FUNDRAISING

DET HELE KOMMER FRA ENGLAND

Ideen om at give en ged startede i England ligesom en god håndfuld andre fundraising-metoder. Udvikling har været i Oxford for at møde direktøren for fundraising hos Oxfam, Cathy Ferrier, til en snak om hvorfor briterne bare er så knivskarpe til fundraising.

Af Thomas Normann Hougaard

Foto: helen Mirren blandt afrikanere

Oxfam forsøger at begrænse brugen af kendisser. Og dog. På hjemmesiden er listen lang og tæller blandt andet Cold Play, Annie Lennox og Angelique Kijo. Her er det den kendte skuespillerinde Helen Mirren, som især er kendt fra krimiserier også på de danske fjernsynsskærme. Foto: Brian Moody/Oxfam.

Hvorfor er man i England så gode til at finde på nye ideer, når det gælder fundraising?

– Vi har udviklet en kultur, hvor det, at give som individ, betyder meget, og Oxfam og hele NGO-sektoren i England er afhængig af hundrede tusinder af givere. Derfor har sektoren været tvunget til at lave en bred palet af kampagner for at fortælle befolkningen, hvad det er man laver og på samme tid motivere dem til at støtte.

OXFAM INTERNATIONAL

  • Grundlagt i England under Anden Verdenskrig
  • Arbejder i 72 lande verden over
  • Opererer med et budget på 290 mio. pund, hvoraf de 70 mio. kommer fra statslige donationer.
  • Ca. 40 procent af Oxfams indsats er fokuseret på katastrofehjælp.
  • Oxfam arbejder desuden med udviklingsområder som hiv/aids og landbrug.
  • Laver også kampagner om klimaændringer (bl.a. på Bali-konferencen), fair trade og våbenkontrol
  • Har 750 butikker i England, der sælger donerede varer. Har for nylig indført fair trade-produkter som kaffe og smykker til sortimentet.

Hvad bunder den kultur i, mener du?

– Jeg tror, den bunder i en dyb følelse af ansvar for andre. Folk vil gerne gøre noget for, at mennesker omkring dem også har det godt.

Det jordnære

Hvad ser du som den vigtigste trend inden for fundraising lige nu?

– Jeg synes, at vi oplever en ændring i folks holdning til at donere, som kommer til udtryk på to måder: For det første er folk blevet mere mistroiske over for store kooperationer og firmaer. De vil have noget mere jordnært og håndgribeligt. For det andet vil folk i højere grad vide, hvad det er, de støtter, og vi ser flere og flere, der støtter sager og projekter, som ligger tæt på deres personlige interesser. En anden trend, som jeg synes er værd at nævne, er den nye filantropi. Det er virkelig noget, der er ved at slå igennem. Et godt eksempel på det er, at Sunday Times nu har indført en liste over landets største, private donorer ved siden af listen over landets rigeste. Det giver naturligvis os flere muligheder for at få donationer. Som en tredje trend kan man nævne, at flere firmaer udvikler strategier for CSR, hvilket også giver os flere samarbejdspartnere.

Det er mit indtryk, at partnerskaber mellem store virksomheder og NGO’er i England er meget udbredt. Hvad er grunden til denne villighed blandt virksomhederne til at engagere sig?

– Jeg tror, at firmaerne har opdaget, at mange medarbejdere gerne vil være en del af en virksomhed, der er interesseret i at gøre en forskel for andre. Dermed giver det nogle fordele i forholdet mellem arbejdsgivere og medarbejdere, når firmaet engagerer sig.

Hvad er den mest populære kampagne for jer lige nu?

– Unwrapped (Oxfams kampagne med utraditionelle julegaver som fx skriveborde til skolebørn i u-lande, red.) er meget populær, ingen tvivl om det. Men det er altså stadig fra de individuelle donationer, vi får mest støtte. Jeg vil skyde på, at vi får syv gange så meget ind gennem individuelle donationer, som vi gør gennem Unwrapped.

Hvorfor er Unwrapped-kampagnen blevet så populær, tror du?

– Som nævnt ser vi, at folk gerne vil støtte projekter, der interesserer dem, og det er da sikkert en grund til det. Jeg tror, at en anden grund er, at mange har en følelse af, at de og deres nærmeste rent faktisk har ting nok, og at de derfor ikke ved, hvad de skal give hinanden. Så der fungerer Unwrapped jo som en gaveløsning. Derudover har kampagnen uden tvivl haft et stærkt budskab, der er trængt igennem til folk, som ellers ikke har den store viden om eller interesse for situationen i de pågældende lande. Det kan vi se på alle de helt nye kunder, vi har fået efter lanceringen.

Folk vil gi’ gaver

Hvordan udvikler I ideerne til jeres kampagner?

– Ideerne opstår i vores afdeling for innovation og udvikling. Når vi har en ide, der virker lovende, bliver den udsat for massiv research, både blandt vores partnere i de lande, kampagnen skal hjælpe og blandt fokusgrupper, der bliver valgt ud i vores donordatabase. Så man kan vel kalde det en test-and-learn strategi.

