AFRIKA

Kommission vil vise sin berettigelse

Statsministerens stort anlagte Afrika-kommission har haft sit første møde. Initiativet bliver mødt med en god portion skepsis, men de 16 menige medlemmer er opsatte på at gøre en forskel.

Af Jesper Heldgaard

Afrika-kommissionens 17 medlemmer:

Afrika-kommissionens 17 medlemmer:
- Statsminister Anders Fogh Rasmussen, formand
- Christian Friis Bach, international chef, Folkekirkens Nødhjælp
- Klaus Aagaard Bustrup, formand for Danidas styrelse
- R obert Calderisi, konsulent, tidl. Verdensbanken, Canada
- Mohamed Ibn Chambas, præsident for ECOWAS, Det økonomiske Fællesskab for Vestafrikanske Stater, Ghana
- Luísa Dias Diogo, premierminister, Mozambique
- Mo Ibrahim, stifter af og formand for Celtel, et af Afrikas største mobiltelefonselskaber, Sudan
- D onald Kaberuka, præsident for Den Afrikanske Udviklingsbank, Rwanda
- Jakaya Kikwete, præsident i Tanzania - var repræsenteret af vicepræsident Dr. Ali. Mohammed Shein
- Betty Maina, adm. direktør, Kenya Association of Manufacturers
- A sha-Rose Migiro, vice-generalsekretær for FN, Tanzania
- Greg Mills, forsker og forfatter, Sydafrika
- Lauritz Holm-Nielsen, rektor for Aarhus Universitet
- Ngozi Okonjo-Iweala, adm. direktør i Verdensbanken, Nigeria
- Jean Ping, formand for Kommissionen for Den Afrikanske Union, Gabon
- Ulla Tørnæs, udviklingsminister
- Koen Vervaeke, EU’s særlige repræsentant ved Den Afrikanske Union, Belgien
Foto: Morten Vassing

”Har Afrika brug for endnu en kommission?”

 Det var titlen på en hel times debatprogram, som BBC World Service bragte den 16. april i anledning af, at statsminister Anders Fogh Rasmussens Afrika-kommission samme dag holdt sit første møde, og debatten var livlig. Lyttere fra hele verden ringede og skrev.

Reaktionerne delte sig i to: Der var dem, der mente, at endnu en kommission for Afrika er komplet overflødig, og at Afrika har brug for handling, ikke for flere ord. Andre, at Afrika for ofte bliver glemt, og at kommissionen kan være med til at bringe Afrika og en løsning af Afrikas problemer højere op på dagsordnen.

Også i Danmark er kommissionen blevet mødt med en god portion skepsis og kritik: Den er et PR-stunt for Anders Fogh Rasmussen. Den kan ikke bringe nyt frem. Den har ikke tilstrækkeligt fokus på landbrug. Der er for få kvindelige medlemmer og slet ingen repræsentanter for Afrikas civilsamfund.

Kommissionens medlemmer selv er, som Mozambiques premierminister Luisa Dias Diogo udtrykte det på pressemødet efter det første møde, godt klar over, at kommissionen ikke kan redde Afrika.

– Men vi kan gøre en forskel ved at fokusere på nogle af Afrikas mest presserende udfordringer og problemer: Ligestilling, jobs og uddannelse til unge og klimaforandringer. Og vi kan komme med nye og væsentlige bidrag til, hvordan de kan gribes an, fordi kommis-sionen er så bredt sammensat med både politikere, erhvervsfolk og forskere, mente Diogo, der betegnede det første møde i kommissionen som meget frugtbart.

Udviklingsbistanden er god nok, men....

Anders Fogh Rasmussen understregede, at kommissionens fokus på økonomisk vækst og på den private sektors rolle ikke skal tages som udtryk for, at bistanden til Afrika er eller har været forfejlet: – Udviklingsbistanden har givet væsentlige bidrag til den positive udvikling i Afrika i de seneste år med øget økonomisk vækst og færre konflikter. Men der skal mere til, hvis væksten skal fastholdes, så Afrika kan nå 2015 Målene og skabe arbejdspladser og håb om en bedre tilværelse hos de millioner af unge, der hvert år stille op i køen af jobsøgende.

