsklimaet, markedsadgang, arbejdsmarkedet og erhvervsstøtte. Som et eksempel på forbedringer nævner Grønbech en liberalisering af bank- og finansmarkedet, som både har ført til rentenedsættelse og en strøm af flere nye banker:

– Tidligere kunne nye lånere risikere at betale op til 40 pct. i rente, dels fordi bankerne tjent nemme penge på højtforrentede statsobligationer, dels fordi der var for lidt konkurrence bankerne imellem.

Danida har desuden målrettet kreditmuligheder til grupper, der har vanskeligt ved at etablere sig, først og fremmest kvinder.

– Ghanesiske kvinder er berømte for deres erhvervstalent, men de har næsten ingen mulighed for at få lån. Vi tilbyder banker en finansieringsfond til kommercielle lån for små virksomheder, men kræver, at mindst halvdelen af pengene udlånes til kvinder. Det har givet resultater.

Endnu et projekt har været udarbejdelsen af et certifikat for socialt ansvar; The Ghana Business Code er en frivillig ordning for virksomheder, der forpligter sig til at opfylde en række betingelser inden for miljø, organisering og sociale gode – herunder 14 dages barselsorlov til mænd.

– Jeg holdt vejret, da det blev foreslået, siger Mimi Grønbech og fortsætter:

– Jeg mente nok, at det var at gå længere, end Ghana er parat til. Men de gæve koner i udvalget insisterede.

Foreløbig har 50 ghanesiske virksomheder tilsluttet sig ordningen.

Ghanesiske piger er berømte for deres erhvervstalent, men de har næsten ingen mulighed for at få lån. Her sælger en entreprenant kvinde is på stranden. Foto: Peter Tygesen

Når fisken går i land

Forlaget Smartline er gået sammen med danske ’Idehospitalet’ om et samarbejde. Det er blevet til virksomheden Green Fish Ltd., der skal levere en helt ny form for kulturformidling i Ghana.

Tekst og foto: Peter Tygesen, Accra

Da Joyce og Elliot Agayore i 1997 var færdige med deres uddannelser i Storbritannien, ville de hjem til Ghana – og være selvstændige. Elliot havde ganske vist taget en kunstuddannelse, som næppe kunne blive grundlag for beskæftigelse i et fattigt land, men havde også arbejdet med omslag og illustrationer i bogbranchen, så han grundlagde forlaget Smart-line. Joyce tog foreløbig fast ansættelse som bibliotekar, så familien havde en vis, fast indtægt.

10 år senere er de direktører for hver deres del af firmaet, der beskæftiger 10 ansatte og lever af at producere lokale skolebøger og videresælge udenlandske. Tidligere i år gik de i partnerskab med det danske firma Idéhospi-talet om at udvikle en helt ny form for kulturformidling i Ghana. Samarbejdet er formaliseret i joint-venturefirmaet Green Fish, der skal arbejde med ’kommunikation for forandring’.

Joyce og hendes mand Elliot vil gerne forandre Ghana. Nu gør de det sammen med den danske virksomhed Ide -hospitalet.

– Vi faldt hurtigt for Idéhospitalets forretningside, siger Joyce.

– Det går ud på at lytte grundigt til eksperterne på sagsområdet, før vi vælger kommunikationsform. Her i Ghana er det for eksempel sådan, at hvis der skal laves en trafiksikkerhedskampagne, så begynder man med en beslutning om at producere store plakater til billboards langs vejene. Muligvis også noget med tv-reklamer. Indholdet er det sidste, der diskuteres. Green Fish går den anden vej, begynder med at lytte til dem, der ved noget om både det, der skal arbejdes på at forandre, og dem, der ved noget om modtagerne. Valget af kommunikationsmediet er det allersidste, vi foretager os. Vi vender altså den traditionelle beslutningsproces på hovedet.

Derfor er fisken er grøn

Firmaet har netop vundet den første kontrakt, der netop handler om trafiksikkerhed. Desuden vil de tilbyde konsulentbistand til andre lokale firmaer.

– De har jo travlt med at producere det, de er bedst til. Selv om de måske gerne vil engagere sig i projekter for socialt ansvar, så har de ikke kræfter eller indsigt til at gøre det. Vi kan hjælpe dem.

De er begge begejstrede for samarbejdet med Idéhospitalet.

– Vi har altid været meget optaget af at forandre Ghana. Det er alt sammen fint med præsidentens reformer, men der burde være sket meget, meget mere. Og intet sker for alvor, før mange flere mennesker føler ejerskab til forandringen.

Og navnet - den grønne fisk...?

– Jamen, der kan du se – det virker allerede, griner Joyce.

– Vi ønskede noget, der kunne vække forundring. Hvorfor er fisken grøn? Hvad sker der, når fisken er ude af sit vante element? Vi vil gerne fra første øjeblik give et skub til dem, vi samarbejder med, så de glemmer deres vanetænkning. Derfor er fisken grøn.