Hvornår betegner I en kampagne eller en ide som en succes?

– Det lyder måske kynisk, men det bliver bedømt ud fra omkostnings- og indtægtsanalyse. Hvor meget har vi brugt, og hvad har vi fået ud af det, ud fra de mål, vi satte os fra starten.

Der har været kritiske røster i Danmark, der hævdede, at for eksempel giv-en-ged kampagnen fokuserer mere på at promovere organisationen, der kører kampagnen, end på modtagernes behov. Hvad mener du om det?

– Det kan jeg slet ikke genkende. Produkterne i fx Unwrapped-kampagnen er valgt ud fra det, vores partnere i de respektive lande har fortalt os, der var brug for. Jeg er sikker på, at vi kunne have solgt meget mere, hvis vi havde solgt bamser eller lignende. Det, vi vil med vores kampagner, er at prøve at beskrive, hvad folk i u-landene har brug for og på den måde motivere folk til at støtte det.

Vi går i højere grad efter at høre stemmer fra de områder og samfund, vi arbejder i end stemmer fra vestlige kendte.

Cathy Ferrier

Brug kendte med måde

Foto: Cathy Ferrier

Cathy Ferrier er chef for en fundraisingenhed, der hvert år hiver 220 mio. pund hjem i private midler. Foto: Oxfam.

I bruger Helen Mirren (engelsk skuespillerinde, red.) som frontfigur i en af jeres kampagner. I hvor høj grad benytter I jer af kendte menneske som en del af jeres kampagner?

– Der er ingen tvivl om, at det i nogle tilfælde kan få budskaber ud, men man skal gøre det med omtanke. Helen Mirren er en af vores ambassadører, og på grund af tonen i Uwrapped-kampagnen var det ok at bruge hende der. Hvis det drejer sig om generelle kampagner, ville jeg ikke gøre det. Vi går i højere grad efter at høre stemmer fra de områder og samfund, vi arbejder i end stemmer fra vestlige kendte.


SÅDAN BLIVER MAN FUNDRAISER

FUNDRAISING hedder tidens trend, og stadigt flere jobannoncer fra NGO’er efterlyser folk, der mestrer kunsten. Men endnu er der ingen uddannelse, hvor man kan kan lære af rejse penge. Vejene til fundraisertitlen er derimod mange.

Af Signe H. Damkjær

Farmaceut, flymekaniker, flyveleder, folkeskolelærer, frømand…nej, man kan ikke finde uddannelsen som fundraiser i Politikens håndbog ’Hvad kan jeg blive 2008’. Faget findes nemlig ikke.

– Der er ikke nogen officiel dansk uddannelse, der specielt tager sigte på arbejdsfunktioner som fundraiser, forklarer Ole Beckman fra ’Uddannelsesguiden’, som er en guide til job og uddannelser i Danmark. Men stort set alle danske indsamlingsorganisationers budget er afhængig af én eller flere dygtige fundraisere.

Varieret baggrund

Går du og drømmer om at blive en god fundraiser, skal du enten studere i udlandet eller satse på at lære om fundraising gennem anden erhvervserfaring. Og det kan være næsten hvad som helst.

– Det er ofte tilfældigt, hvem der ender som fundraiser. Mange gange er det samfundsfagligt uddannede og cand. merc.’er, der har arbejdet med administration og har interesse i organisationsarbejde og regler, forklarer Morten Larsen, der er direktør for konsulentvirksomheden Fundraisers.

– Det er også muligt, at man kan understøtte sine evner ved at læse fx retorik eller dyrke et særligt salgstalent. Resten er vel et spørgsmål om træning, erfaring og personlighed, siger Ole Beckman.

Fundraising et fy-ord

Fundraising er i dag blevet en langt vigtigere funktion i de forskellige organisationer end tidligere, fordi organisationer i større grad skal finansiere sig selv, mener Morten Larsen.

– Fundraising lå i marketingsafdelingen, som mange ikke prioriterede, men vi mærker klart, at der bliver en stigende kamp om pengene, og det kræver mere og mere at få bevillingerne.

Derfor undrer det ham, at der ikke er flere muligheder i Danmark for at uddanne sig til fundraiser. Virksomheden Fundraisers arbejder derfor sammen med Center for Frivilligt Socialt Arbejde frem mod at afholde kurser, som skal klæde folk på med forskellige værktøjer inden for fundraising.

Også ISOBRO, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, mærker et stigende behov for at støtte foreningerne i at blive dygtigere til at samle penge ind.

– Det betyder ikke, at de ikke gør det godt nok nu. Organisationerne arbejder meget udviklingsmæssigt med fundraising og prøver hele tiden nye indsamlingsmetoder af. Det hænger jo også sammen med, at organisationerne skal indfri nogle krav om egenfinansiering, siger generalsekretær for ISOBRO Robert Hinnerskov.

Ifølge Morten Larsen fra Fundraisers er Danmark et stykke efter andre lande på fundraisingsområdet, og det mener han, der er en kulturel forklaring på.

– USA er jo fundraisingens moderland.