Kommissionen tæller ellers et par medlemmer, som har gjort sig bemærket som skarpe kritikere af udviklingsbistanden. Robert Calderisi fra Canada har i mange år arbejdet for Verdensbanken og bl.a. skrevet bogen ”The Trouble with Africa: Why Foreign Aid isn’t Working”. Og den sydafrikanske forsker Greg Mills har fremhævet, at afrikanerne trods milliarder af dollars i udviklingsbistand er fattigere end nogensinde.

Men det betyder ikke, at udviklingsbistanden er overflødig eller kan beskæres, sagde de begge på et offentligt debatmøde hos Politiken dagen før Afrikakommissionens første møde. Til gengæld vil de have gjort bistanden mere effektiv, bl.a. ved at skære dramatisk ned på det antal missioner og eksperter, donorerne sender til Afrika. Det koster vanvittigt meget og fratager afrikanerne ansvaret for udviklingen. Og så vil de fokusere bistanden mere på de produktive sektorer, bl.a. landbruget.

Og opbakningen til at dreje fokus mere i retning af den private sektor, bekom udviklingsminister Ulla Tørnæs godt: – Generelt har vi som donorer haft alt for lidt opmærksomhed på den private sektor. Det vil vi gerne ændre med Afrikakommissionen og den MDG3-kampagne, vi også indleder, med fokus på ligestilling og kvinders rolle som erhvervsaktive. Her kan kommissionen forhåbentlig komme med nytænkning, som kan supplere og inspirere de andre vigtige aktiviteter og konferencer i efteråret: FN-forsamlingen, der skal gøre midtvejs-status for 2015 Målene, konferencen i Ghana om bistandseffektivitet og i Doha om finansiering af udvikling, sagde Ulla Tørnæs.

Hårdt arbejde venter

Afrika-kommissionens første møde mundede ud i et mandat, der bekræfter de fokusområder, Anders Fogh Rasmussen på forhånd havde sat op for kommissionens arbejde, og den tiltrådte også det udkast til handlingsplan, der lå klar, og som bl.a. indebærer fem temakonferencer i Afrika:

  • Juni: I Burkina Faso om uddannelse
  • August: I Mozambique om kvinder og beskæftigelse
  • 5. september: I Ghana om unge og beskæftigelse
  • Sept./okt.: I Kenya om klimaforandringer
  • Oktober: I Uganda om økonomisk vækst

Medlemmerne af kommissionen vil deltage i og være med til at stå for nogle af konferencerne, der skal give indspark til kommissionens andet møde i Addis Abeba den 20./21. november. Kommissionens tredje og sidste møde holdes i april/maj 2009 i Danmark, hvor rapporten og konklusionerne vil blive endeligt vedtaget og præsenteret.

Det er også besluttet at holde en række workshops for at involvere særlige grupper, f.eks. unge og NGO’er, og kommissionens hjemmeside vil også blive brugt aktivt til at indkalde kommentarer og forslag.

http://www.africacommission.um.dk

 

Det mener medlemmerne

Udvikling har talt med tre af medlemmerne af Afrika-kommissionen.

Foto: Morten Vassing

Afrika er et kontinent af muligheder

Jean Ping, formand for den Afrikanske Union

Jean Ping, formand for den Afrikanske Union

– Den Afrikanske Union har brugt stort set alle sine kræfter på at slukke ildebrande, og det har vi faktisk haft pæn succes med. For ti år siden var der krige og konflikter i 14 afrikanske lande, i dag kun i to, nemlig Sudan og Somalia. Nu vil vi gerne sætte mere fokus på udvikling, og derfor er jeg glad for invitationen til at sidde med i den danske Afrika-kommission, sagde formanden for kommissionen for Den Afrikanske Union, Jean Ping fra Gabon.

Jean Ping vil gerne slå et slag for, at Europa ser Afrika som et kontinent med muligheder i stedet for – som hidtil – et kontinent, der kun rummer problemer i form af krige, hungersnød, korruption og fattigdom.

– Der sker faktisk fremskridt i Afrika, og der kunne ske endnu mere, hvis Europa og vestlige lande i det hele taget ville investere mere i Afrika, mente Jean Ping, der også undrede sig over, at Europa stiller så mange betingelser for sin bistand til Afrika, men investerer i og handler med Asien på livet løs helt uden at stille betingelser.

Jean Ping har tætte forbindelser til Kina og sørgede som udenrigsminister i Gabon for, at Kinas præsident Hu Jintao indledte sin store Afrikarejse i 2004 netop i Gabon. Jean Ping er selv søn af en kinesisk forretningsmand i Gabon, men ser alligevel Europa som Afrikas naturlige partner: – Europa og Afrika er kun adskilt af det 14 km brede Gibraltarstræde. Vi har tætte historiske og kulturelle bånd og taler samme sprog. Afrika har fortsat brug for bistand og teknologi fra Europa, men vi ønsker også at udbygge samhandlen og tiltrække flere europæiske investeringer.

Det er nødvendigt for at bekæmpe fattigdommen og gøre os fri af afhængigheden af bistanden,og derfor er den danske Afrika-kommissions fokus på økonomisk udvikling helt rigtigt.

 Det rigtige fokus

Betta Maina, direktør for Kenya Association of Manufacturers:

Betta Maina, direktør for Kenya Association of Manufacturers:

– Jeg gik med i kommissionen, fordi jeg er helt enig i dens fokus på økonomisk vækst og unge og beskæftigelse. Der er et enormt behov for at se på, hvordan afrikanske regeringer kan skabe de rigtige betingelser for den private sektor – ikke mindst de små virksomheder. Vi har alt for mange unge arbejdsløse: Det giver muligheder, men rummer også problemer, hvis vi ikke kan stille dem arbejde og uddannelse i udsigt, sagde Betty Maina, direktør for Kenya Association of Manufacturers.

De seneste måneders uro i Kenya har bekræftet hendes tro på, at en stærk privat sektor ikke blot kan skabe vækst, men også være med til at sikre politisk stabilitet.

– Det har været positivt at opleve, hvordan både civilsamfundet og den private sektor i Kenya aktivt har opfordret til fred og forsoning. Den private sektor mødtes et par gange med Kofi Annan og var med til at forene de stridende parter.

Betty Maina udtrykte også tilfredshed med, at kommissionen har så mange medlemmer fra Afrika, og at flere af dem sidder i meget centrale positioner. Det øger chancen for, at kommissionens anbefalinger vil blive brugt.

Landbrug, landbrug, landbrug – og Civilsamfund

Christian Friis Bach, international chef, Fol-kekirkens Nødhjælp:

Christian Friis Bach, international chef, Folkekirkens Nødhjælp:

Der er kun en enkelt NGO-repræsentant i den 17 medlemmer store Afrikakommission, nemlig Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp. Han indledte derfor allerede inden kommissionens første møde et fremstød for, at også andre danske NGO’ers og det afrikanske civilsamfunds stemme bliver hørt. Det sker bl.a. i form af temapapirer om de emner, kommissionen behandler. NGO’erne vil også arrangere forskellige aktiviteter i forbindelse med kommissionens møder og konferencer i Afrika. Der er f.eks. planer om en ungdomskonference i Addis Ababa i november.

– Mit medlemsskab af kommissionen skal bl.a. bruges til at bygge bro til civilsamfundet i Afrika, sagde Christian Friis Bach og tilføjede, at det emne, han selv prioriterer højst, er landbruget.

– 75 pct. af verdens fattige bor på landet, og alligevel går kun omkring fire pct. af den samlede udviklingsbistand til landbruget. Det skal der laves om på, bebudede Friis Bach og noterede med tilfredshed, at mange andre af kommissionens medlemmer på det første møde også talte varmt for landbrug.