England er også langt fremme. Men i Danmark bruger vi ikke ret ofte ordet fundraising. Det er sådan lidt et fyord. Vi kalder det for eksempel danmarksindsamling i stedet, forklarer han.

– Men det begynder at blive mere og mere legitimt for organisationerne at sætte fokus på fundraising, afslutter han.

FACERNE STÅR DER ENDNU

Loven om, hvordan organisationer bruger facere, blev efter en heftig debat præciseret i september 2007. Men det har ikke haft nogen reel betydning for organisationernes arbejde. Cityforeningerne, der blandt andet stod bag ønsket om at skærpe loven, er skuffede.

Af Signe H. Damkjær

Foto: Indsamler

”Undskyld, har du et øjeblik...” Foto: Folkekirkens Nødhjælp.

Ved indgangen til det nye år kan man igen møde facere på Danmarks gader, der forsøger at hverve medlemmer for eksempel til Folkekirkens Nødhjælp. Facerne fra Folkekirkens Nødhjælp holdt ellers pause det meste af 2007 på grund af en usikkerhed om, hvordan indsamlingsloven skulle fortolkes. Usikkerheden opstod efter en debat mellem indsamlingsorganisationerne og Cityforeningerne, der er en sammenslutning af forretningsdrivende, og som findes i de fleste større byer.

Ingen ændring

– Cityforeningerne syntes, at facernes optræden på gaderne havde taget overhånd. Vi synes, de var for aggressive, siger Claus Bech, der er direktør for Århus Cityforening. Sammen med blandt andet kommunerne i Odense, Ålborg, København og Århus bad Cityforeningerne i fællesskab derfor Justits-

ministeriet udtale sig om, hvordan facerne har lov til at optræde i det offentlige rum. Indsamlingsoven blev ikke ændret, men Justitsministeriet præciserede i et cirkulære, at facerene ikke må indgå aftaler om gavebeløb.

– Fremover må man kun indgå aftale om medlemskaber, forklarer Robert Hinnerskov, generalsekretær i ISOBRO, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation.

“Man burde diskutere, om vi overhovedet skal have facere i det offentlig rum, som har tilladelse til at stoppe folk, som de gør. Det er den direkte konfrontation, vi mener, er forkert.

Claus Bech, Århus Cityforening.

Ikke tilfreds

Selvom fortolkningen af indsamlingsloven blev indskærpet, er Cityforeningerne skuffede.

– Vi er kommet et skridt på vejen. Der er i dag færre facere, og de er mindre aggressive. Vi er også tilfredse med præciseringen i lovgivningen, som nu slår fast, at organisationerne ikke må indsamle penge, men kun sælge medlemskaber. Men samlet set har det ikke helt skabt de ændringer, som vi gerne havde set, siger Claus Bech.

Han lægger vægt på, at Cityforeningerne ikke er i mod facere som sådan, men blot deres ret til at stoppe folk på gaden.

– Vi har ikke nogen interesse i, at facerne skal væk fra byen, for deres formål er jo godt. Men man burde diskutere, om vi overhovedet skal have facere i det offentlig rum, som har tilladelse til at stoppe folk, som de gør. Det er den direkte konfrontation, vi mener, er forkert.

Færre medlemmer

Præciseringen af loven har ikke ændret Folkekirkens Nødhjælps måde at arbejde på. Det, der derimod fik betydning, var den store usikkerhed, der pludselig opstod om, hvordan loven skulle tolkes. Nødhjælpsorganisationen valgte derfor at trække sine facere tilbage i en periode.

– Vi stoppede med at face det meste af 2007, fordi vi ville være sikre på, at vi ikke gjorde noget forkert, siger Folkekirkens Nødhjælps indsamlingschef Kenneth Kamp Butzbach.

– Det havde en utrolig stor økonomisk konsekvens på den måde, at vi fik færre medlemmer og færre penge, end vi ellers kunne have fået. Man kan selvfølgelig ikke vide, hvor mange medlemmer vi ville have haft, men et slag på tasken er, at der var 5.000 tusind medlemmer, som vi ikke fik, forklarer han.

Unicef beholdt derimod sine facere på gaden og har ikke mærket mange forandringer.

– Som sådan har det ikke haft nogen økonomisk konsekvens, siger Gitte Rexen, der er fundraiser for Unicef. Hun mener desuden, at indsamlingsloven på flere områder var forældet, og at det var godt for alle parter at få den opdateret.

– For eksempel var den lavet før, der var noget, der hed PBS ordninger, som man i dag kan skrive sig op til hos en facer, siger hun.

Alligevel er der færre facere i gadebilledet i dag. – Vi skønner, at der i 2008 vil være syv organisationer på gaden. I starten af 2007 var der 11, og i årene før var der endnu flere, siger Robert Hinnerskov.




Denne side er kapitel 5 af 13 til publikationen "Udvikling".
Version nr. 1.0 af 07-03-2008
Publikationen kan findes på adressen http://www.netpublikationer.dk/um/8718/index.htm

 

 
 
 
  Udenrigsministeriet © | www.um.dk