 

Miljøpris for kamp mod senegalgræshoppe

Landmændene i Sahel-landene, der strækker sig fra Senegal og 6.000 km østpå til Eritrea, har store problemer med den vandrende senegalgræshoppe, der æder deres hirsemarker. Men nu har seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen modtaget Ingeniørforeningens miljøpris for at have udviklet et program, der kan hjælpe landmændene til at bekæmpe græshoppen. Programmet kan for eksempel vise, hvordan græshoppens vandring bliver påvirket af regn, temperaturforskelle og kemiske giftstoffer. På den måde kan landbrugskonsulenter regne ud, hvordan skadedyret kan bekæmpes. Programmet er ved at blive sat i gang i Senegal, Mali, Burkina Faso og Niger. /SD

Uro på Comorerne

Centralregeringen på den lille øgruppe Comorerne fik den 25. marts igen kontrol med øen Anjouan. Anjouan er en af de tre autonome øer, der udgør unionen Comorerne, som ligger ud for Mozambique og Madagaskar. Anjouan har indtil nu været styret af den tidligere præsident Mohamed Bacar. Han kom til magten ved et kup i 2001. Krisen har simret siden juni 2007, hvor den Afrikanske Union og centralregeringen udsatte valget på Anjouan på grund af uro op til valgdagen. Mohamen Bacar producerede sine egne stemmesedler og erklærede sin jordskredssejr. Comorernes præsident Ahmed Abdalla Mohamed Sambi indstatte i marts i år tropper på Anjouan. Med hjælp fra den Afrikanske Union har Comorerne igen opnået kontrol med øen. Mohamed Acbar flygtede i speedbåd til den franske ø Mayotte i starten af april, hvorfra han har søgt om asyl i Frankrig. Siden er der opstået en bølge af anti-franske demonstrationer på Comorerne. Siden Comorernes uafhængighed fra Frankrig i 1975, har ø-gruppens omtumlede politiske tilværelse genereret ikke mindre end 20 statskup og kupforsøg. /SD

Dansk deltagelse i uafhængig undersøgelse af valget i kenya

FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan har bedt professor Jørgen Elklit fra Århus Universitet om at lede sekretariatet for den uafhængige undersøgelse af valget i Kenya. Efter urolighederne i Kenya omkring valget i slutningen af december sidste år, lykkedes det Kofi Annan at sikre en aftale mellem Kenyas præsident Kibaki og oppositionslederen Odinga om en magtdeling. En del af aftalen er, at der skal iværksættes en uafhængig undersøgelse af valgets forløb, som bliver gennemført af et panel med kenyansk og international deltagelse. Professor Jørgen Elklit bliver knyttet til kommissionen som leder af sekretariatet og dermed udredningsarbejdet. /SD

Læs mere om Afrika på http://www.udvikling.dk Her kan du læse om det vestafrikanske land Togo, der har slået ind på demokratisk kurs.

Fogh og Afrika

Det var ikke ligefrem Afrika, der stod øverst på dagsordenen, da Anders Fogh Rasmussen indtog Statsministeriet i 2001, nærmest tværtimod. Den danske udviklings- og miljøbistand blev skåret med 1,5 mia. kr. i VK-re-geringens første finanslov, og tre afrikanske lande, Eritrea, Malawi og Zimbabwe, blev strøget af listen over danske programsamarbejdslande.

Men fra 2004/05 kom nye signaler: I december 2004 fik Danmark sin første egentlige Afrika-strategi, ”Afrika – udvikling og sikkerhed.” I juni 2005 annoncerede statsministeren, at Danmark skulle have et nyt afrikansk samarbejdsland – valget faldt i januar 2006 på Mali. Inden da aflagde Anders Fogh Rasmussen i oktober 2005 som den første danske statsminister nogensinde officielt besøg i afrikanske samarbejdslande for dansk bistand. Fogh besøgte Tanzania og Mozambique og understregede, at dansk bistand skulle have større fokus på Afrika de kommende år.

I maj 2006 var statsministeren vært for en stor Afrika-konference i København. Her varslede han, at den forholdsvis nye Afrika-strategi skulle opdateres. Der blev sat gang i et omfattende analysearbejde og høringer i både Danmark og Afrika, og den nye strategi var klar i august 2007.

Afrika-kommissionen blev lanceret i det nye regeringsgrundlag efter valget i november 2007 og indledte sit arbejde – med Fogh som formand – i april 2008. Kommissionens endelige rapport og anbefalinger ventes klar i april eller maj 2009. /JH




Denne side er kapitel 3 af 12 til publikationen "Udvikling".

Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/8826/index.htm

 

 
 
 
  © | www.um.dk